Indsend din ansøgning her
Ansøgningsportalen åbner 16. januar
Om uddannelsen
Kan du forestille dig en smartphone eller en politisk diskussion uden billeder? Billeder er afgørende for kommunikation, medier og underholdning og også for innovation og den kreative industri i Danmark.
Hvem kan læse visuel kultur?
For at læse visuel kultur skal du have en vis grundlæggende viden om kulturteori og billedmedier (som står i adgangskravene). Dertil er det en fordel, at du interesserer dig for hverdagens visuelle fænomener og kommunikation og evt. selv er aktiv inden for visuel praksis (fotografi, grafisk design, SoMe kampagner). Visuel kultur-studerende kommer fra mange forskellige uddannelser.Hvad indeholder visuel kultur?
På uddannelsen lærer du at analysere visuelle aspekter af digital kommunikation og kultur som f.eks. sociale medier, algoritmer og AI. Du vil komme til at arbejde med kritiske tilgange til brugen af billeder i medier bl.a. for at afdække magtstrukturer og billedmanipulation. Du får mulighed for at udvikle erhvervsrelevante cases indenfor f.eks. branding- og kampagneudvikling, ligesom du kan komme i praktik i en virksomhed eller organisationAdgangskrav og optagelse
For at søge optagelse på denne kandidatuddannelse skal du være i gang med, eller have afsluttet, en adgangsgivende bacheloruddannelse eller en anden tilsvarende dansk eller udenlandsk uddannelse, som vi vurderer som relevant. Du søger optagelse gennem ansøgningsportalen.
Nedenfor kan du læse mere om adgangskrav og hvilke dokumenter du skal uploade i ansøgningsportalen.
Adgangskrav
Hvis du har afsluttet, eller forventer at afslutte, en adgangsgivende uddannelse inden studiestart, kan du søge ind på en kandidatuddannelse.
Akademiske adgangskrav
Hvis du har en af nedenstående bacheloruddannelser, opfylder du alle adgangskrav til kandidatuddannelsen i visuel kultur:
- Kunsthistorie fra Københavns Universitet
- Kunsthistorie fra Aarhus Universitet
- Kunsthistorie fra et universitet i de nordiske lande fx Lunds Universitet eller Islands Universitet
- Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet
- Litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet
- Litteraturvidenskab fra Aarhus Universitet
- Teater- og performancestudier fra Københavns Universitet
- Dramaturgi fra Aarhus Universitet
- Musikvidenskab fra Københavns Universitet
- Musikvidenskab fra Aarhus Universitet
- Film- og medievidenskab fra Københavns Universitet
- Medievidenskab fra Aarhus Universitet
- Medievidenskab fra Syddansk Universitet
- Medievidenskab fra Aalborg Universitet
- Æstetik og kultur fra Aarhus Universitet
- En humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse med mindst 15 ECTS tilvalg i visuel kultur fra Københavns Universitet eller Aarhus Universitet.
NB. Selvom du opfylder adgangskravene, er du ikke garanteret en plads på uddannelsen.
Se hvilke kandidater på KU, din bachelor er forhåndsgodkendt til at give adgang til
Du kan stadig søge om optagelse, hvis din bachelor ikke automatisk opfylder adgangskravene. Du tages i betragtning til optagelse, hvis det vurderes, at du har:
- en humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse med 15 ECTS inden for fagområdet visuel kultur, herunder kulturteoretiske og analytiske tilgange til visuelle fænomener. Disse krav kan eksempelvis opfyldes ved at aflægge eksamen i visuel kultur (15 ECTS), visualisering og analyse (15 ECTS) eller kulturteori og æstetik (15 ECTS) på bachelortilvalg på Københavns Universitet.
Sprogkrav
Du skal opfylde sprogkrav for Dansk A og Engelsk B
Alle ansøgere uden retskrav skal dokumentere følgende sprogkrav:
- Dansk A (dansk gymnasieniveau) eller tilsvarende danskkundskaber (fx Studieprøven).
- Engelsk B på (dansk gymnasieniveau) eller tilsvarende engelskkundskaber.
Ansøgere med retskrav er fritaget for at dokumentere sprogkrav. Det betyder, at du ikke behøver at uploade dokumentation for sprogkrav, hvis du har retskrav til den ansøgte uddannelse.
