Introduktion til arkæologi og humanistisk videnskabsteori.
Kurset giver de studerende en indføring i de overordnede arkæologiske problemstillinger, der knytter sig til arkæologiske data, metoder og historik med særligt fokus på de fagområder, der repræsenterer den forhistoriske arkæologi i Nordeuropa og den klassiske arkæologi i Middelhavsområdet. På kurset arbejder de studerende tematisk med en række temaer som fx ’arkæologi og død’, ’arkæologi og bosættelse’ og ’formidling af arkæologisk viden’. Udover de skemasatte forelæsninger og studenterfremlæggelser, vil der på kurset være en række mindre ekskursioner og museumsbesøg.
I tilknytning til Introduktion til arkæologi følges sideløbende en forelæsningsrække om humanistisk videnskabsteori. Her får den studerende kendskab til grundlæggende videnskabsteoretiske begreber og problemstillinger inden for humaniora, og forelæsningerne vil behandle relationen mellem humanistisk videnskab på et generelt plan og de mere fagspecifikke videnskabelige praksisser. Forelæsninger giver således indblik i de forskellige fagligheder og faglige identiteter, der findes på instituttet, og den studerende stifter bekendtskab med fagenes forskellige videnskabsteoretiske traditioner og udfordringer. Den studerende får viden om, hvordan fagene (herunder arkæologi, etnologi, historie, klassisk græsk og latin) er forskellige, og hvad de har til fælles ud fra de helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er viden? og Hvordan bliver viden til?
Forelæsningsrækken samler alle førsteårsstuderende (lidt under 300 studerende) på instituttet på tværs af uddannelser.
Klassisk arkæologisk periodekursus 1: den geometrisk-arkaiske periode
Periodekursus 1 giver et indblik i græsk arkæologi fra ca. 1000 til ca. 480 f.v.t. med udstik til Lilleasien, Magna Graecia, Sicilien og Etrurien. Kurset omfatter en gennemgang af periodens materielle kultur, som havde en afgørende betydning for den senere udvikling i Grækenland og i Middelhavsområdet som sådan. I denne dynamiske periode opstod de græske bystater, og grækerne grundlagde kolonier på f.eks. Sicilien og i Syditalien og var medvirkende til at åbne op for en bred kommunikation mod vest for eksempel mod Etrurien, såvel som mod øst. Kontakten med Den nære Orient havde stor indflydelse på den materielle kultur, især i det 7. århundrede f.Kr., og mødet med orientalske luksus genstande førte til anvendelsen af nye materialer og udtryksformer. Med bystaternes dannelse begyndte helligdommene at spille en stor rolle, især de store panhellenske helligdomme som Delphi og Olympia, og man begyndte at opføre store stentempler og dedicere kostbare gaver til guderne. I den arkaiske periode herskede tyrannerne, og aristokratiet havde den afgørende magt, hvilket afspejler sig i den materielle kultur, og med fordrivelsen af tyrannerne i Athen og de efterfølgende perserkrige opstod der ligeledes nye tendenser inden for arkitektur og billedsprog. Med udgangspunkt i blandt andet arkitektur, skulptur, vasemaleri og gravmateriale belyses forskellige aspekter af denne udvikling samt forskellige teorier og strømninger inden for udforskningen af perioden.
Kurset består af forelæsninger, individuelle øvelser (monumentopgaver), gruppeøvelser og museumsbesøg.
Metode 1: feltarkæologisk metode med forskningsområde
Kurset består af en teoretisk og en praktisk del. Den teoretiske del er en elementær introduktion til de metoder og teknikker, der anvendes på arkæologisk feltarbejde, det arkæologiske feltarbejdes elementære aspekter. Ud over forelæsninger og holdundervisning vil der være praktiske øvelser og/eller ekskursioner. Den praktisk del består af to ugers seminargravning i løbet af sommeren på en arkæologisk udgravning i det mediterrane område eller i Danmark. I forbindelse med seminargravningen må der påregnes udgifter til transport.
Klassisk arkæologisk periodekursus 2: den klassisk-hellenistiske periode
Periodekursus 2 giver den studerende indblik i det klassisk-hellenistiske Grækenlands arkæologi i perioden fra ca. 480 til ca. 146 f.v.t. med udstik til Lilleasien, Magna Graecia, Sicilien og Etrurien. Perioden er præget af den tætte kontakt og konflikt med Perserriget. Set i lyset af Athen som traditionel kulturel og politisk stormagt (og dermed forløber for de hellenistiske kongeriger) diskuteres en række konkrete monumenttyper som landskaber, byer, helligdomme, templer, grave, teatre, agorai, huse, skulptur, portrætter, mønter og keramik. Kurset giver indsigt i hvilken rolle den materielle kultur spiller for udviklingen og formidlingen af hellensk identitet delvist i klassisk tid domineret af forbund af poleis og delvist i hellenistisk tid domineret af store kongeriger. Da kurset baseres på arkæologisk materiale, må de studerende, for at få det fulde udbytte, have en basal viden om græsk historie og religion.
Kurset består af forelæsninger, individuelle øvelser (monumentopgaver), gruppeøvelser og museumsbesøg.
