Bachelor i mellemøstens sprog og samfund (arabisk, hebraisk, persisk, tyrkisk)

Om uddannelsen

Mellemøsten er en region med en lang og rig kulturhistorie, man må kende for at forstå det moderne Mellemøstens historie og samfund.

Hvorfor læse mellemøstens sprog og samfund (arabisk, hebraisk, persisk, tyrkisk)?

På studiet specialicerer du dig i enten arabisk, hebraisk, persisk eller tyrkisk, og sproget er din nøgle til en dybere forståelse af Mellemøstens historiske, politiske, religiøse, kulturelle og samfundsmæssige forhold.

Hvad kan jeg blive med mellemøstens sprog og samfund (arabisk, hebraisk, persisk, tyrkisk)?

Med denne baggrund kan du fx komme til at arbejde med undervisning, formidling, internationalt arbejde, integration, og du kan finde arbejde i konsulent- og rejsebranchen eller i det offentlige og i erhvervslivet.

Adgangskrav og optagelse

For at søge ind på mellemøstens sprog og samfund (arabisk, hebraisk, persisk, tyrkisk) skal du opfylde de generelle adgangskrav:

En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit
eller
En adgangsgivende eksamen med en bestået KU kvote 2-prøve

Desuden skal du have bestået disse fag, når du søger i kvote 1 og kvote 2:

Dansk A
Engelsk B

Samt en af følgende muligheder:

Fransk begynder A/fortsætter B
Tysk begynder A/fortsætter B
Spansk A
Øvrige fremmedsprog A

Samt en af følgende muligheder:

Historie B
Idéhistorie B
Samtidshistorie B

Ansøgningsfrister

Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:

kvote 1: 5. juli kl. 12
kvote 2: 15. marts kl. 12

Ansøgere med yderligere dokumentation:

kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12

Læs mere om kvote 1

Læs mere om kvote 2

Opfylder du ikke adgangskravene?

Find ud af, hvad du gør, hvis du ikke opfylder adgangskravene og reglerne for supplering.

Læs mere om eksamener, adgangskrav og supplering

Har du brug for særlig støtte til din uddannelse?

Overvejer du at søge ind på Københavns Universitet, og har du en diagnose, funtionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent?

Læs mere om særlig støtte

Har du studeret før?

Der er et par ting, du skal være opmærksom på, hvis du har studeret på en videregående uddannelse før.

Læs mere om, hvordan du ansøger som tidligere studerende

Optagelsestal mellemøstens sprog og samfund 2024
Adgangskvotient	Alle optaget
Standby-kvotient	-
Optagne	37
Fordeling i kvote 1 og kvote 2	90% / 10%
Ansøgninger (heraf i kvote 2)	121 (50)
Aldersgennemsnit	26,9
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k)	35% / 65%

Undervisning og opbygning

Universitetsuddannelser er opbygget af fagelementer og måles i ECTS-point. Et års studier svarer til 60 point.

1. år

1. semester	2. semester
Propædeutik A (15 ECTS) arabisk, hebraisk, persisk eller tyrkisk	Propædeutik B (15 ECTS) arabisk, hebraisk, persisk eller tyrkisk
Mellemøstens moderne historie (15 ECTS)	Religion og samfund i Mellemøsten (15 ECTS)

1. semester

2. semester

Propædeutik A (15 ECTS)

arabisk,
hebraisk,
persisk eller
tyrkisk

Propædeutik B (15 ECTS)

arabisk,
hebraisk,
persisk eller
tyrkisk

Mellemøstens moderne historie (15 ECTS)

Religion og samfund i Mellemøsten (15 ECTS)

2. år

3. semester	4. semester
Kommunikativt sprog med tekstlæsning og oversættelse (15 ECTS)	Udlandsophold: Kommunikative færdigheder med litteratur og projekt (15 ECTS) arabisk, hebraisk, persisk eller tyrkisk
Litteratur og kultur i Mellemøsten (15 ECTS)	Udlandsophold: Sproglig variant (15 ECTS) arabisk, hebraisk, persisk eller tyrkisk

3. semester

4. semester

Kommunikativt sprog med tekstlæsning og oversættelse (15 ECTS)

Udlandsophold:
Kommunikative færdigheder med litteratur og projekt (15 ECTS)

arabisk,
hebraisk,
persisk eller
tyrkisk

Litteratur og kultur i Mellemøsten (15 ECTS)

Udlandsophold:

Sproglig variant (15 ECTS)

arabisk,
hebraisk,
persisk eller
tyrkisk

3. år

5. semester	6. semester
Bachelortilvalg (15 ECTS)	Videnskabsteori (15 ECTS)
Bachelortilvalg (15 ECTS)	Bachelortilvalg (15 ECTS)

4. år

7. semester
Samfundsdebat (15 ECTS)
Bachelorprojekt (15 ECTS)

Undervisningen på Mellemøstens sprog og samfund

I begyndelsen af uddannelsen har du propædeutik. Det er intensiv og forberedende sprogundervisning, hvor du lærer det grundlæggende om dit valgte sprogs opbygning. Du bliver i stand til at læse lettere tekster, oversætte og føre en enkel samtale på dit valgte sprog. De propædeutiske kurser er opdelt i mindre hold i arabisk, hebraisk, persisk og tyrkisk (se skemaet længere nede på siden).

