Kandidat i kommunikation og it

Du er garanteret en plads på uddannelsen, hvis du har nedenstående uddannelse og søger ind rettidigt: 

• Kommunikation og it fra Københavns Universitet (retskravsbachelor)

Du kan vente op til tre år med at bruge dit retskrav. 

Læs om hvordan du søger ind

Hvis du har en af nedenstående bacheloruddannelser, opfylder du alle adgangskrav til kandidatuddannelsen i kommunikation og it: 

• Kommunikation og it fra Københavns Universitet (retskravsbechelor)
• Film- og medievidenskab fra Københavns Universitet med 45 ECTS bachelortilvalg i studiemønstret Kommunikation og it for studerende med centralt fag i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet
• Datalogi med 45 ECTS bachelortilvalg i studiemønstret Kommunikation og it for studerende med centralt fag i datalogi fra Københavns Universitet
• Informationsstudier (tidligere informationsvidenskab og kulturformidling) med specialisering i information og it fra Københavns Universitet med 45 ECTS bachelortilvalg i studiemønstret Kommunikation og it for studerende med centralt fag informationsstudier med specialisering i information og it fra Københavns Universitet.
• Datalogi fra Aarhus Universitet med 45 ECTS bachelortilvalg i studiemønstret i Kommunikation og it for studerende med centralt fag i datalogi fra Københavns Universitet
• Informationsvidenskab fra Aarhus Universitet med 15 ECTS bachelortilvalg inden for metode svarende til fagelementet Empiriske undersøgelsesmetoder 2 og videnskabsteori.
• Datalogi fra Ålborg Universitet med 45 ECTS bachelortilvalg i studiemønstret i Kommunikation og it for studerende med centralt fag i datalogi fra Københavns Universitet.
• Digital design og interaktive teknologier fra IT-Universitetet.
• Data science fra IT-Universitetet med 30 ECTS bachelortilvalg som udgøres af 15 ECTS bachelortilvalg inden for metode svarende til fagelementet Empiriske undersøgelsesmetoder 1 og 15 ECTS bachelortilvalg inden for medie- og kommunikationsvidenskab svarende til fagelementet Grundlæggende kommunikationsteori.
• Informationsvidenskab, it og interaktionsdesign fra Syddansk Universitet med 30 ECTS bachelortilvalg som udgøres af 15 ECTS bachelortilvalg inden for metode svarende til fagelementet Empiriske undersøgelsesmetoder 2 og videnskabsteori og 15 ECTS bachelortilvalg inden for medie- og kommunikationsvidenskab svarende til fagelementet Grundlæggende kommunikationsteori
• * HUMTEK med Kommunikation og Datalogi fra Roskilde Universitet med 30 ECTS bachelortilvalg som udgøres af 15 ECTS bachelortilvalg inden for metode svarende til fagelementet Empiriske undersøgelsesmetoder 1 og 15 ECTS bachelortilvalg inden for metode svarende til fagelementet Empiriske undersøgelsesmetoder 2 og videnskabsteori.
• * HUMTEK med Kommunikation og Informatik fra Roskilde Universitet med 30 ECTS bachelortilvalg som udgøres af 15 ECTS bachelortilvalg inden for metode svarende til fagelementet Empiriske undersøgelsesmetoder 1 og 15 ECTS bachelortilvalg inden for metode svarende til fagelementet Empiriske undersøgelsesmetoder 2 og videnskabsteori.

NB. Selvom du opfylder adgangskravene, er du ikke garanteret en plads på uddannelsen medmindre du har retskrav og søger rettidigt.

Læs om hvordan du søger ind

Se hvilke kandidater på KU, din bachelor er forhåndsgodkendt til at give adgang til

* Varsling om ændring fra september 2025:

Fra september 2025 opfylder følgende uddannelser ikke længere automatisk adgangskravene. Ændringen omfatter derfor ansøgninger om optagelse til studiestarten i september 2025.

Ændringen betyder, at hvis du søger om optagelse med en af disse uddannelser som adgangsgrundlag, vil dit adgangsgrundlag blive vurderet ud fra kategorien ’Anden dansk eller udenlandsk bachelor’.

• HUMTEK med Kommunikation og Datalogi fra Roskilde Universitet med 30 ECTS bachelortilvalg som udgøres af 15 ECTS bachelortilvalg inden for metode svarende til fagelementet Empiriske undersøgelsesmetoder 1 og 15 ECTS bachelortilvalg inden for metode svarende til fagelementet Empiriske undersøgelsesmetoder 2 og videnskabsteori.
• HUMTEK med Kommunikation og Informatik fra Roskilde Universitet med 30 ECTS bachelortilvalg som udgøres af 15 ECTS bachelortilvalg inden for metode svarende til fagelementet Empiriske undersøgelsesmetoder 1 og 15 ECTS bachelortilvalg inden for metode svarende til fagelementet Empiriske undersøgelsesmetoder 2 og videnskabsteori.

