Bachelor i østeuropastudier

Om uddannelsen

På østeuropastudier dykker du ned i regionens historie, kultur, sprog og samfundsforhold, og du får en bred forståelse for Østeuropa og områdets forhold til resten af verden.

Hvorfor læse østeuropastudier?

Landene og folkene i Østeuropa spiller en stor rolle for europæisk politik og kultur. På østeuropastudier lærer du om områdets rige historie, kultur og dets forhold til resten af verden. Du specialiserer dig i Rusland, Polen eller Balkan med afsæt i sprogene russisk, polsk eller bosnisk, kroatisk, montenegrinsk, serbisk.

Hvad kan jeg blive med østeuropastudier?

Dine sproglige kompetencer og viden om landenes samfundsforhold og kulturerne i området giver dig jobmuligheder bl.a. hos virksomheder, der arbejder i eller samarbejder med regionen, inden for undervisning, oversættelse og udenrigs- og sikkerhedspolitik. Du kan også arbejde med kommunikation, kulturformidling, journalistik eller sproglig rådgivning.

Adgangskrav og optagelse

For at søge ind på østeuropastudier skal du opfylde de generelle adgangskrav:

En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit
eller
En adgangsgivende eksamen med en bestået KU kvote 2-prøve

Desuden skal du have bestået disse fag, når du søger i kvote 1 og kvote 2:

Dansk A
Engelsk B

Samt en af følgende muligheder:

Fransk begynder A/fortsætter B
Tysk begynder A/fortsætter B
Spansk A
Øvrige fremmedsprog A

Samt en af følgende muligheder:

Historie B
Idéhistorie B
Samtidshistorie B

Ansøgningsfrister

Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:

kvote 1: 5. juli kl. 12
kvote 2: 15. marts kl. 12

Ansøgere med yderligere dokumentation:

kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12

Læs mere om kvote 1

Læs mere om kvote 2

Opfylder du ikke adgangskravene?

Find ud af, hvad du gør, hvis du ikke opfylder adgangskravene og reglerne for supplering.

Læs mere om eksamener, adgangskrav og supplering

Har du brug for særlig støtte til din uddannelse?

Overvejer du at søge ind på Københavns Universitet, og har du en diagnose, funtionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent?

Læs mere om særlig støtte

Har du studeret før?

Der er et par ting, du skal være opmærksom på, hvis du har studeret på en videregående uddannelse før.

Læs mere om, hvordan du ansøger som tidligere studerende

Optagelsestal østeuropastudier 2024
Adgangskvotient	Alle optaget
Standby-kvotient	Alle optaget
Optagne	25
Fordeling i kvote 1 og kvote 2	90% / 10%
Ansøgninger (heraf i kvote 2)	73 (34)
Aldersgennemsnit	27,9
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k)	52% / 48%

Undervisning og opbygning

Universitetsuddannelser er opbygget af fagelementer og måles i såkaldte ECTS-point. Et års studier svarer til 60 ECTS-point. Bacheloruddannelsen i østeuropastudier består af både obligatoriske fag og tilvalg, som er kurser, du vælger. Hvert fagelement tæller et bestemt antal ECTS-point. Bacheloruddannelsen i østeuropastudier varer sammenlagt 3½ år fordelt på 7 semestre.

1. år

1. semester	2. semester
Propædeutik A (15 ECTS)	Propædeutik B (15 ECTS)
Østeuropas historie og kultur (15 ECTS)	Ruslands/Polens/Balkans historie og kulturhistorie (15 ECTS)

2. år

3. semester	4. semester
Oversættelse til dansk (7,5 ECTS)	Mundtlig kommunikation (7,5 ECTS)
Tekstforståelse (7,5 ECTS)	Skriftlig kommunikation (7,5 ECTS)
Østeuropas aktuelle forhold (15 ECTS)	Videnskabsteori (15 ECTS)

3. år

5. semester (foregår i udlandet)	6. semester
Mundtlig kommunikation og tekstanalyse (15 ECTS)	Tilvalg (15 ECTS)
Valgfrit emne (15 ECTS)	Tilvalg (15 ECTS)

4. år

7. semester
Tilvalg (15 ECTS)
Bachelorprojekt (15 ECTS)

Undervisningen på østeuropastudier

Der er minimum 12 timers undervisning om ugen, og den foregår normalt på mindre hold og veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, studenteroplæg og diskussioner. Undervisningen er forskningsbaseret. Læs mere om forskningen på faget.

