Bachelor i matematik

Om uddannelsen

Matematikere er mestre i at tænke verden på en abstrakt måde, som kan skabe klarhed over komplekse forhold og løse problemer en gang for alle.

Hvorfor læse matematik?

Du lærer at håndtere og løse komplekse problemer, og du kan bruge din matematiske viden til at løse problemer inden for flere videnskabelige områder. Matematikere er meget eftertragtede på arbejdsmarkedet, og der er reelt ingen arbejdsløshed.

Hvad kan jeg blive med matematik?

Som matematiker bliver du typisk ansat i IT-virksomheder, konsulentvirksomheder eller banker og andre finansielle institutioner, men dine jobmuligheder afhænger af, hvilken retning du vælger at specialisere dig i.

Mød os til Åbent Hus

26. februar, 13:00 - 18:00
Nørre Campus, Universitetsparken
Oplæg:
- 14:30 - 15:15
- 16:30 - 17:15

28. februar, 13:00 - 18:00
Frederiksberg Campus
Oplæg:
- 14:30 - 15:15
- 16:30 - 17:15

Adgangskrav og optagelse

For at søge ind på matematik skal du opfylde de generelle adgangskrav:

En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit
eller
En adgangsgivende eksamen med en bestået KU kvote 2-prøve

Desuden skal du have bestået disse fag, når du søger i kvote 1 og kvote 2:

Dansk A
Engelsk B
Matematik A med et gennemsnit på mindst 7,0

Ansøgningsfrister

Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:

kvote 1: 5. juli kl. 12
kvote 2: 15. marts kl. 12

Ansøgere med yderligere dokumentation:

kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12

Læs mere om kvote 1

Læs mere om kvote 2

Opfylder du ikke adgangskravene?

Find ud af, hvad du gør, hvis du ikke opfylder adgangskravene og reglerne for supplering.

Læs mere om eksamener, adgangskrav og supplering

Har du brug for særlig støtte til din uddannelse?

Overvejer du at søge ind på Københavns Universitet, og har du en diagnose, funktionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent?

Læs mere om særlig støtte

Har du studeret før?

Der er et par ting, du skal være opmærksom på, hvis du har studeret på en videregående uddannelse før.

Læs mere om, hvordan du ansøger som tidligere studerende

Optagelsestal matematik 2024
Adgangskvotient	7,5
Standby-kvotient	Alle optaget, ledige pladser
Optagne	130
Fordeling i kvote 1 og kvote 2	90% / 10%
Ansøgninger (heraf i kvote 2)	335 (115)
Aldersgennemsnit	22,8
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k)	68% / 32%

Undervisning og opbygning

På bacheloruddannelsen bliver du primært undervist på tre måder:

Forelæsninger i auditorier med dine medstuderende, hvor en underviser gennemgår nyt stof og nye beviser.
Regneøvelser, som du skal bruge til gennemgang af stof og regning/gennemgang af teoretiske opgaver. Dette fungerer meget som den undervisning, du kender fra gymnasiet med 15-30 studerende og en underviser i et mindre lokale.
Computerøvelser, hvor du kan afprøve teorien ved hjælp af computerprogrammer.

Opbygning

På bacheloruddannelsen får du en matematisk grundviden. Du får indsigt i centrale matematiske discipliner: analyse, algebra, sandsynlighedsregning og geometri, og du lærer hvilke typer af spørgsmål og svar, der er karakteristiske inden for matematikken. Du får indsigt i at formulere og løse matematiske problemer og ræsonnere matematisk.

På uddannelsens andet år vælger du mellem tre specialiseringer. På specialiseringen i matematik fortsætter du med den brede vifte af matematik-discipliner. Du kan også specialisere dig i statistik – eller du kan vælge den gymnasierettede specialisering, hvor du får kompetencer til at undervise.

På tredje år har du en del valgfrie kurser, som du bl.a. kan bruge på at tage til udlandet eller lave et virksomhedsprojekt.

