Bachelor i geologi-geoscience

Om uddannelsen

For geologer er naturen vejen til ny viden. Du lærer at forstå og bruge hele Jordens lange historie til at løse nogle af nutidens og fremtidens store udfordringer inden for den grønne omstilling.

Hvorfor læse geologi-geoscience?

Geologi er fascinerende, fordi det handler om de processer, der forandrer og udvikler vores planet og er grundlag for vores eksistens. Du lærer om geologiske principper og voldsomme fænomener som vulkaner, jordskælv og istider. Den viden kan bruges til at arbejde med grøn omstilling, klimaforandringer, CO2-lagring, geotermi og søgning efter grundvand og mineraler.

Hvad kan jeg blive med geologi-geoscience?

Som geolog kan du lokalisere ressourcer, som er vigtige for det moderne samfund, og vise konsekvenserne når mennesker griber ind i Jordens ressourcer. Den viden er god for virksomheder og organisationer, som arbejder med undergrunden, grundvand, energi, miljø og naturbeskyttelse. Du kan fx arbejde med indvinding af vand, miljøbeskyttelse, klimaudfordringer og geoteknik, hvor du fx finder placeringer til havvindmøller.

Adgangskrav og optagelse

For at søge ind på geologi-geoscience skal du opfylde de generelle adgangskrav:

En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit
eller
En adgangsgivende eksamen med en bestået KU kvote 2-prøve

Desuden skal du have bestået disse fag, når du søger i kvote 1 og kvote 2:

Dansk A
Engelsk B
Matematik A

Samt en af følgende muligheder:

Fysik B og Kemi B
Fysik B og Bioteknologi A
Kemi B og Geovidenskab A

Ansøgningsfrister

Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:

kvote 1: 5. juli kl. 12
kvote 2: 15. marts kl. 12

Ansøgere med yderligere dokumentation:

kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12

Læs mere om kvote 1

Læs mere om kvote 2

Opfylder du ikke adgangskravene?

Find ud af, hvad du gør, hvis du ikke opfylder adgangskravene og reglerne for supplering.

Læs mere om eksamener, adgangskrav og supplering

Har du brug for særlig støtte til din uddannelse?

Overvejer du at søge ind på Københavns Universitet, og har du en diagnose, funtionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent?

Læs mere om særlig støtte

Har du studeret før?

Der er et par ting, du skal være opmærksom på, hvis du har studeret på en videregående uddannelse før.

Læs mere om, hvordan du ansøger som tidligere studerende

Optagelsestal geografi og geoinformatik 2024
Adgangskvotient	6,1
Standby-kvotient	Alle optaget, ledige pladser
Optagne	90
Fordeling i kvote 1 og kvote 2	90% / 10%
Ansøgninger (heraf i kvote 2)	191 (67)
Aldersgennemsnit	23,2
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k)	37% / 63%

Undervisning og opbygning

Geologi-geoscience er en alsidig uddannelse, hvor du kommer på ekskursioner og feltkurser i ind- og udland sammen med din årgang.

Du bliver primært undervist på tre måder:

Forelæsninger i auditorier med mange af dine medstuderende og en underviser, der gennemgår nyt stof.
Regneøvelser og praktiske øvelser, som du bruger til at gennemgå stof eller teoretiske opgaver. Desuden får du her mulighed for at arbejde praktisk med geologisk materiale som fx bjergartsprøver, mineraler og fossiler. Det fungerer meget som den undervisning, du kender fra gymnasiet med omkring 15 studerende og en underviser i et mindre lokale.
Feltkurser, ekskursioner og laboratorieøvelser er en undervisningsform, hvor du arbejder med teorien i praksis. Du kommer til at deltage i feltkurser og ekskursioner i både Danmark og i udlandet samt lave forskellige analyser i laboratorierne.

Opbygning

I løbet af det første års undervisning kommer du på en del praktiske feltekskursioner. Du bliver introduceret til forskellige fagdiscipliner, geologiske arbejdsmetoder og begreber. Du skal også arbejde i laboratoriet og foran computeren, hvor du skal analysere dine resultater fra felten. Og så får du samtidig træning i at formidle dine erfaringer både mundtligt og skriftligt.

Uddannelsen i geologi-geoscience er bygget op omkring en obligatorisk grundpakke, som alle studerende begynder med. Fra den sidste del af andet år får du mulighed for at vælge begrænset valgfrie og valgfrie kurser på geologi eller på relaterede uddannelser. På den måde kan du fokusere på de fagområder, som du synes er mest spændende og relevante for dig.

