Bachelor i geografi og geoinformatik

Om uddannelsen

Geografer arbejder med både samfund og natur – fra klima, jord og vand, til migration, regional ulighed, naturressourcer og byudvikling.

Hvorfor læse geografi og geoinformatik?

Du skal læse geografi, hvis du synes, det er spændende at undersøge, hvad samfundsmæssige, kulturelle og miljømæssige processer betyder for vores omgivelser og levevilkår. Du bruger samfunds- og naturvidenskabelige metoder og digitale værktøjer som bl.a. GIS (geografiske informationssystemer), der er digital kortlægning af rumlige data om både natur og mennesker.

Hvad kan jeg blive med geografi og geoinformatik?

Uddannelsen giver jobmuligheder i både den offentlige forvaltning og i private virksomheder, fx inden for byplanlægning, miljøundersøgelser, klimasikring samt erhvervsudvikling. Som geograf får du jobmuligheder både i Danmark og i udlandet, fx ved NGO’er og internationale organisationer. Der vil også være jobmuligheder inden for undervisning.

Adgangskrav og optagelse

For at søge ind på geografi og geoinformatik skal du opfylde de generelle adgangskrav:

En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit
eller
En adgangsgivende eksamen med en bestået KU kvote 2-prøve

Desuden skal du have bestået disse fag, når du søger i kvote 1 og kvote 2:

Dansk A
Engelsk B
Matematik A

Ansøgningsfrister

Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:

kvote 1: 5. juli kl. 12
kvote 2: 15. marts kl. 12

Ansøgere med yderligere dokumentation:

kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12

Læs mere om kvote 1

Læs mere om kvote 2

Opfylder du ikke adgangskravene?

Find ud af, hvad du gør, hvis du ikke opfylder adgangskravene og reglerne for supplering.

Læs mere om eksamener, adgangskrav og supplering

Har du brug for særlig støtte til din uddannelse?

Overvejer du at søge ind på Københavns Universitet, og har du en diagnose, funtionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent?

Læs mere om særlig støtte

Har du studeret før?

Der er et par ting, du skal være opmærksom på, hvis du har studeret på en videregående uddannelse før.

Læs mere om, hvordan du ansøger som tidligere studerende

Optagelsestal geografi og geoinformatik 2024
Adgangskvotient	6,1
Standby-kvotient	Alle optaget, ledige pladser
Optagne	90
Fordeling i kvote 1 og kvote 2	90% / 10%
Ansøgninger (heraf i kvote 2)	191 (67)
Aldersgennemsnit	23,2
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k)	37% / 63%

Undervisning og opbygning

På bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik bliver du primært undervist på fire måder:

Forelæsninger i auditorier med 50-100 studerende, hvor en underviser gennemgår nyt stof.
Øvelsestimer, som bruges til gennemgang af tekster, regneopgaver og teoretiske opgaver. Det ligner den undervisning, du kender fra din ungdomsuddannelse med 15-20 studerende og en underviser i et mindre lokale.
Ekskursioner, hvor du kommer ud og observerer de fænomener og processer, du har arbejdet med til forelæsninger og øvelser.
Feltkurser og feltarbejde, hvor du skal bruge din teoretiske og metodiske viden ude i 'felten' og behandle dine data efterfølgende. Enten i et laboratorium (inden for naturgeografi) eller ved at anvende specialiserede computerprogrammer (fx til analyse af spørgeskemaer). Første år på bacheloruddannelsen slutter med to feltkurser i hhv. kultur- og naturgeografi.

Naturgeografisk feltkursus

Mød en række studerende på naturgeografisk feltkursus - et førsteårskursus på geografi & geoinformatik på Københavns Universitet.

Opbygning

På bacheloruddannelsen kan du vælge mellem en generel profil og en gymnasierettet specialisering, som giver dig kompetencer til at undervise i faget. På den gymnasierettede specialisering læser du geografi med et sidefag på tredje år i stedet for at følge valgfrie kurser.

Vælger du den generelle profil har du en del valgfrie og begrænset valgfrie kurser. Du kan fx bruge noget af valgfriheden på at lave et virksomhedsprojekt, følge kurser på andre universiteter eller tage på studieophold i udlandet.