Få svar på ofte stillede spørgsmål om hverdagen på studiet her

Specialiseringer i matematik

Specialiseringen i matematik ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

1. år

Blok 1	Blok 2	Blok 3	Blok 4
Introduktion til de matematiske fag	Lineær algebra i de matematiske fag	Analyse 0	Analyse 1
Diskrete matematiske metoder	Sandsynligheds-regning og statistik	Førsteårsprojekt i matematik	Geometri 1

2. år

Blok 1	Blok 2	Blok 3	Blok 4
Lebesgueintegralet og målteori	Sandsynlighedsteori	Videnskabsteori for matematiske fag	Valgfrit kursus
Algebra 1	Kompleks funktionsteori	Algebra 2	Topology

3. år

Blok 1	Blok 2	Blok 3	Blok 4
Valgfrit kursus	Valgfrit kursus	Valgfrit kursus	Valgfrit kursus
Valgfrit kursus	Valgfrit kursus	Bachelorprojekt

En blok svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Specialiseringen i statistik ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

1. år

Blok 1	Blok 2	Blok 3	Blok 4
Introduktion til de matematiske fag	Lineær algebra i de matematiske fag	Analyse 0	Analyse 1
Diskrete matematiske metoder	Sandsynligheds-regning og statistik	Førsteårsprojekt i matematik	Geometri 1

2. år

Blok 1	Blok 2	Blok 3	Blok 4
Lebesgueintegralet og målteori	Sandsynlighedsteori	Videnskabsteori for matematiske fag	Valgfrit kursus
Algebra 1	Statistiske metoder	Sandsynlighedsteori 2	Matematisk statistik

3. år

Blok 1	Blok 2	Blok 3	Blok 4
Valgfrit kursus	Valgfrit kursus	Valgfrit kursus	Valgfrit kursus
Valgfrit kursus	Valgfrit kursus	Bachelorprojekt

En blok svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Hvis du vil undervise i matematik, bør du overveje at følge den gymnasierettede specialisering i matematik. Her kombinerer du matematikken med et sidefag, så du får undervisningskompetence i begge fag. Der bliver større og større mangel på matematiklærere på ungdomsuddannelserne, så du er næsten garanteret et job, hvis du har matematik i din fagkombination.

Det er blevet lettere at blive matematiklærer

Inden du starter på matematikkurserne, holder vi et kursus for dig, der har været væk fra matematikken. Vi genopfrisker matematikken fra din ungdomsuddannelse og får dig flyvende i gang. Derfor hedder det Springbrætskursus.

På dit første kursus, Introduktion til de matematiske fag, kommer du på øvelseshold med andre sidefagsstuderende, og øvelserne er sammensat, så de giver mest mulig mening for dig, der vil være matematiklærer.

Derudover følger du kurser, der har en didaktisk, videnskabsteoretisk og historisk tilgang til matematikken. De har alle til formål at ruste dig bedst muligt til at undervise i matematik.

Den gymnasierettede specialisering i matematik ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

1. år

Blok 1	Blok 2	Blok 3	Blok 4
Introduktion til de matematiske fag	Lineær algebra i de matematiske fag	Analyse 0	Analyse 1
Diskrete matematiske metoder	Sandsynligheds-regning og statistik	Førsteårsprojekt i matematik	Geometri 1

2. år

Blok 1	Blok 2	Blok 3	Blok 4
Lebesgueintegralet og målteori	Sandsynlighedsteori	Videnskabsteori for matematiske fag	Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik
Algebra 1	Matematikkens historie	Algebra 2	Topology

3. år

Blok 1	Blok 2	Blok 3	Blok 4
Sidefag	Sidefag	Sidefag	Sidefag
Sidefag	Sidefag	Bachelorprojekt

En blok svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Udlandsophold eller virksomhedsprojekt

Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, møde nye mennesker, få en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du tænke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsmæssig sammenhæng, mens du opbygger forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? Så er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik måske noget for dig.