Frist for dokumentation af sprogkrav
Hvis du ikke indsender dokumentation for sprogkrav sammen med din ansøgning, skal du indsende det senest:
- 1. august (studiestart til september)
- 1. januar (studiestart til februar)
Ansøgningsfrist
Studiestart i september
1. marts kl. 23:59
Ansøgningsfrist for alle ansøgere
Ansøgningsportalen åbner for ansøgninger den 16. januar. Du vil modtage svar senest 10. juni.
Sådan ansøger du
Sådan vurderer vi din ansøgning
Prioritering af ansøgere
Hvis der er ledige pladser, prioriteres alle ansøgere efter følgende kriterier:
- Antal ECTS i kurser inden for fagområdet visuel kultur på bacheloruddannelsen
- Redegørelse for akademisk relevans
- Relevant erhvervserfaring
Der lægges vægt på dokumenterede uddannelsesaktiviteter, der modsvarer 15 ECTS studieelementer med fokus på kulturteoretiske og analytiske tilgange til visuelle fænomener, såsom fagelementerne visuel kultur, visuel analyse eller tilsvarende elementer fra Københavns eller Aarhus Universitet.
| Optagelsestal visuel kultur 2023 | |
|---|---|
| Optaget | 38 |
| Adgangsfordeling (retskrav/andet) | 0% / 100% |
| Ansøgere | 62 |
| Aldersgennemsnit | 27 |
| Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) | 8% / 92% |
| Nationalitet (dk/international) | 92% / 8% |
| Ledige pladser | Nej |
Undervisning og opbygning
Den toårige kandidatuddannelse i visuel kultur er sammensat af:
- et grundlæggende obligatorisk kursusforløb om teori
- et grundlæggende obligatorisk kursusforløb om analyse
- et grundlæggende obligatorisk kursusforløb om praksis
- et grundlæggende obligatorisk kursusforløb om kunst- og kulturforskning
- kandidattilvalg
Uddannelsen afsluttes med et speciale.
Studiestruktur
I skemaet kan du se det anbefalede studieforløb på kandidatuddannelsen i visuel kultur.
1. år
| 1. semester | 2. semester |
|---|---|
| Visuel kultur og teori (15 ECTS) | Visuel praksis (15 ECTS) |
| Visuel analyse (15 ECTS) | Kunst- og kulturforskning (15 ECTS) |
2. år
| 3. semester | 4. semester |
|---|---|
| Kandidattilvalg (30 ECTS) | Speciale (30 ECTS) eller Speciale med produkt (30 ECTS) |
Udlandsophold
Der er rig mulighed for at komme på udlandsophold i Europa eller i resten af verden.
På kandidatuddannelsen kan du læse op til 30 ECTS af uddannelsen uden for instituttet, fx på et udlandsophold, så længe de kurser du tager udenfor instituttet, kan blive forhåndsgodkendt af dit fakultet.
Forskning på faget
Visuel kultur er et bredt og mangfoldigt forskningsfelt, der undersøger billeder og visuelle fænomener. Forskningen fokuserer på centrale teoretiske begreber som visualitet, digitalitet og imagination ligesom visuel kultur undersøger billeddannelsesprocesser og billedets betydning i kulturel, social og og historisk kontekst.
Visuel kultur trækker på en række analytiske, metodiske og teoretiske felter, der spænder fra den angloamerikanske tradition i visuelle studier og kulturstudier til den kontinentale tradition inden for billedvidenskab og desuden design og arkitektur, nye medier, mediekunst, Bio Art, performancestudier, japansk samtidskunst, visuel antropologi og etnometodologi, non-repræsentationel teori, ANT og New Materialism.
Forskningsaktiviteterne på visuel kultur er forankret i fagfællebedømt produktion på internationalt niveau og inkluderer en række tidssvarende projektorienterede aktiviteter, der er knyttet til de enkelte forskeres profil og deres netværk.
Eksempler på specialer
Undervejs i studiet i visuel kultur kan du arbejde selvstændigt med forskellige aktuelle kulturelle og samfundsmæssige emner, der er knyttet til visuelle fænomener. Du kan trække på dine faglige interesser fra både din bacheloruddannelse og tilvalgsfag og sætte dem i sammenhæng med visuel kultur, eksempelvis i dit speciale.
Her kan du læse lidt mere om udvalgte specialer på Visuel Kultur
Undervejs i studiet i visuel kultur kan du arbejde selvstændigt med forskellige aktuelle kulturelle og samfundsmæssige emner, der er knyttet til visuelle fænomener. Du kan trække på dine faglige interesser fra både din bacheloruddannelse og tilvalgsfag og sætte dem i sammenhæng med visuel kultur, eksempelvis i dit speciale.