Få svar på ofte stillede spørgsmål om hverdagen på studiet her

Specialiseringer og studieforløb på geografi og geoinformatik

Den generelle profil består af sammenlagt to års obligatoriske kurser og et år med begrænset valgfrie og valgfrie kurser. På den obligatoriske del af uddannelsen får du en grundig introduktion til kulturgeografi og naturgeografi, herunder sammenhængen mellem de forskellige dele af geografien. Geoinformatik og andre redskaber til at arbejde med geografiske problemstillinger er også vigtige elementer.

Du afslutter første år på uddannelsen med feltkurser, hvor du afprøver teorien i praksis. Der er desuden stor fokus på projektarbejde og udarbejdelse af rapporter, både i grupper og individuelt.

De begrænset valgfrie kurser er inddelt i fire grupper: miljøgeografi, samfundsgeografi, naturgeografi og geoinformatik, som betyder, at du enten kan specialisere dig eller vælge at fortsætte med den brede profil fra de obligatoriske kurser (se under studieforløb).

Den generelle profil ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

1. år

Blok 1	Blok 2
Kultur- og naturgeografi
Geografiske informations systemer og kartografi	Grundlæggende statistik

Blok 3	Blok 4
By og regional udvikling	Kulturgeografisk feltkursus
Klimatologi og hydrologi	Naturgeografisk feltkursus

2. år

Blok 1	Blok 2
Globalisering og rumlig forandring i det globale syd	Geografiens videnskabsteori
Samfundsmæssigt væsentlige stofstrømme	Globale geosystemer

Blok 3	Blok 4
Problemorienteret projektarbejde
Begrænset valgfrit kursus	Begrænset valgfrit kursus

3. år

Blok 1	Blok 2
Valgfrit kursus	Valgfrit kursus
Begrænset valgfrit kursus	Valgfrit kursus

Blok 3	Blok 4
Begrænset valgfrit kursus	Begrænset valgfrit kursus
Bachelorprojekt

En blok hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Begrænset valgfrie kurser

Du skal vælge dine begrænset valgfrie kurser fra listen herunder.

På den gymnasierettede specialisering får du kompetencer til at undervise i geografi, fx i gymnasiet.

Specialiseringen har stort set de samme obligatoriske kurser som den generelle profil. Du har dog færre valgfrie kurser, da du kombinerer geografi og geoinformatik med et sidefag, som kan være et af de andre naturvidenskabelige fag, fx matematik, biologi eller fysik.

Du kan også gå i en anden retning og vælge mellem de mange sproglige, samfundsfaglige eller teologiske fag, der udbydes på Københavns Universitet.

Den gymnasierettede specialisering ser således ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

1. år

Blok 1	Blok 2
Kultur- og naturgeografi
Geografiske informations systemer og kartografi	Grundlæggende statistik

Blok 3	Blok 4
By og regional udvikling	Kulturgeografisk feltkursus
Klimatologi og hydrologi	Naturgeografisk feltkursus

2. år

Blok 1	Blok 2
Planet Earth	Geografiens videnskabsteori
Samfundsmæssigt væsentlige stofstrømme	Globale geosystemer

Blok 3	Blok 4
Globalisering og lokal udvikling i det globale syd	Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik
Problemorienteret projektarbejde

3. år

Blok 1	Blok 2
Sidefag	Sidefag
Sidefag	Sidefag

Blok 3	Blok 4
Sidefag	Sidefag
Bachelorprojekt

En blok hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Ved at tilrettelægge din uddannelse i et studieforløb, får du mulighed for at beskæftige dig mere indgående med et emneområde. Gennem de forskellige valgfrie og begrænset valgfrie kurser kan du sammensætte dit eget studieforløb eller vælge et af nedenstående studieforløb:

Geoinformatik

Studiet i geoinformatik har fokus på indsamling, analyse og formidling af digitale geodata. Specielt har anvendelsen af Geografiske Informationssystemer (GIS) og jordobservation fra droner en central plads i geoinformatikken. Disse IT-værktøjer kan blandt andet lagre og kombinere digitale kort, fly- og satellitbilleder med registreringer af arealinformation og menneskelig aktivitet. GIS anvendes fx til vurderinger af naturressourcer og konsekvenser af menneskelige påvirkninger af miljøet. Det kan også bruges til distriksplanlægning og i geo-marketinganalyser af optimale placeringer af eksempelvis nye virksomheder eller butikscentre i forhold til kundegrundlaget.

Studiet i geoinformatik giver dig en unik mulighed for at kombinere en bred geografisk forståelse med viden om de moderne IT-værktøjer, der kan danne baggrund for en avanceret geografisk computerbaseret analyse af fænomener i "den virkelige verden".