Studieordningen for matematik

Fælles studieordning for alle SCIENCE uddannelser

Matematikuddannelsen

Mød Abrahim og Sidsel, som læser matematik på Københavns Universitet. Hør om uddannelsens indhold, undervisningen, studiemiljøet og meget mere.

Uddannelsestjek

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i matematik. Du kommer igennem 12 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

Som matematiker bliver du mester i at anvende dine metoder og værktøjer til at løse problemer på et abstrakt eller generelt niveau. For virksomheder er matematikere eftertragtede, fordi de løser problemerne én gang for alle.

I løbet af din uddannelse kan du specialisere dig i forskellige grene af matematikken, fx statistik, sandsynlighedsregning og algebra. Det giver dig mulighed for at følge din foretrukne karrierevej. Fælles for alle specialiseringerne er, at de alle er attraktive for både private virksomheder og offentlige institutioner.

FAQ Karrieremuligheder

På bacheloruddannelsen i matematik bliver du god til at:

tage et komplekst problem og dele det op i lettere tilgængelige delproblemer
forstå og gennemføre matematiske beviser på en præcis og korrekt måde
kunne bruge din matematiske viden til at løse problemer inden for flere videnskabelige sektorer
anskue og løse problemer med en matematisk tilgang

Uddannelsen giver dig teoretisk og praktisk indsigt i matematik. Du kan løse problemer og se matematiske sammenhænge, og denne egenskab er meget efterspurgt.

Se alle kompetencerne under Undervisning og opbygning

Med en bachelor i matematik kan du læse videre på:

Kandidatuddannelsen i matematik
Kandidatuddannelsen i statistik
Fortsætte på en lignende kandidatuddannelse på en anden uddannelsesinstitution

Se de kandidatuddannelser på KU, denne uddannelse giver adgang til

Matematikere er meget eftertragtede på arbejdsmarkedet, og der er reelt ingen arbejdsløshed. Som matematiker kan du blive ansat i:

IT-virksomheder
Konsulentvirksomheder
Gymnasieskoler
Banker eller andre finansielle institutioner

Dette er blot et udsnit af de områder, matematikere får jobs inden for – dine jobmuligheder afhænger også af, hvilken retning, du vælger at specialisere dig i.

For at blive forsker skal du efter endt kandidatuddannelse blive optaget på og gennemføre en ph.d.-uddannelse. Der er mulighed for at tage en ph.d. både i udlandet og på danske universiteter. Du kan også indgå i et erhvervs ph.d.-forløb, hvor du både har en vejleder i en virksomhed og på universitetet.

Det kan du blive som matematiker - Jerôme

Se hvad du kan blive som kandidat i matematik fra Københavns Universitet. Jerôme er strategikonsulent hos Bain & Company.

Gymnasielærer i matematik

Mød Lubna og Nicole, der er færdiguddannede gymnasielærere i matematik. Jacob studerer matematik på Københavns Universitet, men han underviser allerede på studenterkursus.

Studieliv

Matematik er nok et af København Universitets mest sociale studier, og det er ikke uden grund! Der er en lang stribe af sociale og faglige arrangementer, store som små, som handler om at mødes på tværs af årgange og på tværs af de matematiske uddannelser.

Læs interviews med studerende fra matematik

”Jeg kan godt lide, at der ikke er mystik i det,” siger odenseaneren Nilin Abrahamsen. Da vi møder ham, er han blevet bachelor i matematik og skal til at tage hul på kandidatuddannelsen.

Hvorfor ville du læse matematik?

Jeg interesserede mig for meget forskelligt i gymnasiet. Jeg kunne godt lide sprogfagene, fx tysk. Men jeg havde en ret klar idé om, at jeg gerne ville undersøge, hvad matematik egentlig er.