Du kan også vælge at bruge noget af din valgfrihed på at lave et virksomhedsprojekt eller på et udlandsophold.

Få svar på ofte stillede spørgsmål om hverdagen på studiet her

Uddannelsen ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

1. år

Blok 1	Blok 2
Planet Earth	Palæontologi – fortidens liv og miljøer
Grundvand og rumlige data	Mineralogi – anvendelsen af mineraler til at forstå geologiske miljøer og naturressourcer

Blok 3	Blok 4
Quantitative Problem-Solving in Geoscience	Danmarks geologiske udvikling
Sedimentologi – jordens overfladeprocesser og materialer	Anvendt geofysik i geovidenskab

Blok 1	Blok 2
Modellering af det hydrologiske kredsløb	Dynamisk stratigrafi – sedimenter i tid og rum
Grundelementer i ingeniørgeologi	Vulkaner, magmaer og deres geokemi

Blok 3	Blok 4
Numerisk modellering i geoscience: Palæoklima	Geologiske kort og strukturer
Geologiens videnskabsteori	Begrænset valgfrit kursus

3. år

Blok 1	Blok 2
Valgfrit kursus	Valgfrit kursus
Valgfrit kursus	Valgfrit kursus

Blok 3	Blok 4
Valgfrit kursus	Bachelorprojekt
Valgfrit kursus	Bachelorprojekt

En blok svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Begrænset valgfrie kurser

Du skal vælge mindst et begrænset valgfrit kursus fra listen herunder.

Udlandsophold eller virksomhedsprojekt

Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, møde nye mennesker, få en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du tænke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsmæssig sammenhæng, mens du opbygger forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? Så er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik måske noget for dig.

Studieordninger

Studieordningen for geologi-geoscience

Fælles studieordning for alle SCIENCE uddannelser

Geologi - hele Jorden som arbejdsplads

Bliv klogere på bacheloruddannelsen i geologi-geoscience på Københavns Universitet. De studerende fortæller om uddannelsen, studielivet og feltturene, og du møder to færdiguddannede kandidater i job.

Uddannelsestjek

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i geologi-geoscience. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

Som geolog har du mange jobmuligheder i Danmark og i udlandet. Arbejdsgiverne efterspørger bl.a. dine evner til at analysere og formidle meget store mængder af data, som du ofte selv er med til at indsamle i felten eller i laboratorier. Behovet for en grøn omstilling gør desuden din viden om Jordens historie (fx dens klimahistorie og ressourcer) meget aktuel.

Som geolog bruger du dele af andre naturvidenskabelige discipliner. Du er derfor i stand til at forstå de lange og indviklede processer, der ligger forud for de geologiske materialer og fænomener, du ser på.

Fordi du forstår Jordens stofkredsløb, kan du udpege konsekvenserne, når vi mennesker laver indgreb i Jordens ressourcer. De kompetencer er i høj kurs hos fx virksomheder, institutioner og organisationer, som arbejder med undergrunden, grundvand, energi, miljø og naturbeskyttelse.

Efter uddannelsen i geologi-geoscience har du fået:

solid viden om Jordens oprindelse, opbygning, processer og geologiske ressourcer, og en unik forståelse af hvordan planeten fungerer, fra indre kerne til ydre skorpe.
solid viden om livets opståen, udvikling og fremtidsmuligheder.

Du er også i stand til at:

forstå og formidle klimaforandringer gennem Jordens udviklingshistorie.
løse geologiske problemer ved at kombinere geologi med mange andre naturvidenskabelige discipliner og metoder – og med hele kloden som arbejdsplads.
indsamle materialer og data i felten, analysere dem og arbejde med meget store databaser og datamængder.
finde råstoffer i jorden, fx mineraler til den grønne omstilling, drikkevand, geotermi og naturgas.
udpege mulige placeringer til effektiv CO₂-lagring og anlæg for grøn energi, fx havvindmølleparker.
kortlægge forurening og arbejde med beskyttelse og efterforskning af grundvand.
arbejde med infrastruktur som udformning af underjordisk transport (fx metroer), placering af broer eller oversvømmelsestruede områder.
håndtere store datasæt og uddrage essensen af data.
visualisere geologiske resultater ved hjælp af grafik.
samarbejde med mange forskellige faggrupper, fordi du har et bredt kendskab til andre fagdiscipliner og deres anvendelse i geologisk sammenhæng.

