Bachelor i historie

Det gælder ikke om at blive bedst til at huske en masse forskellige årstal eller om at have styr på hele verdenshistorien. Historiestudiet handler derimod om at lære at arbejde analytisk og kritisk med problemstillinger, litteratur og kilder, der vedrører historien. Formålet med studiet er også at lære at kunne formulere nogle problemstillinger og at søge og behandle litteratur og kilder. Derfor kommer du til at beskæftige dig med forskellige historiske emner og perioder, så du får et bredt kendskab til Danmarks- og verdenshistorien, men du kommer også til at have metodiske og teoretiske fag, som forbereder dig på at arbejde med al slags historie.

Historie er et fuldtidsstudium, og du skal bruge lige så lang tid på studiet hver dag, som du skulle bruge, hvis du havde et fuldtidsarbejde. Planen er lagt ud fra, at en gennemsnitlig studerende bruger 37 timer om ugen på sit studie. De timer dækker både undervisning, forberedelse og opgaveskrivning.

Antallet af undervisningstimer er ca. 12 om ugen. Det lyder måske umiddelbart som meget lidt sammenlignet med det timetal, du har været vant til fra eksempelvis gymnasiet. Det skal man dog ikke lade sig snyde af, for timerne på universitetet forudsætter en mere omfattende forberedelse. Denne forberedelse kan både bestå i at læse og forstå de mange tekster, men også i at diskutere teksterne i en læsegruppe sammen med nogle af sine studiekammerater.

Du skal dog være forberedt på, at historiestudiet byder på en del læsning, da du gennem studiet beskæftiger dig med kildemateriale og historiske tekster. Du skal med andre ord have lyst til at læse – og læse meget - da det er en læsetung uddannelse.

Der vil både være gruppearbejde og selvstudie på historiestudiet. Hvert semester vil du i dine fag blive tildelt en studiegruppe, hvor I kan læse eller snakke om tekster sammen. Til nogle kurser vil der være gruppeafleveringer, men til eksamen vil man altid blive vurderet individuelt. Med andre ord vil du på studiet selv kunne bestemme, hvor meget selvstudie og hvor meget gruppearbejde, du vil have. Men du kan ikke komme uden om noget af det fuldstændigt. Det første semester vil du få gode råd til, hvordan du bruger en studiegruppe bedst muligt.

Historie har et livligt studiemiljø, og som det største fag på Saxo-Instituttet, er der en række foreninger, du kan engagere dig i som ny studerende.

Historie rummer en bred vifte af forskellige faglige og sociale foreninger. Café Helga er Saxo-Instituttets studenterstyrede studiecafé, hvor du kan få stillet kaffe- og sodavandstørsten. Her kan du komme og sidde og studere, spille Bezzerwizzer med din studiegruppe, eller hvis du bare kunne tænke dig en lille pause mellem forelæsninger. I caféen kan du møde ligesindede studerende, der studerer på en af Saxos seks bacheloruddannelser. Hver fredag i semestret, omdanner Café Helga sig til Helga After Dark, hvor Saxo-Instituttets festudvalg sørger for hyggen, musikken og dansegulvet. 

Der findes også forskellige faglige foreninger på Historie, hvor du kan engagere dig i det faglige arbejde. Her kan bl.a. nævnes Historisk Fagråd, Metodecirklen, Middelaldercirklen og Tidsskiftet Passé.

De første to år på din uddannelse har du obligatoriske kurser på din uddannelse. På dit 3. studieår derimod får du en masse valgfrihed, som du kan bruge på mange forskellige ting.

Du kan fx tage på et udlandsophold, hvor du læser i Norden, Europa eller resten af verden via de mange udvekslingsaftaler, Københavns Universitet har. Det er en måde at tone sin uddannelse på.

Du kan også tone din uddannelse ved at tage et projektorienteret forløb (praktik) i en virksomhed eller organisation, hvor du får mulighed for at afprøve din faglighed i praksis.

At tage tilvalgskurser eller sidefag er en sidste måde, man kan tone sin uddannelse på. Dvs. du kan tage tilvalgskurser på en anden uddannelse eller tage et sidefag, så får du mulighed for at undervise i to fag i gymnasiet. 

Ja, der er mange, der har et studiejob ved siden af studiet. Hvis man kommer meget over 12 timer om ugen, kan det dog være svært at kombinere med et fuldtidsstudium. Det er en god idé at vælge sit studiejob med omhu. Når man efter endt uddannelse skal søge arbejde, bliver der lagt vægt på den erhvervserfaring, man har fra sine studiejobs. Et studiejob kan fx være job i offentlige eller private virksomheder, fagrelevante jobs på museer og arkiver eller praktisk arbejde, som kan få tankerne lidt væk fra bøgerne.

Fordelen ved et studiejob er ikke kun, at man får noget erhvervserfaring. Det er også en oplagt måde at få skabt sig et fagligt netværk, som man kan benytte sig af, når man som færdiguddannet skal ud på arbejdsmarkedet.

Dine karrieremuligheder efter endt uddannelse afhænger langt hen ad vejen af, hvordan du har tonet din uddannelse undervejs. Herunder eventuelle studiejobs, udlandsophold, projektorienteret forløb (praktik), tilvalg, valg af kandidatuddannelse osv. Det vigtigste er, at man dygtiggør sig inden for sit fag, og at man afprøver nogle ting undervejs i løbet af uddannelsen. Man kan sige, at man dels får nogle fagspecifikke kompetencer men til dels også nogle brede humanistiske kompetencer på historiestudiet.

Færdiguddannede får typisk jobs på museer, arkiver, gymnasier eller i fx medieverdenen i kraft af de fagspecifikke kompetencer. Men man får også nogle brede humanistiske kompetencer, som åbner døre inden for ministerier, kommuner, EU, administration, forlag og presse, personaleforvaltning og så videre. Uddannelsen peger ikke på én bestemt jobfunktion, men kan føre til mange forskellige jobs. Du får med andre ord et godt fundament på uddannelsen, som du kan bruge i mange forskellige sammenhænge.

Historiestudiet kan byde på en spændende, dynamisk karrierevej, som i stor grad afhænger af egen interesse og hvilke behov, der efterspørges på arbejdsmarkedet.