Urban landskabsingeniør (professionsbachelor)

Et perfekt job for en urban landskabsingeniør

Som chef for fire gartnere og med budgetansvar, driftsplanlægning og borgerkontakt dækker kirkegårdsleder Kamille Szilas-Hansen hele paletten.

Kamille Szilas-Hansen husker ikke præcist hvornår på studiet, hun fik interessen for drift af kirkegårde. Men under både praktik og bachelorprojekt var hun tilknyttet en kirkegård, og siden har det været hendes fokus. Et fokus med fremtid i, skulle det vise sig.

”Vores måde at bruge kirkegårde på ændrer sig,” fortæller Kamille. ”I dag vælger de fleste at blive kremeret. Det giver ekstra plads på kirkegårdene, fordi urnegravstederne er mindre. Der er derfor behov for nye måder at bruge de grønne arealer på.”

”Samtidig er der et generationsskifte på vej. Som kirkegårdsleder bliver man som regel i stillingen i mange år, og mange kirkegårdsledere er i disse år på vej på pension. Så der er jobmuligheder forude.”

Både ledelse og praktisk arbejde

Kamille er leder af en 5 ha stor kirkegård sydvest for Odense. Hun er chef for fire gartnere, hun er budgetansvarlig, og hun står for driftplanlægning og udvikling af kirkegården. Samtidig har hun kontakten til borgerne, når de skal vælge gravsted og beplantning.

Hun er også involveret i det praktiske driftsarbejde, og hun skal håndtere samarbejdet med menighedsrådet, som er hendes arbejdsgiver.

Skal driftsoptimere

Det er derfor et bredt udsnit af fagene fra studiet, Kamille har i spil:

”Jeg bruger hver dag mange af de kompetencer, uddannelsen har givet mig. Det er jo i høj grad ledelsesfagene, men også alle planteanvendelsesfag, parkdrift og anlægs- og driftsstyring. Det er en del af jobbet, at jeg hele tiden forsøger at driftoptimere, både i forhold til arbejdsgange og maskinpark,” siger Kamille.

Højt plejeniveau

Det er med andre ord en meget varieret hverdag med mange typer af opgaver, der præger jobbet som kirkegårdsleder. Og netop denne variation kombineret med den fysiske afgrænsning af området tiltaler Kamille.

”Der er herinde på vores område, vi skal få det til at fungere. Det gør det overskueligt. Og jeg kan godt lide, at der helt naturligt forventes et højt plejeniveau. Det danner grobund for et tæt samarbejde med de fire dygtige gartnere. Sammen kan vi gøre kirkegården til et dejligt sted at komme og mindes.”

Har du et godt råd til nyuddannede have- og parkingeniører?

”Hvis de ikke får job med det samme, kan jeg varmt anbefale at komme i virksomhedspraktik og evt. efterfølgende løntilskud hvis muligt. På den måde kan man forfølge og gøre sig dygtigere på et område, man interesserer sig for. Det var den vej, jeg selv gik, og det har jeg ikke et øjeblik fortrudt.”

Gik målrettet efter tegnestuen

Agnes Langert arbejder på en international tegnestue for landskabsarkitektur. Her var hun også i praktik, og her havde hun studiejob

”Da jeg var færdiguddannet urban landskabsingeniør, havde jeg via praktik og studiejob været hos SLA Landskabsarkitekter i et par år. Jeg sagde til dem: Nu er jeg færdig, kan I bruge mig?”

Det kunne de. For selv om firmaet ikke den gang (i 2015) havde det store kendskab til uddannelsen til urban landskabsingeniør, er Agnes Langert i dag en fast del af et team, der projekterer og planlægger større anlæg, primært i storbyer i Danmark og Sverige. Andre teams tager sig af andre geografiske områder.

SLA er en international landskabsarkitekttegnestue for byplanlægning, byrum og landskabsarkitektur. Agnes’ opgave er både at projektere og have kontakt til bygherrer og de firmaer, der udfører entreprisen.

