Bachelor i kemi

Om uddannelsen

Kemi er forståelsen af kemiske processer. Med deres viden bidrager kemikere til udviklingen af materialer, lægemidler og teknologier, der påvirker vores dagligdag.

Hvorfor læse kemi?

Synes du, at kemi er spændende, kan du tage din interesse et skridt videre og læse kemi på KU. Her får du en dyb forståelse af kemien og dens muligheder, og du får masser af erfaring med at arbejde i laboratorier. Som kemiker er du med til at udvikle helt nye og mere bæredygtige brændstoffer, kunststoffer, medicin og materialer. Eller du forbedrer de eksisterende og analyserer, hvordan de opfører sig, hvis de slipper ud i naturen.

Hvad kan jeg blive med kemi?

Vi har brug for nye lægemidler, energikilder og materialer samt ekspertise til at analysere, hvordan kemiske stoffer påvirker miljø og mennesker. Du får kompetencer både til at modellere og designe relevante forsøgsopstillinger, og til i praksis at udføre dem i laboratoriet. Færdigheder, der efterlyses både i industrien og i rådgivningssektoren.

Adgangskrav og optagelse

For at søge ind på kemi skal du opfylde de generelle  adgangskrav:

  • En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit
    eller
  • En adgangsgivende eksamen med en bestået KU kvote 2-prøve

Desuden skal du have bestået disse fag, når du søger i kvote 1 og kvote 2:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A med et gennemsnit på mindst 7,0

Samt en af følgende muligheder:

  • Fysik B og Kemi B
  • Fysik B og Bioteknologi A
  • Geovidenskab A og Kemi B

Ansøgningsfrister

Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:

  • kvote 1: 5. juli kl. 12
  • kvote 2: 15. marts kl. 12

Ansøgere med yderligere dokumentation:

  • kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12

Læs mere om kvote 1

Læs mere om kvote 2

Opfylder du ikke adgangskravene? 

Find ud af, hvad du gør, hvis du ikke opfylder adgangskravene og reglerne for supplering.

Læs mere om eksamener, adgangskrav og supplering

Har du brug for særlig støtte til din uddannelse?

Overvejer du at søge ind på Københavns Universitet, og har du en diagnose, funtionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent? 

Læs mere om særlig støtte

Har du studeret før?

Der er et par ting, du skal være opmærksom på, hvis du har studeret på en videregående uddannelse før.

Læs mere om, hvordan du ansøger som tidligere studerende

Optagelsestal kemi 2024
Adgangskvotient Alle optaget
Standby-kvotient Alle optaget, ledige pladser
Optagne 43
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 80% / 20%
Ansøgninger (heraf i kvote 2) 174 (57)
Aldersgennemsnit 22,1
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) 51% / 49%

Undervisning og opbygning

På bacheloruddannelsen i kemi er der i gennemsnit tyve timers undervisning om ugen. Typisk fordelt på to halve dage, og to hele. Forvent lige så mange timers forberedelse. Undervisningen foregår:

  • I laboratoriet: Allerede fra starten af studiet skal du planlægge og udføre eksperimentelt arbejde. Danne kemiske forbindelser, analysere dem med Instituttets avancerede måleapparater og forudsige deres egenskaber med teoretiske og computerbaserede metoder.
  • I klasseværelset: For at få teorien ind under huden gennemgår du stoffet og regner teoretiske opgaver sammen med 15-30 andre studerende og en underviser.
  • I auditoriet: Hvor én underviser gennemgår nyt stof for 50-200 studerende.
  • I læsegrupper: Her hjælper studerende hinanden med at gennemgå og forstå stoffet.

Opbygning

Studieåret er opdelt i fire blokke af hver ni uger. Før hver blok er der en vejledningsuge. I en blok følger du enten et enkelt eller to sideløbende undervisningsforløb.

