Om uddannelsen
Hvem kan læse asienstudier?
Bachelorer fra hhv. Kinastudier, Japanstudier, Koreastudier og Moderne Indien og sydasienstudier har retskrav til KA-uddannelsen i Asienstudier. Da uddannelsen er et sprogbaseret områdestudie, der forudsætter sprogkundskaber i enten japansk, kinesisk, koreansk eller hindi, så er det ”udefrakommende” optagesegment småt.Hvad indeholder asienstudier?
Hvert semester tager vi fat på et antal overordnede temaer, der spænder fra historie, religion, og litteratur til nutidens populærkultur og aktuelle konflikter om politik, økonomi, miljø og klima. Du vil også have undervisning, hvor du mødes med medstuderende på tværs af sprogspecialiseringer og diskuterer temaer, der er relevante for Asien som helhed.Adgangskrav og optagelse
For at søge optagelse på denne kandidatuddannelse skal du være i gang med, eller have afsluttet, en adgangsgivende bacheloruddannelse eller en anden tilsvarende dansk eller udenlandsk uddannelse, som vi vurderer som relevant. Du søger optagelse gennem ansøgningsportalen.
Nedenfor kan du læse mere om adgangskrav og hvilke dokumenter du skal uploade i ansøgningsportalen.
Adgangskrav
Hvis du har afsluttet, eller forventer at afslutte, en adgangsgivende uddannelse inden studiestart, kan du søge ind på en kandidatuddannelse.
Akademiske adgangskrav
Du er garanteret en plads på uddannelsen, hvis du har en af nedenstående uddannelser og søger ind rettidigt:
- Japanstudier, Københavns Universitet (retskravsbachelor)
- Kinastudier, Københavns Universitet (retskravsbachelor)
- Koreastudier, Københavns Universitet (retskravsbachelor)
- Moderne Indien og sydasienstudier, Københavns Universitet (retskravsbachelor)
Du kan vente op til tre år med at bruge retskravet.
Hvis du har en af nedenstående bacheloruddannelser, opfylder du alle adgangskrav til kandidatuddannelsen i asienstudier:
- Japanstudier, Københavns Universitet (retskravsbachelor)
- Kinastudier, Københavns Universitet (retskravsbachelor)
- Koreastudier, Københavns Universitet (retskravsbachelor)
- Moderne Indien og sydasienstudier, Københavns Universitet (retskravsbachelor)
- Japanstudier, Aarhus Universitet
- Kinastudier, Aarhus Universitet
- Indien- og Sydasienstudier, AU
- International Business in Asia, CBS / Business, Asian Language and Culture, CBS
NB. Selvom du opfylder adgangskravene, er du ikke garanteret en plads på uddannelsen medmindre du har retskrav og søger rettidigt.
Se hvilke kandidater på KU, din bachelor er forhåndsgodkendt til at give adgang til
Du kan stadig søge om optagelse, hvis din bachelor ikke automatisk opfylder adgangskravene. Du tages i betragtning til optagelse, hvis det vurderes, at du har en humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse med:
- mindst 30 ECTS i kurser i sproglige færdigheder (over propædeutisk niveau) svarende til kurser på bacheloruddannelserne i asienstudier (enten japanstudier, kinastudier eller koreastudier) eller Moderne Indien og sydasienstudier på KU indenfor ét af sprogene: hindi, japansk, kinesisk eller koreansk.
- Mindst 30 ECTS indenfor områdestudiet (kultur, historie, samfund og politik) af Japan, Kina, Korea eller Moderne Indien og Sydasien som er dækket af bacheloruddannelserne i hhv. asienstudier (japanstudier, kinastudier, koreastudier) eller Moderne Indien og sydasienstudier på Københavns Universitet.
Sprogkrav
Du skal opfylde sprogkrav for Dansk A og Engelsk B
Alle ansøgere uden retskrav skal dokumentere følgende sprogkrav:
- Dansk A (dansk gymnasieniveau) eller tilsvarende danskkundskaber (fx Studieprøven).
- Engelsk B på (dansk gymnasieniveau) eller tilsvarende engelskkundskaber.
Ansøgere med retskrav er fritaget for at dokumentere sprogkrav. Det betyder, at du ikke behøver at uploade dokumentation for sprogkrav, hvis du har retskrav til den ansøgte uddannelse.
Frist for dokumentation af sprogkrav
Hvis du ikke indsender dokumentation for sprogkrav sammen med din ansøgning, skal du indsende det senest:
- 1. august (studiestart til september)
- 1. januar (studiestart til februar)
Gymnasiesidefag
Hvis du vil søge ind på den gymnasierettede kandidatuddannelse, er det en forudsætning, at du har bestået den adgangsgivende bacheloruddannelse samt bachelordelen af det sidefag, du har valgt.