”Det er især min viden fra de plantespecifikke kurser på uddannelsen, jeg trækker på. Men også autoCAD og min viden fra planter og projektering er i brug. ”

Prøv samarbejdet af

Agnes vil til enhver tid anbefale andre studerende på urban landskabsingeniør at søge praktik der, hvor man kan forestille sig, man bagefter vil arbejde.

”Så har både du selv og stedet fået prøvet samarbejdet af. Og er det ikke det perfekte match, er det jo også noget værd. Så ved du mere om, hvad du ikke skal.”

Agnes er ind til nu stadig den eneste urbane landskabsingeniør i firmaet, men flere studerende har siden været i praktik.

Giver det grønne gode vilkår

Når landskabsarkitekter og andre planlæggere har brug for råd om de bedste vækstvilkår for planter i byen, er Martin Hvidberg Schwartz en af dem, de ringer til.

Milford er en privat virksomhed, der udvikler og sælger systemer og produkter tilpasset grøn udvikling af byerne. Det kan være faskiner, særlige rørsystemer og kant-afgrænsere. En af deres medarbejdere er urban landskabsingeniør; Martin Hvidberg Schwartz.

Martin er i sit første job efter endt uddannelse. Han rådgiver Milfords samarbejdspartnere, så de i deres brug af firmaets systemer skaber de bedst tænkelige betingelser for planter omkring systemet. Firmaet samarbejder både med landskabsarkitekter, anlægsgartnere, entreprenører og ingeniører.

Bruger studiet

Det er især tre kompetencer fra studiet, Martin har i spil i sit job.

”Det er primært plantekendskab, planters vækstvilkår og de tekniske detaljer i projekteringen, jeg arbejder med. Det er i det hele taget den grønne faglighed, jeg bidrager med på kontoret. De fleste af mine kolleger har nemlig en handelsfaglig baggrund,” siger Martin.

Martin er også involveret i flere udviklingsprojekter. Det er fx om rensning af regnvand, så det er rent nok til at lede ud i søer.

”Et stort fokus hos Milford er klimatilpasning, hvilket jo også taler lige ind i vores uddannelse,” siger han.

Mange jobmuligheder

Egentlig troede Martin, at han skulle arbejde med driftsplanlægning i en kommune. Men da han efter endt uddannelse – og en smuttur omkring militæret – skulle søge job, opdagede han mange flere muligheder.

”Det viste sig hurtigt, at der er brug for urbane landskabsingeniører mange forskellige steder. Jeg søgte både hos byplanlæggere og entreprenører. Og hos Milford søgte de specifikt efter en urban landskabsingeniør,” siger Martin.

Få gang i dit netværk

Det var Martins netværk, der indirekte fik ham i job. Han skrev et opslag på LinkedIn, hvor han opfordrede sine kontakter til at sige til, hvis de hørte om relevante stillingsopslag. Og så dukkede muligheden hos Milford op.

”Det er en god idé at komme i gang med søgningen allerede før, studiet slutter. Og søg gerne både bredt og mange steder.”

”Der behøver ikke nødvendigvis stå urban landskabsingeniør i stillingsopslaget. Hvis man skriver en god ansøgning, hvor man fortæller om alt det, en urban landskabsingeniør kan, kan man sagtens komme til samtale,” slutter Martin.

Sørger for drift af kommunens områder

En urban landskabsingeniør kan arbejde på ’begge sider af bordet’ i en kommune; enten som den, der styrer driftsopgaver, eller som den, der bestiller dem. Kasper Søgaard Bladt hører til sidstnævnte. Han mestrer den svære kunst at prioritere opgaver inden for et fast budget.

”Jeg trækker på min viden om både økonomistyring, jura og kontraktfag i mit daglige arbejde,” fortæller Kasper Søgaard Bladt. Han bestyrer driften i et større, geografisk område i Aabenraa kommune.