Det er svært at lære et nyt sprog, og du skal være forberedt på at terpe grammatik og ord. Til gengæld holdene ikke så store, så du har tæt kontakt til din underviser og dine medstuderende.

Undervisning veksler mellem forelæsninger og klasseundervisning, så du har også timer med resten af din årgang fx i kultur- og samfundsfagene. Senere i uddannelsen har du også mulighed for selv at vælge emner, der ligger inden for dit valgte sprog og område i forbindelse med oplæg, opgaver og lignende.

Forberedelse og studieformer

Bacheloruddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund er et fuldtidsstudie. På hele uddannelsen har du minimum 12 undervisningstimer om ugen. Den resterende tid op til en fuld arbejdsuge bruger du til at forberede dig til og følge op på undervisningen ved at læse, reflektere over det læste, finde kilder og indsamle materiale eller forberede oplæg til undervisningen. Du kan vælge at danne en studiegruppe med nogle af dine medstuderende, så I kan forberede jer til undervisning og læse op til eksamen sammen.

Litteratur og undervisningssprog

Ud over at læse tekster på det valgte sprog, skal du være forberedt på at mange af de tekster, du skal læse, vil være på akademisk engelsk.

Eksamensformer

I nogle kurser er ”aktiv deltagelse” en forudsætning for at du kan gå til eksamen. Det betyder, at du både møder velforberedt op og deltager aktivt i undervisningen. Ved andre kurser skal du skrive en opgave. Der er eksamensperiode to gange om året ved afslutningen af hvert semester. Du kan læse mere om de fagenes eksamensformer i studieordningen.

Udlandsophold

På uddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund foregår en del af uddannelsen i udlandet. På 4. semester er hele årgangen i udlandet samtidig. Du kan derfor arrangere det, så du kommer til samme destination som en eller flere af dine medstuderende. De fleste studerende benytter sig af en af uddannelsens udvekslings- eller samarbejdsaftaler. Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at flytte det obligatoriske udlandsophold til et andet semester, hvis du ikke kan komme afsted i det planlagte semester.

Udover det obligatoriske udlandsophold på 4. semester kan du også vælge at tage dele af eller hele dit bachelortilvalg, der ligger på uddannelsens 3. år, i udlandet. Her er ingen krav om, at det skal være i et mellemøstligt land.

Instituttet, som mellemøstens sprog og samfund er en del af, har en række udvekslingsaftaler med universiteter i både Norden og i Europa. Endelig kan du selv arrangere et udlandsophold, så mulighederne er meget brede.

Læs mere om studieordningen

Uddannelsestjek

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i mellemøstens sprog og samfund (arabisk, hebraisk, persisk, tyrkisk). Du kommer igennem 12 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

På uddannelsen mellemøstens sprog og samfund skal du vælge en sproglig specialisering samtidig med, at du har kurser i kultur og samfundsforhold. Du kan vælge mellem arabisk, hebraisk, persisk eller tyrkisk.

Allerede på første semester studerer du dit valgte sprog. Du lærer at forstå, tale, læse og skrive sproget på et niveau, så du kan arbejde med nutidige og historiske mellemøstlige kilder på originalsproget. Det kan fx være avisartikler, materiale fra internettet eller en lettere skønlitterær tekst.

På dit 4. semester skal du på udlandsophold og læse på et universitet i fx i Tyrkiet, Israel, Egypten eller Iran. Det er en unik mulighed for at træne dit sprog og opleve kulturen og samfundet i dit valgte sprogområde på helt tæt hold.

FAQ Karrieremuligheder

I løbet af uddannelsen lærer du at tale, skrive og læse dit valgte sprog. Du kan kommunikere på arabisk, tyrkisk, persisk eller hebraisk, og du kan læse kilder på originalsproget.

At lære et sprog handler ikke kun om grammatik, og hvordan man opbygger en sætning (selvom det fylder en del). Det handler også om at forstå den kultur, historie og samfund, som sproget er en del af. Derfor har du også kurser, hvor du studerer litteratur, kultur, historie og religion i forhold til samfundets udvikling i dit valgte land/område og i Mellemøsten generelt. På den måde får du viden om hele regionen og bliver i stand til at udpege sammenhænge, ligheder og forskelle. Du lærer også at perspektivere problemstillinger ud fra et historisk, aktuelt, globalt og regionalt perspektiv og at formidle din viden om forhold, der vedrører Mellemøsten.

