Bachelor i film- og medievidenskab

Om uddannelsen

Danskerne storforbruger medier, og forbruget er stigende. På film- og medievidenskab lærer du om mange forskellige medieformer og om mediernes betydning for kultur og samfund.

Hvorfor læse film- og medievidenskab?

På film- og medievidenskab arbejder du med medier som film, tv, nyhedsmedier, sociale medier og mobile medier. Du får kendskab til film- og mediehistorien, til teorier om medier, kultur og kommunikation, og du lærer at analysere medieproduktioner og mediebrug.

Hvad kan jeg blive med film- og medievidenskab?

Du kan bl.a. komme til at arbejde i tv-, film- og mediebranchen eller som kommunikationsmedarbejder, projektleder eller underviser. Nogle kandidater vælger at blive selvstændige og arbejde med rådgivning og medieproduktion.

Adgangskrav og optagelse

For at søge ind på film- og medievidenskab skal du opfylde de generelle adgangskrav:

En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit
eller
En adgangsgivende eksamen med en bestået KU kvote 2-prøve

Desuden skal du have bestået disse fag, når du søger i kvote 1 og kvote 2:

Dansk A
Engelsk B

Samt en af følgende muligheder:

Fransk begynder A/fortsætter B
Tysk begynder A/fortsætter B
Spansk A
Øvrige fremmedsprog A
Kommunikation/it A

Samt en af følgende muligheder:

Historie B
Idéhistorie B
Samtidshistorie B
Samfundsfag B
Mediefag B

Ansøgningsfrister

Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:

kvote 1: 5. juli kl. 12
kvote 2: 15. marts kl. 12

Ansøgere med yderligere dokumentation:

kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12

Læs mere om kvote 1

Læs mere om kvote 2

Opfylder du ikke adgangskravene?

Find ud af, hvad du gør, hvis du ikke opfylder adgangskravene og reglerne for supplering.

Læs mere om eksamener, adgangskrav og supplering

Har du brug for særlig støtte til din uddannelse?

Overvejer du at søge ind på Københavns Universitet, og har du en diagnose, funtionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent?

Læs mere om særlig støtte

Har du studeret før?

Der er et par ting, du skal være opmærksom på, hvis du har studeret på en videregående uddannelse før.

Læs mere om, hvordan du ansøger som tidligere studerende

Optagelsestal film- og medievidenskab 2024
Adgangskvotient	9,5
Standby-kvotient	9,2
Optagne	92
Fordeling i kvote 1 og kvote 2	90% / 10%
Ansøgninger (heraf i kvote 2)	682 (444)
Aldersgennemsnit	22,6
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k)	30% / 70%

Undervisning og opbygning

Universitetsuddannelser er opbygget af fagelementer og måles i såkaldte ECTS-point. Et års studier svarer til 60 ECTS-point. Bacheloruddannelsen i film- og medievidenskab består af 9 fagelementer, som hver især tæller 15 ECTS-point.

1. år

1. semester	2. semester
Introduktion til film- og medievidenskab (15 ECTS)	Kvalitative og kvantitative metoder i film- og medievidenskaben (15 ECTS)
Film- og mediehistorie (15 ECTS)	Fiktionsteori og analyse (15 ECTS)

1. semester

2. semester

Introduktion til film- og medievidenskab

(15 ECTS)

Kvalitative og kvantitative metoder i film- og medievidenskaben

(15 ECTS)

Film- og mediehistorie

(15 ECTS)

Fiktionsteori og analyse

(15 ECTS)

2. år

3. semester	4. semester
Mediesystemer og film- og mediebrancher (15 ECTS)	Reception og brug af film og medier (15 ECTS)
Medieproduktion og formidling (15 ECTS)	Faktateori og -analyse (15 ECTS)

3. semester

4. semester

Mediesystemer og film- og mediebrancher

(15 ECTS)

Reception og brug af film og medier

(15 ECTS)

Medieproduktion og formidling

(15 ECTS)

Faktateori og -analyse

(15 ECTS)

3. år

5. semester	6. semester
Tilvalg (15 ECTS)	Tilvalg (15 ECTS)
Tilvalg (15 ECTS)	Bachelorprojekt (15 ECTS)

Undervisningen på film- og medievidenskab

Du har i gennemsnit 12 timers undervisning om ugen. Undervisningen er en kombination af holdopdelte seminarer og øvelser i mindre grupper. På 1. semester følger man også en forelæsningsrække for hele årgangen, der tæller omkring 70 studerende. I forbindelse med faget film- og mediehistorie bruger man noget tid på at se film ved fælles visninger. Film- og medievidenskab er en teoretisk og analytisk uddannelse. I løbet af uddannelsen prøver man dog selv kræfter med arbejdet med forskellige mediegenrer ved at producere mindre audiovisuelle produktioner.