På første studieår skal du have propædeutik, som er et intensivt, forberedende sprogindlæringsforløb. Du får grundlæggende forståelse for sprogets opbygning og bliver i stand til at læse lettere tekster, oversætte og føre en enkel samtale på dit valgte sprog. De propædeutiske kurser foregår på adskilte hold i hhv. russisk, polsk eller bosnisk/kroatisk/montenegrinsk/serbisk. Omkring halvdelen af bacheloruddannelsen fokuserer på at lære dit valgte sprog, mens den anden halvdel handler om at få viden om Østeuropas historie, kultur, litteratur og samfund. Se en beskrivelse af de enkelte fagelementer.

I nogle af kultur- og samfundsfagene undervises hele årgangen sammen, i andre er de helt eller delvis opdelt efter specialisering. Der vil både være forelæsninger og klasseundervisning, hvor de studerende deltager aktivt i diskussionerne og bidrager med oplæg i løbet af semestret. Jo længere du kommer i uddannelsen, jo mere vil du have mulighed for selv at vælge emner, der ligger inden for din sproglige og regionale specialisering i forbindelse med oplæg, opgaver og lignende.

Forberedelse og studieformer

Bacheloruddannelsen i østeuropastudier er en fuldtidsuddannelse. Det er altså forventet, at du bruger 37 timer om ugen på dit studie.

Størstedelen af arbejdet på uddannelsen består i at lære dit valgte sprogs grammatik og ordforråd, at læse skøn- og faglitteratur, reflektere over det læste, finde kilder og indsamle materiale. Når du har ca. 12 timers undervisning om ugen, foregår det meste af din dagligdag (25 timer om ugen) med at forberede dig på undervisningen. Du kan arbejde alene derhjemme, på biblioteker og arkiver, eller du kan mødes med din læsegruppe. Læsegrupper sammensættes af fagets tutorer. Læs mere om studiestart.

Litteratur og undervisningssprog

Dit valgte sprog fylder meget både i undervisningen og i undervisningsmaterialet. Du vil også blive undervist på dansk og læse tekster på dansk, engelsk og det valgte sprog.

Film om Østeuropastudier

Her kan du møde Mila, Anna og Anja, der har specialiseret sig i balkanstudier, polsk og russisk. De fortæller om hverdagen på studiet og hvad der er det bedste – og det sværeste – ved deres studie.

Balkanstudier

Polsk

Russisk

Udlandsophold

På Østeuropastudier foregår 5. semester af bacheloruddannelsen i udlandet, og hele årgangen er afsted samtidig. Vi har en række udvekslingsaftaler med universiteter i relevante sprogområder, som de fleste studerende benytter sig af.

Ud over udlandsopholdet på 5. semester er det desuden muligt at planlægge udlandsophold på både 6. semester og på kandidatniveau, ligesom man gennem hele sit studieforløb kan tage på sommerskole.

Læs mere om studieordningen

Uddannelsestjek

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i østeuropastudier. Du kommer igennem 12 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

Når du læser østeuropastudier, får du særlige kompetencer, der knytter sig til det sprog og område, du vælger at specialisere dig i. Du studerer et slavisk sprog og følger sideløbende kurser, der vedrører regionens og dit valgte lands/områdes historie, kultur og samfundsforhold.

Du vælger mellem:

Russisk
Polsk
Bosnisk/kroatisk/montenegrinsk/serbisk (balkanstudier)

Dine sproglige kompetencer og viden om landenes samfundsforhold og kultur i området giver dig jobmuligheder bl.a. hos virksomheder, der arbejder i eller samarbejder med regionen, inden for undervisning, oversættelse og udenrigs- og sikkerhedspolitik. Du kan også arbejde med kommunikation, kulturformidling, journalistik eller fx sproglig rådgivning.

FAQ Karrieremuligheder

Du lærer at kommunikere på dit valgte sprog mundtligt og skriftligt og bliver i stand til at arbejde kritisk og analytisk med tekster på originalsproget, fx litteratur, avistekster og andre medieprodukter. Sproget baner vej for indsigt i landets samfundsmæssige, politiske og kulturelle forhold. Samtidig bliver du specialist i de særlige relationer mellem Danmark og Rusland, Polen eller Balkanlandene.

