Kandidat i lingvistik

Prioritering af ansøgere

Hvis der er ledige pladser efter optag af retskravsbachelorer, prioriteres alle andre ansøgere efter følgende kriterier:

• Karakterer i kurser inden for områderne sproghistorie, semantik, grammatik og fonetik (40 %)
• Redegørelse for akademisk relevans (40 %)
• Optagelsessamtale (20 %)

Undervisningen på kandidatuddannelsen i lingvistik består af en kombination af forelæsninger, holdundervisning, øvelser og studenterfremlæggelser.

Da der er forholdsvis få studerende på uddannelsen, vil undervisningen oftest foregå på relativt små hold og forudsætte en høj grad af aktivitet fra de studerende. Det teoretiske læsestof, der for størstedelen er skrevet på engelsk, bliver diskuteret i undervisningen også med henblik på at kunne anvende de metoder, der bruges i lingvistiske undersøgelser. Praktiske øvelser indgår både i undervisningen og som forberedelse mellem de enkelte undervisningsgange.

Mange studerende vil gerne specialisere sig gennem lingvistisk relevante kurser, som ikke er en del af kandidatuddannelsens studieordning (fx dansk som andet- og fremmedsprog eller læsning under audiologopædi). Det er der rig lejlighed til i de valgfrie emner, hvor studerende også har mulighed for at fordybe sig i et selvvalgt emne, der ikke udbydes undervisning i. I så fald foregår undervisningen som individuel vejledning.

Ved specialiseringen i indoeuropæisk afvikles de specifikt sproghistoriske kurser som holdundervisning med en kombination af tekstlæsning, sproghistorisk orientering ved underviseren og skriftlige øvelser. Herudover afholdes en del undervisning i seminarform, hvor man, til dels på baggrund af studenteroplæg, diskuterer et udvalgt emne på baggrund af litteratur udvalgt af underviseren.

Undervisningen foregår i reglen på dansk, men hovedparten af litteraturen er på engelsk, og det er desuden en fordel at have et basalt kendskab til tysk, da en del hjælpemidler i form af ordbøger og andre opslagsværker er på tysk og i mindre grad fransk.

Kandidatuddannelsen i lingvistik fordrer, ligesom mange andre kandidatuddannelser på mindre fag, en høj grad af selvstændighed hos de studerende. Alle kurser kræver en del forberedelse, og det er almindeligt, at de studerende indgår i uformelle studiegrupper, hvor de i fællesskab arbejder med en oversættelse eller diskuterer en artikel forud for undervisningen.

Kandidatuddannelsen tager to år. Du kan vælge én af de to nedenstående specialiseringer. Det er kun muligt at vælge specialiseringen i indoeuropæisk, hvis du har en bachelor i lingvistik eller indoeuropæisk med specialisering i indoeuropæisk samt græsk propædeutik eller tilsvarende.

Læs mere om uddannelsen i studieordningen

På kandidatuddannelsen i lingvistik arbejder du videre med de centrale spørgsmål i lingvistikken, som du allerede har stiftet bekendtskab med på din bachelor — uanset om den også har været i lingvistik, indoeuropæisk eller et specifikt sprogfag. På kandidatniveau har du mulighed for at vælge én af to specialiseringer eller selv sammensætte din egen profil inden for et eller flere af de mange områder, hvor man anvender lingvistisk viden om sprog.

Uanset hvad du vælger at specialisere dig inden for, får du et dybdegående kendskab til de væsentligste faglige problemstillinger og teoretiske tilgange inden for sprogvidenskaben. Du opnår øvelse i at arbejde med fagets metoder og i at vælge den mest hensigtsmæssige tilgang til belysning af specifikke problemstillinger.

Denne specialisering har et særligt fokus på variationsbredden i sprogs indholds- og udtryksstruktur, strukturens manifestation i sprogbrug, sproglige universalier, sprogforandring og dansk grammatik. Den lingvistiske viden om sprog bruges bl.a. i undersøgelser af, hvordan børn lærer at tale, hvordan vi producerer og forstår sætninger i tale- og skriftsprog, samt i udarbejdelsen af sprogpolitikker, ordbøger og grammatikker samt i fremmedsprogsundervisning.

På denne specialisering arbejder du med udvalgte indoeuropæiske sprog. Indoeuropæisk er verdens mest udbredte sprogfamilie og omfatter alle europæiske sprog på nær finsk, baskisk, ungarsk og tyrkisk. Du får en forståelse af forholdene omkring det rekonstruerede indoeuropæiske grundsprog samt den synkrone og diakrone analyse af flere indoeuropæiske sproggrene, med udgangspunkt i international forskning og indsigt i teorierne vedrørende det indoeuropæiske hjemland, de indoeuropæiske migrationer og grænsefladerne mellem især sprog og arkæologi.

Du kan kun vælge specialiseringen i indoeuropæisk, hvis du har en bachelor med specialisering i indoeuropæisk samt græsk propædeutik.

Mange studerende opnår allerede i løbet af studiet erhvervserfaring i form af oversættelsesjob, undervisning, særligt i dansk som andetsprog, eller anden form for formidling, hvilket giver et godt afsæt for jobsøgning efter endt uddannelse.

