Om uddannelsen
Hvorfor læse psykologi?
Interesserer du dig for menneskers tanker, følelser handlinger i forbindelse med små og store samfundsudfordringer? Har du lyst til at arbejde sammen med andre om at studere individer og grupper på både et forskningsbaseret, teoretisk og anvendt plan? – så er Psykologi måske noget for dig!Hvad kan jeg blive med psykologi?
Uddannelsen åbner for at arbejde med diagnosticering, forebyggelse, behandling og rådgivning for vidt forskellige samfundsgrupper på tværs af aldre og kontekster. Du kan derfor finde psykologer i sundhedsvæsenet, i kommunerne, og i et væld af virksomheder og organisationer. Uddannelsen giver også mulighed for en efterfølgende autorisation som praktiserende psykolog og for yderligere efteruddannelse til specialist eller specialpsykolog.Adgangskrav og optagelse
For at søge ind på psykologi skal du opfylde de generelle adgangskrav:
- En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit
eller - En adgangsgivende eksamen med en bestået KU kvote 2-prøve
Desuden skal du have bestået disse fag, når du søger i kvote 1 og kvote 2:
- Dansk A
- Engelsk B
- Matematik B
- Historie B
- Idéhistorie B
- Samfundsfag B
- Samtidshistorie B
Ansøgningsfrister
Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:
- kvote 1: 5. juli kl. 12
- kvote 2: 15. marts kl. 12
Ansøgere med yderligere dokumentation:
- kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12
Opfylder du ikke adgangskravene?
Find ud af, hvad du gør, hvis du ikke opfylder adgangskravene og reglerne for supplering.
Læs mere om eksamener, adgangskrav og supplering
Har du brug for særlig støtte til din uddannelse?
Overvejer du at søge ind på Københavns Universitet, og har du en diagnose, funtionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent?
Har du studeret før?
Der er et par ting, du skal være opmærksom på, hvis du har studeret på en videregående uddannelse før.
| Optagelsestal psykologi 2024 | |
|---|---|
| Adgangskvotient | 11,1 |
| Standby-kvotient | 11,0 |
| Optagne | 280 |
| Fordeling i kvote 1 og kvote 2 | 80% / 20% |
| Ansøgninger (heraf i kvote 2) | 3.188 (2.365) |
| Aldersgennemsnit | 23,6 |
| Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) | 23% / 77% |
Undervisning og opbygning
Opbygning - psykologi
Uddannelsen er opbygget af semestre og måles i såkaldte ECTS-point. Et års studier svarer til 60 ECTS-point. Bacheloruddannelsen i psykologi består af seks semestre, som du kan se i skemaet nedenfor. Semestrene består af forskellige fagelementer, som hver især tæller et bestemt antal ECTS-point. Antallet af point kan give dig en idé om, hvor meget tid du skal bruge på de enkelte elementer.
På bacheloruddannelsens første studieår bliver du både introduceret til psykologiens videnskabsteori, historie og store fagområder samt til centrale kvantitative metoder og statistik. Sideløbende giver du dig i kast med to af psykologiens grunddiscipliner inden for den samfundsvidenskabelige og humanistiske tradition i form af fag som socialpsykologi og personlighedspsykologi om forskellige perspektiver på individer, grupper, kultur og samfundet. Herudover bliver du introduceret til den natur- og sundhedsvidenskabelige del af psykologien gennem kurset Biologisk psykologi og neuropsykologi om de biologiske, evolutionære og udviklingsmæssige mekanismer, der ligger til grund for vores adfærd, oplevelser og tænkning.
På andet år fortsætter du med at fordybe dig i den naturvidenskabelige del af psykologien via kurset Kognitionspsykologi, der omhandler menneskets grundlæggende mentale og erkendelsesmæssige processer og forskellige videnskabelige metoder til at studere disse. Derudover møder du igen den mere samfundsvidenskabelige del i form af Pædagogisk psykologi om menneskelig læring, udvikling og undervisning i sociale og uddannelsesmæssige sammenhænge. Du har desuden kurset Udviklingspsykologi, der omhandler hvordan mennesker udvikler sig fra fødslen og op gennem barndommen og ungdomsårene. Hvor kurserne indtil videre overvejende har omhandlet typisk udvikling, præsenteres du for diagnosticering og psykiske lidelser i fagene Klinisk psykologi I og II. Derudover udbygger du dine metodiske færdigheder gennem faget Kvalitative metoder og forskningsdesign.
