Kandidat i dansk

Prioritering af ansøgere

Hvis der er ledige pladser efter optag af retskravsbachelorer, prioriteres alle andre ansøgere efter følgende kriterier:

• Karakterer i kurser inden for områderne dansk sprog, dansk litteratur samt medier i en dansk kontekst
• Antal ECTS i kurser inden for områderne dansk sprog, dansk litteratur samt medier i en dansk kontekst

Da der er stor valgfrihed og mange muligheder for at tone din uddannelse i en bestemt retning, foregår en stor del af undervisningen på mindre hold med 15-20 studerende. Nogle kurser indeholder praksisforløb, hvor du selv underviser dine medstuderende eller holder oplæg, hvilket betyder, at du skal være til stede mange timer i løbet af en uge. Andre kurser lægger mere op til selvstudie, fordi de afsluttes med en større skriftlig opgave i slutningen af kurset.

Uanset hvilke typer kurser du vælger, er det godt at alliere dig med nogle medstuderende, så du har nogen at sparre med uden for undervisningen, enten mens I skriver opgave eller i forhold til planlægning af den undervisning, du selv skal prøve kræfter med.

Du har stor valgfrihed til at tone kandidatuddannelsen i dansk i den retning, du gerne vil. Kandidatuddannelsen i dansk består af 90 ECTS fagelementer samt et afsluttende speciale på 30 ECTS. Fagelementerne kan være udbudt inden for fagområderne kommunikation, litteratur, medier, sprog og dansk som andetsprog.

Inden for den almene profil har du mulighed for at følge følgende fagretninger:

Hvis du ønsker at blive gymnasielærer, kan du kombinere din uddannelse i dansk med et andet fag, der undervises i på gymnasierne - de såkaldte gymnasiesidefag. Bemærk, at det er kun muligt at vælge den gymnasierettede profil i dansk, hvis du har taget bachelordelen af dit sidefag (45 ECTS tilvalg) på din bacheloruddannelse og er indskrevet på kandidatdelen af sidefaget. 

På den gymnasierettede profil kan du vælge mellem:

• kurser inden for litteratur
• kurser inden for medier
• kurser inden for sprog
• Danskfagets didaktik (obligatorisk) 

Du har mulighed for at tage op til et halvt år af din kandidatuddannelse som et projektorienteret forløb enten i Danmark eller udlandet.

At afprøve dine kompetencer i praksis i et projektorienteret forløb i løbet af studietiden er et meget nærliggende redskab til at få viden, erfaring og kontakter til arbejdsmarkedet. Det kan give dig nye perspektiver på din uddannelse og dermed gøre dig mere bevidst om præcis dine faglige styrker og kvaliteter.

For at sikre at der bliver en sammenhæng mellem det projektorienterede forløb og din øvrige uddannelse skal du, inden du tager et projektorienteret forløb, have en vejleder, der hjælper dig med faglig vejledning, godkender den virksomhed eller organisation, du skal ud i, og vejleder under forløbet og ved den afsluttende eksamen.

I slutningen af det projektorienterede forløb skal du have tid til at udarbejde en afsluttende projektrapport med analytisk-teoretiske elementer som en del af forløbets opgaver. Efter du har gennemført eksamen, tæller det projektorienterede forløb som en del af dit studium.

Læs mere om uddannelsen i studieordningen

Har du en redaktør, en underviser, en sprog- og kommunikationsrådgiver, en litteraturformidler eller en skribent i maven, eller slet og ret en basal kærlighed til dansk sprog og litteratur, så kan danskstudiet være den helt rigtige uddannelse for dig. Alle discipliner inden for formidling, kommunikation og sprogundervisning kræver perfekt dansk, stærke analytiske færdigheder og evnen til at se problemstillinger i en kulturel og mediemæssig sammenhæng.

Danskkandidater har teoretisk og metodisk viden i en bred række områder inden for dansk litteratur, dansk sprog, danske medier og kommunikation. Kandidaterne har dybtgående analytisk kompetence inden for tekst-, sprog-, medie- og kommunikationsanalyse.

Kandidaterne på uddannelsen kan tone deres uddannelse inden for forskellige fagretninger. De enkelte fagretninger sigter mod beskæftigelsesområder, hvor disse særlige kompetencer efterspørges. Særlig markant er den didaktisk tonede gymnasierettede profil, der giver kandidaterne mulighed for at undervise på ungdomsuddannelserne.

