Om uddannelsen
Hvorfor læse statskundskab?
Hvis du interesserer dig for samfundet omkring dig og for at se en sag fra flere forskellige vinkler, så er statskundskab måske noget for dig. Politik gennemsyrer vores samfund på alle niveauer og er helt afgørende for, hvordan vores samfund fungerer og udvikler sig.Hvad kan jeg blive med statskundskab?
Med en uddannelse i statskundskab er du klædt på til at kunne begå dig såvel nationalt som internationalt med emner inden for administration, rådgivning, forvaltning og projektledelse. Mange får job i det private fx i NGO’erne eller konsulentbranchen men hovedparten finder beskæftigelse i det offentlige.Adgangskrav og optagelse
For at søge ind på statskundskab skal du opfylde de generelle adgangskrav:
- En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit
eller - En adgangsgivende eksamen med en bestået KU kvote 2-prøve
Desuden skal du have bestået disse fag, når du søger i kvote 1 og kvote 2:
- Dansk A
- Engelsk B
- Matematik B
- Historie B
- Idéhistorie B
- Samfundsfag B
- Samtidshistorie B
Ansøgningsfrister
Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:
- kvote 1: 5. juli kl. 12
- kvote 2: 15. marts kl. 12
Ansøgere med yderligere dokumentation:
- kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12
Opfylder du ikke adgangskravene?
Find ud af, hvad du gør, hvis du ikke opfylder adgangskravene og reglerne for supplering.
Læs mere om eksamener, adgangskrav og supplering
Har du brug for særlig støtte til din uddannelse?
Overvejer du at søge ind på Københavns Universitet, og har du en diagnose, funtionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent?
Har du studeret før?
Der er et par ting, du skal være opmærksom på, hvis du har studeret på en videregående uddannelse før.
Optagelsestal statskundskab 2024 | |
---|---|
Adgangskvotient | 10,5 |
Standby-kvotient | 10,3 |
Optagne | 300 |
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 | 90% / 10% |
Ansøgninger (heraf i kvote 2) | 1.320 (751) |
Aldersgennemsnit | 21,9 |
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) | 37% / 63% |
Undervisning og opbygning
Bacheloruddannelsen i statskundskab består af obligatoriske kurser på både første og andet studieår. På tredje studieår vil du have et semester med obligatoriske kurser, valgfag og dit bachelorprojekt. Alle de obligatoriske kurser falder inden for emner, der er centrale i statskundskaben.
Opbygning - statskundskab
Uddannelsen er opbygget af semestre og måles i såkaldte ECTS-point. Et års studier svarer til 60 ECTS-point. Bacheloruddannelsen i statskundskab består af seks semestre, som du kan se i skemaet nedenfor. Semestrene består af forskellige fagelementer, som hver især tæller et bestemt antal ECTS-point. Antallet af point kan give dig en idé om, hvor meget tid du skal bruge på de enkelte elementer i forhold til hinanden.
Du kan læse mere om kursernes indhold på kurser.ku.dk
1. år
1. semester | 2. semester |
---|---|
International Politik 1 (7,5 ECTS) | Sociologi (7,5 ECTS) |
Dansk og Komparativ Politik 1 (7,5 ECTS) | Dansk og Komparativ Politik 2 (7,5 ECTS) |
Introduktion til politologiske problemstillinger* (3,75 ECTS) | Politisk teori 2 (7,5 ECTS) |
Politisk teori 1* (3,75 ECTS) | Metode 1* (7,5 ECTS) |
Videnskabsteori og metodologi (7,5 ECTS) |
*Indgår i førsteårsprøven (i alt 15 ECTS)
2. år
3. semester | 4. semester |
---|---|
Offentlig forvaltning 1 (7,5 ECTS) | International Politik 2 (7,5 ECTS) |
Offentlig forvaltning 2 (7,5 ECTS) | International Politik 3 (7,5 ECTS) |
Økonomi 1 (7,5 ECTS) | Økonomi 2 (7,5 ECTS) |
Metode 2 (7,5 ECTS) | Metode 3 (7,5 ECTS) |
3. år
5. semester | 6. semester |
---|---|
Europæisk Politik (7,5 ECTS) | Offentlig Politik (10 ECTS) |
Dansk og Komparativ Politik 3 (7,5 ECTS) | Bachelorprojekt (20 ECTS) |
Valgfag 1** (7,5 ECTS) | |
Valgfag 2** (7,5 ECTS) |
**Fagene Valgfag 1 og Valgfag 2 (i alt 15 ECTS) udgør sammen med fagene Europæisk Politik og Komparativ Politik uddannelsens mobilitetsvindue.
Undervisningen på bacheloruddannelsen i statskundskab
På første studieår er der ca. 16 timers undervisning ugentligt og på andet samt tredje studieår er der ca. 12 timers undervisning ugentligt. Resten af tiden går med at forberede sig til undervisningen ved at læse pensum selv og mødes med ens studiegruppe. Man skal derfor være forberedt på at skulle arbejde en del selvstændigt og bruge meget tid på at læse pensumtekster.