Du kan stadig søge om optagelse, hvis din bachelor ikke automatisk opfylder adgangskravene. Du tages i betragtning til optagelse, hvis det vurderes, at du har:

• mindst 45 ECTS relevante studieelementer inden for datalogi og 45 ECTS relevante studieelementer inden for medie- og kommunikationsvidenskab.

Læs om hvordan du søger ind.

I løbet af kurset introduceres du til en række teoridannelser om forholdet mellem organisation, kommunikation og computerstøttet  samarbejde. Du lærer at analysere organisatoriske kontekster ud fra kulturelle, politiske, infrastrukturelle og andre perspektiver, og at analysere it-systemers design og brug til understøttelse af organisationers samarbejdsrelationer, udvikling og målsætninger. Kurset giver grundlæggende teoretisk viden, som du får brug for i de mere praktisk orienterede kurser på uddannelsen.

Du udbygger dine kompetencer i at analysere forholdet mellem kommunikative problemstillinger og innovative it-tekniske løsninger i samarbejde med virksomheder og har fokus på forretningsudvikling og værdiskabelse Du lærer at indgå i samarbejde med it-specialister og andre faggrupper om konceptudvikling, design og implementering af it-systemer, og du får erfaring med at tilrettelægge og lede komplekse innovationsprocesser.

På kurset lærer du at bruge nye metoder til at udføre empiriske undersøgelser med udgangspunkt i big data fra komplekse it-systemer. Kurset lærer dig at anvende avancerede kvantitative metoder til at identificere, visualisere og fortolke brugsmønstre fx i en virksomheds eller en bestemt samfundsgruppes brug af intranet og internet. Oftest arbejder de studerende med datasæt fra en samarbejdende virksomhed.

På dette kursus lærer du at analysere, forklare og vurdere de kulturelle, politiske og økonomiske aspekter af den digitale udvikling, herunder især fremvæksten af transnationale digitale platforme. Vi diskuterer de udfordringer, som denne udvikling medfører for borgere, virksomheder, offentlige myndigheder og demokratiske institutioner. Derudover får du forståelse for, hvordan it kan understøtte virksomheders udvikling af forretningsprocesser, varer og tjenesteydelser på politisk og etisk ansvarlige måder. 

Her har du mulighed for at tone din uddannelse i en bestemt retning. Du kan vælge at tage tilvalgskurser på andre danske eller udenlandske kandidatuddannelser, eller du kan tage et valgfrit emne på 15 ECTS og et projektorienteret forløb (praktik) på 15 ECTS på kommunikation og it eller et projektorienteret forløb på 30 ECTS-point fx. kombineret med et udlandsophold. Du kan også deltage i et specialeforberedende forløb på 15 ECTS, hvor du får mulighed for allerede på 3. semester at dykke ned i dit specialeemne.

I det valgfrie emne på 15 ECTS-point skal du afgrænse og behandle en kommunikations- og it-faglig problemstilling, gøre rede for centrale teorier af relevans for det valgte emne, forholde dig kritisk til dine egne teoretiske og metodiske valg og formidle en problemstilling.

I det projektorienterede forløb (uanset om det er på 15 eller 30 ECTS-point) gennemfører du forløbet på en offentlig eller privat arbejdsplads ved hhv. 3 og 5 måneders fuldtidsarbejde. Under forløbet skal du vise dig i stand til at analysere og reflektere over det, redegøre for arbejdsstedets interne og eksterne forhold, relatere forløbet til relevante teorier og metoder inden for medievidenskab og datalogi og redegøre for betydningen af kommunikation og it i relation til arbejdsstedet.

Under arbejdet med dit speciale skal du vise dig i stand til at udarbejde en videnskabelig analyse af en afgrænset problemstilling inden for kommunikation og it med brug af medievidenskabelige og datalogiske teorier og metoder, hvorunder du skal reflektere kritisk over relevante teoretiske og metodiske valg i forhold til en konkret problemstilling. Specialer i Kommunikation og it kan laves i samarbejde med virksomheder og andre interessenter og praktiske it-problemstillinger, men det kan også være drevet af en teoretisk eller empirisk interesse i fx automatiseret beslutningstagen, influencer kommunikation, chatbots eller data mining

"De studerende sætter spørgsmålstegn ved de ting, vi andre tager for givet".

