Kandidat i religionsvidenskab

Du er garanteret en plads på uddannelsen, hvis du har nedenstående uddannelse og søger ind rettidigt: 

• Religionsvidenskab med propædeutik, Københavns Universitet (retskravsbachelor)

Du kan vente op til tre år med at bruge retskravet. 

Læs om hvordan du søger ind

Hvis du har en af nedenstående bacheloruddannelser, opfylder du alle adgangskrav til kandidatuddannelsen i religionsvidenskab:

• Religionsvidenskab med propædeutik, Københavns Universitet (retskravsbachelor)
• Religionsvidenskab med propædeutik, Aarhus Universitet
• Religionsstudier med propædeutik, Syddansk Universitet

NB. Selvom du opfylder adgangskravene, er du ikke garanteret en plads på uddannelsen medmindre du har retskrav og søger rettidigt.

Læs om hvordan du søger ind.

Se hvilke kandidater på KU, din bachelor er forhåndsgodkendt til at give adgang til

en humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse, der indeholder:

• sproglige færdigheder svarende til mindst 30 ECTS i et sprog udbudt som propædeutik på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet (Du kan finde de udbudte kurser i propædeutik på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet på kurser.ku.dk). *
• mindst 60 ECTS inden for religionsvidenskabelige kernefagområder (religionshistorie, religionssociologi, kristendomshistorie, og religionsvidenskabelig teori og metode)

Læs om hvordan du søger ind.

* Det er ikke et krav, at propædeutikken er taget på Københavns Universitet. Det er et krav, at propædeutikken er taget i et af de sprog, der udbydes propædeutik i, på Københavns Universitet.

Forskningen i religionsvidenskab spænder over såvel historiske som moderne religioner og beskæftiger sig med både religionshistoriske og -sociologiske emner.

Kristendomshistorikerne har søgt at belyse især kristendommens tidligste periode, fra begyndelsen som jødisk sekt i kejsertidens Rom, hvor religiøse strømninger fra Øst og Vest mødtes og blandedes, til dens ophøjelse til statsreligion for hele imperiet. Studier af de bibelske teksters historie, deres vej fra den nære Orient til Vesteuropa indgår heri.

Eksempler på religionshistoriske emner: moderne islam, sufisme, muslimsk religiøs praksis, muslimske minoriteter i Skandinavien, forkristen nordisk religion, Vesten esoteriske traditioner, religion og videnskab samt samt religionsfilosofiske analyser af religiøse udsagn (religiøs sprogbrug), forestillinger og handlemåder, og behandlinger af religionskritik og strategier for religions-rekonstruktion.

Eksempler på religionssociologiske emner: forandringer i folkekirkens situation i dag, religiøse minoriteter i nutiden, religiøse litteraturformer i antikken religion og politik, græske fester og romerske præsteskaber.

Aktuelle forskningsprojekter

Flere større forskningsprojekter er knyttet til forskerne i religionshistorie: "Mange veje til modernitet. Sydøsteuropas transformation og osmanniske arv 1870 til 21ende århundrede", "Muslim Devotion" og "Vestens esoteriske traditioner". Det er regelmæssigt besøg af internationale kolleger som giver forelæsninger og medvirker i workshops og konferencer på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.

Helt aktuelle forskningsfelter i religionssociologien er nye projekter om folkekirkens status og religiøse grupper i Danmark som fx Jehovahs Vidner og Scientology og religion blandt danskere i udlandet. De ansatte skriver jævnligt artikler og anmelder videnskabelige værker i det danske tidsskrift Religionsvidenskabeligt Tidsskrift og de fællesnordiske religionsfaglige tidsskrifter Chaos og Nordic Journal of Religion and Society. Afdelingen får desuden besøg af udenlandske forskere.

Hvorfor ville du læse religionsvidenskab?
Jeg var egentlig mest af alt interesseret i historier, narrativer og myter. Religionsvidenskab havde en passende blanding af værktøjer til at forstå hvordan fortællinger virker og hvorfra de kommer.

