Om uddannelsen

Den europæiske kultur har rødder i antikken, middelalderen og renæssancen.

Hvorfor læse latin?

Få et solidt kendskab til det latinske sprog, læs de store latinske klassikere og erfar, hvordan europæisk litteratur og tænkning er forankret i latinske værker. Her arbejder vi med alt fra filosofi og religion til arkitektur, historie, samfundsforhold og digterkunst.

Hvad kan jeg blive med latin?

Du kan fx komme til at arbejde inden for undervisningsområdet eller blive oversætter, kulturformidler, redaktør på bogforlag eller i andre funktioner, hvor der er brug for de høje analytiske evner og den skarpe sproglige iagttagelses- og formuleringsevne, som uddannelsen opdyrker.

Adgangskrav og optagelse

For at søge ind på latin skal du opfylde de generelle  adgangskrav:

  • En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit
    eller
  • En adgangsgivende eksamen med en bestået KU kvote 2-prøve

Desuden skal du have bestået disse fag, når du søger i kvote 1 og kvote 2:

  • Dansk A
  • Engelsk B

Samt en af følgende muligheder:

  • Historie B
  • Idéhistorie B
  • Samtidshistorie B

Derudover skal du enten have Græsk A og Latin A, eller alternativt følge propædeutisk undervisning på uddannelsen.

Ansøgningsfrister

Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:

  • kvote 1: 5. juli kl. 12
  • kvote 2: 15. marts kl. 12

Ansøgere med yderligere dokumentation:

  • kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12

Læs mere om kvote 1

Læs mere om kvote 2

Opfylder du ikke adgangskravene? 

Find ud af, hvad du gør, hvis du ikke opfylder adgangskravene og reglerne for supplering.

Læs mere om eksamener, adgangskrav og supplering

Har du brug for særlig støtte til din uddannelse?

Overvejer du at søge ind på Københavns Universitet, og har du en diagnose, funtionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent? 

Læs mere om særlig støtte

Har du studeret før?

Der er et par ting, du skal være opmærksom på, hvis du har studeret på en videregående uddannelse før.

Læs mere om, hvordan du ansøger som tidligere studerende

Optagelsestal latin 2024
Adgangskvotient Alle optaget, ledige pladser
Standby-kvotient -
Optagne 8
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 70% / 30%
Ansøgninger (heraf i kvote 2) 26 (9)
Aldersgennemsnit 26
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) 12% / 88%

Undervisning og opbygning

Universitetsuddannelser er opbygget af fagelementer og måles i ECTS-point. Et års studier svarer til 60 ECTS-point. 

1. år

1. semester2. semester
Propædeutik: latin 1 (15 ECTS)Propædeutik: latin 2 (15 ECTS)
Introduktion til antik kultur og humanistisk videnskabsteori (15 ECTS)Græsk-romersk arkæologi og kunsthistorie m. forskningsområde (15 ECTS)

2. år

3. semester4. semester
Romersk historie og historieskrivning (15 ECTS)Romersk retorik og talekunst (15 ECTS)
Propædeutik: græsk 1 (15 ECTS)Propædeutik: græsk 2 (15 ECTS)

3. år

5. semester6. semester
Latinsk poesi (15 ECTS)Romersk filosofi (15 ECTS)
Klassisk filologi: historie og metode m. forskningsområde (15 ECTS)Latinsk sprogkundskab m. forskningsområde (15 ECTS)

4. år

7. semester8. semester
Bachelorprojekt (15 ECTS)Tilvalg (15 ECTS)
Tilvalg (15 ECTS)Tilvalg (15 ECTS)

Undervisningen på latin

Undervisningen på bacheloruddannelsen er på omkring 12 timer om ugen og foregår på mindre hold. I mange kurser undervises der på tværs af de to bacheloruddannelser latin og klassisk græsk. Det gælder fx hele første studieår, hvor alle starter med forberedende sprogundervisning – såkaldt propædeutik – i både græsk og latin. Du skal derfor være indstillet på at arbejde meget og koncentreret med sprog, grammatik og oversættelse den første tid. Når du kommer længere på uddannelsen, vil nogle af timerne blive erstattet af selvvalgte emner, du arbejder med under vejledning af en underviser.