Miljøgeografi

Studiet i miljøgeografi er læren om ressourcer, miljø og produktion. Her opnår du viden om de natur- og kulturgeografiske aspekter af samfundets forvaltning af ressourcer og miljø på forskellige geografiske skalaer (for eksempel regionalt, nationalt eller globalt). Denne viden opnår du igennem teoretiske og analytiske tilgange til samfundets måde at forvalte stof- og energiressourcer på, fx i landbrug og andre produktionsformer.

Du arbejder med centrale problemstillinger indenfor natur- og landskabsforvaltning, global fødevareproduktion, samt forandringsprocesserne i den globale arealanvendelse. Det giver dig en bedre forståelse af komplekse ressource- og miljøproblemer på grænsefladen mellem natur- og samfundsvidenskab.

Naturgeografi

Studiet i naturgeografi er læren om landskabsanalyse, miljø- og naturprocesser. Her opnår du en teoretisk viden om naturlige og menneskeskabte fysiske processer i landskabet. Du lærer også om sammenhængen mellem forskellige typer af processer samt relationen imellem processer og miljøforandringer.

Du oparbejder desuden en praktisk viden gennem felt- og laboratoriearbejde, hvor du lærer at indsamle, analysere og vurdere data (fx klimadata), som blandt andet kan bruges i forvaltning af landskab og miljø.

Samfundsgeografi

Studiet i samfundsgeografi er læren om samfundsmæssige processer og rumlig forandring. Her opnår du en bred samfundsfaglig viden og forståelse for, hvordan sociale, politiske og økonomiske forhold tilsammen skaber rammerne for geografiske forskelle i forskellige skalaer (fx lokalt, regionalt, nationalt eller globalt).

Du får også viden om teorier og begreber indenfor byplanlægning og erhvervsudvikling, samt om forskellige aspekter indenfor den socioøkonomiske og politiske geografi. Fx arbejder du med udviklingen i Det Globale Syd og Det Globale Nord. forandringer i den industrialiserede verden og udviklingen i udviklingslandene og sammenhængen mellem globalisering og ændringer i lokale forhold.

I samfundsgeografien lærer du desuden at indsamle og databehandle kvalitative og kvantitative data, og på den måde får du også prøvet kræfter med feltarbejde.

Udlandsophold eller virksomhedsprojekt

Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, møde nye mennesker, få en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du tænke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsmæssig sammenhæng, mens du opbygger forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? Så er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik måske noget for dig.

Studieordningen for geografik og geoinformatik

Fælles studieordning for alle SCIENCE uddannelser

Geografi – forstå verden som en helhed

Bliv klogere på bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik på Københavns Universitet. De studerende og en underviser fortæller om uddannelsen, studielivet og feltturene. Du møder desuden to færdiguddannede kandidater i job.

Uddannelsestjek

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

Med en uddannelse i geografi har du et stærkt udgangspunkt for at arbejde med lokale, nationale og globale problemstillinger på et tværvidenskabeligt grundlag.

Du har en solid viden om, hvordan de store samfundsmæssige udfordringer er opstået og kan håndteres – fx klimaforandringer, naturbeskyttelse, plastikforurening, byplanlægning, samt sociale og økonomiske forandringer i Danmark og andre dele af verden.

Som færdiguddannet i geografi og geoinformatik har du fået mange forskellige kompetencer:

Du forstår komplekse miljøproblemer som fx klimaforandringer og plastikforurening, både gennem studiet af de naturlige processer og samfundets håndtering af miljøet.
Du ved, hvilke lokale og globale socioøkonomiske relationer og processer, der påvirker byudviklingen og -planlægningen i storbyer.
Du har forståelse for, hvad globaliseringen betyder for det danske arbejdsmarked og for den regionale erhvervsudvikling.
Du har indsigt i, hvordan lokal udvikling påvirker global migration og ændrede bosættelsesmønstre i Det Globale Syd.
Du har forståelse for de vigtigste kyst- og vandmiljøprocesser, fx årsager til og konsekvenser af kysterosion og iltsvind. Den forståelse kan du koble til den mest hensigtsmæssige naturforvaltning.
Du har indsigt i jordbundsudvikling, fx jordens binding eller frigivelse af CO₂ ved global opvarmning i arktiske områder eller danske vådområder.
Du forstår landskabernes dannelse og hvilken betydning, det har for vores brug af arealer i nutiden.
Du kan bruge forskellige værktøjer til at arbejde med disse problemstillinger, fx geografiske informationssystemer, satellit- og dronebaseret jordobservation, interviewmetoder og brug af måleinstrumenter.