Sådan lyder overskriften i en artikel fra Copenhagen Health Innovation, der beskriver samarbejdet mellem studerende fra Kommunikation og it og afdeling for nyresygdomme på Rigshospitalet.  

Sygeplejerskerne på afdelingen havde en konkret problemstilling, der handlede om at gøre arbejdet med ombooking af dialysepatienter mere effektivt og sikkert. Tre grupper af studerende fik derfor til opgave at udvikle applikationer til effektivisering af ombooking, der kunne implementeres i Sundhedsplatformen.

Læs hele artiklen her

Alberte Dyring Dohn undersøger i sit speciale, hvordan børn agerer i digitale samtykkesituationer på sociale medier. Specialet er inspireret af centrale problemstillinger ved it og datas allestedsnærværende rolle i samfundet. Specialet er et eksempel på en afgrænset problemstilling inden for kommunikation og it, der udfoldes gennem empiriske metoder og teorier.

I den offentlige samfundsdebat om privatliv og databeskyttelse er udfordringer ved det digitale samtykke en velkendt problematik. For langt de fleste internetbrugere er det snarere reglen end undtagelsen at klikke accepter i samtykkesituationen uden at være opmærksom på informationerne i komplekse servicevilkår og privatlivspolitikker. Med indførslen af den Europæiske Databeskyttelsesforordning (GDPR) er kravene til digitalt samtykke dog blevet skærpet - særligt når det gælder børn og unges brug af fx sociale medier, online spil & e-handel. Med afsæt i GDPR’s skærpede samtykkekrav stiller specialet spørgsmålstegn ved samtykkets virke og gennemsigtighed som middel til at sikre børns databeskyttelse i digitale miljøer. Med andre ord zoomer specialet ind på børn i digitale samtykkesituationer og undersøger, hvordan de oplever samtykket efter indførslen af GDPR.

En kvalitativ undersøgelse

Specialet bygger på kvalitative interviews med en række elever i 7., 8. og 9. klasse fra to forskellige folkeskoler. Da specialet udgør en kvalitativ undersøgelse beskriver det elevernes subjektive opfattelser af forskellige samtykkesituationer. For at forstå elevernes opfattelser i et teoretisk perspektiv, trækker specialet på indtil flere adfærds- og datateorier, der er blevet introduceret under uddannelsen. 

Væsentlige udfordringer ved digitalt samtykke

Specialet viser blandt andet, at samtykkesituationen ofte bliver anset som ”ligegyldig” formalitet, som børn og unge gerne accepterer for at få adgang til sociale medier, der er vigtige for deres sociale hverdagsliv. Børn og unge er generelt ikke bevidste om, at deres samtykke har betydning for den senere behandling af deres personoplysninger, eksempelvis i forbindelse med målrettet annoncering. Da undersøgelsen identificerer flere væsentlige udfordringer ved digitalt samtykke, bevæger specialet sig ind i en aktuel debat om børns databeskyttelse. Specialet positioneres derfor inden for et bredt felt af kritiske datastudier og bidrager med resultater, der kan indgå i dataetiske overvejelser i forbindelse med udformningen af sociale platforme og regulering af databeskyttelse. 

I specialet “Når graviditetsforløbet bliver digitalt” benyttede Amalie Brok Petersen og Benedikte Boe Tønnesen uddannelses tværfaglighed og undersøgte herigennem, hvordan mennesker og it spiller sammen.

Med afsæt i det aktuelle offentlige projekt hos Sundhedsdatastyrelsen, ‘Digital løsning til graviditetsforløb’, undersøger specialet, hvordan det nuværende graviditetsforløb opleves fra den gravides synspunkt, og hvordan vandrejournalen understøtter forløbet. 

Der blev indsamlet empiri med udgangspunkt i kvalitative metoder og designteori, for at undersøge den nuværende kontekst for gravide og hvilke udfordringer, de gravide oplevede i deres forløb med vandrejournalen og generelt i graviditetsforløbet.

På baggrund af indsigter fra empirien og relateret forskning benytter specialet teorier indenfor mHealth og CSCW til at analysere og diskutere hvilke behov et kommende produkt skal understøtte og hvilke udfordringer man bør indtænke i dette. Projektet mundede ud i en række anbefalinger i form af identificering af behov og overvejelser til at understøtte graviditetsforløbet for gravide.