Her melder kolleger og borgere ind med opgaver til vedligehold af de grønne områder i kommunen som veje, parker, strande og grønne områder. Kasper bestiller så opgaven ved kommunens entreprenørgård inden for den budgetramme, han har til rådighed.

”Det er ikke altid, jeg kan se, hvad en opgave kommer til at koste, når den bliver meldt ind. Så det er lidt af en udfordring at styre budgettet. Og jeg må hele tiden overveje, om en opgave er stor og vigtig nok til at blive sat i gang.”

Nuanceret samarbejde

Selv om Kasper ikke selv står for driften, oplever han en fordel ved sin uddannelsesmæssige baggrund.

”Entreprenørgården har selvfølgelige selv en faglighed, der kommer i spil, når det handler om vedligehold af fx hegn og planter. Men det hjælper i samarbejdet, at jeg selv kommer med plantekendskab. Det bliver en mere nuanceret snak,” siger Kasper.

For at trives i et kommunalt job er det vigtigt at være fleksibel og at kunne hjælpe på kryds og tværs, mener Kasper. ”Man skal i mit job også gøre sig klart, at man ikke altid kan hjælpe alle borgere, og man skal kunne trives med at arbejde i en politisk styret organisation.”

”Jeg synes, at det er spændende at være i et job med en dagligdag, der har indflydelse på mange borgere. Og jeg glæder mig over at blive udfordret på mange fagområder; både nogle jeg kender, og nogle, der var nye for mig.”

Fra Nordsjælland til Aabenraa

Kasper kom i job med det samme efter endt uddannelse. Han er tidligere anlægsgartner, og med uddannelsen som urban landskabsingeniør bygget ovenpå, var han oplagt arbejdskraft i et større anlægsgartnerfirma i Københavns Nordhavn. Her blev han ansat til at aflaste med tilbudsberegning, og han fik senere ansvar for den grønne driftsafdeling.

Da Kasper er fra Fyn og hans hustru fra Sønderjylland, besluttede de imidlertid at flytte, da stillingen i Aabenraa kommune blev ledig. Det har han ikke fortrudt. ”Ud over at få et spændende job er vi kommet tættere på min svigerfamilie, som vi er meget sammen med. Det nyder hele familien.”

Du skal bare søge

Kasper har et råd til nyuddannede urbane landskabsingeniører:

”Læg mest mærke til, om beskrivelsen rammer nogle af dine kompetencer, og i mindre grad om de husker at skrive ”urban landskabsingeniør” Hvis du kan nikke ja til 70 % af de beskrevne kompetencer, er det bare om at søge. I mange tilfælde lærer du alligevel resten i dit ansættelsesforhold. Mit råd er også at være ydmyg, men bevidst om sine kvalifikationer.”

"Min uddannelse kan give mere natur i byerne"

Barndommens vandre- og skovture og et ønske om at arbejde med klimatilpasning og grønnere byer førte Asta Eble Münier til uddannelsen som urban landskabsingeniør. Her fortæller hun, hvordan hun gør sin interesse til en karrierevej.

"Det lå lidt i kortene, at jeg skulle noget med naturvidenskab. Min far var geograf, og igennem min barndom har han fortalt en masse om natur og landskaber på vores mange ferier i det fri. Vi lavede bålmad hjemme i haven, tog på skovture i Danmark og i Norden, og hvis vi tog til varmere himmelstrøg, var det altid på vandreture.

Udvikler og plejer det grønne

Der var jo mange retninger, jeg så kunne gå i, da jeg skulle vælge studie. Så jeg tog til åbent hus flere steder; bl.a. kemi og geologi/geovidenskab. Da en veninde fortalte om et fedt studiemiljø på Skovskolen i Nødebo, var jeg også åben for mulighederne her. Jeg kiggede nærmere på deres hjemmeside, og her dukkede en uddannelse op, jeg ikke kendte til i forvejen: urban landskabsingeniør. En urban landskabsingeniør er med til at udvikle og pleje de grønne områder i byerne. Da jeg er glad for at bo og leve i byen, så jeg en ideel mulighed for at kombinere det grønne med et byliv. Og jeg tror på, at hvis vi får mere natur i byerne, så øger vi byboernes interesse for natur i det hele taget.

