Om uddannelsen
Adgangskrav og optagelse
For at søge optagelse på denne kandidatuddannelse skal du være i gang med, eller have afsluttet, en adgangsgivende bacheloruddannelse eller en anden tilsvarende dansk eller udenlandsk uddannelse, som vi vurderer som relevant. Du søger optagelse gennem ansøgningsportalen.
Nedenfor kan du læse mere om adgangskrav og hvilke dokumenter du skal uploade i ansøgningsportalen.
Adgangskrav
Hvis du har afsluttet, eller forventer at afslutte, en adgangsgivende uddannelse inden studiestart, kan du søge ind på en kandidatuddannelse.
Akademiske adgangskrav
Du er garanteret en plads på uddannelsen, hvis du har en af nedenstående uddannelser og søger ind rettidigt: '
- Informationsstudier fra Københavns Universitet (retskravsbachelor)
- Informationsvidenskab og kulturformidling fra Københavns Universitet (retskravsbachelor)
- Informationsvidenskab og kulturformidling + bibliotekar DB fra København Universitet (retskravsbachelor – Bibliotekar DB skal være taget første gang den udbydes i forlængelse af bacheloruddannelsen)
Du kan vente op til tre år med at bruge retskravet.
Hvis du har en af nedenstående bacheloruddannelser, opfylder du alle adgangskrav til kandidatuddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling:
- Informationsstudier fra Københavns Universitet (retskravsbachelor)
- Informationsvidenskab og kulturformidling fra Københavns Universitet (retskravsbachelor)
- Informationsvidenskab og kulturformidling + bibliotekar DB fra København Universitet (retskravsbachelor – Bibliotekar DB skal være taget første gang den udbydes i forlængelse af bacheloruddannelsen)
- Bibliotekskundskab og videnskommunikation fra Syddansk Universitet
- Digitale medier og design fra IT-Universitetet
- Film- og medievidenskab fra Københavns Universitet
- Kommunikation og digitale medier fra Aalborg Universitet
- Informations- og kommunikationsvidenskab fra Syddansk Universitet
- Informationsvidenskab fra Aarhus Universitet
- Kommunikation og it fra Københavns Universitet
- Professionsbacheloruddannelsen i natur- og kulturformidler. OBS: Du kan kun blive betinget optaget med denne baggrund, hvis du supplerer med 30 ECTS specifikke fagmoduler fra bacheloruddannelsen i Informationsstudier i løbet af det første studieår. Læs mere her.
- Professionsbacheloruddannelsen som folkeskolelærer. OBS: Du kan kun blive betinget optaget med denne baggrund, hvis du supplerer med 30 ECTS specifikke fagmoduler fra bacheloruddannelsen i Informationsstudier i løbet af det første studieår. Læs mere her.
NB. Selvom du opfylder adgangskravene, er du ikke garanteret en plads på uddannelsen medmindre du har retskrav og søger rettidigt.
Se hvilke kandidater på KU, din bachelor er forhåndsgodkendt til at give adgang til
Du kan stadig søge om optagelse, hvis din bachelor ikke automatisk opfylder adgangskravene. Du tages i betragtning til optagelse, hvis det vurderes, at du har:
Ansøgere tages i betragtning til optagelse, hvis de vurderes til at have mindst 60 ECTS inden for emner som kulturformidling, informationsformidling, digitale medier og digital kultur.
Sprogkrav
Du skal opfylde sprogkrav for Dansk A og Engelsk B
Alle ansøgere uden retskrav skal dokumentere følgende sprogkrav:
- Dansk A (dansk gymnasieniveau) eller tilsvarende danskkundskaber (fx Studieprøven).
- Engelsk B på (dansk gymnasieniveau) eller tilsvarende engelskkundskaber.
Ansøgere med retskrav er fritaget for at dokumentere sprogkrav. Det betyder, at du ikke behøver at uploade dokumentation for sprogkrav, hvis du har retskrav til den ansøgte uddannelse.
Frist for dokumentation af sprogkrav
Hvis du ikke indsender dokumentation for sprogkrav sammen med din ansøgning, skal du indsende det senest:
- 1. august (studiestart til september)
- 1. januar (studiestart til februar)
Ansøgningsfrist
Studiestart i september
1. marts kl. 23:59
Ansøgningsfrist for alle ansøgere
Ansøgningsportalen åbner for ansøgninger den 16. januar. Du vil modtage svar senest 10. juni.
