Bachelor i fysik

Som fysiker får du kompetencer til at løse mange forskellige typer problemer, fx ved hjælp af computermodeller, forståelse af fysiske sammenhænge og eksperimentel efterprøvning.

Du kan følge et studieforløb eller kombinere forskellige områder af fysik, hvis du fx både interesserer dig for astronomi, biofysik og programmering. Eller hvis du vil kombinere matematiske modeller med kaosteori og atmosfærens dynamik. Der er mange muligheder, for du kan bruge fysik til at regne på mange forskellige systemer, fra nerveceller til aktiemarkedet til klimaet.

Valgfrihed

På specialiseringen i fysik skal du vælge fra en pulje af begrænset valgfrie kurser (se nederst på siden). Desuden har du 30 ECTS-point til helt valgfrie kurser. 

Valgfriheden giver dig mulighed for at skræddersy din specialisering inden for dit særlige interesseområde, fx i biofysik, kvantefysik, klimafysik eller astrofysik. Du har også mulighed for at vælge relevante kurser, der giver dig en bredere fysikuddannelse ved at vælge kurser, der styrker dig inden for programmering, dataanalyse eller videnskabsformidling.

De helt valgfrie kurser kan du også bruge på at:

• Tage kurser inden for et andet fagområde.
• Tage på udlandsophold i forbindelse med uddannelsen.
• Lave et selvvalgt projekt under vejledning, fx i en af instituttets forskningsgrupper.
• Kombinere uddannelsen med et virksomhedsprojekt, så du afprøver din viden ude i det virkelige liv.

Studieforløb

Under fysik kan du vælge mellem en række studieforløb, eller du kan kombinere fagene som du vil. Studieforløbene er et forslag til, hvordan du kan bruge dine begrænset valgfri og valgfri kurser. Der er studieforløb i:

• Astrofysik
• Biofysik
• Fysik-Matematik
• Geofysik og Klima
• Kvantefysik
• Meteorologi

Du kan læse mere om studieforløbene længere nede på siden.

Specialiseringen i fysik, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

En blok på hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Begrænset valgfrie kurser

Du skal vælge én af disse fagpakker med begrænset valgfrie kurser:

Fagpakke 1

• Matematik F
• Matematik F2

Fagpakke 2

• Analyse 0
• Analyse 1

Dine resterende begrænset valgfrie kurser vælger du fra listen her:

• Astrofysik og kosmologi
• Klimafysik
• Introduktion til biofysik
• Analytisk mekanik
• Dynamiske systemer og kaos
• Optics
• Fluid Mechanics
• Matematiske metoder i fysik - del 3
• Experimental Physics
• Numerical Methods in Physics

Gymnasierettet fysik giver dig mulighed for at kombinere fysik med et andet fag (sidefag), enten fordi du vil undervise, eller fordi du bare synes, det giver god mening at have to fag.

Du kan også vælge at gå målrettet efter en karriere som underviser i gymnasiet, fx STX eller HTX. Du får kurser i formidling af fysik og naturvidenskab og vælger samtidig et sidefag, du også interesserer dig for, såsom kemi, filosofi eller biologi.

Med gymnasierettet fysik / to-fags kombinationen kan du også arbejde mere bredt med formidling og undervisning, fx ved at forske i naturvidenskabsdidaktik eller gennem formidling til den brede befolkning gennem forskellige medier.

Specialiseringen, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

En blok på hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Begrænset valgfrie kurser

Du skal vælge én af disse fagpakker med begrænset valgfrie kurser:

Fagpakke 1

• Matematik F
• Matematik F2

Fagpakke 2

• Analyse 0
• Analyse 1

Derudover skal du vælge ét af nedenstående kurser:

• Videnskabsteori og etik for de kemiske fag
• Videnskabsteori for matematiske fag
• Videnskabsteori og etik for fysikere

I astrofysik arbejder du med databehandling og computermodellering for at få en dybere forståelse for universet.

Vælger du studieforløbet i astrofysik, kommer du til at arbejde med fx kosmologi og fysikken i stjerner, planeter og galakser.

Du lærer også om emner som universets fødsel og ekspansion og dannelse af planeter. Som astronom skal du bruge hurtige computere og avancerede teleskoper. Derfor får du kompetencer indenfor programmering, billedbehandling og elektronik.

