Kandidat i sprogpsykologi

Hvis du har en af nedenstående bacheloruddannelser, opfylder du alle adgangskrav til kandidatuddannelsen i sprogpsykologi:

• Bacheloruddannelse med centralt fag i et sprog (fx dansk, fransk eller kinesisk)
• Bacheloruddannelse i lingvistik
• Bacheloruddannelse i audiologopædi
• Bacheloruddannelse i retorik
• Bacheloruddannelse i filosofi
• Bacheloruddannelse i pædagogik
• Bacheloruddannelse i psykologi
• Bacheloruddannelse i sociologi
• Den Humanistiske Bacheloruddannelse/en bacheloruddannelse med HUM-BAS fra RUC
• Bachelor i international virksomhedskommunikation fra CBS
• Bachelor I Business, Language and Culture fra CBS.
• International Bachelor in Humanities fra RUC

NB. Selvom du opfylder adgangskravene, er du ikke garanteret en plads på uddannelsen.

Læs om hvordan du søger ind

Se hvilke kandidater på KU, din bachelor er forhåndsgodkendt til at give adgang til

Du kan stadig søge om optagelse, hvis din bachelor ikke automatisk opfylder adgangskravene. Du tages i betragtning til optagelse, hvis det vurderes, at du har:

• en humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse med mindst 60 ECTS inden for et eller flere af områderne: audiologopædi, formidling, kommunikation, lingvistik, psykologi, pædagogik, retorik, sociologi, filosofi, sprog og/eller sprogpsykologi.

Læs om hvordan du søger ind

Kandidaten får på dette modul styrket sine sprogbrugsanalytiske såvel som metodiske kompetencer gennem indgående gennemgang af sproglige fænomener, analysetilgange og metoder, der er centrale i studiet af forståelsesprocesser i kommunikation.

På dette modul lærer kandidaten om, hvilke muligheder man opnår ved at integrere sprogvidenskabelige og psykologiske indsigter med henblik på at undersøge i hvilket omfang og hvordan individer etablerer fælles forståelse. Dette læringsmål sikres ved at kandidaten introduceres til række nedslag i især centrale psykologiske teorier, hvis pointer efterprøves gennem nærgående analyser af udvalgte sproglige fænomener.

På dette modul opnår kandidaten en indsigt i psykologiske og filosofiske teoridannelser om menneskers evne til at forstå andres mentale tilstande. Kandidaten bliver i stand til at reflektere over og diskutere hvordan evnen til at forstå mentale tilstande hænger sammen med de relationer der etableres mellem mennesker, ikke mindst i professionelle kommunikationssammenhænge.   Kandidaten introduceres for og arbejder selv aktivt med forskellige metoder der kan inddrages i studier af professionelles evne til at forstå mentale tilstande.

Målet er at de studerende kan foretage teoretiske og metodiske diskussioner der knytter sig til mentaliseringsprocesser og desuden arbejde analytisk med studiet af mentaliseringsevner og deres relevans i professionelle kommunikationssammenhænge.

Dette modul anlægger teoretiske og praktiske perspektiver på emnet formidling. Eksempler på formidling analyseres og deres forståelsespotentiale diskuteres. De studerende trænes i selv at opspore instruktive eksempler på formidling. Kurset sigter mod udformningen af og kritisk refleksion over en selvvalgt formidlingsopgave. Arbejdet med at give og at modtage brugbar feedback trænes både i grupper og på holdet som helhed.

Forskningen på sprogpsykologi retter sig mod at belyse menneskers muligheder for at opnå fælles forståelse gennem sproglig udveksling. Det foregår ved at integrere teoretiske perspektiver og metoder fra henholdsvis sprogvidenskab og psykologi.

Forskningen retter sig blandt andet mod ansigt-til-ansigt kommunikation i sundhedsfaglige sammenhænge. Eksempler på forskningsspørgsmål er: hvordan kommunikerer henholdsvis praktiserende læger og psykiatere med patienter om patienternes indre følelsesmæssige tilstande? Hvordan indgår tanke- og talegengivelse i henholdsvis lægers og psykiateres redegørelser for forståelse af patienter med depression? Hvordan opnår læger og patienter i almen praksis fælles forståelse omkring patienternes somatiske lidelser, herunder symptomer som evt. kræver antibiotisk behandling?

Forskningen retter sig også mod ansigt-til-ansigt kommunikation i andre sammenhænge. Forskningsspørgsmålene tæller blandt andet: Hvilken betydning har sprogskifte for fælles forståelse? Hvordan kan en interviewer og en interviewet opnå fælles forståelse omkring rammen for aktiviteten? Hvordan etableres forståelse i sprogligt mangfoldige miljøer? Hvordan skabes og vedligeholdes fælles forståelse om sociale grupperinger og identitetskategorier gennem sprogbrug?

Forskerne arbejder med sprogvidenskabelige tilgange som konversationsanalyse, funktionel lingvistik, pragmatik og sociolingvistik. Forskerne arbejder endvidere med psykologiske teoridannelser som socialpsykologi, symbolsk interaktionisme, psykodynamik og mentaliseringsteori.