Forberedelse og studieformer

Du har i gennemsnit 12 timers undervisning om ugen. Den resterende tid op til en fuld arbejdsuge er selvstudie, hvor du bruger tiden til at læse, reflektere over det læste, oversætte, finde kilder og indsamle materiale. Mange studerende vælger at have en studiegruppe, som de kan lave øvelser og læse sammen med både i hverdagen og op til eksamen.

Kan jeg blive forsker

På latin forskes der i et bredt udvalg af emner fra hele latinitetens historie. Eksempler på forskningsområder er latinsk grammatik, antik og middelalderlig filosofi og historieskrivning, latinsk digtekunst gennem tiderne, håndskriftsoverlevering af antikke forfattere og eftertidens brug af de gamle tekster, samspillet mellem brugen af latin og moderne sprog i middelalder og nyere tid. Dertil kommer aspekter af materiel kultur.

Forskningen på uddannelsen indgår i SAXO-instituttets seks forskningsøjler, der er de områder indenfor instituttet som forskningen i øjeblikket har særlig fokus på. Ud over forskning i de enkelte søjler er der forskning på tværs mellem fagene.

Uddannelsestjek

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i latin. Du kommer igennem 11 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

Det er den græsk-romerske kultur i bredeste forstand, du studerer på uddannelsen i latin. En almindelig betegnelse for dette fagområde er klassisk filologi. Latin omfatter først og fremmest sproget og den latinske litteratur, men det er hele den antikke kultur, som du fordyber dig i: Filosofi, arkitektur, skulptur, historie, musik, digtekunst, religion og samfundsforhold. 

FAQ Karrieremuligheder

Du lærer først og fremmest de klassiske sprog græsk og latin. Du lærer at oversætte fra græsk og latin til dansk og får derved et højt sprogligt
kompetenceberedskab i såvel dansk som andre moderne europæiske fremmedsprog. Du bliver desuden i stand til at levere præcise sproglige og litterære analyser af komplicerede tekster.

Uddannelsen giver et solidt kendskab til den antikke verdens litteratur, historie, filosofi, religion, materielle kultur og samfundsforhold samt områdernes betydning for senere europæisk litteratur- og kulturhistorie. Uddannelserne giver også et godt grundlag for studier af den europæiske kulturs rødder i antikken, middelalderen og renæssancen. Det er de perioder, hvor de antikke sprog var normgivende for al skriftkultur.

Du bliver i stand til at foretage præcise analyser og overskue store overordnede sammenhænge og til at formidle din viden om sproglige, litterære, historiske og kulturelle forhold. 

Læs om forskning i latin.

De fleste studerende vælger at læse videre på en kandidatuddannelse. Som bachelor i latin, har du retskrav på at kunne fortsætte på:

Nogle uddannelser kræver særlige forudsætninger og tilvalg, mens andre har et begrænset antal pladser, men du kan vælge at undersøge om følgende uddannelser kunne være interessante for dig:

Se hvilke kandidater på KU, denne uddannelse er forhåndsgodkendt til at give adgang
 

Kandidater i latin finder typisk arbejde inden for undervisningsområdet - både i gymnasiet (hvor latin dels er et valgfag, dels et vigtigt element i den obligatoriske undervisning i almen sprogforståelse), inden for voksenundervisning samt på universiteterne. Kandidater i latin har herudover opnået en række sproglige, analytiske, historiske og teoretiske kompetencer, der gør dem i stand til at varetage analytiske, kommunikative og formidlende funktioner inden for flere virksomhedstyper. Kandidater har fx fundet arbejde som oversættere, kulturformidlere, redaktører på bogforlag eller i andre funktioner, hvor der er brug for de høje analytiske evner og den skarpe sproglige iagttagelses- og formuleringsevne, som uddannelsen opdyrker.
 

På latin forskes der i et bredt udvalg af emner fra hele latinitetens historie. Eksempler på forskningsområder er latinsk grammatik, antik og middelalderlig filosofi og historieskrivning, latinsk digtekunst gennem tiderne, håndskriftsoverlevering af antikke forfattere og eftertidens brug af de gamle tekster, samspillet mellem brugen af latin og moderne sprog i middelalder og nyere tid. Dertil kommer aspekter af materiel kultur.

