Kandidat i interreligiøse islamstudier

Hvis du har en afsluttet bacheloruddannelse eller er i gang med sidste semester af en bacheloruddannelse, kan du søge ind på kandidatuddannelsen i Interreligiøse Islamstudier.

Du kan søge om optagelse på kandidatuddannelsen i Interreligiøse Islamstudier selvom du ikke har gennemført en bacheloruddannelse i indenfor fagområderne teologi, humaniora, samfundsvidenskab eller jura, hvis du ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

Den konkrete vurdering tager udgangspunkt i at du har bestået mindst 30 ECTS indenfor fagområderne teologi, humaniora, samfundsvidenskab eller jura på et niveau svarende til bachelorniveau.

Vælg den kategori, der passer på dig i menuen nedenfor, og læs mere om, hvordan du søger om optagelse.

Uddannelser der automatisk opfylder adgangskravene

Adgangskravene til uddannelsen er defineret i studieordningen.

Hvis du har en bacheloruddannelse fra hovedområderne humaniora (inklusive teologi), jura eller samfundsvidenskab ved et universitet i Danmark, opfylder du alle adgangskrav. Selvom du opfylder adgangskravene, er du ikke garanteret en plads på uddannelsen.

Se hvilke kandidater på KU, din bachelor er forhåndsgodkendt til at give adgang til

Anden dansk eller udenlandsk uddannelse

Har du en anden dansk eller udenlandsk bacheloruddannelse eller en professionsuddannelse, der ikke automatisk opfylder alle adgangskravene, kan du stadig søge om optagelse. Det Teologiske Fakultet vil herefter vurdere, om den bacheloruddannelse, du har, kvalificerer dig til optag på uddannelsen. Har du en udenlandsk bacheloruddannelse, kan du stadig søge om optagelse, dog kræves en bestået studieprøve i dansk. Det Teologiske Fakultet vil herefter vurdere om den bacheloruddannelse, du har, kvalificerer dig til optag på uddannelsen.

Tidligere optaget på en kandidatuddannelse

Har du tidligere været indskrevet på en kandidatuddannelse, skal dette oplyses ved ansøgning, da der kan gælde særlige regler.

Efteroptag

Du har efter hver ordinær ansøgningsperiode mulighed for at ansøge om eventuelle resterende studiepladser på den kandidatuddannelse, som du søger ind på. 

Der er åbent for ansøgning d. 10. juni til d. 20. juni. Du får svar d. 30. juni.

Dimensionering

Uddannelsen er ledighedsdimensioneret, det betyder, at fra 2023/24 og frem er det maksimale årlige kandidatoptag på 8.

Prioritering af ansøgere

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end der er pladser på uddannelsen, vil ansøgere blive prioriteret efter følgende kriterier:

• Relevante kurser* (målt i ECTS) indeholdt i den adgangsgivende uddannelse
• Karakterniveau for relevante kurser*
• Fagligt relevant ophold eller arbejde i Danmark eller udlandet

*Relevante kurser inkluderer kurser med emneområder indenfor teologi, humaniora, samfundsvidenskab eller jura.

Studieafgift for udenlandske statsborgere

Statsborgere i lande udenfor EU, EØS eller Schweiz skal betale en studieafgift på 53.500 danske kroner pr. år. Læs mere studieafgift.

Ansøgningsgebyr

Statsborgere i lande udenfor EU, EØS eller Schweiz skal betale et ansøgningsgebyr på 750 kr. Læs mere om ansøgningsgebyr, undtagelser og betingelser (engelsk). 

Du har mulighed for at tage 15 eller 30 ECTS af din kandidatuddannelse som et praktikforløb (projektorienteret forløb) enten i Danmark eller udlandet.

Et praktikophold er en unik mulighed for dig, der gerne vil bringe dine kompetencer i spil og afprøve dine færdigheder på en arbejdsplads. Det kan give nye perspektiver på din uddannelse og dermed gøre dig mere bevidst om præcis dine faglige styrker og kvaliteter. Du kan således få styrket din karriereprofil og dit CV.