Studieforløbet i astrofysik, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

En blok på hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

* disse kurser er kandidatkurser. Du må højst tage to kandidatkurser på bacheloruddannelsen.

Biofysik har vendt op og ned på videnskabelige opfattelser af hvordan nerver, bedøvelsesmidler og mange andre biologiske systemer og processer virker.

På studieforløbet i biofysik arbejder du med den fysiske beskrivelse af livets molekylære byggesten. Du kommer også til at opstille testbare computermodeller baseret på matematik og fysik. I modeller kan du se hvordan enkeltdelene spiller sammen og styrer hinanden med feedback. Biofysik handler også om komplekse netværk, som både kan være processer på celleniveau, spredning af sygdomme som Covid-19 eller sociale mediers virkemåde.

Desuden bliver du i stand til at arbejde i grænseområdet mellem fysik og molekylær biologi med de nyeste biofysiske og molekylærbiologiske eksperimentelle teknikker – fx enkeltmolekyle-teknikker og superopløsnings-mikroskopi. Mange biofysikere bruger også store internationale røntgen- og neutron-anlæg i fx Frankrig og Sverige til at undersøge de biologiske processer på nanoskala.

Studieforløbet i biofysik, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

En blok på hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

* Et af disse kurser kan evt. byttes ud med Eksperimentel fysik i sommerperioden mellem 2. og 3. år

Som fysiker bliver du god til at regne på mange forskellige aspekter af verden; du skal bruge matematik til alt fra udvikling af superledere til forudsigelse af spredningen af en pandemi.

Matematik er et meget grundlæggende værktøj i alle specialiseringerne og studieforløbene. Derfor er det oplagt at udbygge med mere matematik, som kan øge din forståelse for fysikken og give dig fundamentet for udvikling af nye teorier og modeller. Den teoretiske og analytiske baggrund du opnår i studieforløbet, giver dig god mulighed for at arbejde videre med forskning inden for alle områder af fysik.

Studieforløbet i fysik-matematik giver dig næsten lige så meget matematik som den gymnasierettede specialisering med sidefag i matematik – og du har mulighed for at skifte mellem de to, hvis dine kurser kan passe ind.

Studieforløbet i fysik-matematik, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

En blok på hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

På geofysik og klima beskæftiger du dig med den fysik, der bruges til at forstå Jorden og andre planeter, bl.a. den faste jord, havstrømninger, ismasser, klima og vejrsystemer.

De fysiske processer foregår på skalaer fra atomer og molekyler til hele planeter og solsystemet. Det er et dynamisk system, der udvikler sig på korte og lange tidsskalaer under indflydelse af solindstråling, tidevandskræfter, osv.

Du kommer til at arbejde med mange forskellige typer af data, fx fra satellitter, seismiske undersøgelser og iskerneboringer i Grønland. Udforskningen af solsystemets planeter hører også ind under geofysik. Du får mulighed for at arbejde med avancerede dataanalyser, computersimuleringer, klima- og vejrprognosemodeller og instrumentudvikling/laboratoriemålinger.

Studieforløbet i geofysik og klima, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

En blok på hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

* disse kurser er kandidatkurser. Du må højst tage to kandidatkurser på bacheloruddannelsen.

Der sker netop nu en ny kvanterevolution, hvor der udvikles materialer og elektronik med helt nye muligheder, fx kvantecomputere.

Kvantefysikken beskæftiger sig med universets mindste byggesten på længdeskalaer, hvor naturlovene ikke opfører sig, som vi forventer det. Partikler bliver til bølger og bølger til partikler, helt nye partikler opstår, materialers elektriske modstand forsvinder, og kvanteteleportation bliver pludselig en realitet. Som kvantefysiker bliver du i stand til at udnytte disse fysiske fænomener til udvikling af ny teknologi og andre landvindinger. Du kan også arbejde med nogle af universets mest fundamentale gåder gennem partikelfysik.

På grund af Niels Bohr Institutets forskningscentre og store satsning på kvanteteknologi, har du mulighed for at være med helt fremme hvor den nyeste udvikling inden for kvantecomputere foregår.

Dette er studieforløbet for dig, der interesserer dig for fx:

• kvantecomputere
• partikelfysik
• materialers fysik
• lasere
• atomfysik
• kvanteoptik
• og meget mere...

Du får mulighed for at arbejde med eksperimenter, teori og computersimuleringer.