På baggrund af denne brede viden har du desuden fået nogle meget vigtige kompetencer, der ofte fører til at geografer ’’sidder for bordenden’, når andre discipliner skal tale sammen:

Du kan indgå i tværfaglige grupper og projekter på baggrund af en bred faglig forståelse.
Du kan forstå og samarbejde med personer med anden videnskabelig baggrund.

Læs mere om studiet under Undervisning og opbygning

Med en bacheloruddannelse i geografi og geoinformatik kan du læse videre på den to-årige, engelsksprogede kandidatuddannelse i geografi og geoinformatik. Her kan du specialisere dig i kulturgeografi, naturgeografi eller geoinformatik.

Du kan også læse videre på disse engelsksprogede kandidatuddannelser på Københavns Universitet:

Du kan også læse videre på lignende uddannelser på andre universiteter i Danmark og i udlandet.

Se de kandidatuddannelser på KU, denne uddannelse giver adgang til

Verden er så at sige din arbejdsplads. Geografer ansættes i mange forskellige typer job inden for den offentlige administration, i private virksomheder eller som undervisere på forskellige niveauer.

Ofte ansættes geografer på baggrund af deres problem- og projektorienterede tilgang til opgaverne samt et bredt kendskab til samfunds- og naturmæssige problemstillinger, der giver en forståelse for andre discipliner.

Kombinationen imellem 'bredde' og 'dybde' betyder, at geografer ansættes i mange forskellige typer af job, som fx:

det private erhvervsliv – det kunne være i rådgivende ingeniørfirmaer, virksomheder, der arbejder med infrastruktur eller i produktions- og finanssektoren, hvor der arbejdes med bæredygtig produktion og investeringer.
den offentlige administration – som byplanlæggere, projektkoordinatorer, miljømedarbejdere, fritidskonsulenter, erhvervsudviklingskonsulenter, studie-og erhvervsvejledere, mv.
danske og internationale organisationer som Verdensnaturfonden (WWF), Mellemfolkeligt Samvirke eller FN – som projektmedarbejder eller leder, hjemme eller udstationeret.
interesseorganisationer som konsulent.
ungdomsuddannelser eller på professionsuddannelser som underviser.

Ja, det kan du.

Geografi på Københavns Universitet har et levende og aktivt forskningsmiljø med mange ph.d.-studerende og forskere. For at blive forsker skal du først læse videre på en kandidatuddannelse og derefter gennemføre en ph.d.-uddannelse. Der er mulighed for at tage en ph.d. i geografi på Københavns Universitet og på andre universiteter både i Danmark og i udlandet.

Det kan du blive som geograf - Claus

Claus er kandidat i geografi fra Københavns Universitet og arbejder som lærer i naturgeografi på Frederiksborg Gymnasium.

Studieliv

Som ny studerende kan du få rigeligt med hjælp og støtte fra både ældre studerende der har prøvet det før, samt af underviserne, som kan fokusere på vejledning af de individuelle studerende.

Der foregår mange ting på instituttet, som uddannelserne hører til, især på grund af de mange studenterdrevne foreninger og råd. Det er dem, der sørger for, at hjulene kører rundt i den sociale mølle – og gennem dem får du rig mulighed for selv at sætte dit eget præg på studiet.

Råd og foreninger for geografi-studerende

Geofagrådet er for studerende på geografi-geoinformatik samt klimaforandringer. Som studerende er du automatisk medlem og kan deltage i møder og arrangementer om studenterpolitik, uddannelseskvalitet, studiemiljø og fællesskabet på uddannelserne. Geofagrådet er også din kontakt til universitetets større råd og struktur.

Geofagrådet beskæftiger sig altså med alt, hvad der rører sig på geografistudiet i et forsøg på at skabe et godt studie og de bedste betingelser for et godt studieliv. Fagrådet arrangerer blandt andet sociale og faglige arrangementer og arbejder for at fremme det sociale liv på tværs af årgange og studier. Derudover er foreningen i løbende dialog med ansatte og ledelsen på universitetet om uddannelsens indhold og udvikling.

Fagrådets skiftende formandskab kan kontaktes personligt eller på mailen geofagradet@gmail.com. Derudover administrerer fagrådet Geotavlen, en facebookgruppe der er opslagstavle for alle studerende på geografi, geologi og klimaforandringer. Her er blandt andet opslag om faglige og sociale arrangementer på studierne samt om studentermedhjælperjobs og andet relevant.