Der er både holdundervisning og forelæsninger tilknyttet de forskellige kurser. Holdundervisning foregår på dit stamhold, som de fleste følger igennem hele deres bacheloruddannelse. Et stamhold består af ca. 45 studerende, og her vil du have mulighed for at diskutere, analysere og stille spørgsmål sammen med de andre på dit hold til underviser. Forelæsninger er for hele din årgang, og der vil derfor være ca. 250 studerende i en forelæsningssal. Til forelæsninger er det ofte professorer og lektorer, som underviser, og det er i høj grad envejskommunikation, hvor du lytter og tager noter.
Forberedelse og studieformer
Der er mange forskellige måder at studere på, og det kan godt tage noget tid at finde ens egen måde. De fleste finder dog ud af, at det kræver mere end blot at deltage i undervisningen. På bacheloruddannelsen i statskundskab er der nemlig meget pensum, som skal læses til hver enkelt undervisningsgang, og der er derfor meget selvstændig forberedelse.
Derudover er der også møde med studiegruppen, løbende øvelsesopgaver og forberedelse af mundtlige oplæg til undervisningen, så en god struktur er ofte nøglen til en sammenhængende hverdag.
Pensum og undervisningssprog
På bacheloruddannelsen i statskundskab vil du møde en del pensum på engelsk. På stort set alle kurser vil du nemlig læse primærtekster og forskertekster, og disse er oftest på engelsk. Mange studerende oplever det som en udfordring i starten at skulle læse akademiske tekster på engelsk, men det bliver nemmere, jo flere man kommer igennem.
Undervisningssproget er oftest på dansk, men der kan være lektorer og professorer, som underviser på engelsk.
Hvis hele kurset har haft undervisning på engelsk, så vil du også skulle til eksamen på engelsk. Dette kan især forekomme på kandidatuddannelserne.
Eksamensformer
På bacheloruddannelsen i statskundskab vil du på nogle af kurserne skulle skrive løbende øvelsesopgaver for at kunne gå til eksamen.
Mange af eksamenerne på bacheloruddannelsen er skriftlige og må gerne laves i grupper af op imod 3 studerende. I sådanne tilfælde varer eksamen ofte flere dage, så du f.eks. har en 72-timers eksamen. Eksamensformen varierer dog de enkelte kurser imellem, da der også er nogle, som skal laves individuelt eller nogle, som har en mundtlig eksamen.
Du skal forvente, at en stor del af eksamenerne er karakterbedømte.
Når du starter på bacheloruddannelsen vil tutorerne gøre meget ud af forklare dig om eksamensformerne, og som ældre studerende har de en god ide om, hvad man skal være særligt opmærksom på.
Udlandsophold
På bacheloruddannelsen i statskundskab har du mulighed for at komme på udveksling. Det kan du gøre på et semester i løbet af din uddannelse, hvor du skal finde kurser i udlandet, der svarer til dem, du skulle have på KU. Du har også mulighed for at tage dine to valgfag i udlandet.
Studieordninger
Uddannelsestjek
Er uddannelsen noget for mig?
Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i statskundskab. Du kommer igennem 11 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Karrieremuligheder
Som færdiguddannet statskundskaber er karrierevejene mange. Statskundskabere er ansat i stort set alle dele af det danske og internationale arbejdsmarked, som på den ene eller anden måde har med politologiske problemstillinger at gøre. Du kan arbejde så forskellige steder som den danske ambassade i Tanzania under Udenrigsministeriet, analysebureauet Rambøll, efterretningstjenester, EU-Kommissionen, Korsør Kommune eller konsulenthuset Accenture.
Arbejdsmarkedet for statskundskabere er dynamisk og altid i udvikling, så flere skifter i løbet af deres karriere imellem det private og det offentlige arbejdsmarked.
FAQ Karrieremuligheder
Du vil opnå omfattende viden inden for politologiens kerneområder samt grundlæggende forståelse for andre samfundsvidenskabelige discipliner. Dette vil gøre dig i stand til at identificere og analysere politiske og samfundsmæssige problemer samt formulere vidensbaserede løsninger. Du vil også udvikle metodiske, analytiske, kommunikative og administrative færdigheder, der giver dig mulighed for at håndtere komplekse organisatoriske og politiske udfordringer på tværs af discipliner.
De fleste studerende vælger at læse videre på en kandidatuddannelse. Som bachelor i statskundskab har du retskrav på:
Der er andre kandidatuddannelser, som du kan læse videre på. Du kan tage et kig på den engelsksprogede kandidatuddannelse ”Security Risk Management”, som inspiration til andre mulige kandidatuddannelser:
Se hvilke kandidater på KU, denne uddannelse er forhåndsgodkendt til at give adgang
De fleste bachelorer vælger at læse videre på en kandidatuddannelse.
Med en statskundskabsuddannelse vil du have et bredt jobsigte, da din samfundsmæssige viden og tillærte kompetencer gør dig i stand til at varetage mange forskellige stillinger.
Sat på tal så ender ca. 1/3 af kandidater i Statskundskab med en stilling inden for det private og 2/3 med en stilling i det offentlige. I det offentlige varetager statskundskabere ofte stillinger som embedsmænd, politiske rådgivere eller ledere. I det private er statskundskabere ofte ansat som konsulenter eller i lederstillinger.