Studieforløbet i kvantefysik, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

En blok på hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Meteorologi beskæftiger sig med atmosfærens dynamik og sætter også disse elementer ind i en klimasammenhæng.

Fokus er især på atmosfærens energiforhold og cirkulationer og de mekanismer, der holder det hele i gang. Du kommer bl.a. til at arbejde med atmosfæriske klima- og vejrprognosemodeller samt moderne computerteknologi.

Du kan vælge et forløb i vejrkortanalyser, som foregår delvist på DMI. Dette forløb kan føre til international kvalifikation som meteorolog, som kan give dig job indenfor vejrtjenester i Danmark eller rådgivende virksomheder.

Du kan også vælge at bruge forløbet som afsæt for at blive gymnasielærer. Det vil være en god idé at styrke din profil ved at supplere kurserne på bachelorniveau med meteorologi-, oceanografi- og klimakurser på kandidatniveau.

Studieforløbet i meteorologi, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

En blok på hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Dit forløb på tredje år kan også se sådan ud:

En blok på hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

* disse kurser er kandidatkurser. Du må højst tage to kandidatkurser på bacheloruddannelsen.

Du har også mulighed for at sammensætte dit eget studieforløb eller vælge bare at følge nogle dele af et af ovenstående studieforløb.

Det kan give god mening at bruge dine valgfri kurser på at specialisere dig i en bestemt retning, hvis du gerne vil have nogle specifikke kompetencer, men fx ikke ønsker at tage et helt sidefag.

Nogle oplagte muligheder i forhold til dine jobmuligheder som fysiker efter uddannelsen kan fx være:

Computational Physics

De fleste emner i fysik er for komplicerede til, at man på en simpel måde kan sammenligne teori med eksperiment – og selv med et godt teoretisk grundlag kan konsekvenserne af en teori være umulige at overskue.

Computational physics bygger bro mellem teoretisk og eksperimentel videnskab, og med computerkraftens vækst har feltet gjort sit indtog i stort set alle grene af naturvidenskab. Desuden er behandling af data og statistik i sig selv blevet en del af emnet, og rigtig mange fysikere bruger Machine Learning til at analyse data med.

På uddannelsen lærer du om dataanalyser og simuleringer i kurserne Data og Projekt og Datalogi for fysikere. I mange af de øvrige kurser anvender du metoderne på fysiske problemstillinger, og data fra eksperimenter i fysik er ofte fantastiske til at udvikle værktøjer indenfor data analyse og Machine Learning. Hvis du er interesseret i at lære mere om programmering og dataanalyser, kan vi anbefale følgende kurser:

• Numerical Methods in Physics (sommerkursus)
• Applied Statistics - From Data to Results (kurset er et kandidatkursus. Du må tage op til to kandidatkurser på din bachelor)

Desuden kan du vælge specialiseringen i Computational Physics på kandidatuddannelsen i fysik.

Complex Physics

En vigtig del af fysikken handler om at beskrive systemer, som består af mange enheder (partikler, molekyler, atomer). Her vil man ofte se, at selve eksistensen af de mange enheder vil få systemet til at opføre sig helt anderledes. Disse nye, “emergente”, fænomener kunne være trafikpropper, galaksedannelse, mekanismer i levende celler, eller faser af stof (gas, væske, fast) og deres egenskaber. Som Nobelprismodtageren Phil W Anderson skrev: “more is different”.

Denne gren af fysikken betegnes “Complex Physics” og overlapper med en stor del af de andre emner på fysikstudiet. Den kan nemlig beskrive mange effekter indenfor faststoffysik, biofysik, klimafysik og astronomi, og beskrives selv ofte ved hjælp af computational physics.

De obligatoriske kurser termodynamik og (især) statistisk fysik er centrale indenfor dette emne, der også udgør en selvstændig specialisering på kandidatuddannelsen.

Hvis du er mere interesseret i dette emne, kan du med fordel vælge Blok 3 kurserne:

• Fluid Mechanics
• Dynamiske systemer og kaos
   

Desuden anbefaler vi, at du vælger en række kurser fra de fem områder; faststoffysik, biofysik, klimafysik, astrofysik samt computational physics. Vi kan særligt anbefale:

• Condensed Matter Physics 1
• Experimental Physics
• Stjerner og planeter
• Ice and Climate
• Modelling and Analysis of Data
• Biological networks

 På 2. studieår, blok 1 er alle de begrænset valgfri kurser relevante.