Gruppen benyttede i høj grad uddannelsens tværfaglige profil samt kompetencer til at lede projektet samt at udføre empiriske undersøgelser. Gruppen anvendte viden om designproces og innovation og koblede dette med teorier fra Kommunikation og Samarbejde i organisationer. Projektet benyttede i høj grad indsigter fra studiet i forhold til, hvordan it spiller sammen med mennesker i udviklingen af nye teknologier. 

Mathias Nick Andersen og Kenny Luttinen Andreasen skrev deres speciale om brug af Google Glass i det Præhospitale Akutberedskab med Falck og Region Hovedstaden som deres samarbejdspartner.

Formålet med projektet var at vurdere potentialet for brug af Google Glass i paramedicinernes arbejde, samt - mere overordnet - at studere it-drevet innovation i sundhedssektoren. I en branche hvor innovation kan redde liv, ramte Mathias og Kennys tilgang Falcks interesse.

Gennem projektet havde Mathias og Kenny en tæt kontakt med Falck og Region Hovedstaden. Ambitionsniveauet var højt, og de fik lov til at deltage i møder, workshops og foretage ekspertinterviews. De var desuden med ude at køre tre hele arbejdsdage i en ambulance, hvor de kunne foretage deres etnografiske feltstudie.

Med udgangspunkt i Google Glass udviklede Mathias Nick Andersen og Kenny Luttinen Andreasen en applikation, som de, i fællesskab med ambulancereddere, testede på Herlev Hospitals simulationscenter. Prototypen kunne blandt andet kan scanne pilleæsker, hvilket hurtigt giver paramedicinerne nødvendig information om patienten. Feedbacken fra redderne blev brugt til at videreudvikle prototyperne. Mathias og Kenny fandt et kæmpe potentiale for håndfri teknologier og teknologi, der hurtigt kan give redderne den nødvendige information og facilitere kontakt til eksempelvis læger, der ikke er på skadestedet.

Projektet bærer i høj grad præg af en stærk metodisk forankring med udgangspunkt i brugernes behov, som de har lært gennem uddannelsen i kommunikation og it. Omdrejningspunktet blev etnografiske studier og brugerinddragelse i alle faser af udviklingen. Falck havde ikke tidligere oplevet, at de på seks måneder kunne gå fra ingenting til at have en valideret prototype. De studerendes fornemmelse for balancen mellem brugere, forretning og teknologi, har været en kompetence fra studiet, som virksomheden havde stor gavn af. For Mathias Nick Andersen og Kenny Luttinen Andreasen var den teoretiske forståelse af hvordan organisationer fungerer og hvordan folk samarbejder helt central i koblingen mellem det praktiske innovationsarbejde og de akademiske arbejde med specialet.

I faget Konceptudvikling og Innovation på kandidatuddannelsen arbejdede Line Holm Christensen og hendes gruppe sammen med Statens Museum for Kunst.

Formålet med projektet var at undersøge, hvordan virtual reality (VR) kan bruges til at redefinere museumsoplevelsen. Målgruppen var børnefamilier og udfordringen blev at gøre kompliceret teknologi anvendelig i en ellers ret lavteknologisk kontekst.

For at forstå VRs oplevelsespotentiale i museumssammenhængen foretog gruppen interviews og demonstrationssessions med museets besøgende. Det mundede ud i en ret teknisk løsning, som de dog forsøgte at gøre mere økonomisk rentabel. "Virtual reality er ofte et dyrt set-up" fortæller Line, og gruppen valgte derfor at benytte Googles mere økonomiske alternativ Google Cardboard.

Konceptet blev efterfølgende testet på workshops, hvor familier skulle prøve at samle Google Cardboard-brillerne og se gruppens VR-film. Her fik de feedback på, hvad der virkede, og hvad der ikke virkede, hvilket blev brugt til at konkretisere deres design. Lines gruppe fik en overvældende positiv respons fra både brugere og Statens Museum for Kunst. Selvom museet havde haft en vis skepsis ved at kombinere kunst og teknologi, formåede Line og gruppen at gøre virtual reality sjovt og håndgribeligt i museumskonteksten.

Forståelsen af forholdet mellem menneske og maskine og den humanistiske tilgang til innovation var ifølge Line centrale kompetencer fra studiet, som hun kunne benytte i samarbejdet. Samtidig gjorde viden om forretningsmodeller og organisatorisk kontekst at gruppen let kunne gå i gang med konceptudvikling for Statens Museum for Kunst. Deres erfaring med at lave prototyper og teste dem med brugere var en afgørende kompetence fra studiet for at gøre deres virtual reality-koncept relevant og forståeligt for slutbrugerne.