Sådan ansøger du
Sådan vurderer vi din ansøgning
Prioritering af ansøgere
Hvis der er ledige pladser efter optag af retskravsbachelorer, prioriteres alle andre ansøgere efter følgende kriterier:
- Antal ECTS i kurser inden for områder, der dækkes af bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling på Københavns Universitet
- Karakterer i kurser inden for områder, der dækkes af bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling på Københavns Universitet
- Redegørelse for akademisk relevans
Optagelsestal informationsvidenskab og kulturformidling 2023 | |
---|---|
Optaget | 36 |
Adgangsfordeling (retskrav/andet) | 69% / 31% |
Ansøgere | 76 |
Aldersgennemsnit | 28 |
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) | 25% / 75% |
Nationalitet (dk/international) | 92% / 8% |
Ledige pladser | Nej |
Undervisning og opbygning
Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling er struktureret på den måde, at den studerende først får indsigt i informationsorganisering og teorier om teknologi og formidling samt i digitaliserings- og formidlingsprojekters centrale udfordringer til senere selv at kunne forberede projekter, organisere og formidle information samt vurdere betydning og konsekvenser heraf for brugere og samfund. Kurset Informationsorganisering og –analyse er obligatorisk uanset hvilken profil, du vælger.
Uddannelsen er sammensat af en række spændende kurser, som altid er nemme at relatere til aktuelle begivenheder. Da det i sin tid blev afsløret hvordan Facebook gennem deres salg af personoplysninger til tredje part havde medvirket til påvirkning af præsidentvalget i USA var det oplagt at diskutere det i fag som Informationsetik. Eller da COVID-19 indebar midlertidig lukning af kulturinstitutioner var det oplagt at undersøge implikationerne heraf i fag som Kulturinstitutioner og kulturpolitik.
I løbet af uddannelsen kan du vælge et projektorienteret forløb (praktik) eller at tage på udlandsophold. Du kan også vælge at tage tilvalg uden for dit centrale fag, så du også på den måde kan tone din uddannelse i en særlig retning.
Undervisningsformer
Undervisningsformen svinger lidt fra fag til fag, men som regel er det en blanding af traditionel holdundervisning, praktiske øvelser, oplæg og forelæsninger. Noget undervisning foregår også i vores Digi Labs, hvor der arbejdes med digitale værktøjer. Som en del af undervisningen arbejdes der med konkrete cases fra aktuelle digitaliseringsprojekter eller formidlingsarrangementer.
Vi har høje forventninger til alle vores studerende. Vi regner med, at du møder forberedt til timerne, tager del i diskussionerne, kommer med i det sociale fællesskab, og er med til at udforske det spændende genstandsfelt, som informationsvidenskab og kulturformidling virkelig er.
Studiestruktur
Her kan du se hvordan kandidatuddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling er opbygget afhængigt af hvilken profil, du vælger.
Opbygning
1. år
1. semester | 2. semester |
---|---|
Informationsorganisering og –analyse (15 ECTS) | Informationsetik (15 ECTS) |
Teknologiforståelse (15 ECTS) | Digitalisering og teknologiske forandringsprocesser (15 ECTS) |
2. år
3. semester | 4. semester |
---|---|
Tilvalg (i alt 30 ECTS) som sammensættes ved at vælge mellem:
| Speciale i information og it (30 ECTS) |
1. år
1. semester | 2. semester |
---|---|
Informationsorganisering og –analyse (15 ECTS) | Kulturinstitutioner og kulturpolitik (15 ECTS) |
Kulturformidling 1: demokrati, oplevelse og læring (15 ECTS) | Kulturformidling 2: projektskabelse (15 ECTS) |
2. år
3. semester | 4. semester |
---|---|
Tilvalg (i alt 30 ECTS) som sammensættes ved at vælge mellem:
| Speciale i arkiver, biblioteker og museer (30 ECTS) |
1. år
1. semester | 2. semester |
---|---|
Informationsorganisering og -analyse (15 ECTS) | Der vælges to af følgende fire fagelementer (30 ECTS). Ét af de valgte fagelementer skal være enten Digitalisering og teknologiske forandringsprocesser eller Kulturformidling 2: projektskabelse. Digitalisering og teknologiske forandringsprocesser (15 ECTS) eller Kulturformidling 2: projektskabelse (15 ECTS) eller Informationsetik (15 ECTS) eller Kulturinstitutioner og kulturpolitik (15 ECTS) |
Teknologiforståelse (15 ECTS) eller (15 ECTS) |
2. år
3. semester | 4. semester |
---|---|
Tilvalg (i alt 30 ECTS) som sammensættes ved at vælge mellem:
| Speciale (30 ECTS) |
Projektorienteret forløb
Du har mulighed for at tage et halvt eller et helt semester af din kandidatuddannelse som et projektorienteret forløb (praktik), enten i Danmark eller udlandet. Her kan du være med til at udvikle, udfordre og kvalificere praksis i en privat eller offentlig virksomhed. Det giver både rekrutteringsfordele for virksomheden og et stort plus på CV’et for dig som studerende. At tage et projektorienteret forløb i løbet af studietiden er en rigtig god måde at opnå praksisnær viden og erfaring på og tidligt etablere kontakter til arbejdsmarkedet. Det kan give dig nye perspektiver på din uddannelse og dermed gøre dig mere bevidst om præcis dine faglige styrker og kvaliteter.
