Om uddannelsen
Hvorfor læse medicinalkemi?
Du skal læse medicinalkemi, hvis du interesseret i kemi, og i hvordan faget kan bruges til at gøre en forskel for mennesker. Du lærer, hvordan lægemiddelstoffer virker, opdages, designes, syntetiseres og udvikles. Som færdiguddannet har du kompetencer, der er målrettet job i den hurtigt voksende lægemiddelindustri, styrelser og patentbureauer, samt brancher der grænser op til.Hvad kan jeg blive med medicinalkemi?
En uddannelse i medicinalkemi giver dig et væld af jobmuligheder inden for forskning, kvalitetskontrol og udvikling. Uddannelsen er skabt med input fra medicinalkemikere i de største danske medicinalvirksomheder og ruster dig til jobs i den farmaceutiske og bioteknologiske industri.Adgangskrav og optagelse
For at søge ind på medicinalkemi skal du opfylde de generelle adgangskrav:
- En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit
eller - En adgangsgivende eksamen med en bestået KU kvote 2-prøve
Desuden skal du have bestået disse fag, når du søger i kvote 1 og kvote 2:
- Dansk A
- Engelsk B
- Matematik A med et gennemsnit på mindst 7,0
Samt en af følgende muligheder:
- Fysik B og Kemi B
- Fysik B og Bioteknologi A
- Geovidenskab A og Kemi B
Ansøgningsfrister
Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:
- kvote 1: 5. juli kl. 12
- kvote 2: 15. marts kl. 12
Ansøgere med yderligere dokumentation:
- kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12
Opfylder du ikke adgangskravene?
Find ud af, hvad du gør, hvis du ikke opfylder adgangskravene og reglerne for supplering.
Læs mere om eksamener, adgangskrav og supplering
Har du brug for særlig støtte til din uddannelse?
Overvejer du at søge ind på Københavns Universitet, og har du en diagnose, funtionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent?
Har du studeret før?
Der er et par ting, du skal være opmærksom på, hvis du har studeret på en videregående uddannelse før.
Optagelsestal medicinalkemi 2024 | |
---|---|
Adgangskvotient | 7,0 |
Standby-kvotient | Alle optaget, ledige pladser |
Optagne | 53 |
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 | 80% / 20% |
Ansøgninger (heraf i kvote 2) | 286 (123) |
Aldersgennemsnit | 21,7 |
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) | 40% / 60% |
Undervisning og opbygning
På bacheloruddannelsen i medicinalkemi er der i gennemsnit tyve timers undervisning om ugen – typisk fordelt på to halve og to hele dage. Derudover skal du forvente at bruge lige så mange timer på forberedelse. Undervisningen foregår:
- I laboratoriet – allerede fra begyndelsen af studiet skal du planlægge og udføre eksperimentelt arbejde. Det vil sige, at du kommer til at arbejde med at danne (medicinal)kemiske forbindelser, analysere dem med avancerede måleapparater og forudsige deres egenskaber med teoretiske og computerbaserede metoder.
- I klasseværelset – for at få teorien ind under huden gennemgår du stoffet og regner teoretiske opgaver sammen med 15-30 andre studerende og en underviser.
- I auditoriet – hvor en forelæser gennemgår nyt stof for 100-250 studerende.
- I studiegrupper – her hjælper du og dine medstuderende hinanden med at gennemgå og forstå stoffet.
Opbygning
Studieåret er opdelt i fire blokke på hver ni uger. I hver blok følger du to sideløbende kurser.
Allerede i blok 1 på første år skal du i laboratoriet og lave syntese, og gennem hele studiet er der afvekslende undervisning fordelt på teori til forelæsninger, øvelser i klasseundervisning og syntese og analyse i laboratoriet. I medicinalkemi er laboratoriet helt centralt, og der bliver lagt meget vægt på sikkerhed og praktisk træning, der ruster dig til at arbejde i fx medicinalindustrien.
Studiegrupperne foregår uden indblanding fra underviserne og hjælper dig til at få en dybere forståelse af det du lærer på studiet. Det giver dig også træning i at arbejde i teams – det er en vigtig disciplin i arbejdet som medicinalkemiker, hvor man typisk er mange der arbejder på det samme projekt.
Valgfrihed
På tredje år af uddannelsen har du fire helt valgfrie kurser. Dem kan du bruge på at specialisere dig inden for et særligt område af medicinalkemien, eller du kan tage kurser i et andet fagområde. Du kan også vælge at bruge noget af valgfriheden på et udlandsophold eller på at lave et virksomhedsprojekt.
Få svar på ofte stillede spørgsmål om hverdagen på studiet her
Uddannelsen i medicinalkemi ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:
3. år
Blok 1 | Blok 2 | Blok 3 | Blok 4 |
---|---|---|---|
Valgfrit kursus | Valgfrit kursus | Molecular Pharmacology | Videnskabsteori og etik for de kemiske fag |
Valgfrit kursus | Valgfrit kursus | Bachelorprojekt |
Udlandsophold eller virksomhedsprojekt
Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, møde nye mennesker, få en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du tænke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsmæssig sammenhæng, mens du opbygger forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? Så er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik måske noget for dig.