De fleste studerende vælger at læse videre på en kandidatuddannelse. Som bachelor i mellemøstens sprog og samfund, har du retskrav på at kunne fortsætte på:

Kandidatuddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund

Nogle uddannelser kræver særlige forudsætninger og tilvalg, mens andre har et begrænset antal pladser, men du kan vælge at undersøge om følgende uddannelser kunne være interessante for dig:

Tværkulturelle studier

Se hvilke kandidater på KU, denne uddannelse er forhåndsgodkendt til at give adgang

De fleste studerende på mellemøstens sprog og samfund vælger at fortsætte på en toårig kandidatuddannelse, når de er færdige med bacheloren.

Du opnår en række kompetencer, som du kan bruge inden for mange arbejdsområder fx undervisning, formidling, internationalt arbejde, integration, konsulent- og rejsebranchen eller i det offentlige og i erhvervslivet.

Kandidater fra uddannelsen arbejder typisk med:

Sprogundervisning på gymnasiet, forsvarsakademiet og aftenskolerne
Undervisning i dansk som andetsprog
Politiets og Forsvarets efterretningstjenester
Tolkning og oversættelse
Forlagsarbejde
Journalistik
Integrationssektoren
Kulturformidling
Konsulent for udenrigsministeriet
Museer
Projektledelse
Humanitære organisationer
Medieorganisationer
Rejsebranchen
Marketing af sprogundervisning

Rosa underviser i dansk som andetsprog. Læs her, hvordan hun bruger sine kompetencer fra studiet i sit daglige arbejde.

Studieliv

På Mellemøstens sprog og samfund (i daglig tale MØS) er der et godt fællesskab på tværs af de fire sproglige specialiseringer: arabisk, hebraisk, persisk og tyrkisk. Udbyttet af diskussioner og samtaler med studerende, der har en anden sproglig specialisering, er meget frugtbart.

Mellemøstens sprog og samfund er en del af Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS), hvor også asienstudier, øst- og sydøsteuropastudier og religionsvidenskab blandt andre hører hjemme. Der er en lang tradition for et hyggeligt og socialt studiemiljø, hvor studerende mødes på tværs af uddannelser for at dele erfaringer og viden, ligesom studerende har en nær dialog med undervisere og forskere.

Studieliv på ToRS

Uddannelsen hører hjemme på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, også kaldet ToRS, på Det Humanistiske Fakultet. På ToRS er der samlet en del mindre fag, hvilket på mange måder er en fordel, fordi der opstår en god tværfaglig ånd, og udbyttet af diskussioner og samtaler med studerende fra andre fag er meget frugtbart.

På instituttet er der en lang tradition for et hyggeligt og socialt studiemiljø, hvor studerende mødes på tværs for at dele erfaringer og viden, ligesom studerende har en nær dialog med undervisere og forskere.

Som studerende kommer du tæt på flere forskellige faglige miljøer og får adgang til faciliteter, dér hvor du har undervisning. De fleste fag har omfattende biblioteker, som du skal bruge i forskellige sammenhænge, og derudover vil du kunne indgå i de forskellige sociale traditioner, der er på fagene. Mange studerende ser det som en fordel, at uddannelsen giver dig adgang til disse mange steder og oplevelser, så du i løbet af studiet får fornemmelsen af multikultur i videst mulige udstrækning.

ToRS

Se flere videoer om studielivet

Fagrådet

Fagrådet består af studerende, som arbejder frivilligt for at varetage de studerendes sociale, uddannelsesmæssige og politiske interesser over for fagets ledelse. Emner kan fx være studiemiljøet, hvordan undervisningen skal tilrettelægges og forbedringer af den gældende studieordning. Fagrådet arbejder desuden sammen med festudvalget og laver ind imellem fælles arrangementer, såsom bogauktioner og debatarrangementer.

Alle studerende er automatisk med i deres fagråd og kan møde op til de annoncerede møder og dele bekymringer og glæder og få indflydelse på, hvordan uddannelserne bliver formet.

Orient Espresso og BARstionen

Orient Espresso er studentercafé for Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Caféen er åben i hverdagene, så du kan hente dig en billig kop - selvlavet - kaffe, spille et spil eller hygge med din læsegruppe. Læs mere på caféens facebookside. I BARstionen, som bruger samme lokaler som Orient Espresso, bliver der blandt andet holdt fredagsbarer, filmaftener og fester i løbet af semesteret, og alle studerende kan give en hånd med som en af BARstionens Aktive venner.

Læs mere på barens facebookside.