Udlandsophold
Der er rig mulighed for at komme på udlandsophold i Europa eller i resten af verden.
På kandidatuddannelsen kan du læse op til 30 ECTS af uddannelsen uden for instituttet, fx på et udlandsophold, så længe de kurser du tager udenfor instituttet, kan blive forhåndsgodkendt af dit fakultet.
Marie - studerende på informationsvidenskab og kulturformidling - fortæller om det faglige miljø på uddannelsen.
Forskning på faget
Med en afsluttet kandidatuddannelse i informationsvidenskab og kulturformidling har du mulighed for at søge ind som ph.d.-studerende. Forskningen på Institut for Informationsstudier har fire strategiske indsatsområder:
Information Seeking
Inden for et bredt område, der dækker bl.a. interaktive informationssøgesystemer, IR, informationsadfærd og brugerevaluering samt interaktionsdesign, har Institut for Informationsstudier historisk markeret sig stærkt. Med digital teknologi er det i stigende grad muligt at søge, samle og udveksle information i fællesskaber, som stiller andre krav til eksempelvis proces og evaluering end søgninger udført af enkeltindivider. Inden for de seneste år er området blevet yderligere styrket på instituttet, og der er potentialer til udvikling af forskning, som sætter fokus på f.eks. health informatics, collaborative information seeking og anvendelse af sociale platforme til informationssøgning.
Digital Cultural Heritage
I nyere tid har Institut for Informationsstudier været involveret i flere forskningsprojekter, som har berørt digital kulturarvsformidling i bred forstand samt, eksempelvis, mobile medier i museumsformidling og forskningsbibliotekernes digitalisering i mere snæver forstand. I takt med udviklingen af digitale medier, der på den ene side kan bruges til at digitalisere fysiske materialer og på den anden side selv afføder digitalt fødte materialer, udsættes kultur- og forskningsinstitutioner løbende for nye udfordringer i forbindelse med indsamling, formidling, deling og bearbejdning af viden, information og oplevelser. Som blot to udfordringer kan peges på Digital Humanities/forskningsinfrastruktur og udvikling af informationsarkitektur inden for ABM-området (arkiver, biblioteker, museer), der bedre forholder sig til nye formidlingsplatforme.
Digital Literacy
Informationskompetencer, informationssøgningskompetencer, informationspraksis, digitale kompetencer, digitale færdigheder, digital natives m.m. er begreber, som på forskellig måde handler om borgeres og organisationers måder at tilgå og organisere viden og information. På den ene side omhandler igangværende forskning borgeres og gruppers informationspraksis og -kompetencer. I regi af iSchool har Institut for Informationsstudiereksempelvis initieret aktiviteter omkring Digital Youth. I det hele taget er der i disse år øget fokus på unges kompetencer i informationssøgning. På den anden side rummer området mulighed for at undersøge organisationers indsamling og anvendelse af store mængder af data, som åbner for nye informationspraksisser, men som også, eksempelvis, kan udfordre borgeres rettigheder.
