Bachelor i matematik-økonomi

”Jeg havde ikke regnet med at skulle læse matematik-økonomi, men jeg er blevet voldsomt glad for det”, siger Clara Clipet-Jensen, der oprindeligt helst ville have læst psykologi. Da vi møder Clara, er hun i gang med bacheloruddannelsens tredje år.

Hvorfor valgte du at læse matematik-økonomi?

Det gjorde jeg, fordi jeg i gymnasiet lavede en SRP-opgave i samfundsfag og matematik, og det syntes jeg var vildt spændende.

Men matematik-økonomi var nu ikke det, jeg allerhelst ville – det var min 4. prioritet på ansøgningsskemaet. De tre første prioriteringer var psykologi, psykologi og psykologi i hhv. København, Odense og Aarhus. Så jeg havde ikke regnet med at skulle læse matematik-økonomi, men jeg er blevet voldsomt glad for det.

Hvad er det, der gør dig glad?

Faget er rigtig svært på den gode måde. Man skal virkelig vride hjernen for at forstå nye systemer og ikke bare bruge sin vante måde at tænke på. Det er som om, man først lige skal lære, hvordan man overhovedet tænker. Stoffet er jo ikke spændende på samme måde, som en avisartikel med de seneste nyheder kan være det. Til gengæld får man vilde opture, når man forstår stoffet, fordi det er så svært alt sammen. Når man så endelig forstår det, føles det som om alting giver mening. Så er det en helt anden planet, man er på.

Hvis du skal sammenligne niveauer, hvor stort var så springet fra gymnasiet til universitetet?

Stort. Jeg har stadig svært ved alt her på universitetet. Det er den største faglige udfordring, jeg nogen sinde har fået, og sådan bliver det ved med at være. Det kommer ikke nemt.

Men alligevel er du glad for det?

Jeg ved ikke helt, hvad eller hvordan det sker, men man hægter sig på alligevel. Der er jo noget fedt ved, at alting ikke falder ned i favnen på en. Det er sjældent, man kan magte stoffet alene, så man er nødt til at læse og løse opgaver sammen med sine medstuderende. Man får sådan en fed måde at arbejde sammen på.

Hvordan er undervisningen?

Noget er en fortsættelse af den undervisning, vi fik i gymnasiet. Der er generelt mere matematik end økonomi. Under forelæsningerne er der meget tavleundervisning. Men så er der øvelserne bagefter, hvor ældre studerende – de kaldes instruktorer – hjælper en.

Der er blokstruktur på uddannelsen, og det er jeg virkelig glad for (blokstruktur betyder, at man følger et fag intensivt over et ni ugers forløb (en blok), der afsluttes med eksamen, red.). Det er meget intense forløb, og så har de den fordel, at man ikke kan nå at komme lige så langt bagud, som hvis faget strakte sig over et helt semester.

Hvad kan man bruge uddannelsen til?

Hvis man læser til kandidat i matematik-økonomi, så kan man typisk få ansættelse i banker, ministerier og pensions- og forsikringsselskaber – ja, faktisk i alle former for firmaer.

Hvilken retning vil du gerne gå?

Måske vil jeg læse kandidatuddannelsen i statistik. Men jeg vil helt sikkert læse en kandidatuddannelse i et matematisk fag, for jeg føler slet ikke, at jeg er færdig med matematik.

Hvordan er det sociale liv på uddannelsen?

Det er meget intenst. Man går rigtig meget ”i skole” ift. på andre studier. I begyndelsen var det næsten fire hele dage om ugen. Og når man har fri, så sidder man tit på universitetet og arbejder i grupper. Det er slet ikke noget, der er lagt op til fra universitetets side, men stoffet er simpelthen for svært at rode med selv. Man har brug for hinanden, og det gør, at man hurtigt lærer alle at kende.

De studerende på de ældre årgange lærer man også at kende, bl.a. fordi mange dumper eller dropper fag, som de så skal tage senere. Så vi er meget blandede på kryds og tværs af årgangene.

Alting foregår i øvrigt sammen med aktuar-uddannelsen (forsikringsmatematik-uddannelsen), for de første to år er det stort set de samme kurser, vi har. Rusforløb, fester og hytteture bliver også afholdt sammen med aktuarerne, og det er jeg rigtig glad for. For det er to meget små studier, der begge har et stort frafald.

I har vel også en fredagsbar?

Ja, den hedder ”Cafeen?” (spørgsmålstegnet er ikke en fejl men en del af navnet, red.). Den bruger jeg rigtig meget. ”Cafeen?” er medvirkende til, at man er så meget på universitetet, for man er der jo hver fredag. Jeg var der hver eneste fredag, da jeg startede – først henne i december var der en fredag, hvor jeg ikke var i ”Cafeen?”.

Har du fritidsarbejde?

Det har jeg først fået nu, hvor jeg skal til at være instruktor for studerende på første år. Og heldigvis havde jeg en opsparing i begyndelsen, for arbejdsbyrden er kæmpestor. Det er de færreste der kan magte at arbejde i blok 1 og 2, men der er nogle få, der gør det.

Jeg holdt to sabbatår, inden jeg startede på studiet, og det er jeg meget glad for, at jeg gjorde, for ellers havde jeg ikke kunnet klare det. Det var godt jeg fik arbejdet og festet igennem, inden jeg begyndte.

Vil du anbefale studiet til andre?

Ja, det vil jeg. Man kan komme til at lave mange forskellige ting med en baggrund i matematik-økonomi, så man behøver ikke nødvendigvis bruge resten af sit liv på at arbejde med abstrakte dimensioner i tid og rum. Med matematik-økonomi-uddannelsen beviser du, at du kan håndtere matematik, og sådan nogle er der efterspørgsel efter.