Min vinkel på klimakampen

Der var heldigvis muligheder for at blive studerende for en dag, så det deltog jeg i. Og så blev beslutningen taget. For ikke nok med, at jeg kan være med til at rykke naturen ind i byrummet; der er også mulighed for at arbejde med klimatilpasning. Som naturelsker ligger det lige for at komme ind i klimakampen. Men jeg havde tidligere haft svært ved at finde netop min vinkel på det. Derfor blev jeg glad, da jeg opdagede, at man som urban landskabsingeniør kan finde grønne løsninger på byens klimaproblemer ved fx styrtregn. Og man kan være med til at planlægge parker, grønne tage og grønne facader, der kan give renere luft og køle byerne ned.”

"Vi skal have friluftsliv ind i byerne"

Jens Lindgaard kommer fra en familie af landmænd og anlægsgartnere. Det gav en naturlig lyst til at starte på en grøn uddannelse som urban landskabsingeniør.

”Jeg vil gerne være med til at skabe grønne områder i bymiljøer. Jeg synes, der mangler grønne, rekreative rum i byerne, der kan give os lyst både til aktivitet og afslapning i en fortravlet hverdag ”.

På uddannelsen til urban landskabsingeniør er Jens Lindgaard vild med at finde praktiske og indbydende løsninger på opgaver i byerne. Det kan være en ny legeplads, et parkstrøg eller håndtering af regnvand:

Udendørsaktiviteter i det urbane miljø

”Jeg er blevet ret varm på tanken om at involvere friluftsliv i det urbane miljø. Der er stor fokus på vigtigheden af motion. Så hvorfor ikke kombinere udendørsaktiviteter i byen med naturlige omgivelser? Hvad enten det er en gåtur i byskoven, bålhygge eller parkour på træstammer”. 

Jens er begejstret for de mange ekskursioner på studiet: ”Vi får rig mulighed for at snakke med fremtidige arbejdsgivere. Når du giver dig tid til at besøge private virksomheder og kommuner, opbygger du et bredt fagligt netværk, der hjælper dig på vej til at arbejde med det, du synes er spændende ”.

Ser frem til praktik

Praktikken er en central del af uddannelsen og noget, Jens ser frem til: ”Jeg glæder mig til at se om det, vi har lært, også fungerer i praksis.

Det vi lærer, er meget praksisorienteret, og det er en fordel. Du kommer ikke langt med indviklede og tørre teorier ude i marken. De fleste af underviserne har arbejdet ’hands on’ inden for erhvervet og er engagerede i og stolte af deres fag. Det er motiverende”.

”Jeg vil arbejde i og med byen”

En lyst til at arbejde med de grønne områder i byerne fik Jacob Dag Poulsen i gang med studiet til urban landskabsingeniør.

Jacob Dag Poulsen er oprindelig uddannet skov- og naturtekniker. Da han efter et job som skovløber fik lyst til mere uddannelse, fandt han uddannelsen til urban landskabsingeniør: ”Jeg ville gerne finde et studie, der var rettet mod de grønne områder i byerne. Det at finde en uddannelse, hvor jeg kunne bo og arbejde i en by, var vigtigt for mig.”

Brede karrieremuligheder

Jacob har gjort sig mange overvejelser over, hvad han vil bruge sit studie til undervejs: ”Mit udgangspunkt var egentlig, at jeg ville være i en driftsafdeling, fx i en kommune. Men studiet har vist mig, hvor alsidig en viden, vi får, og det har givet mig lyst til at bruge mine faglige evner på en helt ny måde. Lige nu overvejer jeg at gå den mere kreative vej med at skabe og tegne grønne arealer. Heldigvis har vi to praktikperioder, hvor jeg kan få prøvet begge dele af, så jeg med tiden kan tage en beslutning.”