Forskningen på uddannelsen indgår i SAXO-instituttets seks forskningsøjler, der er de områder indenfor instituttet som forskningen i øjeblikket har særlig fokus på. Ud over forskning i de enkelte søjler er der forskning på tværs mellem fagene.

Studieliv

Latin er en del af Saxo-instituttet. Instituttet omfatter uddannelses- og forskningsaktiviteter inden for fagområderne forhistorisk og klassisk arkæologi, europæisk etnologi, klassisk græsk, latin, græsk og latinsk middelalderfilologi samt historie. Instituttet tilbyder studie- og erhvervsvejledning, forskelligartede studiefaciliteter og et righoldigt bibliotek, der dækker alle de nævnte fagområder, og som dagligt betjener instituttets studerende og forskere. Saxo-Instituttet omfatter uddannelses- og forskningsaktiviteter inden for fagområderne forhistorisk og klassisk arkæologi, europæisk etnologi, klassisk græsk, latin, græsk og latinsk middelalderfilologi samt historie. Instituttet tilbyder studie- og erhvervsvejledning, forskelligartede studiefaciliteter og et righoldigt bibliotek, der dækker alle de nævnte fagområder, og som dagligt betjener instituttets studerende og forskere.

Instituttet sætter et godt studiemiljø højt – både mellem undervisere og studerende og de studerende imellem. Studiemiljøet er kendetegnet ved en god og behagelig omgangstone, gensidigt engagement og ønsket om at skabe et rart, videnbegærligt og vidensudvekslende sted at være. Og har man brug for råd eller vejledning, er studievejlederens dør (og e-mailadresse) altid åben.

Men et godt studiemiljø kommer ikke af sig selv. Som studerende er du del af en helhed, og du har muligheden for at sætte dit præg på omgivelserne ved eksempelvis at engagere dig i råd og udvalg.

På Saxo-Instituttet findes, udover biblioteket, en læsesal samt andre faciliteter for de studerende. Fagets og afdelingens studerende omgås på tværs af studier og årgange i et levende og intimt studiemiljø og har fælles café. Der arrangeres med jævne mellemrum faglige seminarer, foredrag og andre arrangementer.

I denne lille film produceret af studerende på Saxo-Instituttet kan du få et indtryk af studiemiljøet i den studenterdrevne Café Helga.

Herudover er der masser af muligheder på fakultetet for både at benytte sig af de andre fags kurser og biblioteker samt at bruge grupperum, læsepladser, trådløst internet, it-lokaler, få en specialeplads eller kurser i hvordan du kommer fra studiet til dit første job.

PHRONTISTERIUM

Studenterforeningen PHRONTISTERIUM er omdrejningspunkt for de studerende på latin og klassisk græsk. PHRONTISTERIUM afholder månedlige faglige aftener (onsdage) og arrangerer også mere sociale sammenkomster som fx fredagshygge og fester. En gang om året (normalt i april) holder PHRONTISTERIUM et stort anlagt (og sædvanligvis velbesøgt) tværfagligt seminar. I de senere år har der yderligere været tradition for en årlig studietur til Italien eller Grækenland.

Studielivet på KU

Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet? Hvad sker der på universitetet, når du ikke har undervisning? Hvor kan du bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter osv.?

Læs mere om studielivet på KU her

Den første tid på uddannelsen

Hvornår skal jeg starte, og hvordan kommer jeg godt i gang med studiet?

Hvis du bliver optaget på uddannelsen, vil du have god tid til at forberede dig på studiestarten. Når du takker ja til studiepladsen, får du besked om alt det, du skal vide om den første tid på din nye uddannelse.

Introugen i uge 35

Det er vigtigt at få en god studiestart, så man føler sig sikker og tilpas, når uddannelsen rigtigt går i gang. I uge 35 vil du derfor blive inviteret til en introuge på din uddannelse. Her møder du dine nye medstuderende og kommer godt i gang på studiet både fagligt og socialt. 

I introugen vil ældre studerende, også kaldet tutorer, stå for et program sammen med studievejledningen, der klæder dig på til dit studie. I introugen vil der både være fokus på det faglige og det tekniske, men også på det sociale, så du lærer dine medstuderende at kende. Det er ikke obligatorisk at deltage i introugen, men det er en rigtig god idé, da det er med til at give en god start og et godt tilhørsforhold på uddannelsen.