Lingvisters generelle viden om sprog og om sammenhængen mellem sprog og kultur, samt evnen til selvstændigt at behandle store datamængder og til at videreformidle såvel data som analyseresultater gør dem attraktive for både akademiske og øvrige (private og offentlige) arbejdspladser.

Udviklingen i informationsteknologien har betydet, at kandidater med en solid viden om sprog i dag efterspørges i mange nye sammenhænge. Kandidater i lingvistik kan med deres kombination af naturvidenskabelige og humanistiske kompetencer finde ansættelse fx inden for telekommunikation og ved udvikling af systemer til maskinoversættelse, intelligente søgesystemer, talegenkendelse og produktion af tale ud fra skrift.

Det er også muligt at komme til at arbejde med diagnosticering og behandling af taleproblemer samt med undervisning i fremmedsprog. Herudover kan kandidater arbejde inden for forlagsbranchen med udgivelser af ordbøger og leksikon, hvor der kræves viden om sprogs struktur og funktion, samt evnen til at danne sig et hurtigt overblik over komplekse sproglige sammenhænge.

Endelig er der en del kandidater, der vælger en karriere i forskningsverdenen via en ph.d.-uddannelse – enten i Danmark eller i udlandet. Det kan fx være en ph.d. inden for indoeuropæisk, hvis man har denne specialisering, men på grund af uddannelsens mange muligheder for specialisering i enkeltsprog er det også oplagt at skrive ph.d.-afhandling inden for andre sprogfag eller et kulturhistorisk emne.

Eksempler på arbejdspladser:

• Underviser ved sprogskole
• Redaktør med ansvar for lydbøger, Lindhardt & Ringhoff
• Redaktør, Museum Tusculanums Forlag
• Fuldmægtig, Undervisningsministeriet

Lingvistik er et lille fag, hvilket skaber en god ramme for det sociale liv på studiet, da alle kender hinanden på tværs af årgangene. Samtidig betyder det, at der er en god kontakt mellem studerende og undervisere. Mange arrangementer – herunder studiestarten – afholdes også sammen med audiologopædi, som ligesom lingvistik er en del af Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Blandt andet afholdes der en årlig sprogvidenskabelig julefrokost, en sommerfest og semesterstartsdrinks.

Fagrådet på lingvistik

Fagrådet for studerende på lingvistik beskæftiger sig med studieordninger, ønsker til fagudbud, forslag til sociale arrangementer og indretning af studenterrummet. Fagrådet har en repræsentant i Studienævnet på instituttet og HUMrådet (studerende fra hele fakultetet), som altid deltager i møderne, så det er samtidig et sted, hvor man får nyt om beslutninger fra oven og selv har mulighed for at diskutere spørgsmål og ønsker, der kan blive bragt videre. Fagrådet holder møde cirka én gang om måneden. Møderne er åbne for alle studerende på faget.

Faglige fora

Studerende på lingvistik kan deltage i de sociale og faglige aktiviteter, som arrangeres på uddannelsen fx møder i Fagligt Forum for Lingvistik og foredragsrækker i Lingvistkredsen, Dansk Funktionel Lingvistik, Sociolingvistisk Studiekreds og Selskab for Nordisk Filologi. De seneste år har en gruppe studerende arrangeret en sprogvidenskabelig studenterkonference med deltagelse fra flere universiteter i Danmark. Læs mere om initiativet her.

NorS-nyt for studerende

Hver måned udsendes et nyhedsbrev for alle studerende og medarbejdere ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. I nyhedsbrevet kan du læse om aktuelle og relevante emner som undervisnings- og eksamensforhold, studievejledningens arrangementer samt job- og praktikopslag.

Nordisk kaffebar

Kaffebaren er det sociale samlingspunkt for alle studerende på instituttet. Her kan du nyde en kop økologisk kaffe og slappe af fra det intellektuelle stress og jag. I kaffebaren kan du også købe te, øl, vand og snacks til studievenlige priser og læse Politiken, Information, Weekendavisen og forskellige faglige tidsskrifter. Du kan også slappe af med et af de spil eller deltage i et af de mange arrangementer i baren som fx konkurrencer i Trivial Pursuit, turneringer i bordfodbold eller mere kulturelle tiltag som ferniseringer i Galleri Kaffebaren, hvor både in- og eksterne kunstnere kan udstille i en måned. Der holdes fredagsbar i Kaffebaren cirka en gang per måned.

Festudvalg

Festudvalget består af en flok engagerede studerende fra alle uddannelser og alle årgange, der inviterer til fest på instituttet cirka to gange i semesteret.

Sprogkrogen

Tårnværelset fungerer som socialt og fagligt samlingspunkt for studerende på sprogpsykologi, lingvistik, og kønsstudier.

Indoeuropæisk håndbogssamling

Studerende på specialiseringerne i indoeuropæisk har adgang til Indoeuropæisk håndbogssamling. Samlingen indeholder fagets vigtigste håndbøger og tidsskrifter og fungerer desuden som møde- og undervisningslokale og som fagligt samlingspunkt for studerende og undervisere.