De første to år på studiet består af obligatoriske kurser. Her bliver du præsenteret for en række grunddiscipliner, fx organisk kemi, uorganisk kemi, spektroskopi, fysisk og teoretisk kemi og matematik for kemikere. Du får en grundig indføring i både teoretisk og praktisk kemi, i at udvikle nye stoffer i laboratoriet og beregne deres egenskaber med de nyeste computerbaserede teoretiske metoder.

På tredje år skal du vælge mellem den generelle profil i kemi og en gymnasierettet specialisering, som giver dig kompetencer til at undervise i faget.

Få svar på ofte stillede spørgsmål om hverdagen på studiet her 

Specialiseringer på kemi

Kemisk indsigt er bærende for næsten al innovation, men også for basal indsigt i naturen. Fra mikroorganismer, over dyr og mennesker, til hele universet. Faget har grænseflader til fysik, biologi, datalogi og matematik, og du kan som kemiker fordybe dig i eksperimentelt arbejde, eller vie dit liv til analyser og databearbejdning.

Derfor tillader den generelle profil i kemi dig at skræddersy din kemiuddannelse, så den passer præcist til dine interesser. Du har en del valgfrie kurser, som du bl.a. kan bruge på at tage til udlandet eller lave et virksomhedsprojekt.

Arbejdspladserne findes overalt i industri, myndigheder, rådgivende virksomheder og undervisning afhængigt af, hvad du har specialiseret dig i.

Specialiseringen giver dig kompetencer til at:

  • arbejde analytisk, innovativt og kreativt med kemien.
  • styre kemisk forskning.
  • planlægge og udføre eksperimenter i laboratoriet.
  • have en bred forståelse for de nyeste statistiske, teoretiske og computerbaserede metoder i kemien.
  • løse konkrete samfundsproblemer med kemiens metoder.
  • bruge matematik på kemiske problemstillinger.

Den generelle profil i kemi ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

Blok 3Blok 4
Kvantekemi og teoretisk spektroskopiOrganisk kemisk syntese
Inorganic Chemical SynthesisValgfrit kursus

3. år

Blok 1Blok 2
Valgfrit kursusValgfrit kursus
Valgfrit kursusValgfrit kursus
Blok 3Blok 4
Bachelorprojekt
Valgfrit kursusVidenskabsteori og etik for de kemiske fag

En blok hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

På specialiseringen kombinerer du din kemiuddannelse med et sidefag, fx en af de andre naturvidenskabelige fagretninger som fysik, matematik, biologi eller datalogi. Derudover får du indsigt i al den fundamentale kemi.

Som gymnasielærer arbejder du kreativt, frit og udviklende med kemi. Og så bliver du verdens vigtigste person for gymnasieelever, der skal inspireres til at træffe det rigtige studievalg.

Men med den gymnasierettede specialisering i kemi låser du dig dog ikke fast på en karriere i gymnasieskolen. Tværtimod udvider du dine muligheder, fordi du får kompetencer også i et andet fag. Det giver dig en tværfaglighed, som bliver efterspurgt i industrien, hos myndigheder, rådgivende virksomheder osv.

Specialiseringen giver dig kompetencer til at:

  • arbejde analytisk, innovativt og kreativt med kemien og med dit sidefag
     
  • styre kemisk forskning
  • planlægge og udføre eksperimenter i laboratoriet
  • bruge matematik på kemiske problemstillinger
  • have en bred forståelse for de nyeste statistiske, teoretiske og computerbaserede metoder i kemien og i dit sidefag
  • være ansvarlig for laboratoriesikkerhed og forsvarlig håndtering af kemikalier.
  • løse konkrete samfundsproblemer med kemiens metoder og metoderne af dit sidefag

Den gymnasierettede specialisering i kemi ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

3. år

Blok 1Blok 2
SidefagSidefag
SidefagSidefag
Blok 3Blok 4
Bachelorprojekt
SidefagSidefag

En blok hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Udlandsophold eller virksomhedsprojekt

Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, møde nye mennesker, få en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du tænke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsmæssig sammenhæng, mens du opbygger forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? Så er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik måske noget for dig.