Mathias Nick Andersen blev færdig kandidat i kommunikation og it i 2014.

Hvad laver du idag?

I dag arbejder jeg som CPO (Chief Product Officer) I Monsenso, en software virksomhed, der tilbyder en beslutnings- og behandlingsstøtte platform til psykologer og psykiatere og deres patienter.

Virksomheden er netop gået på børsen og i den sammenhæng er jeg blevet rekrutteret til at definere en ny produktvision og -strategi, og eksekvere på de ting, vi skal udvikle for at platformen kan skalere til nye markeder, løse brugernes behov, samtidig med at vi kan tjene penge på det.

Det betyder, at jeg bruger det meste af min tid på at være kravstiller til vores udviklingsteam. Jeg bruger også en masse tid på at forstå, hvad vores kunder efterspørger, hvad markedet tilbyder og hvilke teknologier og muligheder, der vil være oplagte for os at løbe efter. Jeg taler løbende med vores sælgere og produktkonsulenter og indsamler feedback og input derfra, og så tester jeg de forskellige løsningsforslag på kunder og slutbrugere.

Med udgangspunkt i de indsamlede indsigter og produktstrategien omsætter jeg  disse - sammen med vores designer og udviklere - til features, vi kan implementere i produktet. Konkret betyder det, at jeg skriver kravene og evt. laver wireframes eller giver input til high fidelity mockups, som vi så kan teste og derefter implementere i produktet.

Udover den daglige produktledelse, indgår jeg også i selskabets øvrige ledelse, hvor jeg er med til at definere forretningens overordnede strategi og de daglige beslutninger ift. ansættelser, økonomistyring, forretningsudvikling og regulatorisk compliance, da vores løsning er klassificeret som medicinsk udstyr.

Hvordan var din vej frem til dette job?

Jeg skrev speciale i samarbejde med Falck og fik i den forbindelse nogle gode kontakter. Efter jeg afsluttede specialet blev jeg ansat som UX Designer på konsulentbureauet Advice, hvor jeg havde været som praktikant og deltidsansat under studiet. Allerede nogle måneder efter specialet spurgte Falck om jeg ville være med til at starte en digital innovationsenhed. Det takkede jeg ja til, og i begyndelsen af 2015 startede jeg som digital forretningsudvikler, hvor mit ansvar var at designe og udvikle digitale koncepter, der udfordrede Falcks eksisterende forretningsmodeller og produkter. Halvandet år senere fik jeg muligheden for at stå i spidsen for Falcks digitale afdeling, hvor jeg - sammen med mit team - havde ansvaret for Falcks webshop, apps og selvbetjeningsløsninger.

I udgangen af 2018 skiftede jeg til softwarevirksomheden Dawn Health, der udvikler digitale sundhedsløsninger til farmaceutiske virksomheder og sundhedssektoren. Her fik jeg muligheden for at starte et kontor op i De Forenede Arabiske Emirater, hvor jeg drev en række strategiske kundeprojekter og etablerede selskabets tilstedeværelse i mellemøsten og en række markeder i Asien og Nordafrika. Efter et års tid rejste min familie og jeg hjem til Danmark igen, hvor jeg fortsatte i Dawn Health som design og strategidirektør, indtil jeg startede i Monsenso i udgangen af 2020.

Hvad er det vigtigste, du har fået med fra din uddannelse?

På Kommunikation og IT lærer man om vigtigheden af at inddrage brugerne og forstå deres behov, før man kigger på teknologien. Det bruger jeg hver dag, når jeg skal prioritere og tilrettelægge vores initiativer og projekter. I Monsenso er det mit ansvar at vores løsning balancerer kundernes behov, platformens teknologiske muligheder og begrænsninger, og at det hele samtidig kan kommercialiseres. På studiet har jeg tilegnet mig en masse metoder og teorier, der hjælper mig med at finde lige netop den balance.

Dit bedste karriereråd til nuværende studerende?

Kom ud og få nogle praktiske erfaringer ved siden af studierne, så du kan spore dig ind på, hvor og hvordan du kan bruge det, du lærer på uddannelsen. Find et studiejob, noget frivilligt arbejde eller start en lille virksomhed. Det handler om at få afprøvet sig selv og den viden, man tilegner sig. Det er også uvurderlig læring at skrive opgaver i samarbejde med virksomheder eller andre organisationer, og noget som jeg personligt, har haft stor gavn af.