Du lærer at forstå den større sammenhæng mellem tekster og aktuelle begivenheder og processer, og du bliver trænet i at formidle din viden om østeuropæiske forhold til forskellige målgrupper, som fx virksomheder, medier og beslutningstagere.

En vigtig del af uddannelsen er et halvt års obligatorisk studieophold i dit studerede område på uddannelsens tredje år.

Du lærer at læse, tale og skrive russisk, polsk eller bosnisk/kroatisk/montenegrinsk/serbisk og at oversætte tekster på originalsproget til dansk. Du kan desuden analysere og beskrive sprogets grammatik.
Du tilegner dig viden om Østeuropas og dit valgte lands/områdes aktuelle samfundsmæssige, politiske og kulturelle forhold i historisk perspektiv, herunder indsigt i litteratur og medier.
Du bliver trænet i at sætte begivenheder ind i en historisk kontekst, at sammenligne forskellige kulturer og formidle din viden til forskellige målgrupper. Eksempelvis lærer du at sætte sprog, kultur og samfundsforhold i relation til Danmark og at formidle forskelle og ligheder.
Du får evnen til at opstille og løse problemstillinger og til at forstå begivenheder i deres rette historiske kontekst.
Du lærer at tilgå dine opgaver analytisk og metodisk, at tilrettelægge en opgave og formidle dine resultater og viden til forskellige målgrupper.

De fleste studerende vælger at læse videre på en kandidatuddannelse. Som bachelor i østeuropastudier, har du retskrav på at kunne fortsætte på:

Kandidatuddannelsen i østeuropastudier

Nogle uddannelser kræver særlige forudsætninger og tilvalg, mens andre har et begrænset antal pladser, men du kan vælge at undersøge om følgende uddannelser kunne være interessante for dig:

Se hvilke kandidater på KU, denne uddannelse er forhåndsgodkendt til at give adgang

De fleste bachelorer vælger at læse videre på en kandidatuddannelse.

De seneste års udvikling i Østeuropa har betydet, at interessen for regionen både politisk, økonomisk, kulturelt og mediemæssigt er vokset. Særligt relevante arbejdsområder er udenrigs-, sikkerheds- og energipolitik.

Forretnings- og turistlivet er blomstret op i adskillige lande i Østeuropa, og derfor vil viden om landenes samfundsforhold og kultur og dit kendskab til et af regionens sprog være værdifulde kvalifikationer i forhold til firmaer som eksporterer til området.

Kandidater der har specialiseret sig i østeuropastudier med fokus på Rusland, Polen eller Balkan arbejder bredt inden for undervisning, oversættelse, internationale organisationer, det private erhvervsliv, konsulentvirksomhed, kulturformidling, journalistik, sproglig rådgivning og interkulturelle relationer.
Læs mere om, hvad uddannede kandidater laver i dag.

Eksempler på hvor uddannede kandidater med specialisering i russisk, polsk eller balkanstudier har fundet arbejde:

Udenrigstjenesten
Efterretningstjenesterne
Ambassader
Private og offentlige sprogskoler
Dansk Kulturinstituts udenlandske afdelinger
Forlagsbranchen (redaktion og oversættelse)
Europæiske oplysningsforbund
Udlændingeservice
Institut for Menneskerettigheder
DIS Study Abroad in Scandinavia
Rejsebranchen
Uddannelsesinstitutioner (forskning, uddannelse, administration, HR, jura, dansk lektor i udlandet)
Eksportvirksomheder (tolkning, oversættelse, rådgivning)
NGO’er
Tolke- og oversættelsebureauer

Forskningen i russisk har tyngde i det moderne Rusland og omfatter primært samfundsforhold, russisk idéhistorie, kultur og litteratur. Eksempler på emner er eurasianisme, dystopier, sociale medier og litterær postrealisme. Litteraturforskningen omfatter også de russiske klassikere.

Forskningen på Balkanstudier fokuserer på de tidligere jugoslaviske områder i en regional kontekst. Emnerne strækker sig fra kultur og sprog til historiske og samfundsmæssige spørgsmål som kollektiv erindring, historiebrug, populærkultur og identitetspolitik

Forskningen i polsk fokuserer primært på det moderne Polen og omfatter kulturhistorie, moderne litteratur, politik og samfund. Fagets ansatte har bl.a. medvirket i projekter om forandringer i det kulturelle landskab i de nye EU-lande, religionens rolle i Østeuropa, samt skildringen af Holocaust i moderne populærkultur. For nærværende fokuserer forskningen på kulturelle konflikter/kontroverser og politisk populisme i nutidens Polen.