Geobaren er de studerendes fælles fredagsbar og naturlige samlingssted. Der afholdes bar ca. hver anden fredag gennem blokkene, og der er altid gang i den, med vekslende temaer og konkurrencer! Datoer og tidspunkter kan ses på Geobar og plakater på instituttet. Geobaren administreres af frivillige studerende på geografi og geologi.

Festudvalget består af studerende på tværs af studier og årgange, som afholder tre årlige fester: semesterstartsfesten, julefesten og forårsfesten. Festudvalget står for planlægning, oppyntning, afholdelse og oprydning efter festerne. Hvis du har lyst til at være med, skal du holde øje med opslag på instituttet og Geotavlen.

Isbjerget – instituttets fælleskøkken, der lægger hus til alt fra fællesspisninger til juleklip, drevet af studerende
Geofodbold – vores fodboldhold i fakultetets fodboldturnering SCIENCEcup’en
Begynderbold (geo) – fodboldholdet til nybegynderne

Det Kongelige Danske Geografiske Selskab

I Det Kongelige Danske Geografiske Selskab deltager geografer og andre interesserede fra en bred del af samfundet. Selskabet har eksisteret siden 1876 og har til formål at fremme kendskabet til Jorden og dens beboere samt at udbrede interessen for geografisk videnskab.

Selskabet afholder løbende møder med foredrag om geografiske emner. Geografistuderende kan blive medlem af selskabet.

European Geography Association (EGEA) i København

EGEA er en faglig netværksorganisation, som sætter studerende og unge geografer i forbindelse med hinanden. På EGEA's hjemmeside kan man indgå i forskellige udvekslingsaftaler, og der er gode muligheder for at skabe netværk i Europa.

City Campus

Uddannelserne geografi og geoinformatik samt geologi-geoscience hører til på City Campus, Øster Voldgade 10, i hjertet af København. Lige i nærheden finder du bl.a. Kongens Have, Botanisk Have og Statens Naturhistoriske Museum. Fordi geo-uddannelserne har deres egen bygning, bliver du en del af et fællesskab, hvor folk kender hinanden på tværs af årgange og studier, og hvor man hilser på hinanden på gangene.

Læs interviews med studerende fra geografi og geoinformatik

Hvorfor valgte du at læse geografi?

Jeg har altid interesseret mig for klima og mennesker, og mit mål har været at gøre en forskel i verden.

I gymnasiet troede jeg, at det var bygningsingeniør, jeg skulle være. Så skulle jeg være byggematador og bygge bæredygtige og solide bygninger. Men i mit sabbatår var jeg på en japansk højskole, og her fik jeg øjnene op for, at geografi kunne være noget for mig. Højskolen handlede egentlig ikke som sådan om geografi, men der var en filosof på højskolen, der holdt foredrag om fødevareproduktion i USA og også viste filmen ”Food Inc.”. Foredraget og filmen vakte min interesse for klima og fødevareproduktion.

Jeg havde og har stadig en meget stor drivkraft mod at forandre verden og forstå hvordan verden hænger sammen i et globalt perspektiv. Da jeg skulle til at undersøge, hvad jeg skulle læse, fandt jeg ud af at geografi bl.a. handler om fødevareproduktion og klimaforhold, så det gik op for mig, at dette fag kombinerede mine interesser på en rigtig fin måde.

Hvordan er det at læse på universitetet i forhold til gymnasiet?

På universitetet er der meget større ansvar hos den studerende for at komme til undervisningen og læse de tekster, der skal læses. Der er ikke nogen, der noterer fravær i undervisningen, og der er ingen terminsprøver eller standpunktskarakterer, så ansvaret for at lære noget ligger fuldstændigt hos den studerende.

Noget andet der er anderledes fra gymnasiet, er det sociale liv på studiet. De sociale aktiviteter er nemlig noget, som de studerende selv tager initiativ til på studiet, hvorimod det især var lærerne, der satte det i gang i gymnasiet. Ligesom med det faglige er det sociale altså også noget, som man selv har ansvar for, og hvor det er ens eget engagement og initiativ, der driver det.

Hvordan foregår undervisningen på geografi?

Et studieår er delt op i fire blokke, som alle afsluttes af en eksamen. Så man har eksamen fire gange om året, men det betyder også, at man har få fag af gangen, man skal koncentrere sig om, og det kan jeg godt lide.