Det er universitetets politik, at alkohol skal holdes helt uden for det sociale og faglige program for nye studerende i dagstimerne.

Se Søndre Campus

Undervisningen foregår på Det Humanistiske Fakultet, som ligger på Islands Brygge på Amager. Fakultetet har omkring 8.500 studerende på over 70 bachelor- og kandidatuddannelser og et stort antal tilvalgsprogrammer og kurser inden for efter- og videreuddannelse. Få en rundvisning her:

Mød de studerende

Jeg kan godt lide idéen om at lære et sprog, der er meget gammelt. Jeg synes, det er sjovt at vide at for mange år siden, der sad folk og talte det sprog. Jeg læser en tekst lige nu, der er 2000 år gammel.

Besøg os

Kontakt vejledningen

KU bacheloroptagelse

Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere.

Har du spørgsmål til:

  • optagelse i kvote 1 eller kvote 2
  • ansøgningsprocedurer
  • adgangskrav
  • studievalg eller studietvivl
  • særlig støtte (SPS)
Kontakt KU bacheloroptagelse

Spørgsmål om uddannelsen

Hos studievejledningen på Saxo-Instituttet på Det Humanistiske Fakultet kan du svar på spørgsmål om

  • uddannelsens faglige indhold og opbygning
  • studieplanlægning
  • muligheder undervejs i uddannelsen m.m.
Kontakt studievejledningen

Her ligger uddannelsen

  • Det Humanistiske Fakultet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 8, 2300 København S.

Spørgsmål og svar om studiet - latin

Græsk og latin er først og fremmest læren i sprogene, det vil sige grammatik og et vist ordforråd. Sprogene danner basis for tilegnelse af forskellige områder af den græsk-romerske kultur, fx historie, arkæologi, politik, jura, filosofi, litteratur. I høj grad er græsk og latin kulturfag, hvor man lærer om forskellige kulturfænomener i den klassisk græske og latinske verden. Sprogene kan dog også studeres for deres egen skyld dvs. ud fra et sprogvidenskabeligt synspunkt.

Fordi de klassiske sprog og den antikke kultur og tænkemåde har haft så stor betydning for europæisk kultur og for alle de europæiske sprog. For at bevare kontakten til vores rødder er det nødvendigt, at der i hver generation er nogle, der kan læse de græske og latinske tekster, som de blev skrevet.

Jo, langt det meste er oversat, men det er vigtigt, at der er altid nogle, der kan læse teksterne på originalsproget. Selv den bedste oversættelse forældes, og vi lærer hele tiden mere om, hvordan de gamle tekster skal forstås. Enhver oversættelse er desuden en fortolkning i lyset af oversætterens eget erfaringsgrundlag. I øvrigt bliver der stadig fundet nye tekster på papyrus og indskrifter.

Jamen, der er da også nogle, der studerer de andre kulturer, og det er også vigtigt. Men den eneste måde, vi kan komme til forstå fremmede kulturer, er ved at forstå vor egen først. Vort sprog og hele vort begrebsapparat i den vestlige verden bygger på en blanding af græsk, romersk og jødisk/kristen kultur.

Uddannelsen i klassisk græsk og latin er sat til 4 år, da to semestre bruges på propædeutik. Propædeutik er intensiv sprogundervisning, der svarer til græsk og latin på gymnasialt A-niveau.

Den intensive sprogundervisning, der ligger på det første år af hver uddannelse, danner grundlaget for, at du kan læse de grundlæggende tekster senere på uddannelserne. Derfor er det vigtigt, at du følger de propædeutiske kurser de første to år af uddannelsen.

Latin og klassisk græsk har meget undervisning sammen. Fælles for begge uddannelser er, at de begge skal have propædeutik i både latin og klassisk græsk. På begge uddannelser deler man også meget af den videnskabsteoretiske teori og metode, da begge fag handler om sprog og kultur, hvor man har de samme tilgange til at studere sprogene og kulturen i det klassisk antikke område. På flere af de obligatoriske fag vil du opleve, at noget af undervisningen er sammen med andre, og noget er kun specifikt for din uddannelse.

