Om uddannelsen
Hvorfor læse dansk?
På danskstudiet får du en kernefaglighed inden for litteratur, medier og sprog – både i et nutidigt og et historisk perspektiv. Samtidig har du mulighed for at dykke ned i de områder, du synes, er allermest spændende. Det kan være analyse af samtaler fra din yndlingspodcast, influenceres selvfremstilling på sociale medier eller et litterært blik på klimaforandringer.Hvad kan jeg blive med dansk?
Med en kandidatgrad i dansk kan du fx komme til at arbejde som underviser på gymnasiet/HF/VUC, professionshøjskole og højskole, eller du kan blive kommunikationskonsulent, SoMe Manager, redaktør, kulturformidler, litteraturformidler, copywriter, analyse- og strategikonsulent, projektleder eller projektmedarbejder inden for både det offentlige og private.Adgangskrav og optagelse
For at søge ind på dansk skal du opfylde de generelle adgangskrav:
- En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit
eller - En adgangsgivende eksamen med en bestået KU kvote 2-prøve
Desuden skal du have bestået disse fag, når du søger i kvote 1 og kvote 2:
- Dansk A
- Engelsk B
- Historie B
- Idéhistorie B
- Samtidshistorie B
- Fransk begynder A/fortsætter B
- Tysk begynder A/fortsætter B
- Spansk A
- Øvrige fremmedsprog A
Ansøgningsfrister
Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:
- kvote 1: 5. juli kl. 12
- kvote 2: 15. marts kl. 12
Ansøgere med yderligere dokumentation:
- kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12
Opfylder du ikke adgangskravene?
Find ud af, hvad du gør, hvis du ikke opfylder adgangskravene og reglerne for supplering.
Læs mere om eksamener, adgangskrav og supplering
Har du brug for særlig støtte til din uddannelse?
Overvejer du at søge ind på Københavns Universitet, og har du en diagnose, funtionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent?
Har du studeret før?
Der er et par ting, du skal være opmærksom på, hvis du har studeret på en videregående uddannelse før.
| Optagelsestal dansk 2024 | |
|---|---|
| Adgangskvotient | 6,0 |
| Standby-kvotient | Alle optaget |
| Optagne | 169 |
| Fordeling i kvote 1 og kvote 2 | 90% / 10% |
| Ansøgninger (heraf i kvote 2) | 425 (175) |
| Aldersgennemsnit | 24,7 |
| Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) | 15% / 85% |
Undervisning og opbygning
Universitetsuddannelser måles i ECTS-point. Et års studier svarer til 60 ECTS point og hvert kursus vægter 15 ECTS.
På tredje studieår læser du tilvalg, som er kurser, du selv vælger. Du kan læse tilvalg i udlandet, og hvis du gerne vil være gymnasielærer, skal du vælge et sidefag som tilvalg.
1. år
| 1. semester | 2. semester |
|---|---|
| Grammatik og tekst (15 ECTS) | Sprog og kontekst (15 ECTS) |
| Litteraturanalyse (15 ECTS) | Litteraturhistorie (15 ECTS) |
2. år
| 3. semester | 4. semester |
|---|---|
| Medieanalyse (15 ECTS) | Danskfagets teorier og metoder (15 ECTS) |
| Moderne litteratur (15 ECTS) | Valgfag A (15 ECTS) eller Valgfag B (15 ECTS) |
3. år
| 5. semester | 6. semester |
|---|---|
| Tilvalg (15 ECTS) | Tilvalg (15 ECTS) |
| Tilvalg (15 ECTS) | Bachelorprojekt (15 ECTS) |
Undervisningen på dansk
De første to år af din bacheloruddannelse på dansk ligger i ret faste rammer med 12 undervisningstimer om ugen. Du starter på et hold med cirka 35 studerende, som du følges med igennem din uddannelse. Undervisningen på dansk foregår både som holdundervisning og som forelæsninger (hvor hele årgangen er samlet i en stor forelæsningssal), så du vil opleve en blanding af underviseroplæg, klassediskussioner, gruppearbejde, øvelser og studenteroplæg.