Læs mere om uddannelsens undervisning og opbygning

Med en bacheloruddannelse i geologi-geoscience kan du læse videre på den toårige kandidatuddannelse i geologi-geoscience, klimaforandringer eller vand og miljø:

Du kan også læse videre på lignende uddannelser på andre universiteter i Danmark og i udlandet.

Se de kandidatuddannelser på KU, denne uddannelse giver adgang til

Geologer har mange muligheder både i Danmark og i resten af verden. Du kan blive ansat i bl.a. miljø-, energi-, råstof- og anlægsbranchen, kommuner og offentlige styrelser. Du kan også finde job i forskningsinstitutioner, ved højere læreanstalter eller som formidler inden for geologi og natur.

I de fleste jobs skal du analysere store datamængder, udføre feltarbejde og formidle resultater fra undersøgelser og forskning.

Som geolog kan du arbejde fx med indvinding af vand, miljøbeskyttelse, klimaudfordringer, geoteknik (fx med at finde gode placeringer til havvindmøller, broer eller metroer) og geotermisk energi. Du kan også arbejde med udviklingsprojekter og IT-teknologi. Flere og flere geologer arbejder med dyb og sikker lagring af CO₂ og med oprydning efter råstofudnyttelse, fx efter minedrift.

For at blive forsker skal du først læse videre på en kandidatuddannelse og derefter gennemføre en ph.d.-uddannelse. Der er mulighed for at tage en ph.d. på universiteter både i Danmark og i udlandet. Du kan også indgå i et erhvervs ph.d.-forløb i Danmark eller udlandet indenfor sektorforskningsinstitutioner og forskningsrelaterede virksomheder.

Geologi - En verden af muligheder - Carsten Albrechtsen

Carsten Albrechtsen er ansat som geolog i Rambøll Danmarks geofysiske afdeling. Han er uddannet geolog fra Københavns Universitet. Han arbejder bl.a. med kortlægning af drikkevandssøer i forbindelse med forurening.

Geologi - En verden af muligheder - Charlotte Dyhr

Ph.d. og cand. scient i geologi Charlotte Dyhr, fortæller her om det bedste ved geologistudiet. Hun fremhæver de gode oplevelser i naturen bl.a. på feltarbejde i hele verden og det rare ved at være på et lille studie, hvor du kommer til at kende alle årgangene.

I dag er Charlotte ansat i Ørsted, hvor hun er med til at konstruere vindmølleparker over hele verden.

Studieliv

Som ny studerende kan du få rigeligt med hjælp og støtte fra både ældre studerende der har prøvet det før, samt af underviserne, som kan fokusere på vejledning af de individuelle studerende.

Der foregår mange ting på instituttet, som uddannelserne hører til, især på grund af de mange studenterdrevne foreninger og råd. Det er dem, der sørger for, at hjulene kører rundt i den sociale mølle – og gennem dem får du rig mulighed for selv at sætte dit eget præg på studiet.

Råd, foreninger og aktiviteter for geologi-studerende

Steno er geologi’s egen studenterforening, og har eksisteret i mere end 70 år. Steno er dem der står for nogle af de mest traditionsrige begivenheder for geologerne. Det er blandt andet russerfesten, geologisk symposium, madaftener, oplæg fra forskergrupperne, og hvad de ellers lige kan finde på. Bliv medlem af Facebook-gruppen Steno, hvor information om arrangementerne slås op.

Geofagrådet er for både geologi- og geografistuderende. Som studerende er du automatisk medlem og kan deltage i møder og arrangementer om studenterpolitik, uddannelseskvalitet, studiemiljø og fællesskabet på uddannelserne. Geofagrådet giver også støtte til de forskellige foreninger på studierne og er din kontakt til universitetets større råd og struktur.

Geofagrådet beskæftiger sig altså med alt, hvad der rører sig på geologi- og geografistudierne i et forsøg på at skabe så godt et studie og studieliv som muligt. Fagrådets skiftende formandskab kan kontaktes personligt eller på fagrådets facebookprofil, Geofagrådets Venner. Derudover administrerer fagrådet Geotavlen, en facebookgruppe hvor du kan få et overblik over det, der foregår på studierne.

Festudvalget består af frivillige studerende fra både geologi og geografi. Udvalget står for at udføre de fire store fester, vi har om året: Studiestartsfesten, Julefesten, Temafesten, og Pølsefesten, der på bedste vis runder året af med gratis pølser samt kolde fadøl og slushice. Hvis du har lyst til at være med, skal du holde øje med opslag på instituttet og Facebok-gruppen Geotavlen.