Studieordninger
Medicinalkemi - molekyler mod sygdom
Bliv klogere på bacheloruddannelsen i medicinalkemi på Københavns Universitet. De studerende og studielederen fortæller om uddannelsen og studielivet. Du møder desuden to færdiguddannede kandidater i job.
Uddannelsestjek
Er uddannelsen noget for mig?
Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i medicinalkemi. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Karrieremuligheder
Bacheloruddannelsen i medicinalkemi er dit første skridt på vejen til at blive medicinalkemiker. Med den i bagagen har du flere muligheder for at læse videre på en kandidatuddannelse og evt. forfølge en karriere som forsker.
Du kan også arbejde i den kemiske og farmaceutiske industri inden for fx fødevarer, miljø eller kvalitetssikring, som laboratorietekniker, eller som videnskabelig assistent inden for forskning, uddannelse og undervisning.
Film om jobmulighederne som medicinalkemiker (varighed ca. 2.20 min.
FAQ Karrieremuligheder
Som bachelor i medicinalkemi kan du bruge de teoretiske og eksperimentelle metoder, du har lært på uddannelsen til at løse problemstillinger inden for medicinalkemi og organisk syntese.
Du kan indgå i tværfagligt samarbejde med andre faggrupper inden for det farmaceutiske og bioteknologiske område. Derudover har du lært at arbejde sikkert og miljømæssigt forsvarligt i et laboratorie og bruge laboratorieudstyr til medicinalkemiske formål.
Med en bacheloruddannelse i medicinalkemi kan du fortsætte på den to-årige kandidatuddannelse i medicinalkemi, kemi eller lægemiddelvidenskab. Klik på linkene herunder for at læse om de enkelte kandidatuddannelser:
- Medicinalkemi
- Kemi
- Lægemiddelvidenskab / Pharmaceutical Sciences (bemærk at hjemmesiden er på engelsk)
Se de kandidatuddannelser på KU, denne uddannelse giver adgang til
Som kandidat i medicinalkemi har du et væld af jobmuligheder inden for forskning, kvalitetskontrol, formidling eller undervisning.
Uddannelsen er skabt i samarbejde med medicinalkemikere fra de største danske medicinalvirksomheder for at give dig den bedst mulige uddannelse og ruste dig til jobs i den farmaceutiske og bioteknologiske industri.
Københavns Universitet ligger centralt i ”Medicon Valley”, som dækker Hovedstadsområdet, Sjælland og Sydsverige. Her findes bl.a. mere end 100 farmaceutiske og bioteknologiske virksomheder, 28 hospitaler og 9 universiteter. Det giver dig unikke jobmuligheder både i industrien, inden for sektorforskningen, på hospitalslaboratorier eller på universiteter.
Vil du være forsker, er det oplagt, at du læser videre på kandidatuddannelsen i medicinalkemi. Det er nemlig det første trin på stigen mod en forskningskarriere. Kandidatuddannelse i medicinalkemi er en to-årig specialisering, der giver dig endnu flere jobmuligheder og kan fortsættes med en egentlig forskeruddannelse (ph.d.).
Studieliv
Du læser medicinalkemi på Københavns Universitet. Din undervisning foregår både på Nørre Campus og Frederiksberg Campus. Om sommeren kan du sidde udenfor i universitetsparken på Nørre Campus, hvor der er masser af grønne områder. I din hverdag laver du spændende forsøg i laboratoriet, går til forelæsninger eller får hjælp til regneopgaver af de ældre studerende, der går forbi i Vandrehallen.
Stærkt sammenhold
Bacheloruddannelsen har små årgange med omkring 40-60 studerende og en kønsfordeling på cirka 50/50. Fordi studiet er relativt lille, kommer du hurtigt til at kende både din egen og de ældre årgange.
På universitetet er du ansvarlig for din egen læring, så det er en god idé at gå sammen med dine studiekammerater i en studiegruppe. Det er der gode muligheder for, og det bliver anbefalet gennem det første halve år på studiet. I studiestarten kommer du også i en ‘morgenmadsgruppe’ med ca. 8 andre, hvor du sammen med dine vejledere hygger dig med aftensmad, bowling, eller hvad man lige finder på sammen.
Klubber og foreninger
Lige meget om du er til strik eller vandretur, brætspil eller sang og dans, er der nok en klub for dig på medicinalkemi. Studiet handler om meget mere end det, der sker i auditoriet, og der er rig mulighed for at dele interesser med sine medstuderende. Der er ofte en fed begivenhed, man kan komme til, og hvis du har en god ide, kan du altid starte din egen klub!
Har du brug for at træne kroppen udover hjernen, ligger studiet tæt på KU studenteridræt, hvor du for en billig penge kan gå til alt mulig slags sport.