Du skal desuden huske at vælge centralfag og sidefag samtidig, når du sender en ansøgning i Ansøgningsportalen. Det gør du ved at vælge centralfaget “med gymnasierettet sidefag” og dernæst vælge sidefaget under “2-faglig kandidatuddannelse”.
Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at bytte om på centralfag og sidefag.
Ansøgningsfrister
Studiestart i september
1. marts kl. 23:59
Ansøgningsfrist for alle ansøgere.
Ansøgningsportalen åbner for ansøgninger den 16. januar. Du vil modtage svar senest 10. juni.
Studiestart i februar
15. oktober kl. 23:59
Ansøgningsfrist for alle ansøgere.
Ansøgningsportalen åbner for ansøgninger 15. august. Du vil modtage svar senest 10. december.
Sådan ansøger du
Sådan vurderer vi din ansøgning
Prioritering af ansøgere
Hvis der er ledige pladser efter optag af retskravsbachelorer, prioriteres alle andre ansøgere efter følgende kriterier:
- Karakterer i kurser inden for sproglige færdigheder i ét af de studerede sprog: hhv. hindi, japansk, kinesisk eller koreansk og karakterer i kurser inden for områdestudier (kultur, historie, samfund og politik) af Japan, Kina, Korea eller Moderne Indien og Sydasien som dækket af bacheloruddannelserne i japanstudier, kinastudier, koreastudier eller Moderne Indien og sydasienstudier på KU (vægter 50%)
- Redegørelse for akademisk relevans (vægter 50%)
Optagelsestal asienstudier 2023 | |
---|---|
Optaget | 8 |
Adgangsfordeling (retskrav/andet) | 81% / 19% |
Ansøgere | 26 |
Aldersgennemsnit | 28 |
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) | 62% / 38% |
Nationalitet (dk/international) | 100% / 0% |
Ledige pladser | Nej |
Undervisning og opbygning
Undervisning
Kandidatuddannelsen i asienstudier er på to år og bygger videre på bacheloruddannelserne i japanstudier, kinastudier, koreastudier og moderne Indien og sydasienstudier.
I løbet af dit studie er undervisningen tilrettelagt både som forelæsninger, holdundervisning og øvelser med aktiv deltagelse af de studerende, for eksempel i form af studenteroplæg eller besvarelse af mindre opgaver, såvel som selvstudier kombineret med individuel vejledning.
Du har gode muligheder for at dreje din uddannelse i en bestemt retning i kraft af de emnevalg, du træffer undervejs. Du har også mulighed for at erstatte et kursus med et projektorienteret forløb i en virksomhed, hvor du kan afprøve det job, du drømmer om, eller du kan lave virksomhedsprojekter, hvor du med støtte fra en vejleder på universitetet løser en konkret opgave for en virksomhed.
Som studerende på kandidatuddannelsen i asienstudier har du mulighed for tilvalg på et udenlandsk universitet for at understøtte dine studier sprogligt, teoretisk og metodisk.
Studiestruktur
I skemaerne nedenfor kan du se det anbefalede studieforløb på kandidatuddannelsen i asienstudier. Læs mere om de enkelte fagelementer i studieordningen, som er tilgængelig her på siden så snart som muligt.
Opbygning
1. år
1. semester | 2. semester |
---|---|
Tilgange til Asien (15 ECTS) | Asien i verden (15 ECTS) |
Tekstforståelse (15 ECTS) | Emne med sprogfærdighed (15 ECTS) |
2. år
3. semester | 4. semester |
---|---|
Kandidattilvalg (15 ECTS) | Speciale (30 ECTS) |
Kandidattilvalg (15 ECTS) |
1. år
1. semester | 2. semester |
---|---|
Asien i verden (15 ECTS) | Tilgange til Asien (15 ECTS) |
Emne med sprogfærdighed (15 ECTS) | Tekstforståelse (15 ECTS) |
2. år
3. semester | 4. semester |
---|---|
Kandidattilvalg (15 ECTS) | Speciale (30 ECTS) |
Kandidattilvalg (15 ECTS) |
Gymnasiesidefag
Du kan tage kandidatuddannelsen med gymnasierettet profil i kinastudier eller japanstudier, hvis du har bestået bachelordelen af dit sidefag (45 ECTS tilvalg) som del af din bacheloruddannelse og du er indskrevet på kandidatdelen af sidefaget.
Gymnasielæreruddannelsen består af 3 ½ års grundfag i kina- eller japanstudier (ekskl. propædeutik) og 1 ½ års sidefag (90 ECTS). De første 45 ECTS læses som tilvalg på bacheloruddannelsen, og de sidste 45 ECTS bliver en del af den samlede toårige kandidatuddannelse.