Her kan du læse lidt mere om udvalgte specialer på Visuel Kultur
Et studie af den virtuelle influencer Miquelas visuelle performance på instagram
To studerende arbejdede sammen om at undersøge en populær influencer på Instagram, som ikke er et rigtigt menneske, men en digital avatar. Gennem analyser af Miquelas profilbilleder og kommentarfelter afdækker specialet forskellige aspekter af ”autenticitet” i krydsfeltet mellem fankultur, branding og parasocial interaktion på sociale medier.
Et casestudie af streamingtjenesten Netflix
Den studerende udførte et omfattende indsamlings- og analysearbejde af forskellige brugeres personliggjorte Netflix-interfaces og kombinerede det med fokusgruppeinterview. Hermed kunne den studerende foreslå, hvordan streamingstjenesten kan tilbyde en bredere vifte af valgmuligheder til den enkelte bruger, der rækker ud over algoritmernes beregning af brugerens formodede smag.
En visuel antropologisk undersøgelse af hverdagslivets adfærdsmekanismer mellem hjemløse og folk i det offentlige rum
Med udgangspunkt i et samarbejde med en hjælpeorganisation for hjemløse udførte den studerende fotodokumentation af forskellige sociale adfærdsmekanismer i det offentlige rum. Gennem visuel analyse af fotografierne identificerede den studerende forskellige former for kropssprog og blikretninger, og peger ved hjælp af sociologen Erving Goffmans teorier på, hvordan mange personer udøver ”høflig uopmærksomhed” overfor hjemløse.
Specialet tog udgangspunkt i fotoboksen ”kussomaten,” hvor kvinder kan fotografere deres vulva og donere billedet til en fælles hjemmeside. Kombineret med kønsteoretiske perspektiver undersøger den studerende, hvordan kunst- og billedhistoriens repræsentationer af den kønnede krop har bidraget til at forme kropsidealer i samtidens visuelle felt.
En fotografisk udforskning af Roland Barthes’ punctum-begreb i samarbejde med fire kvinder i sorg
Et produktspeciale, hvor den studerende samarbejdede med fire unge kvinder, der har mistet deres mor. Ved at anvende foto-elicitering som metode kunne den studerende få frem, hvordan kulturteoretiker Roland Barthes’ begreb om punctum i fotografiet på mange måder minder om følelsen af sorg. De fire kvinders fotografier blev inddraget i udstillingen I sorgens tegn som en del af projektet.
Karrieremuligheder
Faglig profil og job
Studiet fokuserer på undersøgelser af billedmedier og visuelle former inden for samtidskultur. Uddannelsen har tre centrale områder: teori, analyse og praksis med fokus på, hvordan visuelle udtryk og kommunikation påvirker os i en digital kultur – i nutidigt og historisk perspektiv.
Visuel kultur benytter sig af et bredt spektrum af teoretiske positioner og inddrager f.eks. kulturstudier, digital kommunikation, sociologi, medieæstetik, design thinking og oplevelsesøkonomi. Vi fokuserer på, hvordan det visuelle påvirker mennesker i deres dagligdag og sociale relationer. Vi ser på, hvordan det visuelle skaber forskellige ideologier og magtstrukturer på det samfundsmæssige niveau, f.eks. i forbindelse med mediebilleder af krig, klimakatastrofer eller andre geopolitiske konflikter. Teoretiske problemstillinger afprøves gennem analyser af visuelle fænomener. Der arbejdes med projekt- og konceptudvikling indenfor visuel kommunikation, hvor formålet er at bygges bro mellem teori og praksis i samarbejde med eksterne aktører f.eks. i oplysnings- og reklamekampagner.
På studiet har du mulighed for at afprøve dine kompetencer i praksis og vælge at tage projektorienteret forløb som tilvalg hos en virksomhed eller organisation.
Jobmuligheder
Med en uddannelse i visuel kultur er du kvalificeret til at arbejde inden for en bred vifte af organisationer, virksomheder og institutioner indenfor både den private og offentlige sektor. Uddannelsen retter sig især mod områder, hvor der arbejdes med billeder og visuel kommunikation.
