Bachelor i landskabsarkitektur

”Landskabsarkitektur er et fag, hvor naturen kombineres med det kreative, og det tiltaler mig meget. Vi lærer en masse om fx planter og jordbundsforhold, og så har vi samtidig flere projekter på studiet, hvor vi skal komme med designforslag og får lov til at ”lege” og prøve idéer af,” fortæller Vivica Anna Gardarsson, der læser landskabsarkitektur på 2. år.

Hvad fik dig til at vælge at læse landskabsarkitektur?

Jeg interesserer mig meget for naturen. Jeg er opvokset i Vestjylland, så naturen har altid spillet en stor rolle i min hverdag. Derfor vidste jeg, at jeg skulle læse noget, der har med naturen at gøre.

I gymnasiet ville jeg gerne være dyrlæge, men da vi var på besøg på Københavns Universitet med min gymnasieklasse, blev vi vist rundt af en, der havde læst landskabsarkitektur. Hun fortalte om studiet, og det inspirerede mig til at undersøge nærmere, hvad landskabsarkitektur gik ud på.

Hvad kan du særligt godt lide ved studiet?

Landskabsarkitektur er et fag, hvor naturen kombineres med det kreative, og det tiltaler mig meget. Vi lærer en hel masse om fx planter og jordbundsforhold, og så har vi samtidig flere projekter på studiet, hvor vi skal komme med designforslag og får lov til at ”lege” og prøve idéer af.

Hvordan er undervisningsformerne på landskabsarkitektur?

Det er et lille studie med små hold, og det er generelt ikke et læsetungt studie. Vi har ca. 20-25 timers undervisning om ugen. Når vi har undervisning, får vi ofte stukket planter i hånden, så vi selv får lov at røre ved det, som det hele handler om. Det kan jeg rigtig godt lide.

Vi tegner også meget, fx kommer vi på ture ud i naturen og skal tegne planterne og landskabet. Det skal dog understreges, at det overhovedet ikke er et krav at være god til at tegne, for at læse til landskabsarkitekt.

Vi har mange projekter, som vi arbejder sammen om i grupper. Jeg synes, man lærer rigtig meget af gruppearbejdet og af at præsentere projekterne for hinanden. Man kan hjælpe hinanden og blive inspireret af hinanden.

På første år havde vi et projekt, der handlede om at komme med forslag til at anlægge en parkeringsplads i København. Parkeringspladsen skulle kunne håndtere regnvand ved hjælp af et regnbed, hvor vi skulle bestemme hvilke planter, der var velegnede. Der var også lidt matematik i form af at regne pladsen ud til biler og faskiner under jorden mv.

Regnvand er ofte et problem i dag, så derfor arbejder vi en del med regnvandshåndtering, og hvordan vi kan mindske risikoen for oversvømmelser efter et skybrud. Når vi er færdige med projekterne, slutter vi ofte af med eksamen og en fernisering. Det kan være meget festligt med champagne, jordbær, og venner og familie er også velkomne til at kigge forbi.

Var der noget, der overraskede dig, da du startede på studiet?

Det overraskede mig, at der var så meget gruppearbejde, og at det bliver forventet, at man er aktiv i timerne. Jeg oplevede, at det var en god overgang fra gymnasiet, fordi man blev inddraget i undervisningen.  Der er ikke ret mange klassiske forelæsninger, hvor man skal sidde stille og lytte i flere timer, som man måske forestiller sig, det foregår på universitetet.

Det overraskede mig også, at vi kommer på så mange ture under studiet. På første år brugte vi fx en hel dag i en mose! Både i fagene ”Plan og design” og ”Naturgrundlaget” kommer man rigtig meget ud i naturen. Vi har kørt rundt for at se landskabet, og som vestjyde var det rigtig godt at komme ud og se København og omegn!

Hvordan er studiemiljøet ved siden af undervisningen?