Godt sammenhold på studiet

”Skovskolen er et fedt sted at studere. Her er enormt godt sammenhold, ikke kun på vores eget hold, men holdene imellem. Vi er meget spredt aldersmæssigt på holdet, og folk kommer med vidt forskellige baggrunde.

Vi er fx flere, der har taget en anden uddannelse inden dette studie. Det giver god dynamik i undervisningen at folk kommer med forskellige synspunkter, der så kan mødes i det grønne felt”.

"Så langt væk er Nødebo heller ikke"

En uddannelsesmesse bragte midtjyske Anne Løgstrup Olesen på sporet af uddannelsen til urban landskabsingeniør. Nu nyder hun at studere og bo i skoven.
 

Bevares. Familien savner hende da ind imellem. Og omvendt. Men til hverdag tænker Anne Løgstrup Olesen, 21 år, ikke over afstanden fra Skovskolen i Nødebo, hvor hun læser, til familien hjemme i Ørum mellem Randers og Viborg.

”Det er bare 4-5 timer i tog. Der er så mange elementer i uddannelsen, jeg gerne vil prøve af. Og når nu den foregår i den anden ende af landet, må man jo bare kaste sig ud i det,” som hun siger.

Teorien ud i virkeligheden

Anne har en stor del af sit liv været spejder i FDF. Også hjemme har naturen med to haveinteresserede forældre været nærværende. Så det gav mening at finde en uddannelse med naturen som omdrejningspunkt.

Anne er begejstret for den tydelige kobling mellem teori og praksis på urban landskabsingeniør: ”Det giver så meget mening, at vi først læser om et emne, diskuterer det i klassen og tager ud i virkeligheden for at prøve det af. Det har overrasket mig positivt, at vi så ofte er på ekskursioner.”

Andre jyder end mig

Anne bor i kollegielandsbyen på Skovskolen. Ud over kun at have et par minutters ’transport’ til undervisningen, glæder Anne sig over mulighederne i fritiden:.

”Jeg holder meget af at gå ture og være i skoven. Her slapper jeg af og kobler fra den travle studie-hverdag. Vi har også yoga og badminton. Og så kan jeg sludre med nogle af de andre jyder, der bor her, hvis jeg skulle få en anelse hjemve.”

Fra anlægsgartner til urban landskabsingeniør

En skulderskade satte en stopper for Camilla Hamanns arbejde som anlægsgartner. Nu læser hun videre til urban landskabsingeniør for at blive i det grønne fag uden at overanstrenge kroppen

Camilla Hamann er uddannet anlægsgartner, men efter ti år sagde skulderen stop. Camilla ville gerne fortsætte i det grønne og faldt for uddannelsen som urban landskabsingeniør: ”Her var pludselig en mulighed for
at videreuddanne mig indenfor projektering og driftsledelse af byens grønne områder. Netop det at nytænke og forme byerne ved hjælp af grønne anlæg interesserer mig".

Praktisk håndværk og teori

Camilla stortrives med uddannelsens kombination af praktisk håndværk og teori:

"At prøve bøgernes teorier af i praksis er for mig en sund måde at lære nyt på. Det siver ind! Samtidig er det sjovt både at have fx plantelære, som jeg føler mig helt hjemme i, og andre kurser som fx CAD, som jeg synes er vildt svært – men sjovt".

Forskelligheden er en styrke

Holdene på uddannelsen er forholdsvis små, og de studerende kommer med vidt forskellige baggrunde. Det er en fordel, synes Camilla: "Vores forskellighed ser jeg som en styrke. I ét fag kan nogen supplere undervisningen med egne erfaringer og hjælpe holdkammeraterne, i et andet kan andre. Hver studerende får rigtig meget opmærksomhed fra lærerne. Hvis vi mister overblikket i undervisningen, er der altid nogen til at hjælpe os videre".