Methodological Approaches to Research Information
Forskningsanalyse har længe været en vigtig søjle i Institut for Informationsstudiers forskningsprofil. Der er fortsat behov for bedre forståelse og nye metoder, som kan afspejle både humanistisk forsknings tradition og egenart og bidrage til udvikling af nye metoder til behandling af organisationers såvel som andre domæners data, f.eks. inden for business intelligence eller under en betegnelse som big data. Dette kalder på både at nyttiggøre instituttets særlige ekspertise inden for bibliometri m.v. og at udvikle nye måder at analysere og forstå bl.a. humanistisk forskning på. Gennem disse bestræbelser kan der ydes et væsentligt bidrag til at forstå og redegøre for humanioras samfundsmæssige værdi og impact.
Karrieremuligheder
På kandidatuddannelsen får du udbygget dine analytiske og metodiske færdigheder samtidig med at du får videnskabelige og praktiske kompetencer inden for informationsorganisering, brugerstudier, digitaliseringsprojekter og kulturformidling.
Du bliver god til at organisere og formidle information og kultur samt ikke mindst vurdere implikationerne heraf. Du får kompetencer til at deltage i og igangsætte projekter og tværfaglige arbejdsfællesskaber, og redskaber til at udvikle nye former for formidling, brugerinddragelse og samskabelse.
Profiler
Når du undersøger problemstillinger vedrørende menneskets vilkår og muligheder i en digital tid, spiller informationsetik om sociale medier, big data og overvågning en central rolle. En anden væsentlig vinkel er arbejdet med kulturpolitik, hvor man ser på problematikker om den digitale kulturarv og de kulturelle institutioner.
Informationsvidenskab og kulturformidling består af to profiler: Information og it og Arkiver, biblioteker og museer (ABM). Du kan også vælge en almen profil, hvor du vælger kurser på tværs af de to profiler.
Information og it
Denne profil fokuserer på teknologiforståelse, informationsorganisering, informationsetik samt digitaliseringens forandringsprocesser og du skal bl.a. arbejde med emner som digitale medier, big data og overvågning.
Profilen adresserer eksplicit de samfundsmæssige, kulturelle og etiske aspekter af digitalisering, og giver dig kompetencer til at indgå i tværfaglige samarbejder om både digitaliseringens muligheder og dens udfordringer for organisationer, borgere og brugere. Du bliver uddannet til at indgå i digitaliseringsprojekter i både den offentlige og private sektor, hvor du kan kvalificere disse med viden om håndtering af information og data i forskelligartede teknologier, medier og platforme.
Arkiver, biblioteker og museer
Profilen har fokus på kulturformidling, informationsorganisering, de kulturelle institutioner, kulturpolitik og projektskabelse. Den kombinerer et institutionelt perspektiv med kulturformidling og organisering af information og data og du bliver uddannet til at indgå i digitaliserings- og formidlingsprojekter i kultursektoren.
Profilen giver dig kompetencer til at agere i forhold til aktuelle behov og udfordringer i kultursektoren herunder kompetencer til varetagelse af kulturarv og kulturformidling samt til varetagelse af organisatoriske og ledelsesmæssige opgaver, fx i forbindelse med partnerskabelse.
På begge uddannelsens profiler arbejder du tæt sammen med virksomheder og kulturinstitutioner, og blandingen af teoretisk læring og praktiske øvelser lærer dig at omsætte dine ideer og viden til konkrete produkter.
Jobmuligheder
Kandidatuddannelsen kvalificerer dig til job i alle brancher, hvor der arbejdes med research, data- og informationshåndtering, kulturprojekter og -formidling, innovation, videndeling og projekthåndtering. Det kan være i data- og informationstunge virksomheder og institutioner som it-firmaer, konsulenthuse og medicinalfirmaer, eller i kulturbevarende og kulturskabende organisationer som kulturhuse, biblioteker, arkiver og museer.
Kandidaterne fra Informationsvidenskab og kulturformidling forstår at formidle og bygge bro mellem teknologi og mennesker i enhver type af kontekst. Derfor dækker jobmulighederne lige fra informationsspecialist i private virksomheder til kulturformidler i moderne kulturhuse. Kandidaterne får ansættelse på baggrund af deres viden om platforme og systemer til at strukturere, organisere og formidle information og kultur.
