Bachelor i lingvistik

På uddannelsen får du viden om sprogs opbygning og udvikling og om forskelle og ligheder mellem verdens sprog og lærer at analysere sproglige og delvist sprogligt relaterede kulturhistoriske problemer i et aktuelt og historisk perspektiv. Samtidig bliver du fortrolig med den historiske udvikling i sprogvidenskabens teoridannelser fra 1800-tallet til i dag.

Gennem studierne i lingvistik bliver du i stand til at:

• analysere kendte og ukendte sprog - grammatisk, fonetisk, fonologisk og semantisk-pragmatisk og begrunde analysen.
• læse akademisk litteratur på dansk og engelsk.
• forstå videnskabelige tekster kritisk – både teksters indhold, deres anvendelighed og deres troværdighed.
• tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde.
• sortere information og uddrage mønstre og tendenser fra sproglige data af kompleks art.
• identificere og afgrænse mindre analyseproblemer inden for sprog, søge information der belyser dem, vælge og anvende passende metoder til løsninger (herunder it-baserede metoder) og formidle både problemer og løsninger på præcist skriftligt dansk og i en form, der er acceptabel inden for den faglige tradition.

Uddannelsen har tre specialiseringsmuligheder, hhv. specialisering i funktionel-kognitiv lingvistik, specialisering i indoeuropæisk og udvidet specialisering i indoeuropæisk. På de to sidstnævnte dykker du dybere ned i det sammenlignende og historiske studium af de indoeuropæiske sprog - verdens mest udbredte sprogfamilie, hvortil også dansk hører. Sprogfamilien omfatter de germanske, italiske (herunder romanske), keltiske, balto-slaviske, indo-iranske og anatoliske sprog samt græsk, armensk, albansk og tokharisk. På den udvidede specialisering indgår sprogundervisning i klassisk græsk, latin, hittitisk og vedisk sanskrit.

På specialiseringen i funktionel-kognitiv lingvistik kommer du til at gå i dybden med at analysere, hvordan mennesker bruger sprog, og hvordan vores kommunikative behov er med til at forme sprogets grammatik, samt hvad det er, der gør mennesket i stand til at tale og forstå sprog.

De fleste studerende vælger at læse videre på en kandidatuddannelse. Som bachelor i lingvistik, har du retskrav på at kunne fortsætte på:

• Kandidatuddannelsen i lingvistik - evt. med specialisering i funktionel-kognitiv lingvistik eller indoeuropæisk.

Nogle uddannelser kræver særlige forudsætninger og tilvalg, mens andre har et begrænset antal pladser, men du kan vælge at undersøge om følgende uddannelser kunne være interessante for dig:

• It og kognition (engelsksproget)
• Migrationsstudier (engelsksproget)
• Sprogpsykologi

Se hvilke kandidater på KU, denne uddannelse er forhåndsgodkendt til at give adgang

De fleste studerende har allerede i løbet af studiet opnået erhvervserfaring som oversættere, undervisere (fx i dansk som andetsprog), på forlag eller med forskellige former for formidling. Der er også flere studerende, der har arbejde hos sprogteknologiske virksomheder.

Færdige kandidater har en god generel viden om sprog og om sammenhængen mellem sprog og kultur samt en evne til selvstændigt at behandle store datamængder og til at videreformidle såvel data som analyseresultater, der gør dem attraktive for både akademiske som øvrige arbejdspladser.

Udviklingen i informationsteknologien har betydet, at kandidater med en solid viden om sprog i dag efterspørges i mange nye sammenhænge både i det offentlige og i det private erhvervsliv. Kandidater i lingvistik kan med deres kombination af naturvidenskabelige og humanistiske kompetencer finde ansættelse fx inden for telekommunikation og ved udvikling af systemer til maskinoversættelse, intelligente søgesystemer, talegenkendelse og produktion af tale ud fra skrift.

Det er også muligt at komme til at arbejde med diagnosticering og behandling af taleproblemer, med undervisning i fremmedsprog og inden for forlagsbranchen med udgivelser af ordbøger og leksikon, hvor der kræves viden om sprogs struktur og funktion og evne til at danne sig et hurtigt overblik over komplekse sproglige sammenhænge.

Endelig er der en del kandidater der vælger en karriere i forskningsverdenen via en ph.d.-uddannelse – enten i Danmark eller i udlandet.

Uddannelsen i lingvistik er forskningsbaseret. Afhængigt af hvilken profil du vælger, vil du blive undervist af lingvistiske og indoeuropæiske forskere, der inddrager deres egne og kollegers forskningsresultater i undervisningen.

Forskning i lingvistik

Lingvistik beskæftiger sig med sprog generelt snarere end med enkeltsprog, men råmaterialet til sprogvidenskabelige teorier er trods alt beskrivelser af enkeltsprog. Undertiden drejer det sig om sprog, der ikke forskes i ved andre institutter på fakultetet. I øjeblikket forskes der bl.a. i døves tegnsprog, ligesom et større forskningsprojekt arbejder med at undersøge hvordan den menneskelige hjerne analyserer sprogets grammatik, mens vi taler. Lingvister der specialiserer sig i fonetik, forsker blandt andet i, hvordan intonationen bruges til at binde ord sammen i fraser og sætninger og forsker også i de udtaleudviklinger, der foregår lige nu i verdens sprog.

Forskning i indoeuropæisk

Inden for indoeuropæisk forskes der i, hvordan det oprindelige indoeuropæiske grundsprog må have set ud, og man forsøger at beskrive dets udvikling til de enkelte indoeuropæiske sprog, vi kender i dag. Man ser bl.a. på de væsentligste lydforandringer, udviklingen af ordklasser og grammatiske kategorier og det fælles, nedarvede ordforråd. Et nyere forskningsfelt er relationer mellem indoeuropæiske og andre sprog i Europa i forhistorisk tid. I samarbejde med kolleger fra tilgrænsende fag forskes der desuden i det indoeuropæiske hjemland og migrationer, indoeuropæernes kultur og religion og forholdet mellem sprog, arkæologi og genetik.