SU på Københavns Universitet

SU (Statens Uddannelsesstøtte) er en økonomisk hjælp, du kan få, mens du uddanner dig. Hvis du skal læse på en videregående uddannelse (fx universitetet), kan du (som reglerne er nu) bruge op til 70 måneders SU alt i alt. Populært siges det, at du har et SU-klippekort med 70 klip på til de uddannelser, du ønsker at læse.

4. juni 2024 vedtog Folketinget en reform af SU-systemet for studerende på videregående uddannelser. 

• Hvis du begynder på en videregående uddannelse 1. juli 2025 eller senere, vil du fra januar 2027 være omfattet af de nye SU-regler. Det betyder, at du maksimalt har 58 SU-klip i stedet for 70 SU-klip.
• Afslutter du din videregående uddannelse før 1. januar 2027, bliver du ikke berørt af de nye SU-regler. 

Læs mere om SU-reformen på SU's hjemmeside.

Når du starter på en videregående uddannelse, får du tildelt samme antal SU-klip til din uddannelse, som din uddannelse er normeret til i måneder. De fleste bacheloruddannelser er fx normeret til at vare i 34 måneder. Det vil sige, at du kan bruge 34 klip på din bacheloruddannelse. 

En kandidatuddannelse er typisk normeret til at vare i 24 måneder, og her vil du så kunne bruge 24 måneder ud af de resterende klip på dit SU-klippekort. 
4. juni 2024 vedtog Folketinget en reform af SU-systemet for studerende på videregående uddannelser. 

• Hvis du begynder du på en videregående uddannelse 1. juli 2025 eller senere, vil du fra januar 2027 være omfattet af de nye SU-regler. Det betyder, at du maksimalt har 58 SU-klip i stedet for 70 SU-klip.
• Afslutter du din videregående uddannelse før 1. januar 2027, bliver du ikke berørt af de nye SU-regler. 

Læs mere om SU-reformen på SU's hjemmeside

Du søger SU via SU-selvbetjeningen på SU.dk, som hedder MinSU.
Du kan tidligst søge SU en måned før den dato, hvor din uddannelse starter. Mange universitetsuddannelser begynder officielt 1. september. Hvis du skal starte på en bacheloruddannelse på Københavns Universitet, kan du derfor tidligst lave din ansøgning i MinSU 1. august. 
Vi anbefaler, at du venter nogle dage, fra du har sagt ja til studiepladsen, til du søger SU. Så er din uddannelse nemlig registreret, og det gør det nemmere for dig at søge SU.



 

Din SU bliver normalt udbetalt den sidste hverdag i måneden. SU er forudbetalt. Det vil fx sige, at din SU for september bliver udbetalt den sidste hverdag i august.

Når du flytter hjemmefra, skal du altid huske at melde det til folkeregistret. Når du flytter fra dine forældres hjem og i din egen bolig - altså går fra at være hjemmeboende til udeboende - vil du opleve, at din SU bliver udbetalt på baggrund af de adresseoplysninger, som var gældende frem til din flytning. Det skyldes, at SU er månedsvis forudbetalt, og oplysning om din flytning tidligst bliver tilgængelig i SU-systemet på selve flyttedatoen (som du har meldt til folkeregistret).

Eksempel: 
Hvis du flytter hjemmefra 26. august, vil du få hjemmeboende SU-sats udbetalt i slutningen af august gældende for september måned (fordi SU’en er forudbetalt), men du er berettiget til udeboende SU-sats fra september (fordi du er flyttet hjemmefra). Det vil sige, at du mangler nogle penge. Du mangler differencen mellem satserne for hjemmeboende SU og udeboende SU.

Dette beløb får du udbetalt, når oplysningerne om din flytning er tilgængelig i folkeregistret. Så beregner vi automatisk din SU igen og regulerer din SU-sats op til satsen som udeboende. Du skal regne med, at der går 7-14 dage fra din flyttedato, inden din SU reguleres, og du får udbetalt det manglende beløb.
Se også spørgsmål og svar her
 

Når du modtager SU, er der en grænse for, hvor meget du må tjene ved siden af din SU. Dét beløb, du må tjene ved siden af din SU pr. måned, kaldes dit månedsfribeløb. Tjener du mere end dit årsfribeløb, skal du betale en del af din SU og dit eventuelle SU-lån tilbage. Det kan være en god idé løbende at holde øje med, om du holder dig inden for årsfribeløbet. Dit månedsfribeløb kan have tre forskellige satser (laveste, mellemste og højeste månedsfribeløb). Størrelsen af det enkelte månedsfribeløb afhænger af din situation den enkelte måned. 

Når du regner dit årsfribeløb ud, skal du lægge dine 12 månedsfribeløb sammen. Den indkomst, du har på et år, skal samlet holde sig inden for årsfribeløbet. Det betyder derfor ikke noget, at du én måned tjener et meget stort beløb og den næste måned slet ikke tjener noget, så længe du samlet for hele året holder dig inden for årsfribeløbet.

For at regne dit årsfribeløb ud kan du få hjælp af fribeløbsberegneren. 

Når du modtager SU, er der krav om, at du skal være studieaktiv. Det betyder, at du ikke må være mere end 30 ECTS forsinket på dit studie, når SU hvert år i marts og september laver studieaktivitetskontrol. Derfor er det ikke muligt at indrette sit studie som deltidsstudie, uden at du på et tidspunkt bliver mere end 30 ECTS forsinket og dermed mister retten til at modtage SU (indtil du ikke længere er mere end 30 ECTS forsinket).
Hvis du har en diagnose, funktionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent, kan du få støtte og hjælpemidler til dit studieliv. Læs mere om, hvordan du søger specialpædagogisk støtte og handicaptillæg.   

Hvis du bliver forsinket på din uddannelse på grund af sygdom (og rådsarbejde samt andre særlige forhold), har du mulighed for at søge om tillæg af klip. Hvis du får tillæg af klip, vil de blive sat ind på dit SU-klippekort. Du behøver ikke at have været fuldtidssygemeldt for at kunne få tillæg af klip. Du kan også godt søge, hvis du fx har måttet afmelde 50 % af dine fag grundet sygdom.

Det er en god idé at få søgt om tillæg af klip, hvis du bliver syg og af den grund bliver forsinket på din uddannelse. Både fordi du - hvis du får tildelt klippene - har flere SU-klip, du kan bruge på din uddannelse, men også fordi dét antal klip, du har brugt på din uddannelse, spiller ind i vurderingen af, om du kan anses som værende studieaktiv og dermed har ret til at få SU.