Hvad laver du i dag?
Jeg arbejder i dag som Content Development Lead i en international hardware virksomhed, hvor jeg koordinerer al indholdsudvikling; tekst, video og web indenfor både uddannelse, marketing,  produktudvikling samt store EU-støttede udviklingsprojekter. Jeg er den som holder styr på tidsplaner, ressourcefordeling og kreative processer. 
Det er sådan et rigtigt job med CEOs, Matrix-organisationer, outsourcing til Kina og en hel masse teknologiske buzzwords som IoT, Wearables og Physical Computing. Jeg behøver ikke at kunne programmere eller at jonglere med elektronik, så jeg sørger mest af alt for at facilitere og projektlede.

Havde du tænkt dine ønsker til karriere/job ind i dit studieforløb? 
Overhovedet ikke. Jeg gik efter hvad jeg synes var spændende for mig, så det blev meget all-over the place, men der var alligevel en rød tråd som handlede om medier og fortællinger. Job og karriere var noget som skete sideløbende med studiet, så der hvor jeg er endt i dag, handlede mere om de erfaringer jeg fik gennem fritidsinteresser og rigtige jobs.

Hvordan fik du dit første job?
Det er egentlig ret skørt. Jeg brugte utrolig meget tid på rollespil, og det var sjovt nok det som gjorde at jeg landede mit første job. Der er ikke mange der ved det, men rollespillere er over det hele i alle mulige brancher. Det er hands down det bedste netværk du kan opdrive.

Hvilke kompetencer er de vigtigste, du har fået med fra din uddannelse?
En forståelse af tekst og hvordan man læser, en kildekritisk sans og en forståelse af andre kulturer. Religionsvidenskab er helt unikt i at det giver dig en enormt bred baggrund i kulturforståelse og evne til at tale med andre videnskabelige discipliner. Det bruger jeg hele tiden, både indenfor erhvervslivet og i de ting jeg laver udenfor.

Hvad er dit bedste karriereråd til studerende?
Go for it. Du kommer næsten sikkert ikke til at arbejde med det, du tror, du skal, mens du studerer. Find ud af hvad du brænder efter og gå efter det. Du ved aldrig hvilke muligheder der viser sig, så vær indstillet på at gribe dem. Det kan meget vel være udenfor den religionsvidenskabelige sfære, så forsøg ikke at hænge dig op på at det skal være fagligt on-the-spot.

Hvorfor ville du læse religionsvidenskab?
Jeg gik på højskole under Muhammedkrisen og havde en aften en meget syret oplevelse ved et dialogarrangement, hvor en gruppe arabiske unge og en dansk jøde talte fuldstændig forbi hinanden.

Det var for mig en øjenåbnende oplevelse der viste, at rationel kommunikation nogle gange kan bryde fuldstændig sammen, og der i sådanne tilfælde må andre forklaringstilgange på banen. I de tilfælde må man ty til samfundsmæssige, historiske og religiøse forklaringer, hvilket gør det hele mere abstrakt og uhåndgribeligt - men ikke mindre spændende.

Hvad laver du i dag?
Jeg underviser i religion og samfundsfag i gymnasiet (STX).

Havde du tænkt dine ønsker til karriere/job ind i dit studieforløb?
Jeg valgte bevidst at læse sidefag på statskundskab med henblik på at åbne mine muligheder på arbejdsmarkedet. Det uheldige ved at låse sig fast på et sidefag er, at valgfriheden under uddannelsen bliver en del mindre og man skal "starte forfra" med diverse introduktionsbøger til de forskellige fag et par gange. Til gengæld får man med sidefaget et helstøbt og sammenhængende forløb, som det nok vil være sværere at planlægge selv. Jeg var overhovedet ikke sikker på hvad jeg ville, og på den måde var det et godt ikke-valg!