Ønsker man at gå i den retning, jeg har gået karrieremæssigt, tror jeg også på, at man skal være fagligt nysgerrig på både de tekniske og designmæssige aspekter ved studiet uden nødvendigvis at specialisere sig i den ene eller anden retning. For mig har det været ekstremt gavnligt både at kunne diskutere teknisk arkitektur med IT-direktøren såvel som branding og marketing med marketingsdirektøren på et fagligt kvalificeret niveau.

Interview, april 2021

Sara Victor-Hansen blev færdig kandidat i kommunikation og it i 2014.

Hvad laver du idag?

Jeg arbejder som Agil Coach in en digital innovations-afdeling i Novo Nordisk, som jeg var med til at bygge op i sommeren 2018. Her har jeg været ansvarlig for at starte agile teams op, hvis formål er at udvikle digitale løsninger baseret på de nyeste teknologier til forskellige dele af organisationen. Vi understøtter alt fra udviklingen af nye molekyler til leveringen af medicin med vores digitale produkter. Udover at træne i agile metoder, roller og værktøjer, som har været nye for organisationen, går mit arbejde grundlæggende ud på at ændre den kultur, der bl.a. styrer, hvordan vi tager beslutninger, og hvordan vi måler og er bevidste om, at dét, vi laver, er værdifuldt. Med andre ord arbejder jeg mest med mennesker, selvom det synlige er processerne og de digitale produkter, vi bygger.

Til dagligt går min tid med at afholde workshops med fokus på produktudvikling eller team-dynamikker, træne folk i agile processer og kulturen bag, coache teams og ledelsen, og løse de udfordringer, der opstår, når de agile modeller ikke synes at passe sammen med virkeligheden. Fordi området er i vækst, er jeg også med til den videre forretningsudvikling af afdelingen, hvor vi bl.a. kigger på nye forretningsmodeller, og hvordan vi kan understøtte den kultur, som er vores vision. Som noget nyt har jeg påtaget mig ansvaret at facilitere de tidlige innovationsstadier af nogle af vores nye produkter, og er dermed med til at forbinde typiske innovationsprocesser med agile processer.

Hvordan var vejen frem til dette job?

Efter studiet søgte jeg ind på Novo Nordisk’s graduate-forløb og brugte de næste to år på at rotere rundt i organisationen i forskellige roller. Jeg arbejdede bl.a. med design af forretningsprocesser i produktionen, ny strategi for en IT-platform, analyse af data, kommunikation til slutbrugere og forandringsledelse. Jeg var også udstationeret på kontoret i Schweiz, hvor jeg udover arbejdsopgaverne fik afprøvet at leve og arbejde i et andet land. Efter graduate-forløbet fik jeg en stilling som intern konsulent på IT-projekter, hvor jeg var ansvarlig projektleder for bl.a. migreringen af data fra et stort IT-system og udbudsprocessen af samme system. Fælles for mine første fire år var, at jeg arbejdede på projekter, og det var også interessen for store, komplekse IT-projekter, der drev mig.

Herefter fik jeg imidlertid muligheden for at være med til at ændre den måde, vi leverede værdi på, til en mere bruger-centreret og iterativ måde, og jeg var med til at starte en ny afdeling op sammen med en håndfuld kollegaer indenfor det digitale innovationsområde. Min interesse for det komplekse og det metodiske kunne nu direkte kombineres med min viden indenfor User Experience (UX), iterativ udvikling og prototyper, når jeg var ansvarlig for at starte nye produkter op og træne andre i det metodiske (proces, roller og værktøjer) igennem min rolle som Agil Coach, og når vi skulle rekruttere nye profiler til vores teams såsom softwareudviklere og User Experience-designere.

Hvad er de vigtigste kompetencer, du har med dig fra din uddannelse?

På studiet lærte jeg, at det er centralt at forstå brugerne og deres behov, før vi giver os i kast med at designe og udvikle teknologi. Jeg lærte at stille spørgsmålet ”Hvorfor?”, før jeg løb videre til ”Hvad?” eller ”Hvordan?”.

Den brugercentrerede tilgang har hjulpet mig med at forstå kunderne i de projekter, jeg har arbejdet på, og endnu mere i mit nuværende job, hvor jeg hjælper organisationen med at fokusere på værdien, som vi vil skabe ved at løse et konkret problem, samt sørge for, at vores teams løbende søger feedback fra slutbrugerne for at sikre sig, at vi (stadig) er på rette vej med de design- og teknologi-valg, vi tager. Det var især vigtigt for mig, at jeg på studiet fik en konkret værktøjskasse med metoder indenfor brugerinddragelse, indsamling af viden, og udvikling af produkter, og at vi i studietiden løbende havde projekter, hvor vi kunne afprøve vores viden. Det betød, at jeg mere selvsikkert kunne tage værktøjskassen i brug, da jeg blev færdig på studiet.