Forberedelse og studieformer
Du skal regne med at bruge cirka to timer på at forberede dig (læse tekster, tage noter, lave øvelser) til hver undervisningstime. Hvis du har tre timers undervisning, skal du altså sætte cirka 6 timer af til at forberede dig i. Når du starter på uddannelsen, kommer du i en studiegruppe, så I kan forberede jer sammen ved at lave øvelser og diskutere teksterne - både til den daglige undervisning og op til eksamen.
Eksamensformer
Der er to semestre på et år; efterårssemestret og forårssemestret. Du skal til eksamen efter hvert semester.
Uddannelsestjek
Er uddannelsen noget for mig?
Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i dansk. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Karrieremuligheder
En uddannelse i dansk vil give dig mange muligheder, når du er færdiguddannet.
Når du læser dansk, får du en kernefaglighed inden for dansk sprog, litteratur og medier, som vil give dig en bred og solid base af viden. Du har mulighed for at dykke ned i de områder, du synes er allermest spændende. Det kan være områder inden for dansk, men det kan også være fra andre uddannelser. Du kan fx kombinere dansk med:
- Sprogpsykologi
- Kønsstudier
- Film- og Medievidenskab
- Retorik
- Litteraturvidenskab
- Samfundsfag
Amalie er gymnasielærer på Vestskoven Gymnasium NEXT, hvor hun underviser i dansk og religion. Hun trækker på sin uddannelse både ift det faglige, men i lige så høj grad formidlingsdelen.
Kristin er ansat i Københavns Erhvervshus, hvor hun bl.a. trækker på de kompetencer i kommunikation og ledelse, hun fik på sin uddannelse.
Kirsten Ida er viceforstander på Roskilde Festivals Højskole. Hør, hvordan hun selv skabte sit job på baggrund af sine faglige og personlige kompetencer.
Benjamin arbejder som marketing director hos Astralis og har kombineret sin hobby med sine kompetencer fra danskstudiet i hans karriere.
FAQ Karrieremuligheder
Hvis vi zoomer ind på kernefagligheden på dansk, så lærer du bl.a.
Hvad det vil sige at være en dygtig sprogmager, der binder mennesker og komplekse problemstillinger sammen. Det gør du fx ved at:
- lære at analysere danske tekster grammatisk og retorisk
- lære at forholde dig kritisk, præcist og fagligt reflekteret til teksters udformning og indhold
- arbejde med at formulere dig præcist og nuanceret
Hvor stor en rolle medier spiller i vores liv, kultur og historie. Det gør du fx ved at:
- lære at analysere medieprodukters internationale, historiske, kulturelle og samfundsmæssige kontekst
- opbygge en forståelse for forskellige mediers udtryksformer, genre, æstetik og udvikling
Hvor meget litteratur kan fortælle os om os selv og relationer mellem mennesker, både socialt, kulturelt og historisk. Det gør du fx ved at:
- lære at beskrive og analysere litterære tekster
- lære at diskutere litteraturen og litteraturhistoriens centrale begreber og se dem i en nutidisk og historisk sammenhæng
- lære at formidle dine analyser.
De fleste studerende vælger at læse videre på en kandidatuddannelse. Som bachelor i dansk, har du retskrav på at kunne fortsætte på:
Nogle uddannelser kræver særlige forudsætninger og tilvalg, mens andre har et begrænset antal pladser. Hvis du overvejer noget andet end en kandidatuddannelse i dansk, kan en af disse uddannelser måske være interessante for dig:
- It og kognition (engelsksproget)
- Litteraturvidenskab
- Kognition og kommunikation (engelsksproget)
- Migrationsstudier (engelsksproget)
- Moderne kultur og kulturformidling
- Sprogpsykologi
Se hvilke kandidater på KU, denne uddannelse er forhåndsgodkendt til at give adgang
Kandidater i dansk arbejder inden for en meget bred vifte af brancher og løser mange forskellige opgaver. Der er mange, der arbejder som undervisere på gymnasier/HF/VUC, professionshøjskoler og højskoler eller på andre uddannelsesinstitutioner. Underviserjobs er den mere traditionelle karrierevej, men langt fra den eneste karrierevej. Over halvdelen af dem, som har læst dansk, finder jobs uden for undervisningsområdet.