Studieliv

Uddannelsen hører hjemme på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, også kaldet ToRS, på Det Humanistiske Fakultet. På ToRS er der samlet en del studier, der har et relativt lavt antal studerende, hvilket kan være en fordel, fordi der opstår en god tværfaglig ånd, og udbyttet af diskussioner og samtaler med studerende fra andre studier er meget frugtbart.

På instituttet er der en lang tradition for et hyggeligt og socialt studiemiljø, hvor studerende mødes på tværs for at dele erfaringer og viden, ligesom studerende har en nær dialog med undervisere og forskere.

Som studerende kommer du tæt på forskellige faglige miljøer og får adgang til faciliteter, hvor du har undervisning. De fleste studier har omfattende biblioteker, som du skal bruge i dine studier, og derudover vil du kunne indgå i de forskellige sociale traditioner, der er på fagene. Mange studerende ser det som en fordel, at uddannelsen giver adgang til disse mange steder og oplevelser, så du i løbet af studiet får fornemmelsen af multikultur i videst mulige udstrækning.

Fagrådet

Fagrådet består af studerende, som arbejder frivilligt for at varetage de studerendes sociale, uddannelsesmæssige og politiske interesser over for studieledelsen på instituttet. I fagrådet drøftes fx studiemiljøet, hvordan undervisningen skal tilrettelægges og forbedringer af den gældende studieordning. Fagrådet arbejder desuden sammen med festudvalget og laver ind imellem arrangementer, såsom filmklub, bogklub, bogauktioner og debatarrangementer.

Alle studerende er automatisk med i deres fagråd og kan møde op til de annoncerede møder, dele bekymringer og glæder og få indflydelse på, hvordan uddannelserne bliver formet.

Studentercaféen og OrientEspresso

OrientEspresso er studentercafé for Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier og der afholdes filmaftener, debatter og lign. i løbet af semesteret. Om fredagen skifter stedet navn til BARstionen og her afholdes fredagsbarer og fester i løbet af semesteret. Alle studerende kan give en hånd med i såvel OrinetEspresso som i BARstionen. Orienteespresso er åben i hverdagene, så du kan hente dig en billig kop kaffe, spille et spil eller hygge med din læsegruppe. Læs mere på caféens og barens facebooksider.

Studielivet på KU

Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet? Læs om hvad der sker på universitetet, når du ikke har undervisning, find ud af hvor du kan bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter osv.Læs om studielivet på KU

Den første tid på uddannelsen

Hvornår skal jeg starte, og hvordan kommer jeg godt i gang med studiet?

Hvis du bliver optaget på uddannelsen, vil du have god tid til at forberede dig på studiestarten. Når du takker ja til studiepladsen, får du besked om alt det, du skal vide om den første tid på din nye uddannelse.

Introugen i uge 35

Det er vigtigt at få en god studiestart, så man føler sig sikker og tilpas, når uddannelsen rigtigt går i gang. I uge 35 vil du derfor blive inviteret til en introuge på din uddannelse. Her møder du dine nye medstuderende og kommer godt i gang på studiet både fagligt og socialt.

I introugen vil ældre studerende, også kaldet tutorer, stå for et program sammen med studievejledningen, der klæder dig på til dit studie. I introugen vil der både være fokus på det faglige og det tekniske, men også på det sociale, så du lærer dine medstuderende at kende. Det er ikke obligatorisk at deltage i introugen, men det er en rigtig god idé, da det er med til at give en god start og et godt tilhørsforhold på uddannelsen.

Det er universitetets politik, at alkohol skal holdes helt uden for det sociale og faglige program for nye studerende i dagstimerne.

Se Søndre Campus

Undervisningen foregår på Det Humanistiske Fakultet, som ligger på Islands Brygge på Amager. Fakultetet har omkring 8.500 studerende på over 70 bachelor- og kandidatuddannelser og et stort antal tilvalgsprogrammer og kurser inden for efter- og videreuddannelse. Få en rundvisning her:

Læs mere og se film om Søndre Campus

Mød de studerende

Jeg plejer at fortælle folk, at man kan blive korrespondent ligesom Matilde Kimer. Man kan også arbejde i udenrigsministeriet eller sidde med tolkeopgaver, hjælpe- eller udviklingsarbejde. Hjælpearbejdet trækker nok mest i mig.