Bæredygtighed

Bæredygtig udvikling kræver nye og tværfaglige tilgange for at løse samfundets komplekse udfordringer inden for klimaforandringer, fødevarer og den grønne omstilling. Der er brug for et tværfagligt samarbejde mellem universitetet, virksomheder og beslutningstagere for at udvikle de bæredygtige løsninger, som skal forme vores fælles fremtid.

Vi kan med fordel tilgå mange spørgsmål inden for bæredygtighed (og klimaforandringer) ved hjælp af fysik. Som fysiker har du en forståelse for verden som et fysisk system og færdigheder som stærk statistisk analyse, programmering og modellering, datahåndtering og en unik tilgang til problemløsning. Det gør, at du kan bidrage med en helt ny forståelse af problemstillingerne vi står overfor, eller selv finde på helt nye bæredygtige løsninger.

KU har lavet et kursuskatalog over kurser inden for bæredygtighed, som du kan se her: https://sustainability.ku.dk/studies/.

Hvis du vil lære om FN’s 13 bæredygtighedsmål, så kan du overveje at følge et online kursus: The Sustainable Development Goals – A global, transdisciplinary vision for the future. Læs mere her: https://sustainability.ku.dk/studies/mooc/.

Fysikstudiet foregår primært på tre af Niels Bohr Institutets adresser:

H. C. Ørsted Institutet

Blegdamsvej 17

Niels Bohr Bygningen Forelæsningerne foregår for det meste på H.C. Ørsted Instituttet. Der er også her man finder studenterrummet Det Absolutte Rum (eller bare |RUM|), hvor de studerende kan læse eller drikke kaffe og te og bare slappe af, og hvor Fysisk Fagråd afholder ugentlige møder. Sydenden af vandrehallen på H.C. Ørsted Institutet bruges som læsesal for fysikstuderende.

På Blegdamsvej ligger ud over undervisningslokaler også NBI biblioteket, som løbende holder sig opdateret med den nyeste viden og litteratur fra de respektive forskningsområder. Biblioteket er en del af det Kongelige Bibliotek, og du kan læse mere om åbningstider og læsepladser på: https://www.nbi.ku.dk/bibliotek/

I Niels Bohr Bygningen sidder mange af forskningsgrupperne i fysik. Derudover er der undervisningslokaler til klasseundervisning og undervisningslaboratorier hvor du kommer til at have lab-øvelser i dine obligatoriske kurser.

Der er også undervisningslokaler andre steder på Nørre Campus på fx Datalogisk Institut, Biocenter mm., hvor du kan komme til at have undervisning.

Fysisk Fagråd er en studenterpolitisk organisation bestående af alle studerende, der er indskrevet på fysik på Københavns Universitet.

Alle er velkomne til fagrådets ugentlige møder om torsdagen, hvor dagsordenen diskuteres over et stykke kage.

Fagrådets primære opgave er at varetage de fysikstuderendes interesser i forskellige råd og nævn, fx studienævnet og undervisningsudvalget. Herigennem kan fagrådet påvirke dit studiested og få indflydelse på dit studiemiljø.  Medlemmer til råd og nævn opstilles og vælges demokratisk ved Fagrådets halvårlige generalforsamlinger. Ved at deltage i fagrådsmøder gør du din holdning kendt, så rådsmedlemmer kan tage den med og arbejde videre med den.

Fagrådet er også aktivt i det sociale studiemiljø, og afholder f.eks. en årlig julefrokost for alle studerende og udvalgte ansatte. Herudover står fagrådet for Fysik* (fysik-stjerne) forelæsningerne, hvor en række færdiguddannede fysikere kommer og holder foredrag om deres karriere eller forskning.

Et af årets højdepunkter er den meget populære, festlige og traditionsrige FysikRevy™ der igennem sang, dans og sketches fortolker dagligdagen på Niels Bohr Institutet med både hård satire og dyb kærlighed.

Den årlige opsætning spilles over 2 dage for såvel studerende som ansatte på instituttet og afsluttes med fest for revydeltagerne og publikum. Under forestillingerne opleves en helt særlig stemning, hvor publikum bidrager ved at komme med tilråb og bifald, synge med og skåle højlydt.

