Område 1: introduktion til historievidenskab med humanistisk videnskabsteori
I dette fagelement arbejder du indgående med et afgrænset historisk område og bliver introduceret til arbejdet med historisk materiale og videnskabelig litteratur. Det er en forudsætning for at gå til eksamen, at du deltager aktivt i undervisningen samt følger en forelæsningsrække i humanistisk videnskabsteori. Aktiv undervisningsdeltagelse indebærer, at du skal have godkendt to skriftlige øvelsesopgaver, der vedrører den videnskabsteoretiske del, i løbet af semesteret. Du forventes desuden løbende at udarbejde mindre opgaver fx i forbindelse med introduktionen til litteratursøgning eller i forbindelse med bearbejdelsen af den læste litteratur.
I tilknytning til Område 1: introduktion til historievidenskab følger du sideløbende en forelæsningsrække om humanistisk videnskabsteori. Her får du et kendskab til grundlæggende videnskabsteoretiske begreber og problemstillinger inden for humaniora, og forelæsningerne vil behandle relationen mellem humanistisk videnskab på et generelt plan og de mere fagspecifikke videnskabelige praksisser. Forelæsninger giver således indblik i de forskellige fagligheder og faglige identiteter, der findes på instituttet, og du stifter bekendtskab med fagenes forskellige videnskabsteoretiske traditioner og udfordringer. Du får herunder viden om, hvordan fagene (herunder arkæologi, etnologi, historie, klassisk græsk og latin) er forskellige, og hvad de har til fælles ud fra de helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er viden? og Hvordan bliver viden til?
Forelæsningsrækken samler alle førsteårsstuderende (lidt under 300 studerende) på instituttet på tværs af uddannelser, og du kommer til at møde dine medstuderende fra de andre uddannelser senere i løbet af din uddannelse, når du skal vælge et forskningsområde (se under øvrige beskrivelser af fagelementer).
Metode 1: historisk kildekritik
Metode 1 introducerer dig til arbejdet med historiske kilder og studieteknik. Undervisningen har form af kildekritiske øvelser over kilder og litteratur suppleret med diskussion af teoretiske tekster om den historiske forskningsproces. I løbet af semesteret afleveres to øvelsesopgaver, der begge skal godkendes for at du kan gå til eksamen. Desuden skal du følge en forelæsningsrække, der introducerer til studieteknik, historisk metode og teori.
Område 2: arkivkundskab med håndskriftlæsning og forskningsområde
På dette fagelement arbejder du indgående med et historisk område, hvor der lægges vægt på arbejdet med arkivmateriale. Gennem konkrete øvelser introduceres du også til læsningen af håndskrift. Områdets genstandsfelt vil typisk være danmarkshistorie, men kan også omfatte andre geografiske områder, såfremt der elektronisk eller på anden måde kan skaffes adgang til et relevant arkivmateriale. Kurset er berammet til 8 timer om ugen. Disse er fordelt på almindelig undervisning (normalt 2 x 3 timer om ugen), forelæsninger, kursus i håndskriftlæsning, arkivbesøg, arkivarbejde og ekskursioner. Prøveformen er en portfolio, der består af 2 skriftlige afleveringer, knyttet til hhv. arkivkundskab og forskningsområdet.
Metode 2: politik og økonomi
Formålet med dette fagelement er at give dig en forståelse for samfundsvidenskabelige og økonomiske teorier og deres betydning for historisk erkendelse. Der introduceres til udvalgte klassiske og aktuelle samfundsvidenskabelige og økonomiske tilgange, der har en central placering i historiefaget. Derudover sætter undervisningen dig i stand til at inddrage samfundsvidenskabelig og økonomisk teori og metode i arbejdet med historien, samt at reflektere videnskabsteoretisk over denne praksis. Undervisningen består dels af forelæsninger og oplæg ved underviseren, dels af gruppearbejde og øvelser i timerne. Eksamen er en bunden mundtlig prøve.
Område 3: historieformidling med formidlingsteori og forskningsområde
Fagelementet er et historisk område, der særlig sigter mod at styrke din kommunikative viden og færdigheder gennem introduktion til forskellige kommunikationsteorier og praktisk arbejde med kommunikationsformer, genrer og målgrupper. Undervisningen består i forelæsninger og holdundervisning i form af underviseroplæg, workshops, øvelser og studenterfremlæggelser.
Metode 3: kultur og samfund
Formålet med kurset er at give dig indsigt i kulturhistoriske og sociologiske teorier, problemstillinger og forskningspraksis. Der lægges vægt på, du lærer at operationalisere teorierne i forhold til problemstilling, kildevalg, analyse og skriftlig fremstilling. Hensigten er at styrke din refleksion over forholdet mellem teori, analysepraksis og forskningsresultater, at gøre dig i stand til inddrage kulturhistorisk og sociologisk teori i arbejdet med historien, samt at reflektere videnskabsteoretisk over denne praksis. Undervisningen består i forelæsninger og holdundervisning.
Område 4: akademisk skriftlighed
I fagelementet får du dybtgående kendskab til et historisk område som et led i opbygningen af din viden om historien. Desuden arbejdes systematisk med den akademiske tekst, herunder den akademiske fremstillingsforms væsentligste elementer og opbygning samt litteratursøgning og forskningsdiskussion. Formålet er at oparbejde rutine i historiefagets standarder for dokumentation og argumentation.
Metode 4: Globalhistorie og forskningsområde
Formålet med fagelementet Globalhistorie er at introducere til globalhistoriens væsentligste metodiske greb og derigennem etablere en kritisk forståelse af hvorledes globale forandringsprocesser bliver fremstillet i den akademiske litteratur. Parallelt med undervisningen i globalhistorie følges desuden undervisning i et forskningsområde, hvor der arbejdes med et afgrænset forskningsfelt og dets . Undervisningen består dels af forelæsninger, dels af holdundervisning.
Forskningsområder på 2., 3. og 4. semester
I tilknytning til Område 2: arkivkundskab med håndskriftlæsning og forskningsområde, Område 3: historieformidling med formidlingsteori og forskningsområde samt Globalhistorie og forskningsområde følger du sideløbende et forskningsområde, og du vil i udgangspunktet kunne vælge mellem flere forskellige. Hvert forskningsområde giver dig et indblik i aktuel forskning inden for arkæologi, etnologi, historie, klassisk græsk eller latin. Hvert område kan være afgrænset kronologisk, geografisk og/eller tematisk, og du vil her få muligheden for at dykke ned i særlige aspekter af dit studie.
I løbet af din uddannelse kommer du til at følge tre forskningsområder i alt, hvor du i princippet møder og arbejder sammen med dine medstuderende fra de andre uddannelser på instituttet. Ud over de tre forskningsområder har du på historiestudiet fire områdekurser, som er fagspecifikke, og som fremgår af studieoversigten.
Bachelorprojekt
Bacheloruddannelsen afsluttes med et skriftligt projekt på ca. 25 sider. I projektet gennemfører du en mindre, historisk undersøgelse selvstændigt og under vejledning. Du viser her, at du er i stand til at anvende dine studiemæssige og metodiske færdigheder samt evne til skriftlig kommunikation, som du har opnået under studiets tidligere dele.