Metode 2: dokumentation og analyse med forskningsområde
Kurset består af en teoretisk og en praktisk del. Den teoretiske del er en elementær introduktion til de metoder, teknikker og teorier, der anvendes til at dokumentere, analysere, visualisere, præsentere og formidle fund. Ud over forelæsninger og holdundervisning vil der være praktiske øvelser og/eller ekskursioner. Den praktisk del består af to ugers seminargravning i løbet af sommeren på en arkæologisk udgravning i det mediterrane område eller i Danmark. I forbindelse med seminargravningen må der påregnes udgifter til transport.
Arkæologisk teori
I dette kursus vil den studerende stifte bekendtskab med en række af de problemstillinger, der knytter sig til fortolkningen af arkæologisk materiale. Kurset skal gøre den studerende i stand til at forholde sig kritisk til fortolkninger og analyser af arkæologisk materiale i forhold til arkæologiens teorihistorie: hvor kommer ideer og koncepter fra? Hvordan bliver skiftende teoretiske orienteringer dannet? Hvilket videnskabsideal eller meta-narrativ ligger der bag en given arkæologisk fortolkning? Den studerende vil desuden blive udstyret med teoretisk viden og færdigheder, der skal gøre den studerende i stand til selvstændigt at koble teoretiske perspektiver til et konkret arkæologisk materiale.
Kursets første del introducerer arkæologiens teorihistorie og giver en oversigt over de teoretiske skoler, som har præget skiftende tendenser i arkæologiens faglige identitet. Kursets mere omfattende anden del afsøger muligheden for at koble arkæologisk (og antropologisk) teori med arkæologiens genstandsmateriale i kritiske analyser og fortolkningsarbejde.
Klassisk arkæologi: kulturmøde med forskningsområde
Kurset fokuserer på kulturmøder i bredeste forstand enten i 1) materiel kultur imellem de græsk-romerske kulturer samt deres relationer til Ægypten og Den Nære Orient fra den græske bronzealder til den romerske senantikke periode. 2) mellem forskellige klassisk arkæologiske fagtraditioner f.eks. ægæisk bronzealder, provincial-romersk arkæologi, feltarkæologi, landskabsarkæologi, kunstteori og ”Classics”. 3) mellem klassisk arkæologi og beslægtede fagligheder såsom andre arkæologier, historie, filologi, geoarkæologi, bioarkæologi og arkæobotanik. Som redskab til analyse og forståelse af kulturmøderne gennemgås forskellige kulturmødeteorier og tilgange.
Kurset består af forelæsninger, mundtlige og skriftlige individuelle og gruppe-øvelser.
Klassisk arkæologisk periodekursus 3: den romerske periode
Periodekursus 3 giver den studerende indblik i det romerske imperiums arkæologi fra republikansk tid til og med Konstantin den Store. Set i lyset af den romerske ekspansion er det en periode som medførte store forandringer for de områder som blev indlemmet i det romerske imperium fra Germanien og Britannien i nord, Gallien i vest, Syrien i øst og til Afrika i syd. Med udgangspunkt i en række konkrete monumenttyper som landskaber, byer, helligdomme, templer, grave, teatre, fora, huse, statsrelieffer, idealskulptur, mønter og keramik giver kurset indsigt i hvordan den materielle kultur var med til at definere hvad det ville sige at være romer i et stort imperium. Herunder diskuteres hvordan billeder især i Rom men også med enkelte nedslag i provinserne var med til at skabe og udvikle en fælles identitet omkring en række vigtige fænomener som kejserkult, cirkuslege (”panem et circenses” (Juvenal, Satire 10.77-81)), religiøse ritualer, og gennem en kontinuerlig demonstration af den romerske militærs overlegenhed overfor "de fremmede". Kort sagt, hvilken rolle spiller den materielle kultur og brug af billeder i hvordan den romerske kejser legitimerede sin magt i accept processen, og hvordan var billeder medvirkende til eller ligefrem essentielle for at holde sammen på så stort et imperium i så lang tid. Da kurset baseres på arkæologisk materiale, må de studerende, for at få det fulde udbytte, have en basal viden om romersk historie og religion.
Kurset består af forelæsninger, individuelle øvelser (monumentopgaver), gruppeøvelser og museumsbesøg.
Forskningsområder på andet, tredje og fjerde semester
I tilknytning til Metode 1, Metode 2 og Klassisk arkæologi: kulturmøde følger den studerende sideløbende et forskningsområde, og man vil i udgangspunktet kunne vælge mellem flere forskellige forskningsområder. Hvert forskningsområde giver et indblik i aktuel forskning inden for arkæologi, etnologi, historie, klassisk græsk eller latin. Hvert område kan være afgrænset kronologisk, geografisk og/eller tematisk, og den studerende vil her få muligheden for at dykke ned i særlige aspekter af sit studie. I løbet af uddannelsen kommer den studerende til at følge tre forskningsområder i alt, hvor man i princippet møder og arbejder sammen med sine medstuderende fra de andre uddannelser på instituttet.
Bachelorprojekt
Bacheloruddannelsen afsluttes med et skriftligt projekt på 25-30 sider. Du vælger selv emnet. Med projektet skal du vise, at du selvstændigt kan opstille og behandle et afgrænset problem på baggrund af videnskabelige metoder.
Latin (propædeutik) og oldgræsk (propædeutik)
Latin og oldgræsk bestående af latin 1-3 (30 ECTS) og græsk 1-3 (30 ECTS). Den propædeutiske undervisning i latin og oldgræsk foregår på det såkaldte elementarkursus.