Ud over valgfag, skal du på uddannelsens tredje studieår have Arbejds- og organisationspsykologi, hvor du skal beskæftige dig med sammenhænge og relationer mellem individer, deres arbejde, og de organisatoriske kontekster, deres arbejdsopgaver udfolder sig i. Du får også kurset Psykologisk professionstræning, hvor du bl.a. får mulighed for at træne de færdigheder, der er nødvendige for som psykolog at kunne indgå i en professionel samtale med klienter. Kurset Avanceret forskningsdesign og videnskabsteori, lærer dig at lægge grundstenene til udviklingen af et forskningsprojekt og klæder dig på til at skrive bachelorprojekt om et selvvalgt emne.
1. år
| 1. semester | 2. semester |
|---|---|
| Socialpsykologi (15 ECTS) | Personlighedspsykologi (15 ECTS) |
| Introduktion til psykologi og videnskabsteori (7,5 ECTS) | Biologisk psykologi & neuropsykologi (7,5 ECTS) |
| Statistik og kvantitative forskningsdesign I (7,5 ECTS) | Statistik og kvantitative forskningsdesign II (7,5 ECTS) |
2. år
| 3. semester | 4. semester |
|---|---|
| Kognitionspsykologi (15 ECTS) | Udviklingspsykologi (15 ECTS) |
| Kvalitative metoder og forskningsdesign (7,5 ECTS) | Klinisk psykologi II (7,5 ECTS) |
| Klinisk psykologi I (7,5 ECTS) | Pædagogisk psykologi (7,5 ECTS) |
3. år
| 5. semester | 6. semester |
|---|---|
| Arbejds- og organisationspsykologi (15 ECTS) | Valgfag (7,5 ECTS) |
| Valgfag (7,5 ECTS) | Psykologisk professionstræning (7,5 ECTS) |
| Avanceret forskningsdesign og videnskabsteori (7,5 ECTS) | Bachelorprojekt (15 ECTS) |
Undervisningen på bacheloruddannelsen i psykologi
På bacheloruddannelsen i psykologi har du undervisning cirka 14 timer om ugen.
Undervisningen veksler mellem store forelæsninger med cirka 250 studerende og holdundervisning med cirka 35 studerende. Holdundervisning foregår på dit stamhold, som de fleste følger igennem hele deres bacheloruddannelse. Til forelæsninger er det ofte professorer og lektorer, som underviser, og det er i høj grad envejskommunikation, hvor du lytter og tager noter. Hvorimod du til holdundervisningen vil have mulighed for at diskutere, analysere og stille spørgsmål til underviser sammen med de andre på dit hold. På nogle fag vil der også være små øvelser og fremlæggelser som en del af holdundervisningen.
Forberedelse og studieformer
Der er mange forskellige måder at studere på, og det kan godt tage noget tid at finde ens egen måde. De fleste finder dog ud af, at det kræver mere end blot at deltage i undervisningen. På bacheloruddannelsen i psykologi er der nemlig meget pensum, som skal læses til hver enkelt undervisningsgang, og der er derfor meget selvstændig forberedelse.
Derudover er der også møde med studiegruppen, løbende øvelsesopgaver og forberedelse af mundtlige oplæg til undervisningen, så en god struktur er ofte nøglen til en sammenhængende hverdag.
Pensum og undervisningssprog
På bacheloruddannelsen i psykologi vil du møde en stor del af pensum på engelsk. På stort set alle kurser vil du nemlig læse primærtekster og forskningsartikler, og disse er oftest på engelsk. Mange studerende oplever det som en udfordring i starten at skulle læse akademiske tekster på engelsk, men det bliver nemmere, jo flere man kommer igennem.
Undervisningssproget er oftest på dansk, men der kan være lektorer og professorer, som underviser på engelsk.
Hvis hele kurset har haft undervisning på engelsk, så vil du også skulle til eksamen på engelsk.
Eksamensformer
På bacheloruddannelsen i psykologi vil du på nogle af fagene skulle skrive løbende skriftlige afleveringer for at kunne gå til eksamen i slutningen af semestret.
De fleste af eksamenerne på bacheloruddannelsen er skriftlige hjemmeopgaver. De varer typisk 72 timer eller 1 uge. Nogle af eksamenerne kan afleveres som gruppeeksamen. Eksamensformen varierer dog de enkelte fag imellem. Enkelte skriftlige eksamener finder f.eks. sted på universitetet, imens andre kan have form af længerevarende projekter. Derudover kan der også være mundtlige eksamener eller fremlæggelser i løbet af uddannelsen.
Du skal forvente, at en stor del af eksamenerne er karakterbedømte.