Det er vigtigt, at man forbereder sig på, at man ikke får ret mange 12-taller. I gymnasiet fik jeg aldrig andet end 12-taller i matematik, men på de to et halvt år jeg har gået på uddannelsen, har jeg indtil videre kun fået ét 12-tal. Her får man et kæmpe high-five af sine medstuderende, hvis man får 02. Heldigvis er der meget mindre konkurrence her, end der var på gymnasiet. Der er nemlig slet ikke nogen.

Da jeg for nogle år siden skulle vælge hvilken uddannelse, jeg skulle søge ind på, havde jeg to krav: Det skulle være noget, jeg interesserede mig for og som gav gode jobmuligheder efter endt uddannelse.

Valget faldt på matematik-økonomi. Det var oplagt, fordi jeg havde en stor interesse for matematik, men ikke havde lyst til at ende med at skulle ud og undervise på en ungdomsuddannelse. Matematik-økonomi er nemlig ikke et matematik studie med sidefag i økonomi, men et kombinationsstudie med stor vægt på matematik og statistik, og hvordan man bruger disse i relation til økonomi.

Som matematik-økonomi studerende får du en masse redskaber, der stiller dig rigtig godt i forhold til erhvervslivet. Jeg er selv ansat i et pensionsselskab i et aktuariat. Nu studerer jeg selvfølgelig ikke til aktuar (forsikringsmatematiker), men det beviser bare, at man som matematik-økonomi studerende får en bred vifte af kompetencer.

Konkret bruger jeg mit kendskab til statistiske modeller, programmering og beregningsmetoder i mit studiejob. Men tit handler det også bare om, at jeg igennem mit studie har tilegnet mig et abstraktionsniveau, der gør mig i stand til at sætte mig ind i og løse opgaver, jeg får stillet på mit arbejde.

Selve studiet er et meget socialt studie. Vi er forholdsvis få studerende, hvilket gør, at man kender hinanden på kryds og tværs af årgange. Vi har forskellige udvalg, der sørger for at arrangere studieture, bl.a. til New York, Paris, London og Milano.

Vi kommer også ud på mange virksomhedsbesøg, der giver én mulighed for at danne sig et indtryk af f.eks. hvilke fagområder, der appellerer mest til en selv.

Men selvfølgelig har vi også masser af andre former for arrangementer, bl.a. fester, juleklip, spilturneringer (bedre kendt som anvendt spilteori) og meget andet. Her plejer at være et ret stort fremmøde. Så det kan af og til godt være hårdt at være matematik-økonomi studerende, men det bliver aldrig kedeligt!

Nå, så du læser matematik-økonomi? Skal du så ud og undervise i gymnasiet? Grrrh... NEJ - det skal jeg ikke!

Ovenstående er en af de fordomme, man typisk møder som mat-øk'er – at vores uddannelse er en kombination af to fag, som sigter mod undervisning. Kombinationen matematik-økonomi betyder ikke, at man læser matematik med sidefag i økonomi, men at man læser et økonomistudium, hvor man får en særlig dyb forståelse af matematik og statistik og deres anvendelser i økonomien. Mange bliver overraskede, når de finder ud af hvor meget matematik, avanceret økonomi kræver, og her får mat-øk'ere en fordel i den matematiske ballast.

Hvorfor vælge matematik-økonomi? Jeg selv kunne godt lide matematik i gymnasiet, men ren matematik tiltalte mig ikke rigtig. Da jeg så kombinationen matematik-økonomi, der er rettet mod en bred del af erhvervslivet, synes jeg, det lød helt fint. Mange finder vores studium netop sådan, mens andre er startet fordi de kunne lide økonomi, men fandt brugen af matematik tiltalende.

Matematik-økonomi er et ret teoretisk studie, hvor du på bachelordelen kommer rundt i et godt spektrum af økonomien og har en masse matematikfag, som du i høj grad anvender på både bachelor- og kandidatuddannelsen. Men heldigvis er mange undervisere gode til at komme med eksempler og stille anvendte opgaver som supplement til teorien.

Nogle gange kan man godt blive overrasket midt i gennemgangen af en model, når forelæseren fortæller, at efter netop denne simple investeringsmodel handles værdipapirer for flere mia. dollars hver dag. Eller at denne økonomimodel er grundprincippet i folkepensionen.

Praktisk anvendelse er også noget, du kan få gennem studiejobs, som er relativt lette for os at finde. Selv har jeg været ansat i Udlændingestyrelsens økonomiske afdeling, hvor jeg udviklede en matematisk model for sagsbehandlingstid. Ved at ændre på forskellige faktorer såsom ansatte, effektivitet mv. blev det muligt at se på ændringerne i sagsbehandlingstiden og tage det med i de økonomiske overvejelser. Der opdagede jeg i høj grad, hvordan meget bliver lettere, når problemerne gribes matematisk og logisk an.

Du kan også få indblik i, hvilken retning du skal tone sit studium ved at deltage i virksomhedsbesøg og -præsentationer. Her kan du møde ansatte i konsulentfirmaer, investeringsbanker, børsafdelinger mm. Vi har desuden tradition for at tage på studieture til udlandet, hvor vi besøger relevante virksomheder og universiteter. Indtil videre har vi været i Bruxelles, Milano, Paris og New York og Boston.

Studieture og meget andet arrangeres af de studerende selv. I det hele taget er matematik-økonomi et aktivt studium, hvor man som ny studerende føler sig velkommen. Der afholdes bl.a. flere fester, spilturneringer, og så er der også fodboldkampene mod de andre studier, som er meget underholdende – det består som regel i, at 14 fyre render rundt på en meget mudret bane under høje tilråb fra de øldrikkende tilskuere.