På studiet har vi forelæsninger som er envejs-undervisning i et auditorium, og disse forelæsninger bliver kombineret med øvelsestimer inden for det samme emne. I øvelsestimerne er vi inddelt i mindre hold, hvor vi skal løse opgaver, og der er en vejleder til at hjælpe os. Det er en god idé at kombinere forelæsninger med øvelsestimer på den måde, synes jeg, fordi man via øvelserne får afprøvet det, man har lært i forelæsningerne.

Der er også mange feltture på geografi. Her er vi ude og undersøge verden – det kan være jordprøver, vand- og vindundersøgelser, interviews med mennesker, osv. Jeg skal snart afsted på kulturgeografisk feltkursus, og her skal vi undersøge hvilken betydning, det har haft for landbruget, at Lejre kommune har besluttet at føre en ”100% økologi”-politik.

Vi har ikke defineret projektet færdigt endnu, men jeg regner med, vi kommer til at interviewe nogle landmænd i kommunen om, hvordan de har omlagt deres produktion til økologi – og snakke med landmænd der har valgt ikke at omstille sig til økologi. Det glæder jeg mig til at undersøge.

Hvordan er studiemiljøet på geografi udover undervisningen?

Der er et rigtig godt miljø på studiet med mange aktiviteter og arrangementer. Der er mange, der bl.a. interesserer sig for økologi og den globale verden., og som rejser ud med studiet på feltture, i praktik, udveksling osv.

Derudover er der flere foreninger på studiet, så der er meget at tage sig til efter undervisningen. Fx er jeg med i Geofagrådet, som er den politiske forening, hvor studerende både fra geografi og geologi sammen diskuterer, hvordan studierne er sat sammen, og hvordan vi kan forbedre de vilkår, vi studerer under, osv. Jeg er også med i festudvalget på geografi, og så synger jeg i Geokoret, som også er på tværs af geografi og geologi.

Geografi holder til på Øster Voldgade 10, hvor også geologi har hjemme, så det er derfor, vi har mange fælles aktiviteter. Derudover er jeg også rusvejleder, så jeg er med til at byde de nye studerende velkommen til sommer.

Er der et særligt emne inden for geografi, som du synes
er særligt spændende?

Jeg synes, der er rigtig meget, der er spændende inden for geografi, så jeg ved endnu ikke præcis hvilken retning, jeg vil gå i. Det er et meget bredt fag, hvor man kan kombinere emner, og forstå de forskellige områder på tværs.

Fx fødevareproduktion, som er det, der har optaget mig meget lige fra starten. Fødevareproduktion er i høj grad afhængig af klima- og miljøforhold og har også stor indflydelse på miljøet men er samtidig også en væsentlig handelsvare på globalt såvel som lokalt plan og har stor betydning for kulturen overalt i verden. Alle skal jo have mad på bordet! Faget geografi er der, hvor mennesker og natur mødes.

Da jeg gik i gymnasiet, var jeg meget optaget af, hvad jeg skulle bruge min uddannelse til senere, og hvad jeg gerne ville lave resten af mit liv. Det er jeg ikke længere. Nu er jeg mere optaget af, hvad jeg godt kan lide at lave lige nu og her.

Jeg har siden gymnasiet skiftet mening flere gange om, hvad der er mit drømmejob, og det kommer jeg sikkert også til at gøre under og efter studiet. Der er ikke nogen, der kan forudse, hvor man ender henne, så man kan lige så godt udnytte de muligheder, man har lige nu.

I hvilket land er Jakarta hovedstad? Hvad hedder Afrikas højeste bjerg? Hvor ligger Næstved?

Kender du de rigtige svar, er du så godt som geograf – vil nogle mene. Fordommene om geografi er mange. Det er noget med at være god til de blå spørgsmål i Trivial Pursuit, kunne forudsige vejret og have let ved at finde vej, selv uden Krak!

Vi lærer godt nok om klimatologiske forhold og bruger nogle gange kortblade og atlas i undervisningen, men det er dog ikke det eneste vi lærer. Sandheden er, at man som geografistuderende beskæftiger sig med alt lige fra dannelsen af landskabet, den globale opvarmning og digitalisering af kort til miljøforvaltning, migrationsstrømme og nationalitetsbegrebet.

At hovedstaden i Indonesien lige netop hedder Jakarta, er ikke så afgørende for geografer. Det er derimod det voksende indbyggertals betydning for byens udvikling, fx de knappe vandressourcer og boligproblemer.