Fester, fredagsbar og frokoststuen
Traditionen tro holdes der altid fire store fester om året på Kemisk Institut – herunder bl.a. en julefrokost og en gallafest. Når der ikke er planlagt fest for hele studiet, kan du på en almindelig fredag ofte gå ned på fredagsbaren ‘Cafeén?’ og finde det berygtede ‘kemiker-bord’. Her møder du en god blanding af alt fra dine studiegruppe-kammerater til din regnelærer. Cafeén har åbent alle hverdage, så det er nemt at snuppe en billig kop kaffe i pausen. Ellers kan du tage din pause i ‘frokoststuen’, hvor alle årgange mødes – også med professorerne.
Læs interviews med studerende fra medicinalkemi
"Jeg følte mig hurtigt godt tilpas på studiet"
"Du får viden om alle de fede mekanismer i kroppen"
"Jeg vil gerne blive ved med at forske"
Nørre Campus
Uddannelsen hører hjemme på Nørre Campus, som ligger ved Mærsk Tårnet, Københavns største og mest populære park, Fælledparken, og Panum på Blegdamsvej. Her finder du både naturvidenskabelige uddannelser og sundhedsvidenskabelige uddannelser.
Studieliv på medicinalkemi
Amalie fortæller om livet som studerende og det sociale fællesskab på bacheloruddannelsen i medicinalkemi.
En studiestart for alle
Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her står et hold af tutorer, der allerede går på din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en række sociale og lærerige aktiviteter for alle, så du får en tryg og god start på din nye uddannelse.
Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.
En snak om uddannelsen i medicinalkemi
Til Åbent Hus kunne du møde Amalie og William, som læser medicinalkemi. I videoen fortæller de om uddannelsen.
Mød de studerende
Besøg os
Du har flere muligheder for at besøge os på medicinalkemi. Her kan du få en forsmag på uddannelsen og studiemiljøet.
Åbent Hus
Studerende for en dag
Studiepraktik
Kontakt vejledningen
SCIENCE Studenterservice
Har du spørgsmål til uddannelsens faglige indhold, adgangskrav,optagelse, studiemiljø eller karrieremuligheder, er du altid velkommen til at kontakte en studie- og karrierevejleder i SCIENCE Studenterservice.
Kontakt SCIENCE StudenterserviceKU bacheloroptagelse
Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere.
Har du spørgsmål til:
- optagelse i kvote 1 eller kvote 2
- ansøgningsprocedurer
- adgangskrav
- studievalg eller studietvivl
- særlig støtte (SPS)
Her ligger uddannelsen
- Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Nørre Campus, Universitetsparken 5, 2100 København Ø.
Spørgsmål og svar om studiet
Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.
Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.
Studieåret er delt op i blokke:
- Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
- Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni
Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).
Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.
Det sker i undervisningsugerne
I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende.
Det sker i eksamensugen
I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at
- forberede dig til eksamen
- deltage i eksamen.
Det sker i mellemugen
Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.
Du kan bruge ugen på at
- gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået
- forberede dig til dine næste kurser
- deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
- holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.
Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nyt skema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.
Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.
Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.
På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.
Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.
Sådan er skemagrupperne fordelt
Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.
Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:
- Mandag kl. 8.00-12.00
- Tirsdag kl. 13.00-18.00
- Fredag kl. 8.00-13.00
Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.
Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.
Undervisningen veksler mellem
- forelæsninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende
- øvelsestimer, hvor du løser opgaver i grupper eller individuelt
- laboratorieundervisning med praktiske forsøg
Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.
Det er dit ansvar at deltage i undervisningen
På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.
På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen.
Du vil typisk have ca. 20 timers undervisning om ugen.
Du har enten to mindre kurser samtidig eller ét stort kursus per blok (et studieår består af fire blokke).
Kurserne er bygget forskelligt op, så din undervisningsuge kan både bestå af hele og halveundervisningsdage. Du kan også opleve at have en helt undervisningsfri dag.
I videoen herunder kan du høre tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fortælle om
- hvor meget undervisning de har
- hvordan de oplever, at det skifter fra blok til blok.
Du skal regne med ca. 26 timers forberedelse om ugen inklusive eksamensforberedelse.
Du planlægger selv din forberedelse
Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet.
Om du kommer til at bruge 26 timer på forberedelse hver uge er svært at vide på forhånd. Måske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest spændende eller har let ved. Måske har du brug for mere tid til kurser, du synes er svære.
Når eksamen nærmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer.
Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.
Din forberedelse kan fx bestå i, at du
- skriver opgaver
- regner øvelser
- løser tidligere eksamenssæt
- renskriver noter fra undervisningen
- læser undervisningsbøger
- laver gruppearbejde
Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig
Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.
Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.
På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.
Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.
Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.
Vær med i en studiegruppe
Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.
I din studiegruppe kan du
- forberede dig til undervisningen
- vende din tvivl om det faglige stof
- samarbejde omkring opgaver på studiet.
Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.
Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx tekster fra lærebøger og artikler fra videnskabelige tidsskrifter.
Noget læsestof vil være
- svært, fordi det er helt nyt for dig
- lettere, fordi det bygger videre på det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.
Du vænner dig til det engelske
Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, vil langt de fleste tekster du skal læse være på engelsk. Det kan også være, at undervisningen på enkelte af dine kurser er på engelsk.
Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.