Studieordninger

Studieordningen for kemi

Kemi på Københavns Universitet

Uddannelsestjek

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i kemi. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

Kemikere er de eneste, der kan skabe helt nye stoffer. For de bygger verden op atom for atom.

Den kemiske industri beskæftiger sig med at omdanne råmaterialer som olie, naturgas, vand, luft, mineraler og metaller til over 70.000 produkter. Blandt andet energikilder, medicinalvarer, farvestoffer, plastik, kunstgødning, tekstiler, papir, metaller, og petroleumsprodukter.

Med kemiens metoder kan du skabe billigere, sundere eller bare bedre materialer og stoffer.

Som bachelor i kemi kan du bruge dine faglige og analytiske kompetencer og de teoretiske og eksperimentelle metoder, du har lært på uddannelsen, til at løse problemstillinger inden for alle grene af kemi. 

Du opnår fx en dyb forståelse af, hvordan kemiske stoffer opfører sig, og hvordan de kan fremstilles eller omdannes. Du kan derfor udvælge og anvende de rigtige metoder til at løse kemiske problemer i samarbejde med andre faggrupper.

Derudover har du lært at arbejde sikkert og miljømæssigt forsvarligt i et laboratorie og bruge laboratorieudstyr til kemiske formål.

Læs mere om uddannelsens indhold under undervisning og opbygning 

Med en bacheloruddannelse i kemi kan du fortsætte direkte på den 2-årige kandidatuddannelse i kemi. På Københavns Universitets kemiuddannelse kan du specialisere dig i uorganisk kemi, organisk syntese, fysisk kemi eller analytisk kemi. Der er også mulighed for at vælge en kandidatuddannelse i en lidt anden retning.

Du kan læse videre på disse kandidatuddannelser på Københavns Universitet. Uddannelserne er engelsksprogede:

Se de kandidatuddannelser på KU, denne uddannelse giver adgang til

Færdiguddannede kandidater i kemi får især job inden for udvikling, forskning, ledelse og formidling. Den private sektor aftager cirka 40 procent af de færdiguddannede kemikere. Omkring 20 procent får beskæftigelse inden for forskning og undervisning på universiteter og andre højere læreanstalter.

Du kan også undervise i kemi på gymnasiet eller andre ungdomsuddannelser. Andre finder job inden for rådgivning, analyse og lignende i den offentlige sektor. Endelig rejser nogle til udlandet for at forske eller arbejde.

Eksempler på jobs for kemikere

Den kemiske industri: Halvdelen af verdens befolkning er afhængige af kunstgødning for at kunne brødføde sig selv. Ny EU-lovgivning stiller krav om mindre skadelige opløsningsmidler og tilsætningsstoffer. Fremtiden stiller krav til stærkere og lettere plast- og polymermaterialer. Alt sammen materialer, der kræver kemikere, både i udviklings- og produktionsfasen.

Miljøsektoren: Kemikere udvikler grøn og bæredygtig produktion, opfinder nye solceller, enzymer og katalysatorer, og rådgiver om klimaspørgsmål, ozonhuller og CO2 samt ophobning og nedbrydning af miljøfremmede stoffer.

Den farmaceutiske industri: Kemikere udvikler lægemidler, vitaminer, hudplejeprodukter og meget andet.

Transport, energi og affaldssektoren: Kemikere kan optimere genbrug og forbrænding.

Undervisning: Kombiner forskning og undervisning på universitetet eller hjælp kommende generationer af gymnasieelever til at forstå kemiens betydning.

Ministerier og kommuner: Når der skal lovgives om forurening af jord, vand og luft, kan kemikere bidrage med viden om, hvordan stofferne nedbrydes.

Fødevare og ingrediens-sektoren: Kemikere kan udvikle nye, sikrere stoffer til konservering, og metoder til at kontrollere og analysere fødevarer. 