Kandidaterne finder desuden bl.a. ansættelse ved:

• Undervisning (gymnasier og seminarier)
• Som informationsmedarbejdere og kommunikationsrådgivere
• Ved forlag og aviser
• Som sagsbehandlere i private og offentlige virksomheder

Endelig kan kandidatuddannelsen i dansk danne grundlag for en forskeruddannelse inden for dansk litteratur, dansk sprog, danske medier eller kommunikation.

• Dansk Røde Kors
• Region Hovedstaden
• Louisiana
• LB Forsikring
• DR P3
• Københavns Professionshøjskole
• Kalundborg Gymnasium og HF
• Beskæftigelsesministeriet
• Gyldendals Forlag
• Politiet
• Brødrene Hartmann A/S
• Roskilde Festival Højskole
• Forlaget Gutkind

Som studerende på dansk får du rig mulighed for at blive en del af et aktivt og levende studiemiljø – både når du skal forberede dig til undervisningen og ved at deltage i faglige og sociale arrangementer.

Mange studerende bruger instituttets bibliotek som læsesal. Her kan du dykke dybt ned i bibliotekets bogsamlinger og finde litteratur og tidsskrifter til dine opgaver. Der er også plads til, at du kan mødes med din gruppe og forberede dig til undervisningen.

Specialestuderende på dansk har desuden mulighed for at søge en specialeplads, så man har ro til at fordybe sig.

Fagråd

Fagrådene er de studerendes talerør og repræsenterer de studerende overfor studienævnet og andre styrende organer med relation til faget. Igennem fagrådenes repræsentanter i studienævnet har de studerende direkte indflydelse på undervisningsplaner, udvikling af studieordninger, eksaminer, fagudbud og sociale arrangementer. Fagrådene holder møde cirka én gang om måneden. Møderne er åbne for alle studerende på faget.

Fagrådet på dansk

Fagrådet på dansk er et socialt og fagligt forum for alle danskstuderende, der har en interesse i, hvordan deres uddannelse ser ud, uanset om man lige er startet eller er på sidste semester. Fagrådet arbejder med mange forskellige sager som fx arbejde med revidering af studieordninger, klagesager, studiemiljø, og hvad der ellers skal til for at gøre danskstudiet bedre for alle.

NorS nyt

Hver måned udsendes et nyhedsbrev for studerende ved NorS. Som studerende kan du holde dig opdateret omkring alle de forhold, der er relevante for de studerende ved at abonnere på nyhedsbrevet. Dette gælder både undervisnings- og eksamensforhold, studievejledning, ændringer af studieordninger, muligheder for studierejser og merit for eksterne studier.

Tidsskriftet Reception

Reception er et tidsskrift om ny og gammel litteratur i en nordisk sammenhæng - skrevet og redigeret af studerende fra dansk. Hvert nummer er bygget op omkring et tema, fx anmeldelsen, avantgarde og ironi. Desuden bringer bladet anmeldelser og interviews med bl.a. forfattere. Reception udkommer en gang årligt.

Nordisk kaffebar

Kaffebaren er det sociale samlingspunkt for alle på instituttet. Her kan du nyde en kop økologisk kaffe og slappe af fra det intellektuelle stress og jag. I Kaffebaren kan du også købe te, øl, vand og snacks til studievenlige priser og læse Politiken, Information, Weekendavisen og forskellige faglige tidsskrifter. Du kan også slappe af med et af de mange spil eller være med til et af de mange arrangementer i baren som fx konkurrencer i Trivial Pursuit, turneringer i bordfodbold eller mere kulturelle tiltag som ferniseringer i Galleri Kaffebaren, hvor både in- og eksterne kunstnere kan udstille i en måned. Der holdes fredagsbar i Kaffebaren ca. én fredag om måneden.

Blå tirsdag

Interessante danskfaglige arrangementer for studerende og undervisere to gange pr. semester. Ved disse arrangementer tages interessante emner op og relevante personer medvirker. Blå Tirsdag afholdes i Kaffebaren.

Festudvalget

Festudvalget består af en flok engagerede danskstuderende fra alle årgange, der inviterer til fest på instituttet ca. to gange i semesteret.