Bachelor i europæisk etnologi

De to fag har meget til fælles, men de er også forskellige og har forskellige fagtraditioner. Begge fag beskæftiger sig med kulturformer og deres kontinuitet, forandring og variation samt med de teorier, der gennem kulturhistorien har været formuleret omkring dette felt. Europæisk etnologi lægger vægt på at se kultur og samfund i både kulturhistorisk og nutidigt perspektiv, og særligt hvordan Europas særtræk er betinget af dets plads i verden. De to fag ligger også på hvert sit fakultet.

Med hensyn til de nutidige kulturanalyser deler europæisk etnologi og antropologi metoder: her står feltarbejdsmetoder centralt, men etnologer arbejder også med materiale og metoder, der kan belyse kulturhistoriske fænomener. Etnologer udforsker både nutidige spørgsmål og det historiske hverdagslivs kulturelle og sociale former, og vil ofte integrere det historiske perspektiv i undersøgelser af nutidige forhold.

Etnologi er geografisk fokuseret på Danmark og det øvrige Europa - heraf navnet Europæisk etnologi - mens antropologien traditionelt set har beskæftiget sig med resten af verden. Europæisk etnologi på Københavns Universitet er den eneste uddannelse af sin slags i Danmark. Det er altså ikke muligt at læse noget tilsvarende på andre universiteter i Danmark.

Europæisk etnologi er et fuldtidsstudium, dvs. du skal bruge lige så lang tid på studiet hver dag, som du skulle bruge, hvis du havde et fuldtidsarbejde. Planen er lagt ud fra, at en gennemsnitlig studerende bruger 37 timer om ugen på sit studie. De timer dækker både undervisning, ekskursioner og museumsbesøg, forberedelse til undervisning, møder i studiegrupper og opgaveskrivning.

Antallet af undervisningstimer er ca. 12 om ugen. Det lyder måske umiddelbart som meget lidt sammenlignet med det timetal, du har været vant til fra eksempelvis gymnasiet. Det skal man dog ikke lade sig snyde af, for timerne på universitetet forudsætter en mere omfattende forberedelse. Denne forberedelse består dels i at læse og forstå de mange tekster, dels i at diskutere teksterne i en læsegruppe sammen med nogle af dine studiekammerater og dels i at forberede oplæg til undervisningen eller skrive opgaver.

Gruppearbejde er meget vigtigt på etnologistudiet, og fylder en del de første to år. Det kan både være, når du skal diskutere etnologiske problemstillinger eller lave projektarbejde. Dog er der også en del selvstudie, så det er vigtigt at have mod på begge dele. Til nogle kurser vil der være gruppeafleveringer eller gruppeoplæg, der skal afleveres sammen, men eksamen vil man altid kunne gå op til enkeltvis. Med andre ord vil du på studiet selv have indflydelse på, hvor meget selvstudie og hvor meget gruppearbejde du vil have. Men du kan ikke komme fuldstændigt uden om nogen af delene. Dette forbereder dig også godt på arbejdsmarkedet, hvor de færreste arbejder helt alene. Det første semester vil du få gode råd til, hvordan man bruger en studiegruppe bedst muligt.

Etnologi har et livligt studiemiljø med mange forskellige faglige og sociale foreninger og tilbud, du kan engagere dig i som ny studerende. Her kan bl.a. nævnes Etnologisk Fagråd, Etnologisk mentornetværk og fælles udflugter og aktiviteter på tværs af årgange.

Café Helga er Saxo-Instituttets studenterstyrede studiecafé, hvor du kan få stillet kaffe- og sodavandstørsten. Her kan du komme og sidde og studere, spille Bezzerwizzer med din studiegruppe, eller hvis du bare kunne tænke dig en lille pause mellem forelæsninger. I caféen kan du møde ligesindede studerende, der studerer på en af instituttets fem bacheloruddannelser. Hver fredag i semestret omdanner Café Helga sig til Helga After Dark, hvor Saxo-Instituttets festudvalg sørger for hyggen, musikken og dansegulvet.

De første to år på din uddannelse har du obligatoriske kurser på din uddannelse. På dit 3. studieår derimod får du en masse valgfrihed, som du kan bruge på mange forskellige ting. Du kan fx tage på et udlandsophold og tage kurser i Norden, Europa eller resten af verden via de mange udvekslingsaftaler, Københavns Universitet har. Det er en måde at tone sin uddannelse på. Du kan også tone din uddannelse ved at tage et projektorienteret forløb (praktik) i en virksomhed eller organisation, hvor du får mulighed for at afprøve din faglighed i praksis.

At tage tilvalgskurser er en tredje måde, man kan tone sin uddannelse på. Dvs. du kan tage tilvalgskurser på en anden uddannelse. Det kan fx være kurser i museumsstudier eller antropologi. På den måde, kan du supplere din uddannelse med andre kurser, der har fanget din interesse, og rette uddannelsen hen mod lige netop den profil du ønsker.

På etnologi følger vi hele tiden med i, hvordan arbejdsmarkedet for etnologer ser ud og samarbejder med de kommende arbejdsgivere. Oftest vil man allerede på uddannelsens første år deltage i projekter og feltarbejde, som også involverer eksterne samarbejdspartnere. Kurset ”Etnologisk Formidling” involverer oftest projektsamarbejde med og løsning af formidlingsopgaver for private eller offentlige institutioner som fx museer. Her oplever man, hvad der kræves for at begå sig på en arbejdsplads og i forskellige professionelle sammenhænge, og samtidig får man gode kontakter, der måske senere kan føre til et studiejob.

Der arrangeres jævnligt foredrag med færdige etnologer. De kan fortælle om, hvordan de selv bruger etnologi i deres arbejde, om kravene til nyuddannede på arbejdsmarkedet, og hvad de selv ser på i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere. Derudover diskuteres der løbende kompetencer og job- og karrieremuligheder.

Dine karrieremuligheder efter endt uddannelse afhænger langt hen ad vejen af, hvordan du har tonet din uddannelse undervejs. Herunder eventuelle studiejobs, udlandsophold, projektorienteret forløb (praktik), tilvalg, valg af kandidatuddannelse osv. Det vigtigste er, at man dygtiggør sig inden for sit fag, og afprøver nogle ting undervejs i løbet af uddannelsen for at komme tættere på afklaring. Man kan sige, at man både får fagspecifikke kompetencer og brede humanistiske kompetencer gennem uddannelsen.

Færdiguddannede etnologer får typisk jobs i offentlig administration (kommunal og statslig), på museer og kulturinstitutioner, i organisationer og i private virksomheder med kulturanalyser, undervisning, rådgivning, forskning, formidling og planlægning pga. de fagspecifikke kompetencer. Men man får også nogle brede humanistiske kompetencer, som kan åbne døre inden for andre områder som kommunikation, forlag og presse, personaleforvaltning og så videre.

Uddannelsen peger ikke på én bestemt jobfunktion, men kan føre til mange forskellige jobs. Du får med andre ord et godt fundament på uddannelsen, som du kan bruge i mange forskellige sammenhænge. Det er en spændende, dynamisk karrierevej, som i stor grad afhænger af egen interesse, og hvordan arbejdsmarkedet ser ud, når du er færdiguddannet.