Kandidat i historie

Prioritering af ansøgere

Hvis der er ledige pladser efter optag af retskravsbachelorer, prioriteres alle andre ansøgere efter følgende kriterier:

• Antal ECTS i kurser inden for områderne historisk metode, kulturhistorisk og/eller samfundsvidenskabelig metode , historiske områdestudier (vægter 30%)
• Karakterer i kurser inden for områderne historisk metode, kulturhistorisk og/eller samfundsvidenskabelig metode og historiske områdestudier på den adgangsgivende bacheloruddannelse (vægter 70%)

Kandidatuddannelsen er et toårigt fuldtidsstudium, der bygger videre på den teoretiske/metodiske og praktiske uddannelse fra grundfagsstudiet. Den afsluttes med et speciale.

Undervisningsformen er primært dialogbaseret holdundervisning og individuel vejledning, og der forudsættes en høj grad af selvstændighed og forberedelse fra den studerendes side. Størstedelen af arbejdet på historie består i at læse, reflektere over det læste og finde kilder. Det meste af din dagligdag går altså med at forberede dig på undervisningen. Du kan arbejde hjemme, på biblioteker og arkiver, eller du kan mødes med din læsegruppe.

På kandidatuddannelsen vælger du delvist selv, hvilke historiske emner du vil specialisere dig i. Kandidatuddannelsen afsluttes med et speciale, som du skriver på det fjerde og sidste semester. Kandidatuddannelsen består af både obligatoriske og valgfrie elementer. Til de obligatoriske hører kurset i Historiebrug og historiedidaktik (KA-område 4), det specialeforberedende kursus (KA-område 5), der typisk ligger på tredje semester, og specialet.

Det er kun muligt at vælge kandidatuddannelsen i historie med den gymnasierettede profil, hvis du allerede har taget bachelordelen af et gymnasiesidefag. Med den gymnasierettede profil kombinerer du historie med et andet fag, der undervises i på gymnasierne - de såkaldte gymnasiesidefag - og kan på denne måde blive gymnasielærer i historie.

Gymnasielæreruddannelsen består af 3 ½ års grundfag (eksempelvis historie) og 1 ½ års sidefag (90 ECTS). De første 45 ECTS af gymnasiesidefaget læses som tilvalg i bacheloruddannelsen, og de sidste 45 ECTS bliver en del af den samlede toårige kandidatuddannelse.

Kandidatuddannelsen i historie består af i alt 120 ECTS. Du kan læse mere om fagelementerne i uddannelsens studieordning.

Nedenfor ser du det anbefalede studieforløb for kandidatuddannelsen med start 1. september og 1. februar samt studiestruktur for den gymnasierettede profil.

Du har gode muligheder for at tone din uddannelse i en bestemt retning i kraft af de emnevalg, du træffer undervejs. Du har også mulighed for at erstatte et kursus med et projektorienteret forløb i en virksomhed, hvor du kan afprøve det job, du drømmer om, eller du kan lave virksomhedsprojekter, hvor du med støtte fra en vejleder på universitetet løser en konkret opgave for en virksomhed.

Læs mere om uddannelsen i studieordningen

På kandidatuddannelsen i historie kommer du omkring Danmarks- og verdenshistorien og ikke mindst sammenhængen mellem dem. 

Uddannelsen giver dig mulighed for - gennem arbejdet med forskellige, delvist selvvalgte emner - at dygtiggøre dig i fagets teorier og metoder. Uanset hvad, du specialiserer dig i, tilegner du dig gennem uddannelsen specialviden på det højeste niveau. 

Uddannelsen består af fire historiske områder, hvor du kan vælge at fokusere på forskningsdiskussion, metodiske og analytiske redskaber eller kildeanalyse, mens to obligatoriske områdekurser er rettet særligt mod henholdsvis Historiebrug og historiedidaktik (KA-område 4) og arbejdstilrettelæggelse og projektstyring (KA-område 5). Uddannelsen afsluttes med et speciale.

Der er rigtig mange forskellige jobmuligheder med en kandidatuddannelse i historie. Med en uddannelse i historie er du kvalificeret til at undervise fx i gymnasiet, på seminarier, på universiteter, på voksenuddannelser eller du kan arbejde som forsker. Du kan også arbejde som informationsmedarbejder og projektleder fx på museer, på forlag, i ministerier, faglige organisationer eller græsrodsorganisationer.

Historikere arbejder også med rådgivende konsulentvirksomheder og i medierne. Din erfaring i at fremstille historisk viden skriftligt og mundtligt er kompetencer, der er lige så anvendelige på aktuelt stof, som på det historiske. Det er kompetencer, som historikere bruger på det almene akademiske arbejdsmarked, typisk som analytikere, sagsbehandlere og ledere.

Brancher, hvor mange historikere finder arbejde, er bl.a.:

• Undervisning og forskning: Mange kandidater i historie, bliver ansat som undervisere på universitetet, i gymnasieskolen, på seminarier og højskoler eller som forskere ved universiteter, arkiver mv.
   
• Kunst og kultur: Du har også gode muligheder for at få job på et museum eller et arkiv med planlægning, information, kulturformidling og administration.
   
• Offentlig administration: Historikerens viden om politiske processer og evnen til at indsamle, vurdere og formidle stof er et godt trinbræt til et job i den offentlige administration. Som fuldmægtig i en offentlig forvaltning kan du arbejde med alt fra formidling og rådgivning til dokumentation og kvalitetssikring.
   
• Kommunikation: En del historiekandidater arbejder med intern og ekstern kommunikation i offentlige eller private organisationer. Her er det evnen til at indsamle, vurdere og formidle emner, der er afgørende.
   
• It og web: Historikere er vant til at håndtere og overskue store mængder kildemateriale. Det giver nyttige kompetencer i forbindelse med et job som webredaktør eller it-konsulent.

Eksempler på virksomheder

Kandidater i historie arbejder fx hos:

• Københavns Bymuseum
• Espergærde Gymnasium
• Statens Arkiver
• Europæiske Rejseforsikring
• Forsvaret
• Nordfyns Kommune
• TV2
• Folkekirkens Nødhjælp

Historie er et af de største fag på Det Humanistiske Fakultet. Med godt 1000 medstuderende er der selvfølgelig et aktivt studiemiljø på uddannelsen med både café, stort bibliotek, fester samt mulighed for at være med til at lave såvel studenterpolitik som foredrag. Hvad du har lyst til at deltage i og hvor meget, er helt op til dig, men mulighederne er der.

Når du læser historie i København, har du historien lige rundt omkring dig – og det er bestemt ikke nogen ulempe! Du har hele statsapparatet og de største kulturinstitutioner, museer og arkiver inden for rækkevidde, ligesom der også ligger rigtig mange gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner i nærheden. Både i forhold til at få studiejob, praktikpladser og job efterfølgende er det en stor fordel at gøre aktivt brug af alle disse muligheder i løbet af studiet.