Kandidater fra uddannelsen bruger deres kompetencer på forskellige måder - fx som:
- Informationsspecialist
- Konsulent
- Kulturformidler
- Projektleder
- Researcher
- Informationsarkitekt
- Kommunikationsmedarbejder
- Bibliotekar
- Søgespecialist
- Digitaliseringskonsulent
- Dataspecialist
Jobeksempler
Caroline Pepe Birch, Bibliografen i Bagsværd "Jeg arbejder i et fantastisk kulturhus, der både er bibliotek og biograf. Det er en meget bred stilling - jeg arbejder med skønlitteratur, faglitteratur, krimier og spil og alle mulige arrangementer."
Jutta Elisabeth Rytter Hansen, TV 2 nyhederne "Vi betjener alle nyhedsfunktioner med arkiv og research på TV 2 og TV 2 News. Vi arbejder med information, der lever og ånder sammen med de daglige nyheder."
Simon Friberg, Rambøll "Jeg arbejder som informationsspecialist i krydsfeltet mellem system og mennesker. Jeg researcher mig frem til et fuldt overblik over, hvad der sker inden for et givent emne. Nogle herinde kalder mig Sherlock Holmes."
Grith Boesen, Novo Nordisk A/S "Jeg arbejder som senior project manager i Corporate Sustainability med facilitering, coaching og procesdesign. Jeg designer og faciliterer forskellige typer af udviklings processer – strategi, organisation, innovation eller offentlig private partnerskaber. Jeg er optaget af at udfordre rammerne for derigennem at skabe udvikling, forandring og bæredygtige løsninger."
Karen Siercke, Hyggefactory "Jeg er stifter af non-profit organisationen Hygge Factory. Hvert år organiserer vi et stort kunst- og kulturprojekt, der samler mennesker, idéer, organisationer og ressourcer omkring ét fælles mål: At give unge en stærk stemme til at fortælle deres egne historier."
Anne-Marie Fiala Carlsen, Forskerservice, Biblioteket, University College Lillebælt “Min opgave som bibliotekar i Forskerservice er at understøtte forskere og ph.d.’er i bl.a. litteratur- søgning, referencehåndtering, publiceringsrådgivning, samt undervisning og vejledning i brug af databaser og udarbejdelse af reviews.”
Studieliv
De sociale aktiviteter på Institut for Kommunikation (KOMM) er en vigtig del af studiemiljøet. De studerende planlægger og afholder fester og fredagsbarer med forskellige temaer, quiz, livemusik og hygge. Uden for instituttet arrangeres fx. INF-camp på Roskilde. De studerende mødes meget på tværs af årgange, og der skelnes ikke mellem, om man er på første eller sidste år på uddannelsen i det sociale samvær. Og der er altid åbenhed for nye forslag til aktiviteter.
Uddannelsen lægger op til, at man arbejder i læsegrupper og kommer i kontakt med hinanden. Hertil er der gode muligheder for at finde læsepladser og grupperum.
Læs om det studenterpolitiske arbejde hos De Studerendes Råd på deres Facebook-side.
Instituttet har sit eget bibliotek.
KOMM
Søndre Campus
Undervisningen foregår på Det Humanistiske Fakultet, som ligger på Islands Brygge på Amager. Fakultetet har omkring 8.500 studerende på over 70 bachelor- og kandidatuddannelser og et stort antal tilvalgsprogrammer og kurser inden for efter- og videreuddannelse. Få en rundvisning her:
Kontakt vejledningen
Spørgsmål til ansøgning og optagelse
Kontakt os, hvis du har spørgsmål til:
- den digitale ansøgningsportal
- ansøgningsprocedurer
Mail:
- Kandidatoptag: kaoptag@hum.ku.dk
- Tidligere studerende: indskrivning@hum.ku.dk
Telefon:
- Du kan ringe onsdage mellem kl. 10:00-12:00 på telefonnummer +45 35 32 45 45.
Telefonen er lukket på helligdage, i uge 42 og hele juli.
Spørgsmål til uddannelsens indhold
Har du spørgsmål til:
- uddannelsens faglige indhold
- uddannelsens opbygning
- karrieremuligheder
NB. Du kan ikke på forhånd få vurderet din bacheloruddannelse i forhold til adgangskravene.
Kontakt studievejledningenHer ligger uddannelsen
- Det Humanistiske Fakultet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 8, 2300 København S.