Du kan fx arbejde som:
- Kommunikationskonsulent
- SoMe Manager
- Redaktør
- Kulturformidler
- Litteraturformidler
- Copywriter
- Analyse- og strategikonsulent
- Projektleder eller projektmedarbejder inden for både det offentlige og private
- Underviser eller lektor
Med en kandidatgrad efter din bacheloruddannelse har du også mulighed for at søge en ph.d. Du kan søge på Københavns Universitet, men du har også mulighed for at søge på et andet dansk eller et udenlandsk universitet.
Studieliv
Dansk er et bredtfavnende studie, hvor der er plads til alle. Der er et godt studiemiljø, der giver dig rig mulighed for at dyrke det faglige og sociale, både i undervisningen, sammen med dit hold og i udvalgene.
Her kan du læse om nogle af udvalgene på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.
Fagrådet på dansk
Fagrådet på dansk er et socialt og fagligt forum for alle danskstuderende, der har en interesse i, hvordan deres uddannelse ser ud, uanset om man lige er startet eller er på sidste semester. Fagrådet arbejder med mange forskellige sager fx arbejde med revidering af studieordninger, klagesager, studiemiljø, og hvad der ellers skal til for at gøre danskstudiet bedre for alle.
Blå tirsdag
Blå Tirsdag har fokus på det faglige i en social kontekst. Her kan danskstuderende på tværs af årgange lægge studiebøgerne fra sig og udforske forskellige dele af danskstudiet på en anden måde. Udvalget arrangerer alt lige fra koncerter og digtoplæsninger til debatter og forfatterbesøg.
Nordisk Kaffebar
Nordisk Kaffebar er det daglige samlingspunkt for alle studerende på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Her serveres kaffe, te, kakao, søde sager, frugt og øl til studievenlige priser. Mens du nyder frirummet fra studiebøgerne, kan du læse Politiken, Information og Weekendavisen, eller slappe af med et spil Hint eller en omgang bordfodbold.
Frebaren
Frebaren er NorS’ fredagsbarudvalg. Fire gange hvert semester forvandles Kaffebarens lokale til en hyggelig bar, hvor du kan hygge dig og nyde en øl med andre studerende fra dit institut. Sodavand, øl og drinks sælges til studentervenlige priser, og aftenerne er fulde af hygge, spil og dans. Det er en perfekt måde at slutte sin uge af på og chille med studiegruppen, mens man spiller Bezzerwizzer.
Festudvalget på NorS
Festudvalget sørger for, at alle studerende på NorS har et godt sted at samles med lækre drinks, god plads på floor og musik der passer til temaet. Der afholdes normalt to temafester i festsalen hvert semester for alle studerende på NorS, så der er plads til at tage et par venner med også (og resten af de studerende på HUM er også velkomne).
Studielivet på KU
Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet? Læs om hvad der sker på universitetet, når du ikke har undervisning, find ud af hvor du kan bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter osv.Læs om studielivet på KU
Den første tid på uddannelsen
Hvornår skal jeg starte, og hvordan kommer jeg godt i gang med studiet?
Hvis du bliver optaget på uddannelsen, vil du have god tid til at forberede dig på studiestarten. Når du takker ja til studiepladsen, får du besked om alt det, du skal vide om den første tid på din nye uddannelse.
Introugen i uge 35
Det er vigtigt at få en god studiestart, så man føler sig sikker og tilpas, når uddannelsen rigtigt går i gang. I uge 35 vil du derfor blive inviteret til en introuge på din uddannelse. Her møder du dine nye medstuderende og kommer godt i gang på studiet både fagligt og socialt.