En udtømmelig liste over mulige stillinger findes ikke, men tidligere kandidater har f.eks. fundet arbejde i:
- Ministerier
- Styrelser
- Kommuner
- EU
- Efterretningstjenester
- Uddannelsesinstitutioner (forskning, undervisning, administration)
- Ambassader
- Konsulenthuse
- NGO’er
- Interesseorganisationer, arbejdsmarkedsorganisationer og erhvervsorganisationer
Med en afsluttet kandidatuddannelse i statskundskab har du mulighed for at søge ind som ph.d.-studerende og dermed blive forsker.
Instituttet har cirka 45 ph.d.-studerende ad gangen. To-tredjedele er ansat på institutstipendier, mens resten har stipendier fra eksternt finansierede forskningsprojekter eller fra sektorforskningsinstitutioner. Der er stor konkurrence om stipendierne, så du skal forberede dig på en del benarbejde i udviklingen af et originalt forskningsprojekt, hvis du drømmer om at skrive ph.d. i statskundskab.
Du kan læse mere om ph.d.-studiet her samt instituttets forskning generelt her.
Studieliv
Når du starter som studerende på statskundskab, bliver du en del af det levende miljø på Center for Sundhed og Samfund (CSS) under Københavns Universitet.
Du vil blive mødt af talrige sociale og faglige tilbud ved siden af studierne.
Mød de studerende
Besøg os
Når du starter som studerende på statskundskab, bliver du en del af det levende miljø på Center for Sundhed og Samfund (CSS) under Københavns Universitet.
Du vil blive mødt af talrige sociale og faglige tilbud ved siden af studierne.
Åbent Hus
Studerende for en dag
Kontakt vejledningen
KU bacheloroptagelse
Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere.
Har du spørgsmål til:
- optagelse i kvote 1 eller kvote 2
- ansøgningsprocedurer
- adgangskrav
- studievalg eller studietvivl
- særlig støtte (SPS)
Studenterservice
Har du spørgsmål til uddannelsens faglige indhold, studiemiljø eller karrieremuligheder skal du kontakte studievejledningen.
Kontakt SAMF StudenterserviceHer ligger uddannelsen
- Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, City Campus, Øster Farimagsgade 5, 1357 København.
Spørgsmål og svar om studiet - statskundskab
Bacheloruddannelsen består af en lang række obligatoriske grundkurser. Men på kandidatuddannelsen er der rig mulighed for at specialisere sig i den del af statskundskaben, som man er allermest interesseret i.
Mange studerende vælger at søge job i løbet af deres bacheloruddannelse, men det kan være hårdt både at læse og have studiejob ved siden af. Mange venter til efter første år med at søge job, da mange især på første år har travlt med at vænne sig til læsebyrden og de nye udfordringer, som et universitetsstudie giver. Der er gode muligheder for at få et studierelevant arbejde, men ikke alle har overskud til det, når de samtidig passer deres studie.
På bacheloruddannelsen er det ikke muligt at komme i projektorienteret forløb som en del af studiet. Men på kandidatuddannelsen er der mulighed for at komme i projektorienteret forløb som en del af studiet.
Allerede når man starter på studiet, får man mulighed for at komme med i en studiegruppe. Mange benytter denne mulighed til at diskutere undervisningen, de tekster, man læser, og de opgaver, man skal skrive. For mange er det rart både fagligt og socialt at kunne mødes med de medstuderende på denne måde, og nogle vælger også at skrive opgaver sammen. Man kan være op til 3 studerende om at skrive opgave sammen, men ved mundtlige eksamener er det ikke muligt at gå op som en gruppe. Der er ikke noget krav om, at man skal arbejde i grupper, og nogen har slet ikke lyst til at indgå i gruppesamarbejde. Hvis man ønsker at arbejde alene, kan man sagtens det.
På første studieår er der ca. 16 timers undervisning ugentligt og på andet samt tredje studieår er der ca. 12 timers undervisning ugentligt. Resten af tiden går med at forberede sig til undervisningen ved at læse pensum selv og mødes med ens læsegruppe.
På bacheloruddannelsen i statskundskab har du mulighed for at komme på udveksling. Det kan du gøre på et semester i løbet af din uddannelse, hvor du skal finde kurser i udlandet, der svarer til dem, du skulle have på KU.
Bacheloruddannelsen består af en lang række obligatoriske grundkurser og to valgfag. Du kan bruge dine to valgfag til at arbejde med de emner, du synes er særligt interessante.
På første studieår er der ca. 16 timers undervisning ugentligt og på andet samt tredje studieår er der ca. 12 timers undervisning ugentligt. Resten af tiden går med at forberede sig til undervisningen ved at læse pensum selv og mødes med ens læsegruppe.
På Institut for statskundskab og på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet generelt er der et godt studiemiljø med rig mulighed for at engagere sig både socialt og fagligt. Hvad enten du er passioneret for internationale politiske debatter, film, journalistisk, studenterpolitik, politisk satire i revyen eller noget helt femte, så vil der være en studenterorganisation som passer til dig.