Karriereportræt Rosa Marie Rasmussen

Uddannelse:

Mellemøstens sprog og samfund (persisk)

Nuværende stilling:
Underviser i dansk som andetsprog på sprogskolen Clavis

Tidligere ansættelser:

Biblioteksmedhjælper på Institut for Tværkulturelle Studier
Praktikant hos Salaam Film & Dialog
Studentermedhjælper hos Danmission (Fattigdomsafdelingen)
Hjælpelærer i Irans Moderne Historie, KU

Hvorfor ville du beskæftige dig med Mellemøsten og specialisere dig i persisk?
Der er mange grunde til at jeg gerne ville læse på uddannelsen. Først og fremmest ville jeg gerne være på et lille studie, hvor der var god chance for at lære sine medstuderende og undervisere godt at kende.

På gymnasiet fik jeg den opfattelse, at Mellemøsten var et meget aktuelt og spændende område, men da det ikke fyldte særlig meget i undervisningen, begyndte jeg selv at undersøge emnet. Især Iran var et land, der var mange stærke meninger om - positive og negative, og derfor ville jeg gerne blive klogere på landets samfund, kultur og sprog.

Hvad laver du i dag?
Jeg underviser nyankomne udlændinge i dansk på sprogskolen Clavis.

Havde du tænkt dine ønsker til karriere/job ind i dit studieforløb?
Jeg har aldrig været skarpt målrettet en bestemt karriere under mit studie. Derimod var det vigtigt for mig at lave noget studierelevant ved siden af studiet, enten frivilligt eller som studiejob. På den måde har jeg fundet ud af, hvad jeg er god til, og hvad jeg kan lide (og ikke kan lide) at lave.

Hvordan fik du dit første job?
Mit første job efter studiet fik jeg gennem mit netværk. Jeg spurgte rundt omkring i mit netværk, om de kunne bruge en som mig, og det kunne de heldigvis på min nuværende arbejdsplads.

Hvilke kompetencer er de vigtigste, du har fået med fra din uddannelse?
Jeg har fået en masse gode grundlæggende akademiske humanistiske værktøjer, som sagtens kan bruges bredt. Jeg har haft nogle samfundsfaglige fag, som har givet rigtig god indsigt i samfundsfaglige teorier, og så har jeg fået en bedre forståelse for sprog. Især den sidstnævnte kompetence er relevant i mit nuværende arbejde. Yderligere har jeg lært at arbejde mere systematisk og nuanceret med bestemte emner.

Hvad er dit bedste karriereråd til studerende?
Det er dig, som skal bruge uddannelsen og ikke omvendt. Brug tid på at finde ud af, hvad du er god til, og hvad du godt kan lide og få din uddannelse til at give særlig mening for dig. Lav noget studierelevant ved siden af studiet og læs det, der interesserer dig mest udover pensum. Dette gør dig mere specialiseret i sidste ende. Husk at vedligeholde dit gode forhold til dine medstuderende. Det er rart i hverdagen, men det er også godt at have et netværk til fremtiden.

Studielivet på KU

Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet? Læs om hvad der sker på universitetet, når du ikke har undervisning, find ud af hvor du kan bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter osv.Læs om studielivet på KU

Den første tid på uddannelsen

Hvornår skal jeg starte, og hvordan kommer jeg godt i gang med studiet?

Hvis du bliver optaget på uddannelsen, vil du have god tid til at forberede dig på studiestarten. Når du takker ja til studiepladsen, får du besked om alt det, du skal vide om den første tid på din nye uddannelse.

Introugen i uge 35

Det er vigtigt at få en god studiestart, så man føler sig sikker og tilpas, når uddannelsen rigtigt går i gang. I uge 35 vil du derfor blive inviteret til en introuge på din uddannelse. Her møder du dine nye medstuderende og kommer godt i gang på studiet både fagligt og socialt.

I introugen vil ældre studerende, også kaldet tutorer, stå for et program sammen med studievejledningen, der klæder dig på til dit studie. I introugen vil der både være fokus på det faglige og det tekniske, men også på det sociale, så du lærer dine medstuderende at kende. Det er ikke obligatorisk at deltage i introugen, men det er en rigtig god idé, da det er med til at give en god start og et godt tilhørsforhold på uddannelsen.

Det er universitetets politik, at alkohol skal holdes helt uden for det sociale og faglige program for nye studerende i dagstimerne.

Se Søndre Campus

Undervisningen foregår på Det Humanistiske Fakultet, som ligger på Islands Brygge på Amager. Fakultetet har omkring 8.500 studerende på over 70 bachelor- og kandidatuddannelser og et stort antal tilvalgsprogrammer og kurser inden for efter- og videreuddannelse. Få en rundvisning her:

Læs mere og se film om Søndre Campus

Mød de studerende

Jeg synes, at persisk er et virkelig flot sprog. Jeg tror også, at det binder sig ind i Irans historie. Jeg synes, at Iran har en meget smuk historie - og de gamle perserriger.