Ja! Vil du være forsker, er det oplagt, at du læser videre på kandidatuddannelsen i kemi eller kandidatuddannelsen i medicinalkemi. Det er nemlig det første trin på stigen mod en forskningskarriere.

Efter endt kandidatuddannelse kan du fortsætte med en ph.d., som er en egentlig forskeruddannelse.

Film om jobmulighederne som kemiker.

Studieliv

Du læser kemi på Københavns Universitet på Nørre Campus. Om sommeren kan du sidde udenfor i universitetsparken, hvor der er masser af grønne områder. I din hverdag laver du spændende forsøg i laboratoriet, går til forelæsninger eller får hjælp til regneopgaver af de ældre studerende, der går forbi i Vandrehallen.

Stærkt sammenhold

Bacheloruddannelsen har små årgange med omkring 40-60 studerende og en kønsfordeling på cirka 50/50. Fordi studiet er relativt lille, kommer du hurtigt til at kende både din egen og de ældre årgange. På universitetet er du ansvarlig for din egen læring, så det er en god idé at gå sammen med dine studiekammerater i en studiegruppe. Det er der gode muligheder for, og det bliver anbefalet gennem det første halve år på studiet.

Klubber og foreninger

Lige meget om du er til strik eller vandretur, brætspil eller sang og dans, er der nok en klub for dig på kemi. Studiet handler om meget mere end det, der sker i auditoriet, og der er rig mulighed for at dele sine interesser med sine medstuderende. Der er ofte en fed begivenhed, man kan komme til, og hvis du har en god idé, kan du altid starte din egen kemi-klub!

Har du brug for at træne kroppen udover hjernen, ligger studiet tæt på KU studenteridræt, hvor du for en billig penge kan gå til alt mulig slags sport.

Fester, fredagsbar og frokoststuen

Traditionen tro holdes der altid fire store fester om året på kemi – herunder bl.a. en julefrokost og en gallafest. Når der ikke er planlagt fest for hele studiet, kan du på en almindelig fredag ofte gå ned på fredagsbaren ‘Cafeén?’ og finde det berygtede ‘kemiker-bord’. Her møder du en god blanding af alt fra dine studiegruppe-kammerater til din regnelærer. Cafeén har åbent alle hverdage, så det er nemt at snuppe en billig kop kaffe i pausen. Ellers kan du tage din pause i ‘frokoststuen’, hvor alle årgange mødes – også med professorerne.

Nørre Campus

Uddannelsen hører hjemme på Nørre Campus, som ligger ved Mærsk Tårnet, Københavns største og mest populære park, Fælledparken, og Panum på Blegdamsvej. Her finder du både naturvidenskabelige uddannelser og sundhedsvidenskabelige uddannelser. 

Læs mere og se en film om Nørre Campus

Læs interviews med studerende fra kemi

“Mit bedste råd er at huske, at man kan gøre studiet til sit helt eget. Man administrer meget af sin egen tid, og der findes masser af foreninger og fællesskaber.”

“Det sociale liv er omfattende. Stemningen er, at man hænger ud på tværs af årgangene, fra 1.-års helt op til ph.d-studerende.”

“Jeg vil først og fremmest bruge min uddannelse til at lære at tilegne mig viden. Det er nok lidt af en kliché, men jeg vil gerne gøre en forskel.”

Studieliv på kemi

Leonora fortæller om livet som studerende og det sociale fællesskab på bacheloruddannelsen i kemi.

En studiestart for alle

Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her står et hold af tutorer, der allerede går på din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en række sociale og lærerige aktiviteter for alle, så du får en tryg og god start på din nye uddannelse.

Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.

Til Åbent Hus kunne du møde Frederik og Sigrid, som læser kemi. I videoen fortæller de om uddannelsen.