For at sikre, at der bliver en sammenhæng mellem praktikforløbet og din øvrige uddannelse skal du, inden du tager i praktik, have en praktikvejleder, der hjælper dig med faglig praktikvejledning, som vejleder dig under praktikforløbet og i forbindelse med praktikopgaveskrivningen. Praktikopholdet og den praktikaftale, du indgår med dit praktiksted, skal godkendes af din praktikvejleder.

Efter du har gennemført eksamen, tæller praktikken som en del af dit studium.

Du har gode muligheder for at kombinere din uddannelse med en periode i udlandet. For hovedparten af de studerende er en periode i udlandet både fagligt givende og en spændende oplevelse for livet.

På kandidatuddannelsen kan et udlandsophold organiseres på flere forskellige måder:

• Studieophold på et samarbejdsuniversitet
• Selvarrangeret studieophold
• Sommerkursus
• Projektorienteret forløb (praktikophold)
• Feltstudium

Vi har en række Nordplus-samarbejdsaftaler med universiteter i Norden og Erasmus-samarbejdsaftaler med universiteter i Europa. Det er også muligt at søge en bilateral samarbejdsplads udenfor Europa gennem Det Internationale Kontor på Københavns Universitet. 

Et studieophold, feltstudium eller projektorienteret forløb (praktikophold) på kandidatuddannelsen er placeret på 3. semester, under det såkaldte ’valgfrie modul’ der i alt udgør 30 ECTS. Du kan høre mere om dine muligheder og få hjælp til planlægningen af et udlandsophold hos studievejledningen.

Læs mere om Interreligiøse Islamstudier i studieordningen for uddannelsen.

Da Kübra Karagöz og Marie Kvist Brittain blev færdige med deres speciale i Interreligiøse Islamiske Studier i sommeren 2024, fik vi en ærlig og uformel snak om uddannelse, studiemiljø og om at finde gode venner i det interreligiøse fagindhold og studier af praksis. 

Hvorfor valgte I hver især at læse ”Interreligiøse Islamiske Studier” på Københavns Universitet? 

Kübra: ”Jeg har læst mellemøststudier på Københavns Universitet, og det år, jeg blev tilmeldt, var den blevet lavet om til en bredere uddannelse om Mellemøstens sprog, kultur og samfund. Jeg syntes, at islam fyldte for lidt og var for overfladisk behandlet, for al religion i Mellemøsten skulle dækkes. Jeg har en stor interesse for islam, og denne uddannelse var mere mig.”

Maria: ”Jeg læste arabisk og islam som bachelor i Aarhus, og da jeg så senere gerne ville have en kandidat, havde jeg i mellemtiden arbejdet meget med tværreligiøst arbejde og dialog. Derfor gav det mening for mig at studere islam i nutid og samtid med relevans uden for universitets vægge. Et fokus på arabisk og islam har en tendens til at blive lidt for snævert og ikke tage samtid og kontekst med i betragtning. Så på den måde gav det god mening for mig at læse interreligiøse islamiske studier.” 

Hvad har været lærerigt, overraskende og udfordrende? 

Kübra: ”Jeg gik ikke ind i det med de dybe overvejelser. Jeg var studietræt, og jeg havde lige adgang fra min bachelor. Så jeg gik ind i det uden at kende faget nærmere. Jeg troede egentlig, at det ville være mere islamisk teologisk, så jeg blev overrasket over, at kandidaten var så forskningsorienteret og med et akademisk blik på islam. Jeg tænkte først, ’hvor er muslimernes egne stemmer i det her?”, og jeg jo godt vidste, at faget ikke var islamisk teologi på islamiske præmisser. Derfor var det overraskende, at det akademiske blik blev starten på min egen religiøse rejse, hvor jeg fik et mere fagligt og kritisk blik på min egen muslimske børnelærdom. Det var egentlig meget lærerigt. Så personligt har jeg fået lov til at mærke den spirituelle del af min religion en hel del mere, netop fordi dogmerne ikke fyldte så meget. Med studiet kunne jeg holde min religion i hjertet og forholde mig fagligt og kritisk samtidigt.”