Det første halvandet år på studiet består af et bredt introduktionsforløb. Det gør, at man som studerende får lov til at 'snuse' lidt til mange af geografiens faggrene.

Derefter kan man så specialisere sig inden for ens interesseområde, hvad enten det så er kysterosion, byudvikling, miljøbeskyttelse eller satellitsystemer, og det er svært ikke at finde et emne inden for geografien, som man synes er spændende. Bredden i studiet gør også, at man kan kombinere geografien med en lang række andre studier. For eksempel kan man kombinere jordbundsgeografi med kemi, miljøgeografi med biologi eller samfundsgeografi med statskundskab.

En rigtig god ting ved geografistudiet er de mange ekskursioner. Med kaffe i termokanden og madpakken i tasken tager vi ud og ser de begreber og teorier vi til daglig læser om blive omdannet til praksis. Det giver en lang større forståelse for stoffet, og samtidig giver ekskursionerne rig mulighed for at lære andre studerende på ens årgang bedre at kende.

Samtidig gør ekskursionerne også, at man som studerende kan få et mere uformelt forhold til ens undervisere. Geografi er et fag, hvor det er nemt at lære folk at kende, også på tværs af årgangene. Det er en klar fordel, idet man som ny studerende ofte har brug for råd og vejledning om valgfag, eksamen m.m. og det får man bedst hos andre medstuderende, der har studieerfaring.

Det der fik mig til at starte på geografi var min interesse for samfundet, om landes opbygning, verdenshandel og globaliserings betydning for fx det danske arbejdsmarked. Men samtidig havde jeg også en fascination af naturens processer, blandt andet hvordan gletscheris har været med til at forme Danmarks landskab. Jeg fandt hurtigt ud af, at mange naturmæssige og kulturelle forhold hænger sammen, og geografi er netop et studie, der samler natur og kultur. Så interesserer du dig både for samfund, miljø og natur, er geografi måske lige et studie for dig.

Jeg valgte at læse geografi, fordi faget har en stor vidensbredde, hvor der er mange muligheder for at specialisere i vidt forskellige retninger. Bredden i faget kan til tider virke meget stor – til gengæld er det geografiens styrke, at den er i stand til at rumme og beskrive et så bredt vidensfelt. Kombinationen af naturvidenskab og samfundsvidenskab gør geografi til et spændende fag.

Geografistudiet er bygget op om relevante problemstillinger i undervisningen, som bidrager til en helhedsforståelse. Jeg har eksempelvis beskæftiget mig med følgende aktuelle problemstillinger: Er den øgede globalisering kun en yderligere belastning af u-landene og udelukkende en fordel for Vesten, eller er billedet mere nuanceret? Er den globale opvarmning menneskebetinget, eller forekommer den som en naturlig proces? Er det landbruget eller de østeuropæiske industriområder, der er skyld i iltsvind i de indre danske farvande? Er det fornuftig at foretage naturgenopretningsprojekter som Skjern Å?

Alt sammen er komplekse problemstillinger, hvor der ikke findes et entydig svar. Jeg har oplevet, at geografiundervisningen har bidraget til, at jeg har fået et nuanceret billede af problemstillingerne. Jeg synes, der er stor mulighed for at forholde sig til lærestoffet, fordi det netop beskriver synlige og mærkbare fænomener.

Undervisningen på geografi består både af forelæsninger og øvelser. I øvelserne fremlægger de studerende i grupper overfor hinanden samt afleverer grupperapporter. Jeg har selv fået stort udbytte af dette, da jeg har lært at samarbejde i grupper og formidle et vanskeligt tilgængeligt videnskabeligt stof til et forståeligt niveau. En egenskab som jeg helt sikkert kommer til at drage stor nytte af den dag, hvor jeg skal arbejde i en virksomhed. Under uddannelsesforløbet er der mulighed for at komme i praktik i erhvervslivet, således man kan afprøve sine kompetencer.

I løbet af min uddannelse har jeg været på en lang række ekskursioner lige fra Tryggevælde Å til det mere eksotiske Italien og Grønland. Jeg har haft stor glæde af disse ekskursioner. Jeg har set det, jeg ellers kun ville have mulighed for at læse om i lærebøger og artikler. En sidegevinst ved ekskursionerne er, at de bidrager til tæt sammenhold mellem de studerende og underviserne, hvilket resulterer i et uformelt studiemiljø.