Forberedelse og studieformer

Studieformen afhænger af, hvilke kurser du har. På nogle semestre er det overvejende teoretisk, og du skal bruge meget tid på at læse og forberede dig til undervisningen. I perioder med praktiske formidlingsproduktioner skal du påregne en koncentreret arbejdsindsats, hvor der skal bruges tid på planlægning, optagelser og redigeringsarbejde. Generelt skal du forvente en arbejdsbyrde svarende til et fuldtidsjob fordelt på undervisning, filmvisninger, læsning, indsamling af materialer og produktioner. Der er meget obligatorisk gruppearbejde på uddannelsen, og herudover er det almindeligt at finde sammen med medstuderende i en læsegruppe, som du kan forberede dig, lave øvelser og diskutere teksterne med både til den daglige undervisning og op til eksamen.

Se eksempel på en ugeplan (pdf)

Litteratur og undervisningssprog

Du læser tekster på både dansk og engelsk, men der er en overvægt af engelsksprogede tekster på studiet og du vil også kunne blive udsat for tekster på svensk og norsk. I starten skal de fleste vænne sig til at læse engelsk faglitteratur, og derfor bruger mange længere tid på at forberede sig til undervisningen på de første semestre.

Eksamensformer

Visse kurser har skriftlige opgaver fordelt ud over semesteret, mens man i andre kurser skal læse meget i løbet af semesteret og så skrive en stor opgave mod slutningen af semesteret. Opgaverne i løbet af semesteret er forholdsvis korte, mens de afsluttende opgaver er længere. Der er både mundtlige og skriftlige eksamener.

Læs mere om studieordningen

Uddannelsestjek

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i film- og medievidenskab. Du kommer igennem 11 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

Film- og medievidenskab er en tværfaglig uddannelse, der omfatter både humanistiske og samfundsvidenskabelige tilgange.

Du arbejder tværmedialt på studiet, og undervisningen dækker film, tv og sociale netværksmedier såvel som radio og trykte medier, men med et hovedfokus på de audiovisuelle medier.

FAQ Karrieremuligheder

På bacheloruddannelsen i film- og medievidenskab opnår du grundlæggende færdigheder i at analysere film og medier og deres påvirkning af kultur og samfund. Analyseobjekterne spænder vidt fra spillefilm og tv-serier til journalistik, dokumentarfilm, sociale medier og underholdning som eksempelvis reality-tv.

Du vil også lære at bruge kvalitative og kvantitative metoder til analyse af forskellige typer medieorganisationer og brugergrupper. Og du vil beskæftige dig med filmens og mediernes historiske udvikling og samspillet mellem medier, kultur og samfund, nationalt såvel som internationalt.

Igennem uddannelsen vil du få praktisk erfaring med at tilrettelægge og producere kortere videoproduktioner inden for fiktion og fakta samt opbygge og teste hjemmesider på baggrund af teorier om audiovisuelle og andre mediers genrer, værker og æstetik samt målgruppeanalyser.

Læs om forskningen i film- og medievidenskab.

Mange studerende vælger at læse videre på en kandidatuddannelse. Som bachelor i film- og medievidenskab, har du retskrav på at kunne fortsætte på:

Kandidatuddannelsen i film- og medievidenskab

Nogle uddannelser kræver særlige forudsætninger og tilvalg, mens andre har et begrænset antal pladser, men du kan vælge at undersøge om følgende uddannelser kunne være interessante for dig:

Kommunikation og it
Kognition og kommunikation (engelsksproget)
Migrationsstudier (engelsksproget)
Moderne kultur og kulturformidling
Visuel kultur

Se hvilke kandidater på KU, denne uddannelse er forhåndsgodkendt til at give adgang

Kandidatgraden i film- og medievidenskab giver en række forskellige jobmuligheder. Du kan bl.a. finde beskæftigelse i tv-, film- og mediebranchen eller som kommunikationsmedarbejder, projektleder eller underviser. En del kandidater vælger at blive selvstændige og arbejde med rådgivning og produktion ift. medieproduktion.