Der er mange muligheder som studerende for at bidrage til revyen, både som skuespiller, tekstforfatter, regissør, bandmedlem, tekniker, festarrangør og meget mere.

Den Naturvidenskabelige Legestue er et sted, hvor studerende på fysik kan få lov at udføre egne eksperimenter og deltage i faglige debatter.

Legestuen har egne lokaler på instituttet med diverse udstyr til fri afbenyttelse af medlemmerne.

Legestuen laver også spektakulære forsøg og fysikshows på gymnasier, folkeskoler, til kulturnat, Åbent Hus-arrangementer osv.

Vi er fysikstudiets fodboldhold, der spiller mod andre studiers hold, både på Science og på andre fakulteter

Vores grundfilosofi på holdet er der skal være plads til alle, og det vigtigste for os er, at vi har det sjovt. Uanset om vi taber eller vinder er der altid god stemning efter kampen, hvor vi plejer at hygge os sammen. 

Caféen? er den fælles fredagsbar og lektiecafé for alle uddannelser på fakultetet, men de frivillige studerende, der driver Caféen? kommer hovedsageligt fra datalogi- og fysikstudierne. Udover den ugentlige fredagsbar bliver der også afholdt en række andre arrangementer såsom temafester, koncerter med live musik, julefrokoster, grillaftener, spilleaftener, fællesmiddage og meget mere.

Studieåret er delt op i blokke:

• Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
• Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni

Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).

Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.

Det sker i undervisningsugerne

I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende.

Det sker i eksamensugen

I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at

• forberede dig til eksamen.
• deltage i eksamen.

Det sker i mellemugen

Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning. Du kan bruge ugen på at

• gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået.
• forberede dig til dine næste kurser.
• deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst.
• holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.

Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nyt skema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.

Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.

Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.

På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.

Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.

Sådan er skemagrupperne fordelt

Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.

Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:

• Mandag kl. 8.00-12.00
• Tirsdag kl. 13.00-18.00
• Fredag kl. 8.00-13.00

Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.

Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Undervisningen veksler mellem

• forelæsninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende
• øvelsestimer, hvor du løser opgaver i grupper eller individuelt
• laboratorieundervisning med praktiske forsøg
• projektarbejde, som du kan lave i en af Niels Bohr Institutets forskningsgrupper

Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Det er dit ansvar at deltage i undervisningen

På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.

På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen, eller der kan være obligatorisk deltagelse i laboratorieundervisningen.

Du vil typisk have ca. 20-25 timers undervisning om ugen.

Du har enten to mindre kurser samtidig eller ét stort kursus per blok (et studieår består af fire blokke). På fysik vil du næsten altid opleve at have to kurser samtidig.

Kurserne er bygget forskelligt op, så din undervisningsuge kan både bestå af hele og halve undervisningsdage. Du kan også opleve at have en helt undervisningsfri dag.

I videoen herunder kan du høre tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fortælle om

• hvor meget undervisning de har
• hvordan de oplever, at det skifter fra blok til blok.

Du skal regne med ca. 20-30 timers forberedelse om ugen inklusiv eksamensforberedelse.

Du planlægger selv din forberedelse

Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet.

Om du kommer til at bruge 20-30 timer på forberedelse hver uge er svært at vide på forhånd. Måske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest spændende eller har let ved. Måske har du brug for mere tid til kurser, du synes er svære. 

Når eksamen nærmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer.

Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.

Din forberedelse kan fx bestå i, at du

• laver afleveringsopgaver.
• regner andre opgaver for at forbedre din forståelse af stoffet.
• læser undervisningsmateriale.
• øver programmering.
• laver databehandling.
• skriver laboratorierapporter.

Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig

Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.

Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.

På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.

Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.

Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Vær med i en studiegruppe

Alle studerende får hjælp til at danne en studiegruppe, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.

Det kan klart anbefales, at du bliver en del af en studiegruppe, da du kan:

• forberede dig til undervisningen.
• diskutere og styrke forståelsen af det faglige stof sammen med andre.
• samarbejde omkring opgaver på studiet.

Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også etsocialt tilhørsforholdog en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.

Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra lærebøger.

Noget læsestof vil være

• svært, fordi det er helt nyt for dig
• lettere, fordi det bygger videre på det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Du vænner dig til det engelske

Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at møde tekster på både dansk og engelsk. Det kan også være, at undervisningen på nogle af dine kurser er på engelsk.

Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.