Hvordan fik du dit første job?
Mit job som gymnasielærer fik jeg umiddelbart inden jeg afleverede speciale. Min studiejobs fik jeg dels ved at holde øje med diverse jobportaler og være heldig at få det jeg gik efter og dels ved at være interesseret og benytte mig af netværk.

Hvilke kompetencer er de vigtigste, du har fået med fra din uddannelse?
Jeg bruger mine fag hver dag og den måde jeg bruger dem på ligger i umiddelbar forlængelse af undervisningen på universitetet. Som gymnasielærer sker der dog en meget spændende perspektivændring, så det i lige så høj grad handler om didaktiske og pædagogiske arbejdsredskaber som om selve fagindholdet. De pædagogiske redskaber fik jeg først efter min KU-uddannelse i et pædagogikumforløb. De mere almene analytiske kompetencer bruger jeg altid til at forholde mig kritisk til etablerede sandheder, hvilket kan være et godt udgangspunkt for undervisningen i gymnasiet.

Hvad er dit bedste karriereråd til studerende?
Rejs ud og oplev andre måder at studere på, tale på, være til på. Derudover ønsker jeg mig tit tilbage til en tid, hvor der var tid (eller i hvert fald burde være) til at læse tykke bøger...nyd det!

Hvorfor ville du læse religionsvidenskab?
Jeg havde egentlig ikke tænkt særligt meget over det, da jeg valgte at læse religionsvidenskab. Studiet tiltalte mig på grund af den samfundsrelevante vinkel og muligheden for direkte at læse videre på religionssociologi. Det gav mig muligheden for at dykke ned i sociologiske metoder inden for et område der interesserede mig enormt – religion.

Hvad laver du i dag?
I dag er jeg næsten så langt fra mit studie som man kan komme og så alligevel ikke. Mine kerneopgaver i mit job som EU-rådgiver er at hjælpe nogle af Danmarks dygtigste forskere inden for teknologi med at søge EU-penge til at besvare og løse de store udfordringer EU og Danmark står i samfundsmæssigt. 

Jeg rådgiver og vejleder unge såvel som ældre forskere i at få deres største forskningsprojekter til at blive til virkelighed. Det er vigtigt at jeg er politisk med på beatet i hvad der sker i EU og relationen til Danmark og dansk forskning. Jeg underviser unge forskere i hvordan deres fremtidige karriere ved hjælp af EU-midler også kan hjælpe både det danske samfund og det internationale.
Enkelte projekter følger jeg fra ideens udvikling til projektet står færdigt og jeg kan se den effekt et sådan projekt kan have på samfundet.
På den måde bevæger jeg mig inden for mange metodefelter, videnskabelige områder og ikke mindst politik og samfundsudfordringer.

Havde du tænkt dine ønsker til karriere/job ind i dit studieforløb?
Jeg havde på ingen måde regnet med at mit fremtidige arbejde skulle være fundraising og EU-rådgivning. Egentlig havde jeg håbet på at forblive i det religionsvidenskabelige område, måske endda forskning og undervisning. Nu arbejder jeg med forskning på sidelinjen og underviser også men slet ikke i religion. 

Jeg valgte specifikt at min uddannelse skulle have fokus på metode. Mine tilvalgsfag gjorde min uddannelse bredere og gav mig flere muligheder. Jeg tog tilvalg lige fra kvalitative antropologiske metoder til kvantitativ statistik og rundede af med sprog og kulturmødestudier der igen gav nye vinkler, jeg bruger hver eneste dag i mit arbejdsliv. Jeg valgte et halvt år i praktik, der gav mig blod på tanden i forhold til at undervise.