Hvad er dit karriereråd til nuværende studerende?

Gå nysgerrigt til dit studie og din studietid, og prøv så meget af din viden af, som du kan igennem studie-projekter, studiejobs, præsentationer, deltagelse i studienetværk, evt. at starte egen virksomhed og/eller udlandsophold. Du behøver ikke gøre det hele, men hver erfaring vil få dig tættere på at identificere, hvilke fag og emner, der er særligt interessante for dig, og konkretiseringen af din viden vil give dig selvtillid, når du skal søge dit første job.

Studiet giver dig en unik mulighed for at tilegne dig en bred række evner og erfaringer på relativt kort tid. På arbejdsmarkedet kommer den variation ofte over længere tid igennem forskellige jobs. Husk at du ikke kun uddanner dig til dit første job, selvom det første job ofte er meget i fokus. Du kommer til at trække på din viden fra studiet mange år senere, nogle gange i kontekster og jobs, som du ikke havde forudset, fordi dine interesser ændrede sig, eller du fik en unik mulighed hen ad vejen. Her vil en bred faglig værktøjskasse hjælpe, når karrieren tager sving i ubekendte retninger. Så brug studiet, fremsøg din interesse uden at få tunnelsyn, og bibehold nysgerrigheden, når du engang er færdig på studiet.

Interview, april 2021

Frejdie Søndergård-Gudmandsen blev færdig kandidat i kommunikation og it i 2015.

Hvad går dit arbejde ud på?

cBrain udvikler sagsbehandlingssystemer for den offentlige sektor. Pt. bruger mere end halvdelen af de danske ministerier og en god håndfuld styrelser vores program. Vi har også internationale projekter, f.eks. har jeg været med til at implementere programmet i Liverpools City Council. Min rolle i cBrain er stå for implementeringsprojekter. Jeg er med i hele processen fra afdækning af kundens arbejdsgange og -behov, opsætning af systemet til kundens behov og koordinering af selve den tekniske installation til undervisning i systemet. Der er en del projektledelse i det, men også teknisk forståelse. F.eks. når jeg skal hjælpe kunden med at kortlægge datastrukturen fra et eksisterende system til vores. Endelig udvikler og programmerer jeg også en lille smule selv.

Hvordan bruger du din uddannelse i arbejdet?

For det første har de mange praktiske projekter i forbindelse med studiet gjort det lettere for mig at kunne håndtere komplekse projekter. Jeg kunne fra start lægge en realistisk projektplan, koordinere mellem flere parter og improvisere, når tingene alligevel ikke går som planlagt. For det andet har studiet givet mig en god analytisk sans, hvilket gør, at jeg hurtigt kan kortlægge kundens arbejdsgange og -behov og finde frem til den tekniske løsning, der bedst muligt understøtter arbejdet. Endelig er der selvfølgelig nogle konkrete færdigheder så som interaktionsdesign og helt almindelig kommunikation. Det gør det meget nemmere at forklare over for slutbrugerne, ikke blot hvordan de skal bruge systemet, men også hvorfor. Det betyder, at kunderne er meget mere positive og modtagelige og derfor kommer hurtigere i drift og opnår den positive effekt af et nyt it-system.

Hvad er dit karrieretip til nye studerende?

Vær ikke bange for det tekniske aspekt. Vi behøver ikke alle sammen at være programmører (så havde vi nok læst datalogi), men en grundlæggende teknisk forståelse kan bringe én en langt. Det ser pænt ud på et CV, hvis du har brugt noget tid på et teknisk job, og det giver en anden ballast, når du skal ud og argumentere med både ikke-teknikere og teknikere i den virkelige verden. Hvis du forstår, hvilke implikationer dine forslag har - om det så er som implementeringskonsulent, UX designer eller noget helt tredje - vil dine samarbejdspartnere hurtigere respektere dine forslag og indsigelser, da de ved at du ikke kun har øje for din egen snævre faglighed.

Interview, april 2017

Kenny Luttinen Andreasen afsluttede kandidatuddannelsen i kommunikation og it i 2014

Hvad går dit arbejde ud på?

Jeg er ansat i HeroBase - en softwarevirksomhed, der udvikler it-løsninger for callcentre. Min titel er CTO (chief technology officer), og jeg har det overordnede ansvar for den tekniske del af forretningen dvs. udvikling, drift og it-strategien.