I virkeligheden fik jeg min interesse for matematik, fordi jeg programmerede en del, da jeg var yngre. Jeg prøvede for sjov at lave computerspil. Og da løb jeg ind i nogle problemstillinger, som jeg gik og tænkte over i et stykke tid. Det viste sig at svarene lå i matematikken. Så det var den anvendte matematik, der vakte min interesse.

Skal man være godt klædt på, inden man begynder at læse matematik?

Man begynder i ret høj grad forfra. Det er en del anderledes end i gymnasiet. Det man synes var sjovt ved matematikken i gymnasiet er måske ikke sjovt på universitetet – og omvendt.

I matematikstudiet er der mange abstraktioner, men nogle gange er man også nødt til bare at regne løs. Man kan godt komme til at glemme, at det er vigtigt at være stærk i de grundlæggende matematiske discipliner. Det må man selv sørge for at holde ved lige. For nogle gange er det der idéerne kommer fra.

Jeg har lagt mærke til, at det er forskellige ting, de studerende kan lide ved studiet. Nogle er ret filosofiske, og andre ser det mere som et håndværk. Jeg hører nok mest til den sidste gruppe. Men der er noget at hente på studiet for begge grupper.

Hvad er det, der er så fedt ved matematik?

Jeg kan godt lide, at der ikke er mystik i det. Det man siger, siger man kun, hvis man kan forklare det.

Og jeg kan godt lide den måde, man lærer på. Man skal ikke lære en bog udenad. Man behøver kun at huske på et givent problem og et par få idéer, der skal til for at løse problemet … og så er det med at få det hele til at passe sammen. Det er rart. Lidt ligesom når jeg legede med Lego Technic, da jeg var barn. Det var samme følelse. Det at konstruere noget, så det virker.

Hvordan var det at gå fra gymnasiet til universitetet?

Det var rart med friheden, og at jeg kunne specialisere sig lidt. Det er virkelig dejligt, at det jeg studerer, er noget, jeg selv har valg. Ind imellem har jeg haft meget travlt – i andre perioder ikke. Det afhænger jo bl.a. af, hvor stort dit engagement er, og hvor store ambitioner du har. Nogle gange må man prioritere, og for mig har det været vigtigt at lave alle øvelserne, fordi man der selv er aktiv. Man må ikke forsømme øvelserne, for det er der, læringen bider sig fast.

Der er blokstruktur på uddannelsen, så vi går til eksamen fire gange om året. Det lyder hårdt, men på en måde gør det det lidt nemmere. Hvis man er i en doven periode, så bliver man mindet om, at man skal følge med, så man ikke pludseligt er ½ år bagud.

På den anden side så medfører blokstrukturen ret korte kurser, hvor man ikke altid når at komme så meget i dybden. Til gengæld er underviserne gode til at lave kontinuitet, så kurserne ligger på en måde, så det giver god sammenhæng i læsningen.

Nu skal du så til at påbegynde kandidatstudiet. Hvad drømmer du om at lave i fremtiden?

Da jeg begyndte at læse matematik tænkte jeg, at der var mange jobmuligheder bagefter, men det var først og fremmest interessen for matematikken i sig selv, der drev mig. Her i løbet af sommerferien har jeg besluttet, at jeg godt kunne tænke mig at forske. Jeg vil bruge mit kandidatstudie på at indsnævre det, jeg interesserer mig for, og undersøge om matematisk fysik er den retning, jeg skal gå.

Har du været i udlandet under dit bachelorstudie?

Ja, jeg var udvekslingsstudent i Kina i et år. Min far er kineser. Jeg har lært kinesisk i gymnasiet, og udvekslingen har været min plan siden da. Jeg fulgte en række matematikkurser på Fudan Universitetet i Shanghai, og det var i høj grad alment dannende og personligt ret berigende. Det fungerede utrolig fint. Niveauet er højt. Det var næsten lidt uretfærdigt, for jeg gik sammen med de dygtigste studenter fra alle regionerne i Kina. De må konkurrere om pladserne, mens vi danskere nærmest bare kan krydse af i et skema, hvis vi gerne vil af sted.