Jobmulighederne kan variere alt efter hvilket fag, du har valgt at kombinere uddannelsen i visuel kultur med. Uddannelsens kandidater kan f.eks. arbejde inden for visuel kommunikation med projektledelse, branding, markedsføring og PR, brugerundersøgelser, medieproduktion, festivalkoordinering, kreative industrier, undervisning samt museums- og informationsformidling, m.m.
Studieliv
Uddannelsen er en del af Institut for Kunst- og Kulturvidenskab (IKK), som rummer uddannelserne i teater- og performancestudier, kunsthistorie, musikvidenskab, visuel kultur, moderne kultur og kulturformidling og litteraturvidenskab.
Studiemiljøet på instituttet underbygges gennem både faglige og sociale tilbud. Tilbud, der spænder fra faglig indflydelse gennem fagråd og fordybelse på læsepladser til hyggeligt samvær i fagrådscaféen Roland Bar og redaktionelt arbejde med IKK’s fagblade.
IKK
IKK-Musical
Hvert år opsætter Musicalforeningen på IKK en musical, der er skrevet, komponeret, spillet, sunget, instrueret og produceret af studerende fra instituttet. Musicalen er med til at skabe sammenhold og dele faglige erfaringer på tværs af uddannelserne på IKK.
ROLAND BAR - Instituttets café og bar
ROLAND BAR er drevet af og for de studerende. Caféen består af et stort cafélokale med panoramavinduer og udsigt over kanalen samt et lobbyområde uden for caféen med sofaer, bordfodboldbord og det til stedet producerede installationskunstværk "Gravitypull (tourist) why thee implodes" af Ivan Perard og Marcus von Platen.
IKK Festivalen
IKK Festival er en tværfaglig tilbagevendende festival, der bliver arrangeret af studerende ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab. Festivalen er således skabt af frivillige kræfter ud fra ønsket om at skabe en bredere platform, hvor teori og praksis - indenfor det kulturelle felt - kan mødes og udfordre og inspirere hinanden.
Fagblade og tidsskrifter på IKK
Mange af fagområderne på instituttet har deres eget uafhængige fagblad eller tidsskrift, hvor studerende deltager i eller står for hele produktionen:
IKK Artist Talks
IKK Artist Talks er en række uformelle samtaler mellem kunstnere fra den danske såvel som den internationale kunstscene og studerende ved IKK. IKK Artist Talks' primære formål er at skabe kontakt mellem den akademiske og den udøvende del af kunstverdenen, mellem de studerende og kunstnerne.
IKK Artist Talks arrangeres af Fagrådet for Kunsthistorie og Visuel Kultur.
Fagråd - Faglig indflydelse og sociale aktiviteter
Fagrådene på instituttet fungerer som demokratiske systemer, hvor studerende har stor indflydelse på uddannelserne - større indflydelse end mange af jer nok har været vant til fra gymnasiet, HF eller lignende. Støder du undervejs i dine studier på ting, der ikke fungerer, har du visioner for, hvordan du synes uddannelserne burde se ud, eller er du bare interesseret i at vide mere om, hvad der sker på studierne generelt, så burde du kigge forbi til et fagrådsmøde.
Studielivet på KU
Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet? Læs om hvad der sker på universitetet, når du ikke har undervisning, find ud af hvor du kan bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter osv.Læs om studielivet på KU
Søndre Campus
Undervisningen foregår på Det Humanistiske Fakultet, som ligger på Islands Brygge på Amager. Fakultetet har omkring 8.500 studerende på over 70 bachelor- og kandidatuddannelser og et stort antal tilvalgsprogrammer og kurser inden for efter- og videreuddannelse. Få en rundvisning her:
Kontakt vejledningen
Spørgsmål til ansøgning og optagelse
Kontakt os, hvis du har spørgsmål til:
- den digitale ansøgningsportal
- ansøgningsprocedurer
Mail:
- Kandidatoptag: kaoptag@hum.ku.dk
- Tidligere studerende: indskrivning@hum.ku.dk
Telefon:
- Du kan ringe onsdage mellem kl. 10:00-12:00 på telefonnummer +45 35 32 45 45.
Telefonen er lukket på helligdage, i uge 42 og hele juli.
Spørgsmål til uddannelsens indhold
Har du spørgsmål til:
- uddannelsens faglige indhold
- uddannelsens opbygning
- karrieremuligheder
NB. Du kan ikke på forhånd få vurderet din bacheloruddannelse i forhold til adgangskravene.
Kontakt studievejledningenHer ligger uddannelsen
- Det Humanistiske Fakultet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 8, 2300 København S.