Geobaren er geologi og geografi’s helt egen fredagsbar, hvor man altid kan finde en studiekammerat bag bardisken. Der er billige drikkevarer, bordfodboldborde og desuden en hyggelig studiesal udenfor åbningstiden. Datoer og tidspunkter kan ses på Facebook-siden Geobar og plakater på instituttet. Geobaren administreres af frivillige studerende på geologi og geografi.

Geofodbold er det samlede fodboldhold fra geologi og geografi, som hvert år dyster i i fakultetets fodboldturnering SCIENCEcup’en.

Der er hvert år en skitur for geologer og geografer, som man kan melde sig til.

City Campus

Uddannelserne geografi og geoinformatik samt geologi-geoscience hører til på City Campus, Øster Voldgade 10, i hjertet af København. Lige i nærheden finder du bl.a. Kongens Have, Botanisk Have og Statens Naturhistoriske Museum. Fordi geo-uddannelserne har deres egen bygning, bliver du en del af et fællesskab, hvor folk kender hinanden på tværs af årgange og studier, og hvor man hilser på hinanden på gangene.

Læs interview med en studerende fra geologi-geoscience

Som en del af sit speciale i geologi er Anton Enghoff-Poulsen i gang med at lave en 3D-model af, hvordan man kan lagre CO₂ i den danske undergrund. CO₂-lagring bliver i de kommende år et vigtigt redskab til at løse klimakrisen.

Den danske undergrund egner sig utrolig godt til CO₂-lagring. Undergrunden i Danmark kan rumme mere end 500 gange de nuværende årlige danske drivhusgasudledninger, så der er et kæmpe potentiale. Samtidig er der i Danmark næsten total tektonisk inaktivitet, dvs. ingen jordskælv og vulkaner, hvilket er nødvendigt for at man sikkert kan pumpe CO₂ ned i undergrunden og vide, at det nok skal blive dernede.

”Jeg synes det er rigtig spændende at tage en uddannelse, der gør mig i stand til at byde ind med konkrete løsninger til gavn for klimaet,” siger Anton og fortsætter:

”De seneste år har vist, at CO₂-lagring er nødvendig for at opfylde Paris-aftalen og for at skabe den grønne omstilling. Derfor er der brug for mere viden om, hvor og hvordan vi kan pumpe CO₂ ned i undergrunden.”

Kigger ned i Midtsjællands undergrund

Som en del af sit specialeprojekt laver Anton en 3D-model af undergrunden, som kan bruges til CO₂-lagring. Han har valgt Stenlille-reservoiret på Midtsjælland fordi undergrunden der består af sandsten med mange hulrum, hvor CO₂en kan pumpes ned. Oven på sandstenen ligger et lerlag, som forsegler CO₂en, så den ikke kan sive op til jordens overflade igen.

I dag bliver Stenlille brugt som naturgaslager og i den forbindelse er der allerede lavet en masse boringer og seismiske lydbilleder, som Anton har fået adgang til for at kunne lave modellen af undergrunden.

”Mit specialeprojekt er i samarbejde med GEUS, og de vil kunne bruge min model til bedre at forstå andre steder i landet med mindre tilgængelige data, som også egner sig godt til CO₂-lagring.” siger Anton.

En forskel for klimaet

Anton understreger, at selvom undergrunden har stor kapacitet til at gemme vores CO₂ kan det ikke stå alene. Det ville ikke være rentabelt, da CO₂-lagring ikke har nogen ressourceudvinding og derfor ingen indtjeningsmuligheder, som det er tilfældet med fx vindmølleenergi, hvor elektriciteten kan sælges til forbrugerne.

”Jeg er glad for, at jeg specialiserer mig inden for et område, der er efterspørgsel efter på arbejdsmarkedet og som kan gøre en reel forskel for klimaet. Det har min geologi-baggrund gjort muligt for mig,” siger Anton.

Geologi er for dem der vil forstå naturen

Anton forklarer, at geologi-studiet er det oplagte studie, hvis man vil forstå det landskab man går rundt i:

”Jeg elsker naturen og har derfor altid gerne villet forstå den. Derfor valgte jeg geologi fordi man får en indgående viden om alle de landskaber og dannelsesprocesser der er på jorden. Om det er gletsjere, vulkaner, jordskælv eller bjerge. Og når jeg vandrer i et klassisk, bakket istidslandskab i Odsherred eller jeg går i fjeldet i Norge, så forstår jeg landskabet takket være geologistudiet, siger Anton og fortsætter:

” Og min viden om, hvordan sandsten bliver aflejret er også direkte relevant for den model, jeg laver nu."