I introugen vil ældre studerende, også kaldet tutorer, stå for et program sammen med studievejledningen, der klæder dig på til dit studie. I introugen vil der både være fokus på det faglige og det tekniske, men også på det sociale, så du lærer dine medstuderende at kende. Det er ikke obligatorisk at deltage i introugen, men det er en rigtig god idé, da det er med til at give en god start og et godt tilhørsforhold på uddannelsen.
Det er universitetets politik, at alkohol skal holdes helt uden for det sociale og faglige program for nye studerende i dagstimerne.
Se Søndre Campus
Undervisningen foregår på Det Humanistiske Fakultet, som ligger på Islands Brygge på Amager. Fakultetet har omkring 8.500 studerende på over 70 bachelor- og kandidatuddannelser og et stort antal tilvalgsprogrammer og kurser inden for efter- og videreuddannelse. Få en rundvisning her:
Mød de studerende
Jeg ser danskstudiet som en pose bland-selv-slik. Man kan putte alt muligt ned i den pose. Og så handler det jo bare om, at man selv synes, det er spændende.
Besøg os
Her kan du læse om de forskellige muligheder for at besøge uddannelsen i dansk.
Åbent Hus
Studerende for en dag
Kontakt vejledningen
KU bacheloroptagelse
Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere.
Har du spørgsmål til:
- optagelse i kvote 1 eller kvote 2
- ansøgningsprocedurer
- adgangskrav
- studievalg eller studietvivl
- særlig støtte (SPS)
Spørgsmål om uddannelsen
Hos studievejledningen på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Det Humanistiske Fakultet kan du svar på spørgsmål om
- uddannelsens faglige indhold og opbygning
- studieplanlægning
- muligheder undervejs i uddannelsen m.m.
Her ligger uddannelsen
- Det Humanistiske Fakultet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 8, 2300 København S.
Spørgsmål og svar om studiet - dansk
Vi har spurgt to danskstuderende, hvad deres oplevelse er:
Studerende på 4. semester:
”Du har dansk på ’fuldtid’. Der er altså tid til at granske nogle hjørner af faget, som man kun lige rører på overfladen i gymnasiet. I litteraturfagene er der rent faktisk tid til at komme i dybden med værkerne, og det giver en meget større forståelse. Man skal også forvente, at niveauet stiger gevaldigt, og at der er en større forventning til både grammatisk niveau, men generelt også brugen af teori. De konventionelle ”afleveringer” skal være meget bedre teoretisk velbegrundede, og så får man et bedre indblik i sproget, så skrivereglerne ikke bare eksisterer ’fordi’.”
Studerende på 8. semester:
”For det første går du meget mere i dybden med de forskellige danskfaglige emner på universitetet end i gymnasiet. Derudover er der langt højere frihed til selv at bestemme; der står ikke en sur lærer og kigger dig over skulderen for at se, om du følger med eller svarer rigtigt. Din uddannelse og læring er dit eget ansvar. Slutteligt er der især på kandidaten også mere fokus på karriere og på, hvordan du kan anvende danskfaget professionelt, når du er færdig - det, synes jeg, er superfedt!”
Når du har afsluttet de obligatoriske fag på bacheloruddannelsen i dansk, kan du vælge at tone din uddannelse via dit sidefag (hvis du overvejer at blive gymnasielærer), eller via dit tilvalg (her kan du tage tre kurser inden for de områder, du synes er allermest spændende). Du kan vælge kurser, der er samlet i en 'pakke' eller du kan selv sammensætte kurserne, som du synes giver mening.
De kurser, du kan tage på kandidaten i dansk, skifter fra semester til semester, så du kan tage lige netop de kurser, du interesserer dig for.