De fleste kandidater i sprogpsykologi er ansat i stillinger inden for kommunikation. Et gennemgående stillingsindhold er strategisk kommunikation til specifikke målgrupper, hvilket indebærer at afdække og analysere målgrupper, vurdere deres vaner, behov og interesser, at forholde sig analytisk til kommunikationen, fastlægge en strategi for tekstudformningen og at opstille mål og effektkriterier.

Eksempler på opgaver:

• udarbejdelse af en afdelings-kommunikationsstrategi og –handlingsplan
• formulering af en strategi for sociale medier og digitale kampagner
• udvikling af et nyt site for potentielle brugere.

En anden type kommunikationsopgave er kommunikation om aktiviteter til flere målgrupper igennem kanaler som pressemeddelelser, statusbreve, evalueringer, dagsordener/referater og opslag på Facebook. Det forudsætter forståelse for målgruppers forskelligheder, evne for kort og præcise formidling, viden om grammatik, imageforståelse og generel forståelse for at vi skaber virkeligheden med vores sprog.

Andre arbejdsopgaver fordrer mundtlige kompetencer og kendskab til mundtlig sprogbrug. Fx består en kandidats opgave som kommunikationsansvarlig i at ”gøre et speak til en promotionsvideo ’talesprogsagtig’”, hvilket bl.a. kræver ”Sprogpsykologisk forståelse af hvilken tone og sproglig stil modtagerne vil reagere bedst på”.

Eksempler på stillingstitler indenfor kommunikation, fx i privat virksomhed, offentlig instans fx kommune, NGO:

• (digital) Kommunikationskonsulent /-rådgiver
• Ansvarlig for sociale medier, for PR eller for marketing
• Kommunikations- og webmedarbejder
• Digitaliseringskonsulent
• Tekstforfatter

Et gennemgående stillingsindhold for projektkoordinatorer består af projektledelse og betjening af ledelseslag og mange interessenter. Funktionen forudsætter overblik, almene akademiske kompetencer og evner for systematik, -analyse, struktur og optimering.

Eksempler på opgaver:

• koordinering for flere aktører
• indsamling af kvantitative data fra surveyprogrammer
• systematisk kvalitetssikring af sagsbehandlinger i projektorganisationen.

Andre typiske opgaver er af kommunikativ art, der fordrer sproglige og kommunikative kompetencer, evner til at udlede og opsummere det vigtigste stof samt at formidle vanskeligt stof på tilgængelig vis.

Eksempler på opgaver: 

• skrivearbejde fx oplæg, ansøgninger, rapporter, mødereferater og udformning af diverse informationsmaterialer.

Flere kandidater oplyser, at de anvender sprogpsykologisk viden i jobfunktionen fx til samtaleanalytisk sparring om mødedeltageres kommunikation og til opmærksom, empatisk sprogbrug i forbindelse med ledelsesrådgivning.

Eksempler på stillingstitler indenfor projektkoordination og projektledelse fx i privat virksomhed, offentlig instans, halvoffentlig virksomhed, interessentforening:

• (Projekt-/event-)koordinator /-leder
• (Faglig/analyse-)Konsulent
• Akademisk medarbejder

HR-medarbejdere løser arbejdsopgaver, der trækker på kompetencer inden for kommunikation, målgruppeforståelse og koordination.

Eksempler på opgaver:

• trivselsmålinger
• lederevalueringer
• rekruttering (dvs. produktion af stillingsopslag, screening af ansøgere og samtaleafholdelse)
• forandringskommunikation
• korrekturlæsning
• opsætning af nye breve og forbedring af eksisterende brevskabeloner

Kandidater i HR-stillinger peger på, at der er en tæt sammenhæng til konkrete kurser på uddannelsen sprogpsykologi. Arbejdet med målinger er understøttet af sprogpsykologis kommunikationsanalyse og introduktion til udformning af spørgeskemaer og tematisering af kompleksiteten i at ”måle” abstrakte størrelser. En kommunikativ basis er lagt i Sprogpsykologis kommunikationsanalyse, Systemisk Funktionel Lingvistik og i uddannelsens sprogindsigt og indføring i konversationsanalyse og mentaliseringsteori.

Eksempler på stillingstitler indenfor Human Resource Management fx i privat virksomhed, offentlig instans fx styrelse eller ministerium:

• HR-medarbejder/koordinator
• Fuldmægtig
• HR assistent

Vejledere arbejder typisk enten inden for uddannelsesvejledning eller karriere-/erhvervsvejledning (dvs. jobkonsulenter). Uddannelsesvejledere kan fx være ansat som studie- og karrierevejledere eller vejledere for psykisk sårbare studerende på et universitet eller de højere læreanstalter i landet. Udover vejledning er mundtlig og skriftlig kommunikation en central del af arbejdet.