Vi har en forening for studerende, der hedder FLS (Foreningen for Landskabsarkitektur- og bydesignStuderende), og her arbejder vi med forskellige emner, der vedrører studielivet. Fx arbejder vi i Uddannelsespolitisk Udvalg for at forbedre studiemiljøet. Foreningen arranger også mange faglige og sociale aktiviteter som fx julefrokost og forårsfesten, som vi kalder Scillafesten – opkaldt efter en blomst, der holdes nede i baghaven på studiet.

Det er et meget socialt studie, hvor der bliver taget rigtig godt imod de nye studerende, der starter hvert år i september. Det sociale er helt sikkert med til at gøre mig glad for at læse på landskabsarkitektur. Jeg er med i nogle af udvalgene i FLS, og her møder man også folk på tværs af årgangene, som jeg ikke ellers ser i det daglige.

Derudover er der også fester sammen med de andre studier, der hører til her på Frederiksberg Campus, så man har også god mulighed for at lære de andre studerende på Københavns Universitet at kende.

Ved du allerede nu hvilken retning, du vil gå i inden for landskabsarkitektur?

Det er et studie, hvor man kan gå rigtig mange forskellige veje. Nogle af mine studiekammerater vil gerne gå arkitektvejen og arbejde på en tegnestue. Andre vil gerne være naturforvaltere.

Her på andet år skulle vi vælge at specialisere os inden for enten bydesign eller landskabsdesign, og jeg valgte landskabsdesign. Det er stadig naturen og planterne, der interesserer mig. Jeg har også fundet ud af, at formidling er spændende. Det er spændende at få almindelige mennesker til at arbejde sammen om et lokalområde.

Jeg ved ikke præcis, hvad jeg vil, når jeg er færdig med studiet.  Men det skal være noget, hvor jeg ikke kun sidder bag computerskærmen, men hvor jeg også kommer ud, og har ”hands on”. Jeg har stadig en grundlæggende interesse for naturen, så jeg vil gerne bruge min planteviden og lave projekter, der appellerer til folks sanser i naturen.

Har du et godt råd til en person, der skal til at vælge studie?

Tænk over hvad der interesserer dig i din fritid. Glem skolen et kort øjeblik og mærk efter hvad du godt kan lide at bruge din tid på. For mit eget vedkommende var det naturen og det kreative.

Lige netop landskabsarkitektur er et meget socialt studie, og karrieremulighederne er mange. Kom til åbent hus, hvis du vil se, hvordan her er! Her kan du snakke med os og høre om, hvordan det er at studere landskabsarkitektur.

"Jeg har altid været interesseret i det kreative men ville gerne læse noget, der samtidigt var bogligt." Læs mere om, hvordan Laura forener det kreative og det Hvorfor ville du læse landskabsarkitektur?

Jeg har altid været interesseret i det kreative, men ville gerne læse noget, der samtidigt var bogligt. Jeg overvejede forskellige muligheder, bl.a. designskolen, men da jeg godt kan lide naturvidenskab, faldt valget på landskabsarkitektur. Derudover har jeg en god veninde, hvis forældre er landskabsarkitekter, og jeg har altid fundet det inspirerende at gå rundt i deres tegnestue.

Jeg søgte ind på arkitektskolen, men kom ikke ind, hvilket jeg er glad for nu. Jeg kender flere, der læser på arkitektskolen og designskolen, og efter hvad de fortæller, så tror jeg strukturen passer mig bedre på landskabsarkitektur.

På arkitektskolen er der umiddelbart hårdere konkurrence, hvorimod man her på universitetet i højere grad opfatter sine studiekammerater som fremtidige kolleger og samarbejdspartnere. Strukturen her gør, at man er mere fælles om tingene, og at der sker stor udveksling mellem nye og ældre studerende. Man trækker på de ældres erfaringer, og der er stor hjælpsomhed og åbenhed.