Det der adskiller uddannelser er områderne, du vil have hovedfokus på. Hvor du på latin specialiserer dig inden det antikke romerske område, vil du på klassisk græsk specialisere dig inden for det antikke græske område.

Klassisk græsk og latin er begge fuldtidsstudier, dvs. du skal bruge lige så lang tid på studiet hver dag, som du skulle bruge, hvis du havde et fuldtidsarbejde. Planen er lagt ud fra, at en gennemsnitlig studerende bruger 37 timer om ugen på sit studie. De timer dækker både undervisning og forberedelse.

Antallet af undervisningstimer er ca. 12 om ugen. Det lyder måske umiddelbart som meget lidt sammenlignet med det timetal, du har været vant til fra eksempelvis gymnasiet. Det skal man dog ikke lade sig snyde af, for timerne på universitetet forudsætter en mere omfattende forberedelse. Denne forberedelse kan både bestå i at læse og forstå de mange tekster, men også i at diskutere teksterne i en læsegruppe sammen med nogle af ens studiekammerater.

Græsk og latin er små fag, hvilket gør, at man hurtigt lærer hinanden at kende på tværs af årgangene. Derudover har græsk og latin et livligt studiemiljø med en masse foreninger, du kan engagere dig i som ny studerende.

Græsk og latin rummer en bred vifte af forskellige faglige og sociale foreninger. Café Helga er Saxo-Instituttets studenterstyrede studiecafé, hvor du kan få stillet kaffe- og sodavandstørsten. Her kan du komme og sidde og studere, spille Bezzerwizzer med din studiegruppe, eller hvis du bare kunne tænke dig en lille pause fra mellem forelæsninger. I caféen kan du møde ligesindede studerende, der studerer på en af Saxos fem bacheloruddannelser. Hver fredag i semestret, omdanner Café Helga sig til Helga After Dark, hvor Saxo-Instituttets festudvalg sørger for hyggen, musikken og dansegulvet.

Der findes også forskellige faglige foreninger og tilbud på græsk og latin, hvor du kan engagere dig i det faglige arbejde. Her man bl.a. nævne Filosofilæsekredsen, Klassikerforeningen, Filologisk-Historisk Samfund, Phrontisterium og meget mere. 

De første tre år på din uddannelse har du obligatoriske kurser på din uddannelse. På dit 4. studieår derimod får du en masse valgfrihed, som du kan bruge på mange forskellige ting.

Du kan fx tage på et udlandsophold, hvor du læser i Norden, Europa eller resten af verden via de mange udvekslingsaftaler, Københavns Universitet har. Det er en måde at tone sin uddannelse på. At tage tilvalgskurser eller gymnasiesidefag er en anden måde, man kan tone sin uddannelse på. Det vil sige, at du kan tage tilvalgskurser på en anden uddannelse eller tage et gymnasiesidefag, så får mulighed for at undervise i to fag i gymnasiet. 

Dine karrieremuligheder efter endt uddannelse afhænger langt hen ad vejen af, hvordan du har tonet din uddannelse undervejs. Herunder eventuelle studiejobs, udlandsophold, projektorienteret forløb (praktik), tilvalg, valg af kandidatuddannelse osv. Det vigtigste er, at man dygtiggør sig inden for sit fag, men afprøver nogle ting undervejs i løbet af uddannelsen for at komme tættere på afklaring. Man kan sige, at man får til dels nogle fagspecifikke kompetencer men til dels også nogle brede humanistiske kompetencer.

Færdiguddannede får typisk jobs på gymnasier, forlag, kulturinstitutioner pga. de fagspecifikke kompetencer. Men man får også nogle brede humanistiske kompetencer, som kan åbne døre fx inden for medieverdenen, i private og offentlige virksomheder, EU og andet internationalt samarbejde. Uddannelsen peger ikke på én bestemt jobfunktion men kan føre til mange forskellige jobs. Du får med andre ord et godt fundament på uddannelsen, som du kan bruge i mange forskellige sammenhænge.

At læse et klassisk fag som latin eller klassisk græsk peger frem mod en spændende, dynamisk karrierevej, som i stor grad afhænger af egen interesse og hvordan arbejdsmarkedet ser ud, når du er færdiguddannet.

Lignende uddannelser