På geografi har vi et godt studiemiljø. Vi har gode studiefaciliteter som studiesale, hvor de nye studerende kan få hjælp af ældre studerende. Desuden har vi en række faglige og sociale foreninger, og endelig har vi miljørummet, hvor der ugentlig afholdes fredagsbar.

Geografi og geoinformatik dagbogsvideo

Caroline fortæller om livet som studerende på bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik.

En studiestart for alle

Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her står et hold af tutorer, der allerede går på din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en række sociale og lærerige aktiviteter for alle, så du får en tryg og god start på din nye uddannelse.

Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.

En snak om uddannelsen i geografi og geoinformatik

Til Åbent Hus kunne du møde Nikoline og Joseph, som læser geografi og geoinformatik. I videoen fortæller de om uddannelsen.

Mød de studerende

Det sociale liv er en meget stor del af geografi og geoinformatik. Vi har rigtig mange fede udvalg, og så har vi også vores egen fredagsbar, som hedder Geobar. Den er jeg selv med i, og det er en mega fed bar.

Besøg os

Du har flere muligheder for at besøge os på geografiuddannelsen og få en forsmag på uddannelsen og studiemiljøet.

Uge 9

Kontakt vejledningen

SCIENCE Studenterservice

Har du spørgsmål til uddannelsens faglige indhold, adgangskrav,optagelse, studiemiljø eller karrieremuligheder, er du altid velkommen til at kontakte en studie- og karrierevejleder i SCIENCE Studenterservice.

Kontakt SCIENCE Studenterservice

KU bacheloroptagelse

Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere.

Har du spørgsmål til:

optagelse i kvote 1 eller kvote 2
ansøgningsprocedurer
adgangskrav
studievalg eller studietvivl
særlig støtte (SPS)

Kontakt KU bacheloroptagelse

Her ligger uddannelsen

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), City Campus, Øster Voldgade 10, 1350 København.

Spørgsmål og svar om studiet

Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.

Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.

Studieåret er delt op i blokke:

Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni

Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).

Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.

Det sker i undervisningsugerne

I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende.

Det sker i eksamensugen

I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at

forberede dig til eksamen
deltage i eksamen.

Det sker i mellemugen

Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.

Du kan bruge ugen på at

gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået
forberede dig til dine næste kurser
deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.

Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nytskema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.

Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.

Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.

På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.

Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.

Sådan er skemagrupperne fordelt

Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.

Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:

Mandag kl. 8.00-12.00
Tirsdag kl. 13.00-18.00
Fredag kl. 8.00-13.00

Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.

Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Undervisningen veksler mellem

forelæsninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende
øvelsestimer, hvor du løser opgaver i grupper eller individuelt
feltture og ekskursioner

Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Det er dit ansvar at deltage i undervisningen

På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.

På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen.

Du vil typisk have ca. 18-20 timers undervisning om ugen det første år og lidt mindre på andet og tredje år.

Du har enten to mindre kurser samtidig eller ét stort kursus per blok (et studieår består af fire blokke).

Kurserne er bygget forskelligt op, så din undervisningsuge kan både bestå af hele og halveundervisningsdage. Du kan også opleve at have en helt undervisningsfri dag.

I videoen herunder kan du høre tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fortælle om

hvor meget undervisning de har
hvordan de oplever, at det skifter fra blok til blok.

Du skal regne med ca. 20 timers forberedelse om ugen inklusiv eksamensforberedelse.

Du planlægger selv din forberedelse

Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet.

Om du kommer til at bruge 20 timer på forberedelse hver uge er svært at vide på forhånd. Måske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest spændende eller har let ved. Måske har du brug for mere tid til kurser, du synes er svære.

Når eksamen nærmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer.

Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.

Din forberedelse kan fx bestå i, at du

skriver opgaver.
regner øvelser.
løser tidligere eksamenssæt.
læser undervisningsmateriale.
laver gruppearbejde.

Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig

Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse. Men forberedelsen er meget vigtig for at få et godt udbytte af undervisningen.

Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.

På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.

Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.

Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Vær med i en studiegruppe

Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.

I din studiegruppe kan du

forberede dig til undervisningen
vende din tvivl om det faglige stof
samarbejde omkring opgaver på studiet.

Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.

Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra lærebøger.

Noget læsestof vil være

svært, fordi det er helt nyt for dig
lettere, fordi det bygger videre på det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Du vænner dig til det engelske

Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at møde tekster på både dansk og engelsk. Det kan også være, at undervisningen på enkelte af dine kurser er på engelsk.

Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.