Det er en god uddannelse, hvis man godt kan lide naturvidenskabelige fag som botanik, biologi og kemi. Ja, det lyder måske underligt, at vi har kemi, men det har vi, fordi vi lærer om jordbundsforhold. Det første år er de obligatoriske fag: Plan og design, Naturgrundlaget 1, der handler om jordbundsforhold og Naturgrundlaget 2, der handler om planter og økologi.

Men man kan vinkle sin uddannelse meget, fx i biologisk/botanisk retning, hvor man arbejder med haver, parker m.m. – eller man kan gå en helt anden vej, hvor man beskæftiger sig med bypolitik og samfundsaspekter. Eller man kan blande de to retninger.

Hvordan det?

Her på andet år har jeg valgt fagpakken ”land”, men som valgfrie fag har jeg kun valgt inden for fagpakken ”by”: bypolitik og kursus i arkitekttegneprogrammer. Det har været vigtigt for mig, at man kan blande de to dele, så man både får det naturvidenskabelige og det samfundsfaglige med.

De fag, man har på første år, åbner for mange af de aspekter, faget har. Så det er ikke så hardcore som nogle af de andre uddannelser, hvor man begynder med benhårde redskabsfag. Vi kommer meget rundt i landet for at se og lave projekter – fx på Ålborg Havn eller i området bag Jagtvejen – og vi er ude i landskabet for at grave huller og kigge på jordtyper. Vi har også været ude for at se på gamle danske haveanlæg, så vi har fået indblik i fagets facetter.

Hvordan oplevede du overgangen fra gymnasiet til bacheloruddannelsen?

Jeg synes, det gik rigtig fint. De har været gode til at forberede os til en videregående uddannelse på gymnasiet, og vejlederne på studiet gav os et godt introduktionsforløb. Det fungerede godt, det føltes trygt, og det var rettet mod alle aldersgrupper.

Der er en  stor aldersspredning, for nogle kommer med andre fag i bagagen, og mange har prøvet andre ting før – nogle har gået på DTU eller arkitektskolen, og nogle er uddannet som gartnere. En del er midt i 20’erne, men der er også et par stykker omkring de 40 år.

Hvordan fungerer det sociale?

Rigtig godt. I rusperioden, hvor man hele tiden blev sat sammen i forskellige grupper, lærte man mange at kende. Og så har studiet en fin størrelse – vi startede godt 70 mennesker, så vi lærte alle at kende ret hurtigt.

Sammenlignet med andre fag, har vi relativt mange undervisningstimer. Vi har to hele og to halve undervisningsdage, så man møder jo sine medstuderende næsten dagligt, og det er medvirkende til at give et fint studiemiljø.

En anden vigtig faktor er, at der er en rimelig god fordeling af drenge og piger på uddannelsen. Fire ud af ti studerende er drenge.boglige som studerende på landskabsarkitektur.

Hvad vil du gerne fremover?

Jeg regner med at tage kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur. Derefter kunne jeg godt tænke mig at arbejde på en tegnestue eller måske få min egen.

Jeg vil gerne arbejde projektorienteret med grønne byrum – altså i modsætning til at blive ansat i en kommunal forvaltning. Jeg har en drøm om at få lov til at skabe behagelige byrum og synes, det er enormt interessant, hvordan man implicit kan påvirke folk i deres hverdag. Det er sådan, jeg tænker lige nu, men det kan jo nå at ændre sig mange gange.

Vil du anbefale studiet til andre?

Helt klart. Jeg synes, at alle burde tage første år på landskabsarkitektur, fordi man får en virkelig fin forståelse for byen og landet og ser mange nye aspekter af disse.

Jeg føler mig meget privilegeret, fordi jeg kommer så meget rundt i Danmark. Og så er det sådan et fint sted at studere med alle dejlige, gamle bygninger og smukke haver. Dertil kommer at underviserne er virkeligt dygtige. Så … Gør det! Læs det! Du bliver glad for det!