Udlandsophold
På bacheloruddannelsen i psykologi har du mulighed for at tage kurser i udlandet. Det kan du gøre på et semester i løbet af din uddannelse, hvor du skal finde kurser i udlandet, der svarer til dem, du skulle have på KU. Du har også mulighed for at tage dine to valgfag i udlandet. Et udlandsophold giver dig ikke bare nye udfordringer kulturelt og personligt, men også muligheden for at udvikle dig akademisk og udvide dine faglige kvalifikationer.
Studieordninger
Uddannelsestjek
Er uddannelsen noget for mig?
Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i psykologi. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Karrieremuligheder
Psykologi er studiet af menneskets tænkning, følelser og handlinger over for andre individer, grupper og organisationer. Som videnskab står psykologi i et krydsfelt mellem humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. Faget spænder bredt og har mange forskelligartede underområder.
At studere psykologi som en videnskabelig disciplin vil sige, at man beskæftiger sig med det psykiske ud fra den særlige systematik, logik og argumentation, der karakteriserer universitetsstudier generelt. Det betyder, at du lærer at forstå, analysere og diskutere teorier inden for emner som bevidsthed og erkendelse, personlighed, udvikling, psykiske lidelser samt interaktion mellem individ, samfund, kultur og institutioner.
FAQ Karrieremuligheder
Bacheloren i psykologi er i stand at løse opgaver, der vedrører det psykologiske genstandsfelt.
Med en bacheloruddannelse i psykologi har du en bred viden om psykologiske teorier, metoder og anvendelsesområder, herunder personligheds-, kognitions-, udviklings-, social-, organisations- og arbejdspsykologi samt klinisk og pædagogisk psykologi. Du vil besidde færdigheder til at anvende psykologiske metoder, analysere og løse psykologiske problemstillinger, planlægge kursusforløb og formidle psykologisk viden. Derudover vil du have kompetencer til at håndtere opgaver inden for en række områder, herunder individuelle og gruppebaserede problemstillinger, projekter, og psykologiske forskningsprojekter. Du vil også være i stand til at strukturere din egen læring og samarbejde med personer fra forskellige fagområder.
De fleste bachelorer i psykologi vælger at læse videre på en kandidatuddannelse. Som bachelor i psykologi har du retskrav på at kunne fortsætte på:
Nogle uddannelser kræver særlige forudsætninger og tilvalg, mens andre har et begrænset antal pladser, men du kan vælge at undersøge om følgende uddannelser kunne være interessante for dig:
Se hvilke kandidater på KU, denne uddannelse er forhåndsgodkendt til at give adgang
De fleste bachelorer i psykologi fortsætter deres studier på kandidatuddannelsen i psykologi.
Som uddannet bachelor i psykologi kan du blandt andet blive ansat i private virksomheder, hvor du kan arbejde med personaleudvikling, evaluering og samarbejde. Der er også mulighed for at undervise og forske.
Uddannelsen i psykologi er forskningsbaseret, dvs. at underviserne beskæftiger sig med den nyeste forskning inden for det område, de underviser i, og at de gennem deres egen forskning er med til at skabe ny viden og omsætte den til bedre psykologiske praksisser. Hvad end du vil være praktiserende psykolog eller psykologisk forsker, opfordres studerende altid til at indgå i forskning.
Du kan fra første dag på studiet involvere dig i forskning på forskellig vis. Du kan deltage som forsøgsperson i nogle af de mange videnskabelige projekter på instituttet, og du kan blive tilknyttet instituttets forskningsgrupper som studerende eller studentermedhjælp. Du har også mulighed for at vælge forskningsaktivitet som valgfag, hvor du tilknyttes et bestemt forskningsprojekt og får ECTS-point for dit arbejde, og du kan skrive bacheloropgave baseret på forskningsresultater fra forskergrupperne. Senere på studiet er der også muligheder for at være i forskningspraktik eller skrive speciale i samarbejde med en forskergruppe.
Hvis du ønsker gå forskervejen efter endt kandidatstudie, kan du læse mere om mulighederne for at søge ph.d.-stillinger (https://phd.ku.dk/).
Studieliv
Når du starter som studerende på psykologi, bliver du en del af det levende miljø på Center for Sundhed og Samfund (CSS) under Københavns Universitet.
Du vil blive mødt af talrige sociale og faglige tilbud ved siden af studierne.
Mød de studerende
Man kan mærke, at folk på psykologi går op i at tale om tanker og følelser. Der lever vi lidt op til en psykologi-stereotyp. Så jeg synes, at folk har været vildt søde til at inddrage en og have fokus på, at vi alle skulle have det godt.
Besøg os
Her kan du læse om de forskellige muligheder for at besøge uddannelsen i psykologi.