Eksempler på opgaver:

• oplæg til større tilhørerskarer, som indebærer valg af fokuspunkter på power points og brug af pauser og kropssprog
• produktion og korrektur af klare formidlingstekster på uddannelsens hjemmeside
• ensretning og sproglig tilretning af brevskabeloner, dispensationsafgørelser, foreløbige vurderinger og nævnsafgørelser
• vejledning om valg af uddannelse.

Vejlederen skal kunne afdække modtagers behov, sammenholde det med regler og lovgivning på området og afspejle det i formidlingen. En kandidat beskriver at hun trækker på viden fra Systemisk Funktionel Lingvistik og Sprogpsykologis generelle fokus på at udtrykke sig klart i skrift for at undgå misforståelser, og at hun i vejledningssamtaler trækker på viden om ”narrativ teori og metode, mentalisering og den motiverende samtale”. En anden kandidat beskriver forskellige opmærksomhedspunkter ved forskellige formidlingskanaler: kommunikationen skal være troværdig og empatisk og sproget skal være relevant og tilpasset til modtageren, hvilket udfordres pr. e-mail, hvor modtagerens reaktion ikke kan ses eller høres. I vejledning på sociale medier skal mediets mindre formelle kommunikationsform afstemmes i forhold til vejledning om regler.

Jobkonsulenter, beskæftigelseskonsulenter mv. har som hovedopgave at vejlede jobsøgende ved jobformidlinger, hvilket forudsætter evner for motiverende vejledning. En kandidat beskriver hvorledes samtaler indebærer at ”møde borgeren, der hvor borgeren er i livet og skabe tillid gennem kommunikationen”. En anden kandidat beskriver at konsulenten bør ”afdække borgerens kompetencer, interesser og muligheder for fremtiden [og] kommunikere empatisk også selvom borgeren ikke er motiveret for den målsætning, der er opstillet”. En del af arbejdet består også i sagsbehandling som fordrer hurtigt at kunne sætte sig ind i nye, komplicerede områder og formidle omhyggeligt og klart om lovgivning, og sikre sagsdokumentering gennem notater, der opsummerer vejledningssamtaler.

Andre væsentlige opgaver er af mere kommunikativ og analytisk art og forudsætter målgruppeanalyse og klar og præcis formidling.

Eksempler på opgaver:

• rådgivning om udformning af CV og ansøgninger samt produktion af skriftligt materiale til arbejdsgiver og kommune.

Eksempler på stillingstitler indenfor vejledning fx i offentlige instanser som jobcenter og universitet

• Projektkoordinator
• AC-vejleder (universitet)
• Virksomhedskonsulent (jobcenter)

Forskeres arbejdsopgaver består for manges vedkommende hovedsageligt i indsamling og analyse af data.

En forsker fremhæver de metodiske og teoretiske valg forskeren skal gøre i den forbindelse, de kontakter der skal skabes til deltagere og arbejdet med at orientere sig om eksisterende forskning inden for feltet, hvilket kræver overblik til at foretage velovervejede valg og prioriteringer. En anden kandidat beskriver at ”feltarbejde” i hendes tilfælde bl.a. kræver at hun behersker video-observation, kan tage ”gode noter”, opnår en passende ”spørgehorisont” og har ”forståelse for forskellige menneskers forskellige biodynamiske og makrosociale ressourcer”.

Undervisernes arbejdsopgaver består i undervisning, valg og evt. produktion af undervisningsmateriale samt test af færdighedsniveau hos elever på fx danskuddannelsen for udlændinge. Flere kandidater, der underviser udlændinge i dansk, beskriver at forudsætningerne for at undervise udlændinge i dansk er indgående viden om sprog og kommunikation, løbende tilpasning af formidlingen til det enkelte hold, ”forståelseskompetence”, dvs. at forstå hvad det er kursisterne ikke forstår, samt endelig relationel kompetence, dvs. evne for nærvær, empati, tryghed og opmærksomhed på, hvor kursisterne befinder sig mentalt. En kandidat beskriver, at hun i sin undervisning på læreruddannelsen trækker på viden fra sprogpsykologis metoder (interview, spørgeskemaer, observation) og psykologisk og socialpsykologisk indsigt, når hun underviser i akademiske arbejdsmetoder og inklusion og mobning.

Udvikling af undervisningsmateriale kræver evne for informationssøgning, overblik over store materialemængder, relevante materialevalg, kendskab til kursisternes måde at tilegne sig dansk samt deres sprogbehov og interesser. Valg af tekster, opgaver og øvelser skal tilpasses elevernes sprogniveauer og være i overensstemmelse med bekendtgørelsen på området. Test af færdighedsniveau forudsætter, at underviseren har viden om basale sproglige funktioner, kommunikative sprogfærdigheder samt bedømmelseskriterier i test på de forskellige niveauer i danskuddannelsen for udlændinge.

Eksempler på stillingstitler indenfor undervisning og forskning i offentlige instanser som universitet, seminarium, gymnasium, sprogskole:

• Forskningsassistent
• Underviser på sprogcenter/gymnasie/seminarie/erhvervsskole
• Ph.d.-­stipendiat, seniorforsker, post.doc.