Noget af det, der gør mit arbejde fantastisk og spændende, er, at jeg veksler mellem en masse opgaver i det daglige. En dag kan starte med, at jeg om morgenen har detaljerede diskussioner om nye features over Slack med vores offshore team, til frokost sidder jeg til møde med en potentiel, stor kunde, og om eftermiddagen forholder jeg mig til en sikkerhedstest, en tredjepart har lavet for os, og vurderer hvordan vi bedst håndterer de usikkerheder, de har fundet. Jeg ville aldrig undvære alsidigheden i arbejdet. Det er også med til at holde mig skarp.

Hvordan bruger du din uddannelse i arbejdet?

Først og fremmest har kommunikation og it givet mig en metodisk tilgang til alt, et stærkt teoretisk fundament og et begrebsapparat med allround kendskab til det meste inden for it og feltet mellem it og mennesker. Man kan ikke overvurdere værdien af det metodiske og teoretiske fundament. Det gør, at jeg har en kæmpe værktøjskasse at trække på i alle situationer, jeg bliver sat i. Og det giver mig en sikkerhed og selvtillid i jobbet, selv når tingene bliver komplekse. Samtidig er et stærkt teoretisk fundament hele præmissen for, at jeg har kunnet tilpasse processer og udviklingstilgang til lige præcis det, der passer ind i vores virksomheds verden. Det kan ikke gøres uden at have kendskab til alle de formelle metoder. Så jeg vil sige, jeg bruger uddannelsen hver eneste dag.

Hvad er dit karrieretip til nye studerende?

Udfordr jer selv! Spring ikke over hvor gærdet er lavest, men sæt barren højt - også i opgaverne i løbet af studiet. Universitetet er en fantastisk sandkasse, hvor du både kan eksperimentere, sparre med dygtige mennesker og modne dig selv til 40+ år på arbejdsmarkedet bagefter. Erkend det, mens du studerer, og gå all in. Derudover, når I er i gang, så kom ud og få et relevant studiejob!

Interview januar 2018

Marie Bojesen afsluttede kandidatuddannelsen i kommunikation og it i 2016

Hvad går dit arbejde ud på?

Jeg arbejder med markedsføring via søgemaskiner (SEM) hos det digitale bureau IIH Nordic. Her er jeg ansvarlig for en række kunders digitale markedsføring primært på Google. I tæt samarbejde med kunden står jeg for planlægning, eksekvering og optimering af deres kampagner, og jeg giver løbende rådgivning om potentiale og nye teknologier. Derudover underviser jeg også  på IIH Nordics kurser i Google AdWords og Digital Strategi, hvor både små og store virksomheder deltager.

Jeg er rigtig glad for kombinationen af både dataanalyse, kundekontakt og formidling i min dagligdag. Derudover synes jeg, det er interessant med det løbende og tætte kundesamarbejde, da det giver mig mulighed for at lære flere forskellige virksomheder og deres kulturer at kende og på den måde kunne rådgive på baggrund af hele virksomhedens interesse.

Hvordan bruger du din uddannelse i arbejdet?

Min uddannelsesmæssige baggrund betyder, at jeg føler mig tryg i at navigere specielt i den digitale verden og har en grundforståelse, der gør, at jeg både kan kommunikere med udviklerne og de mere kreative kolleger og ofte kan agere bindeled.

Jeg bruger mange færdigheder fra min uddannelse i min hverdag - specielt arbejdet med store mængder data og dataanalyse anvender jeg dagligt. Derudover har den projektorienterede undervisning gjort mig skarpere på selv at kunne planlægge og føre projekter til vejs ende. Jeg er også blevet klædt godt på til at kunne rådgive om websites opbygning, og hvad brugerne finder intuitivt, hvilket også dagligt hjælper mig i mit arbejde.

Uddannelsen har også givet en grundlæggende forståelse for organisationskulturer. Det bruger jeg i forhold til at forstå, hvordan de virksomheder, jeg arbejder sammen med, er opbygget og opererer.

Hvad er dit karrieretip til nye studerende?

Jeg har selv har fået rigtig meget ud af at kombinere det videnstunge studie med praktisk erfaring igennem mine studiejob. Her har jeg draget nytte af min uddannelse og de færdigheder, jeg har med mig, i helt andre sammenhænge end jeg havde forestillet mig.

Derudover var jeg rigtig glad for et semester i udlandet, hvor jeg oplevede en helt anden og mere praksisorienteret undervisning. Jeg blev introduceret til værktøjer, der åbnede op for et studiejob, der har været altafgørende for, at jeg er der, hvor jeg er i dag.

Interview januar 2018