Åbent Hus
Studerende for en dag
Kontakt vejledningen
KU bacheloroptagelse
Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere.
Har du spørgsmål til:
- optagelse i kvote 1 eller kvote 2
- ansøgningsprocedurer
- adgangskrav
- studievalg eller studietvivl
- særlig støtte (SPS)
Studenterservice
Har du spørgsmål til uddannelsens faglige indhold, studiemiljø eller karrieremuligheder skal du kontakte studievejledningen.
Kontakt SAMF StudenterserviceHer ligger uddannelsen
- Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, City Campus, Øster Farimagsgade 5, 1357 København.
Spørgsmål og svar om studiet - psykologi
Bacheloruddannelsen består af en lang række obligatoriske grundkurser og to valgfag. Du kan bruge dine to valgfag på at få mere specialiseret viden om og dykke ned i et emne. Derudover er der på kandidatuddannelsen rig mulighed for at specialisere sig i den del af psykologien, som man er allermest interesseret i.
Mange studerende vælger at søge job i løbet af deres bacheloruddannelse, men det kan være hårdt både at læse og have studiejob ved siden af. Mange venter til efter første år med at søge job, da mange især på første år har travlt med at vænne sig til læsebyrden og de nye udfordringer, som et universitetsstudie giver. Der er gode muligheder for at få et studierelevant arbejde, men ikke alle har overskud til det, når de samtidig passer deres studie.
På bacheloruddannelsen er det ikke muligt at komme i projektorienteret forløb som en del af studiet. På kandidatuddannelsen er det dog obligatorisk at komme i projektorienteret forløb som en del af studiet.
Gruppearbejde indgår som en naturlig del i stort set alle fagelementer på bachelorstudiet, særligt i holdundervisningen. Man forventes som bachelorstuderende at indgå i gruppearbejde som en del af kravene om aktiv deltagelse i form af aflevering af grupperapporter, oplæg og nogle eksamensopgaver.
Allerede når man starter på studiet, får man desuden en læsegruppe. Mange benytter deres læsegruppe til at diskutere undervisningen, de tekster, man læser, og de opgaver, man skal skrive. For mange er det rart både fagligt og socialt at kunne mødes med de medstuderende på denne måde, og nogle vælger også at skrive gruppeopgaver sammen.
På første studieår har man ca. 14 undervisningstimer om ugen. Efter andet studieår får man gradvist færre undervisningstimer. Undervisning er opdelt mellem forelæsninger, hvor man sidder sammen med hele årgangen, og holdundervisning, hvor man modtager undervisning sammen med sit stamhold. Til forelæsningerne vil det ofte være en professor eller lektor, som vil introducere et fagligt emne. Til holdundervisningen vil man ofte diskutere og bygge videre på det emne, som man er blevet introduceret til på forelæsningen. Undervisningen til holdundervisningen er ofte foretaget af en studenterinstruktor, som er en medstuderende, der er længere på uddannelsen.
På bacheloruddannelsen i psykologi har du mulighed for at komme på udveksling. Det kan du gøre på et semester i løbet af din uddannelse, hvor du skal finde kurser i udlandet, der svarer til dem, du skulle have på KU. Du har også mulighed for at tage dine to valgfag i udlandet.
Bacheloruddannelsen består af en lang række obligatoriske grundkurser og to valgfag. Du kan bruge dine to valgfag til at arbejde med de emner, du synes er særligt interessante.
På psykologiuddannelsen er der generelt en stor pensummængde, og dermed meget du skal læse. Det varierer fra uge til uge, hvor meget du skal læse, men i løbet af et semester er der ca. 2500-3000 siders pensum. En stor del af pensum er akademiske tekster og heraf vil mange tekster være på engelsk. Så du skal være forberedt på at skulle arbejde en del selvstændigt og bruge meget tid på at læse pensumtekster.
På Institut for Psykologi og på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet generelt er der et godt studiemiljø med rig mulighed for at engagere sig både socialt og fagligt i en række frivillige foreninger. Ud over de mange foreninger på tværs af CSS, finder du blandt de studerende på Institut for Psykologi fx en vinterbaderklub, forskellige festudvalg, et studentermagasin, samt Dræberkaninen og Hippocampus, der begge er hyggelige caféer.
Derudover har Institut for Psykologi etableret Sammen på Psyk, som arbejder på at sikre de bedste rammer for et godt studie- og arbejdsmiljø for alle på studiet.
Lignende uddannelser
Audiologopædi
Kognitions- og datavidenskab
Medicin (København)
Medicin (Køge)