Geologi – det faglige

Patricia læser bacheloruddannelsen i geologi-geoscience på Københavns Universitet. Her fortæller hun om det faglige indhold på uddannelsen.

Geologi – studiemiljøet

Patricia fortæller om studiemiljøet på geologiuddannelsen.

En studiestart for alle

Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her står et hold af tutorer, der allerede går på din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en række sociale og lærerige aktiviteter for alle, så du får en tryg og god start på din nye uddannelse.

Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.

En snak om uddannelsen i geologi-geoscience

Til Åbent Hus på de naturvidenskabelige uddannelser på Københavns Universitet kunne du møde Mia og Amalie, som læser geologi-geoscience. I videoen fortæller de om uddannelsen.

Mød de studerende

Jeg tror, at det er et lille studie. Vi ligger jo kun sammen med geograferne. Og det kan virkelig mærkes til f.eks. vores fredagsbar. Folk mingler og snakker meget med hinanden, og man lærer hurtigt hinanden at kende.

Besøg os

Du har flere muligheder for at besøge os på geologi-geoscience uddannelsen. Her kan du få en forsmag på uddannelsen og studiemiljøet.

Uge 9

Kontakt vejledningen

SCIENCE Studenterservice

Har du spørgsmål til uddannelsens faglige indhold, adgangskrav,optagelse, studiemiljø eller karrieremuligheder, er du altid velkommen til at kontakte en studie- og karrierevejleder i SCIENCE Studenterservice.

Kontakt SCIENCE Studenterservice

KU bacheloroptagelse

Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere.

Har du spørgsmål til:

optagelse i kvote 1 eller kvote 2
ansøgningsprocedurer
adgangskrav
studievalg eller studietvivl
særlig støtte (SPS)

Kontakt KU bacheloroptagelse

Her ligger uddannelsen

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), City Campus, Øster Voldgade 10, 1350 København.

Spørgsmål og svar om studiet

Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.

Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.

Studieåret er delt op i blokke:

Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni

Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).

Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.

Det sker i undervisningsugerne

I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende.

Det sker i eksamensugen

I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at

forberede dig til eksamen
deltage i eksamen.

Det sker i mellemugen

Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.

Du kan bruge ugen på at

gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået
forberede dig til dine næste kurser
deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.

Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nytskema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.

Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.

Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.

På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.

Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.

Sådan er skemagrupperne fordelt

Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.

Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:

Mandag kl. 8.00-12.00
Tirsdag kl. 13.00-18.00
Fredag kl. 8.00-13.00

Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.

Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Undervisningen veksler mellem

forelæsninger for hele din årgang i et stort auditorium.
øvelsestimer, hvor du løser opgaver i grupper eller individuelt.
databehandling.
feltture og ekskursioner.

Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Det er dit ansvar at deltage i undervisningen

På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.

På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen.

Du vil typisk have ca. 12 timers undervisning om ugen.

Du har to mindre kurser samtidig per blok (et studieår består af fire blokke).

Kurserne er bygget forskelligt op, så din undervisningsuge kan både bestå af hele og halve undervisningsdage. Du kan også opleve at have en helt undervisningsfri dag.

I videoen herunder kan du høre tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fortælle om

hvor meget undervisning de har
hvordan de oplever, at det skifter fra blok til blok.

Du skal regne med ca. 24 timers forberedelse om ugen inklusiv eksamensforberedelse.

Du planlægger selv din forberedelse

Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet.

Om du kommer til at bruge 24 timer på forberedelse hver uge er svært at vide på forhånd. Måske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest spændende eller har let ved. Måske har du brug for mere tid til kurser, du synes er svære.

Når eksamen nærmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer.

Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.

Din forberedelse kan fx bestå i, at du

skriver opgaver
regner øvelser
læser undervisningsmateriale
skriver noter

Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig

Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.

Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.

På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.

Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.

Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Vær med i en studiegruppe

Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.

I din studiegruppe kan du

forberede dig til undervisningen
vende din tvivl om det faglige stof
samarbejde omkring opgaver på studiet.

Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.

Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra lærebøger.

Noget læsestof vil være

svært, fordi det er helt nyt for dig
lettere, fordi det bygger videre på det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Du vænner dig til det engelske

Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at møde tekster på både dansk og engelsk. Det kan også være, at undervisningen på enkelte af dine kurser er på engelsk.

Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.