Marie: ”Uddannelsen er jo på det Det teologiske Fakultet, og det er jo sådan, det er. Men her har det været både lærerigt og udfordrende at tage et pensum med tekster, teologi og de lange linjer, og bruge det som fundament. Med der har man friheden til at dreje faget i den retning, man synes er vigtig. Det, der var mest udfordrende, var at komme til et lille studiemiljø, men jeg fandt jo en rigtig god ven. Med et lille studiemiljø skal man også være ægte interesseret og kunne se en mening med studiet. Her er det fedt, at der kommer folk fra forskellige steder med forskellige vinkler, om det så er journalister, sognepræster eller jurister. Folk kommer virkeligt med noget og bringer mange spændende perspektiver til studiet.” 

I sluttede jo før sommerferien 2024 med et flot speciale, så hvad er det I tager med jer videre?

Kübra: ”Vi blev jo tætte venner under studiet og har været lige forsinket. Gennem Marie opdagede jeg, at der var noget, der hedder religionsdialog. Det var en helt ny verden for mig, og det kom vores speciale så helt naturligt til at handle om. Og pludselig opstod der en god mulighed for et studiebesøg i Birmingham, og vi greb chancen. Specialet blev så en sammenligning af religionsdialog mellem muslimer og kristne i Danmark og England. Vi måtte vente på lidt på godkendelsen fra studienævnet, for vi var jo allerede i gang. Men det gik jo.”

Marie: ”Da det først faldt på plads, gik det rigtig godt. Det kunne virkelig betale sig at lægge en ekstra indsats, da det skulle til, for det har gjort resten af arbejdet så meget bedre. Og allerede nu kan vi se, at der er meget af det, vi har lært i specialet, vi virkeligt kan bruge, og der er så meget, der har åbnet sig for os i netværk og ved at fortælle om det, vi har lært.”

Kübra: ”Nu hvor vi er færdige, så er det, jeg tager med mig videre, den akademiske, kritiske, analyserende værktøjskasse og tilgang til dialogarbejde. Det blev ikke så meget muslim og føle-føle. Det er gode værktøjer til en kontekst, der kan bruges professionelt. Og her er det vigtig, at man tillærer sig virkelighedsnære værktøjer, og at uddannelsens undervisere husker at prioritere det i forhold til pensum.”

Marie: ”Jeg har før været lidt frustreret over spørgsmålet: hvad er det så, I egentlig kan? Men når man så møder andre, der er meget mere låst i deres eget fagspor, så giver det tværfaglige og interreligiøse, som vi kan, ekstremt meget mening. Og så er det vores erfaring, når vi taler med præster i folkekirken og i de religiøse organisationer, at vores arbejde og viden har en ægte effekt i verden.” 

Hvilke gode råd har I til potentielle og nye studerende, der gerne vil læse Interreligiøse Islamiske Studier?

Marie: ”Mit bedste råd er, at man skal følge sin egen interesse og sin egen vinkel ind i faget. Det kommer til at hjælpe én. Og så skal man finde gode venner; finde nogen man kan med.”

Kübra: ”Også selv om man ikke rigtig ved, hvad man vil, så vær åben for det, du modtager på uddannelsen. Tag det, du kan bruge og lad være med at tage alt stof lige højtideligt. Underviserne er der også, fordi de har interesse for faget. Prøv at være åben, lyt til hvad der sker.”

Marie: ”Som med al universitetsuddannelse er den røde tråd at være nysgerrighed. Følg nysgerrigheden og spørg, også selvom det pludselig handler om Luther og Koranen.”