Danskstudiet er et fuldtidsstudium, og derfor er det bedst at arbejde maksimalt 8 timer om ugen på dit studiejob. Der er en høj grad af valgfrihed i, hvornår du kan lægge dit studiejob, fordi der ikke er mange skemalagte timer. Valgfriheden kræver meget selvdisciplin og evnen til at tilrettelægge en hverdag – du kan altid få hjælp af studievejledningen til at tilrettelægge dit studieliv.
Du kan komme i praktik på dit tilvalg på bacheloruddannelsen. I praksis er du på en praktikplads i ca. 3 måneder, hvor du lærer om praktikstedet og arbejder med konkrete projekter, som du i fællesskab med organisationen/virksomheden er blevet enige om, at du skal løse i praktikken.
Undervisning og forberedelse
Undervisningen foregår på hold på ca. 30-35 personer. Du har altid mindst to timers undervisning i træk, der fx kan forløbe sådan, at man i første time har et studenteroplæg eller et oplæg fra underviseren, der diskuteres i fællesskab i anden time. Der kræves en høj grad af deltagelse i undervisningen.
Studerende på 4. semester:
”Du har typisk fri én dag om ugen, hvor jeg eksempelvis har haft fri hver fredag i de første tre semestre. De sidste fire dage er der så fordelt 12 timer på, så i gennemsnit har man fire dage om ugen med 3 timers undervisning.”
Studerende på 4. semester:
I litteraturfagene varierer det en del. Nogle uger kan det være en lille bog, men det kan også være tre salmer. I nogle af fagene er det en del opgaveløsning, og det er måske mere aktivt end blot at læse. Der er kun 12 timers undervisning om ugen, og resten af de 37 timer (det er jo et fuldtidsstudie) er sat af til læsning. Nogle bruger mere og nogle bruger mindre tid.”
Vi har spurgt to danskstuderende, hvad deres oplevelse er.
Studerende på 4. semester:
”I det første semester er der relativt mange. I andet og tredje semester har det ikke været i samme grad, og det har primært været obligatoriske oplæg om udvalgte emner, som man har skullet forholde sig til. Så jeg vil ikke sige, at det er en uddannelse, hvor man bliver begravet i afleveringer.”
Studerende på 8. semester:
”Det er meget afhængigt af faget! På første år af bacheloren er der som regel 2-3 afleveringer per fag i løbet af et semester - og i nogle fag tæller afleveringerne som en del af eksamen. Der er også fag, hvor der slet ikke er løbende aflevering, men blot én afsluttende skriftlig eksamen. De skriftlige opgaver styrker dog læringen, da du er mere eller mindre tvunget til at sætte dig ind i stoffet - og det er i sidste ende en gevinst for dig, når du skal til eksamen!”
Vi har spurgt to danskstuderende, hvad deres oplevelse er:
Studerende på 4. semester
”Mit første semester var relativt dyrt, fordi jeg købte samtlige bøger fra ny. Man kan dog med fordel købe dem brugt, og der er en Facebook-gruppe, hvor man kan spare mange penge. Det er dog sådan, at man efter hvert semester, når man har gået der et år, kan sælge dem videre til næsten samme pris, så man ikke ”taber” penge over tid. Man får måske lige et chok første semester, men det udligner sig selv over tid (hvis man er smart!).”
Studerende på 8. semester
”Det er ikke så slemt at købe studiebøger her. Underviserne laver nogle rigtig gode kompendier på NorS, hvor de fleste tekster er i. Derudover har vi studievenlige priser i Academic Books, som findes på campus, og ellers kan jeg kun anbefale at købe dine bøger brugt, hvis budgettet er stramt, og hvis du ikke har noget imod et par noter i marginen og nogle highlights. NorS har en Facebook-gruppe, der hedder "Antikvariatet, INSS", hvor folk køber og sælger brugte studiebøger til billige penge!”
Lignende uddannelser
Film- og medievidenskab
Kommunikation og it
Kunsthistorie
Lingvistik
Litteraturvidenskab