Jeg kunne muligvis godt tænke mig at søge om at tage en ph.d. i udlandet. Men det kommer an på, hvordan mine interesser udvikler sig. Det er en fordel at være i god tid, hvis man vil søge en ph.d. Det gælder om at være fremsynet og struktureret.

Hvordan var det at flytte til København?

Det var spændende. Jeg flyttede på kollegiet ”Signalhuset” ude i Ørestaden, hvor der bor mange udenlandske studerende … og mange fynboer, der ikke var klar over, hvor langt fra centrum Ørestaden ligger, ha ha. Nu glæder jeg mig til snart at flytte sammen med min kæreste, der har en lejlighed på Frederiksberg.

Hvordan har det været med det sociale liv?

Jeg begyndte på studiet et par uger efter, jeg flyttede til København, så jeg havde ikke noget netværk i byen. Men der var masser af gode tilbud på studiet, der var rustur, vores fredagsbar ”Cafeen?” og så spillede jeg med i matematik-revyen. De forskellige fag har hver deres revy, så vi optræder for hinanden og ser hinandens revyer.

Her er nogle af de muligheder, studielivet byder på:

Matematikrevyen er årets største begivenhed på matematik. Her samles en gruppe studerende på tværs af årgange og studier for at sammensætte en forestilling til stor glæde for instituttets øvrige ansatte og studerende. Revyen finder typisk sted i slutningen af november.

I begyndelsen af det nye år, vender vi næsen sydpå mod snedækkede bakker og står på ski. Nybegynderne hygger sig sammen på skiskolen, mens de mere garvede racer rundt andre steder i terrænet – kort sagt: alle kan være med. Når mørket falder på, samles vi til hygge, afterski, pubcrawl og spas og løjer. En tur for alle, der har lyst til at fjolle rundt på bakkerne og i byen – ta’ med!

Gallafesten, der arrangeres af studerende, er årets smukkeste fest. Den afholdes både for studerende og ansatte på matematik. Der vil være en lækker 3-retters menu, masser af sjov og selvfølgelig adskillige omgange Les Lanciers. Så stryg skjorten, find kjolen frem og kom glad!

Fælles matematisk fredagsbar er et arrangement, der afholdes fire gange om året hvor studerende mødes på tværs af de matematiske studier til forfriskninger og godt selskab. I løbet af aftenen er der tradition for forskellige frivillige aktiviteter, herunder et konkurrerende element i form af en quiz, alle kan være med på.

Matematik har et fodboldhold, der hver fredag spiller imod en anden uddannelse på fakultetet for at vinde den traditionsrige fodboldturnering (SCIENCE-Cuppen). Vi har cheerleaders til kampene, og vi kan prale af at have den største fangruppe, da de fleste plejer at tage til kampene efter lektiecafé, uanset om de kan lide fodbold eller ej.

Med jævne mellemrum arrangeres seminarer, hvor ansatte eller gæsteforelæsere over et par timer fortæller om et spændende emne. Der bliver også arrangeret ”studenterkollokvium”, som på samme måde er et fagligt arrangement, hvor ældre studerende fortæller om emner, der interesserer dem. Virksomhedsbesøg arrangeres af de faglige foreninger eller af alumneforeningen GamMa, og er meget populære.

Dagligdagen på matematikstudiet

Maja fortæller om livet som studerende på bacheloruddannelsen i matematik.

Nørre Campus

Uddannelsen hører hjemme på Nørre Campus, som ligger ved Mærsk Tårnet, Københavns største og mest populære park, Fælledparken, og Panum på Blegdamsvej. Her finder du både naturvidenskabelige uddannelser og sundhedsvidenskabelige uddannelser.

Læs mere og se en film om Nørre Campus

En studiestart for alle

Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her står et hold af tutorer, der allerede går på din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en række sociale og lærerige aktiviteter for alle, så du får en tryg og god start på din nye uddannelse.

Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.

En snak om uddannelsen i matematik

Til Åbent Hus kunne du møde Rafei og Alexandra, som læser matematik. I videoen fortæller de om uddannelsen.

Mød de studerende

Meget kort sagt er man dybest set specialist i at løse problemer med logisk tænkning. Man har en eller anden type opgave, og så skal man ud fra nogle præmisser komme frem til, hvordan man kan løse den.

Besøg os

Du har flere muligheder for at besøge os på matematikuddannelsen. Her kan du få en forsmag på uddannelsen og studiemiljøet.

Uge 9

Kontakt vejledningen

SCIENCE Studenterservice

Har du spørgsmål til uddannelsens faglige indhold, adgangskrav,optagelse, studiemiljø eller karrieremuligheder, er du altid velkommen til at kontakte en studie- og karrierevejleder i SCIENCE Studenterservice.

Kontakt SCIENCE Studenterservice

KU bacheloroptagelse

Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere.

Har du spørgsmål til:

optagelse i kvote 1 eller kvote 2
ansøgningsprocedurer
adgangskrav
studievalg eller studietvivl
særlig støtte (SPS)

Kontakt KU bacheloroptagelse

Her ligger uddannelsen

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Nørre Campus, Universitetsparken 5, 2100 København Ø.

Spørgsmål og svar om studiet

Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.

Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.

Studieåret er delt op i blokke:

Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni

Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).

Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.

Det sker i undervisningsugerne

I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende.

Det sker i eksamensugen

I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at

forberede dig til eksamen
deltage i eksamen.

Det sker i mellemugen

Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.

Du kan bruge ugen på at

gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået
forberede dig til dine næste kurser
deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.

Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nytskema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.

Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.

Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.

På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.

Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.

Sådan er skemagrupperne fordelt

Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.

Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:

Mandag kl. 8.00-12.00
Tirsdag kl. 13.00-18.00
Fredag kl. 8.00-13.00

Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.

Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Undervisningen veksler mellem

forelæsninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende
regn-selv tid/studiecafé, hvor du løser opgaver i grupper eller individuelt og kan stille spørgsmål
undervisning på mindre øvelseshold, lidt ligesom klasseundervisning på en ungdomsuddannelse

Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Det er dit ansvar at deltage i undervisningen

På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.

På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen.

Du vil typisk have ca. 20 timers undervisning om ugen.

Du har enten to mindre kurser samtidig eller ét stort kursus per blok (et studieår består af fire blokke).

Kurserne er bygget forskelligt op, så din undervisningsuge kan både bestå af hele og halveundervisningsdage. Du kan også opleve at have en helt undervisningsfri dag.

I videoen herunder kan du høre tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fortælle om

hvor meget undervisning de har
hvordan de oplever, at det skifter fra blok til blok.

Du skal regne med ca. 26 timers forberedelse om ugen inklusive eksamensforberedelse.

Du planlægger selv din forberedelse

Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet.

Om du kommer til at bruge 26 timer på forberedelse hver uge er svært at vide på forhånd. Måske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest spændende eller har let ved. Måske har du brug for mere tid til kurser, du synes er svære.

Når eksamen nærmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer.

Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.

Din forberedelse kan fx bestå i, at du

skriver opgaver
regner øvelser
løser tidligere eksamenssæt
læser undervisningsmateriale
forbereder fremlæggelser til mundtlig eksamen

Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig

Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.

Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.

På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.

Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.

Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Vær med i en studiegruppe

Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.

I din studiegruppe kan du

forberede dig til undervisningen
vende din tvivl om det faglige stof
samarbejde omkring opgaver på studiet.

Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.

Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra lærebøger.

Noget læsestof vil være

svært, fordi det er helt nyt for dig
lettere, fordi det bygger videre på det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Du vænner dig til det engelske

Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at møde tekster på både dansk og engelsk. Det kan også være, at undervisningen på enkelte af dine kurser er på engelsk.

Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.