Mød de studerende

Jeg kan bare godt lide, at det er verden omkring os. Jeg elsker molekyler. Jeg elsker det periodiske system. Jeg elsker reaktioner. Jeg elsker det der med, at man kan skrive på et stykke papir: hvis du hælder to ting sammen, hvad sker der? Og så faktisk gøre det i virkeligheden også havde du ret. Det synes jeg er så sejt!
Kenza, studerende på kemi, fra KU Studieliv podcasten

Besøg os

Du har flere muligheder for at besøge os på kemiuddannelsen. Her kan du få en forsmag på uddannelsen og studiemiljøet.

Kontakt vejledningen

SCIENCE Studenterservice

Har du spørgsmål til uddannelsens faglige indhold, adgangskrav,optagelse, studiemiljø eller karrieremuligheder, er du altid velkommen til at kontakte en studie- og karrierevejleder i SCIENCE Studenterservice.

Kontakt SCIENCE Studenterservice

KU bacheloroptagelse

Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere.

Har du spørgsmål til:

  • optagelse i kvote 1 eller kvote 2
  • ansøgningsprocedurer
  • adgangskrav
  • studievalg eller studietvivl
  • særlig støtte (SPS)
Kontakt KU bacheloroptagelse

Her ligger uddannelsen

  • Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Nørre Campus, Universitetsparken 5, 2100 København Ø.

Spørgsmål og svar om studiet

Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.

Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.

Spørgsmål og svar om studiet accorions

Studieåret er delt op i blokke:

  • Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
  • Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni

Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).

Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.

Det sker i undervisningsugerne

I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende. 

Det sker i eksamensugen

I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at

  • forberede dig til eksamen
  • deltage i eksamen.

Det sker i mellemugen

Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.

Du kan bruge ugen på at

  • gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået
  • forberede dig til dine næste kurser
  • deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
  • holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.

Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nyt skema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.

Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.

Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.

På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.

Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.

Sådan er skemagrupperne fordelt

Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.

Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:

  • Mandag kl. 8.00-12.00
  • Tirsdag kl. 13.00-18.00
  • Fredag kl. 8.00-13.00

Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.

Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Undervisningen veksler mellem

  • forelæsninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende.
  • øvelsestimer, hvor du løser opgaver i grupper eller individuelt.
  • laboratorieundervisning med praktiske forsøg.

Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Det er dit ansvar at deltage i undervisningen

På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.

På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen, ligesom det er obligatorisk at deltage i laboratorieundervisningen.

Du vil typisk have ca. 20 timers undervisning om ugen.

Du har enten to mindre kurser samtidig eller ét stort kursus per blok (et studieår består af fire blokke).

Kurserne er bygget forskelligt op, så din undervisningsuge kan både bestå af hele og halveundervisningsdage. Du kan også opleve at have en helt undervisningsfri dag.

I videoen herunder kan du høre tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fortælle om

  • hvor meget undervisning de har
  • hvordan de oplever, at det skifter fra blok til blok.

Du skal regne med ca. 26 timers forberedelse om ugen inklusive eksamensforberedelse.

Du planlægger selv din forberedelse

Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet.

Om du kommer til at bruge 26 timer på forberedelse hver uge er svært at vide på forhånd. Måske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest spændende eller har let ved. Måske har du brug for mere tid til kurser, du synes er svære. 

Når eksamen nærmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer.

Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.

Din forberedelse kan fx bestå i, at du

  • læser undervisningsbøger
  • ser videoer anbefalet af underviserne
  • renskriver noter fra undervisningen
  • regner øvelser alene eller i grupper
  • skriver rapporter alene eller i grupper
  • løser tidligere eksamenssæt

Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig

Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.

Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.

På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.

Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.

Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Vær med i en studiegruppe

Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.

I din studiegruppe kan du

  • forberede dig til undervisningen
  • vende din tvivl om det faglige stof
  • samarbejde omkring opgaver på studiet.

Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.

Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra lærebøger.

Noget læsestof vil være

  • svært, fordi det er helt nyt for dig
  • lettere, fordi det bygger videre på det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Du vænner dig til det engelske

Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at møde tekster mest på engelsk og nogle på dansk. Det kan også være, at undervisningen på enkelte af dine kurser er på engelsk.

Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.

Lignende uddannelser