Hvordan fik du dit første job? 
Netværk, netværk, netværk. 
Jeg fik mit første job som projektkoordinator på DTU inden jeg afleverede mit speciale. Jeg var studentermedhjælper i en afdeling hvor de pludselig manglede en midlertidig projektkoordinator akut. Chancen for at slippe for dagpengesystemet mv. var kærkommen. Derefter gik det hurtigt – snart man har foden inden for og har et godt ry, er hjælpen til et fast arbejde enorm.

Hvilke kompetencer er de vigtigste, du har fået med fra din uddannelse?
Jeg kan alt lige fra statistik til kildeanalyse af historiske kilder på originalsprog. Jeg kan sætte mig ind i store mængder data, jeg kan oversætte et fag til et andet og formår metodemæssigt at forstå rigtig mange forskellige fagområder. Jeg kan arbejde kvalitativt og kvantitativt og kan bruge de to metoder til at supplere hinanden. Jeg har en bred kulturforståelse og et udvidet tolerant menneskesyn. Jeg kan samarbejde med rigtig mange forskellige typer af mennesker med meget forskellig baggrund.

Hvad er dit bedste karriereråd til studerende?
Drømmejobbet ikke er noget der står og venter på dig, men noget du selv skaber – og det kan tage lang tid. Se de brede muligheder og vær ikke bange for at kaste dig ud i noget, der før ikke har givet mening for dig.

Hvorfor ville du læse religionsvidenskab?
Jeg var i gymnasiet interesseret i mange forskellige fag, og religionsvidenskab – med overbygningen i religionssociologi – gav mulighed for ikke at udelukke for mange retninger. Uddannelsen er tematisk og undersøger religion fra mange videnskabsteoretiske og metodiske vinkler. Jeg kunne derfor både lære et nyt sprog, tage fag i filosofi og sociologi samt bruge mine tilvalg på at blive god til statistik.

Hvad laver du i dag?
Jeg arbejder som videnskabelig assistent på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) under Aarhus Universitet på et internationalt forskningsprojekt der undersøger 8.-klasseelevers computer- og informationskompetence (ICILS). Projektet løber indtil 2019, og som del af et lille hold er jeg med inde over alle trin i processen. Jeg oversætter test- og spørgeskemainstrumenter, arrangerer deltagelse med udtrukne skoler og sampler elever og lærere til undersøgelsen. Jeg er ansvarlig for de data vi indsamler, og på den anden side af testperioden skal vi køre analyser og skrive rapporter på baggrund af dataene. ICILS er en forholdsvis ung international undersøgelse, og når vi mødes med de øvrige deltagende lande og den internationale projektledelse, er der derfor mulighed for at præge undersøgelsen, fx komme med forslag til revisioner i testmoduler eller spørgeskemaer.

Hvordan fik du dit første job?
Jeg blev ansat som studentermedhjælper på DPU i starten af min kandidat ved at søge en opslået stilling på et af deres projekter. Min ansættelse blev forlænget da jeg blev tilknyttet andre projekter, herunder ICILS, og da jeg afleverede mit speciale, var det derfor nærliggende at lade mig fortsætte som videnskabelig assistent på projektet.

Hvilke kompetencer er de vigtigste, du har fået med fra din uddannelse?
Mine tilvalgsfag i kvantitativ metode har givet mig nogle konkrete kompetencer og kendskab til software som værdsættes på arbejdsmarkedet. Men min humanistiske baggrund har helt sikkert kvalificeret min metodiske tilgang og givet mig et mere kritisk blik end jeg ellers ville have haft. Derudover har koblingen mellem religion og statistik også givet mig en skæv profil som jeg tror man lægger mærke til i en jobansøgning.

Hvad er dit bedste karriereråd til studerende?
Tænk over dine tilvalg. Der er mange fag at vælge imellem, og det kan være svært at overskue hvad man allerhelst vil. Men snak med ældre studerende, undervisere osv. om de muligheder der er – også uden for fakultetet. Både fordi der er mange fede fag man ellers ikke ville opdage, og fordi det er med sine tilvalg man kan forme sin egen profil.