Eksempler på virksomheder, der har ansat kandidater fra film- og medievidenskab

Aller
Det Danske Filminstitut
Disney
DR
Folketingets Administration
HBO Nordic
Human to Business
Køge Kommune
Nordisk Film
TDC
TV2

Studieliv

Uddannelsen i film- og medievidenskab er en del af Institut for Kommunikation (KOMM). Faglig inspiration, socialt samvær og engagement er nogle af de ting, der giver et godt studiemiljø. På instituttet er der mange muligheder for at engagere sig uden for undervisningen.

Instituttet huser en studentercafé og her mødes studerende til fredagsbar, fester, et spil bordfodbold, en kop kaffe eller en øl. Caféen drives af frivillige studerende, og vil du være med, så meld dig ind i instituttets festudvalg.

Desuden udgiver instituttets studerende en række studenterblade; de film- og mediestuderende udgiver Ordet som print- og onlinemagasin. Hvert år afholdes de berømte HUGO Awards for de studerendes filmproduktioner; showet har været en tradition siden 1990.

I instituttets videnscenter finder du fagrelevant litteratur og læsepladser, hvor du i selskab med dine medstuderende kan læse i et roligt og uforstyrret miljø. Med studiekort har du adgang til videnscentret hele døgnet. Ud over instituttets eget videnscenter har du også mulighed for at benytte dig af Det Kongelige Biblioteks faciliteter.

Uniradioen

Uniradioen har siden 1986 været en platform for studerende, som gerne vil eksperimentere med at lave original live-radio og producere podcasts. Udover de ugentlige sendinger dækker Uniradioen f.eks. diverse danske musikfestivaler. På Uniradioen får du mulighed for at styrke din faglighed og udvikle dine evner inden for at lave radio. Der er plads til alle og plads til at fejle, og så er Uniradioen ikke mindst en forening med masser af grin og gode venskaber.

Studielivet på KU

Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet? Læs om hvad der sker på universitetet, når du ikke har undervisning, find ud af hvor du kan bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter osv.Læs om studielivet på KU

Den første tid på uddannelsen

Hvornår skal jeg starte, og hvordan kommer jeg godt i gang med studiet?

Hvis du bliver optaget på uddannelsen, vil du have god tid til at forberede dig på studiestarten. Når du takker ja til studiepladsen, får du besked om alt det, du skal vide om den første tid på din nye uddannelse.

Introugen i uge 35

Det er vigtigt at få en god studiestart, så man føler sig sikker og tilpas, når uddannelsen rigtigt går i gang. I uge 35 vil du derfor blive inviteret til en introuge på din uddannelse. Her møder du dine nye medstuderende og kommer godt i gang på studiet både fagligt og socialt.

I introugen vil ældre studerende, også kaldet tutorer, stå for et program sammen med studievejledningen, der klæder dig på til dit studie. I introugen vil der både være fokus på det faglige og det tekniske, men også på det sociale, så du lærer dine medstuderende at kende. Det er ikke obligatorisk at deltage i introugen, men det er en rigtig god idé, da det er med til at give en god start og et godt tilhørsforhold på uddannelsen.

Det er universitetets politik, at alkohol skal holdes helt uden for det sociale og faglige program for nye studerende i dagstimerne.

Se Søndre Campus

Undervisningen foregår på Det Humanistiske Fakultet, som ligger på Islands Brygge på Amager. Fakultetet har omkring 8.500 studerende på over 70 bachelor- og kandidatuddannelser og et stort antal tilvalgsprogrammer og kurser inden for efter- og videreuddannelse. Få en rundvisning her:

Læs mere og se film om Søndre Campus

Mød de studerende

Hvis man føler, at det hele er lidt presset, så er vi gode til at hjælpe hinanden. Det kan fx være, hvordan man kan lave en opgave. Så jeg synes ikke, at studiet er konkurrencepræget.