Opbygning
1. år
1. semester | 2. semester |
---|---|
Sidefag (15 ECTS) | Asien i verden (15 ECTS) |
Tekstforståelse (15 ECTS) | Emne med sprogfærdighed (15 ECTS) |
2. år
3. semester | 4. semester |
---|---|
Sidefag (30 ECTS) | Speciale (30 ECTS) |
1. år
1. semester | 2. semester |
---|---|
Asien i verden (15 ECTS) | Sidefag (15 ECTS) |
Emne med sprogfærdighed (15 ECTS) | Tekstforståelse (15 ECTS) |
2. år
3. semester | 4. semester |
---|---|
Sidefag (30 ECTS) | Speciale (30 ECTS) |
Udlandsophold
Der er rig mulighed for at komme på udlandsophold i Europa eller i resten af verden.
På kandidatuddannelsen kan du læse op til 30 ECTS af uddannelsen uden for instituttet, fx på et udlandsophold, så længe de kurser du tager udenfor instituttet, kan blive forhåndsgodkendt af dit fakultet.
Karrieremuligheder
Faglig profil
På kandidatuddannelsen i asienstudier bygger du videre på dine sproglige kompetencer. Du vil blive undervist i hindi, japansk, kinesisk eller koreansk som det tales og skrives i nutiden og det vil desuden være muligt at vælge undervisning i klassisk kinesisk og klassisk japansk.
Dit stærke sproglige fundament er nøglen til at undersøge de enkelte sprogområders historie, kultur og moderne samfund og udgangspunktet for at forstå deres roller i Asien og verden. I den forbindelse vil du skulle arbejde med tekster forankret i videnskabelige discipliner som historie, kulturstudier, litteraturvidenskab, antropologi og statskundskab.
Du kommer til at arbejde intensivt med humanistiske og samfundsvidenskabelige teorier og metoder som de anvendes i studiet af Asien. Metoderne er redskaber til at anskue det valgte sprogområde i en regional og global kontekst og til at undersøge spørgsmål om historie, kultur eller samfundsforhold med afsæt i materiale på det studerede sprog.
Jobmuligheder
De seneste år har der været en stigende interesse for kandidater med færdigheder i asiatiske sprog og kendskab til kultur og samfundsforhold i Asien. Kandidaterne finder typisk arbejde i det private erhvervsliv og internationale organisationer, inden for forskning og undervisning, og i den offentlige administration, herunder udenrigs-og efterretningstjenesten.
En uddannelse i asienstudier sigter ikke mod en bestemt jobfunktion, men åbner mange forskellige karriereveje. Du kan arbejde for danske virksomheder i Asien eller for asiatiske firmaer i Danmark, du kan starte din egen virksomhed, udføre konsulentopgaver for organisationer og virksomheder, udbyde sprog- og kulturkurser for medarbejdere i private og offentlige virksomheder, og oversætte fag- og skønlitteratur.
Der undervises i kinesisk og japansk på flere HF- og gymnasieuddannelser, så med disse sprog og en gymnasieprofil vil du kunne undervise i gymnasiet. Derudover kan de generelle humanistiske færdigheder inden for informationssøgning, analyse og klar kommunikation i tale og skrift bruges i mange jobfunktioner.
Afhængigt af dit mål med uddannelsen, kan det være en god ide at profilere den yderligere med praktikophold eller tilvalg inden for fag som statskundskab, sociologi, antropologi, økonomi eller lignende for på den måde at sigte efter mere specifikke jobfunktioner.
Karriereportrætter
Som færdiguddannet kandidat fra asienstudier kan du sætte den viden og kompetencer, du har med fra studiet i spil på forskellige måder. Her kan du møde 4 færdiguddannede, der bruger deres kompetencer i vidt forskellige jobs.
Hvorfor ville du læse koreastudier?
I mit sabbatår efter gymnasiet tog jeg til Korea for at arbejde, og for at opleve den koreanske kultur. Jeg blev så bidt af sproget og kulturen, at jeg gerne ville lære mere om den, og så var det oplagte valg at søge ind på koreastudier. Jeg kunne ikke se mig selv studere noget andet, for det var min helt store passion og jeg tænkte, at det ville gøre studieårene endnu bedre at studere noget, som jeg allerede brugte så meget tid på. Det gjorde det også i høj grad.
Hvad laver du i dag?
I dag arbejder jeg som højskolelærer på Idrætshøjskolen Bosei, hvor jeg underviser i det koreanske sprog og den koreanske kultur. Det er et job der giver mig rig mulighed for at bruge min uddannelse, men på en meget fri og kreativ måde.
Hvordan fik du dit første job?
Da jeg blev færdig med min kandidat i tværkulturelle studier, var jeg jobsøgende i et års tid. Jeg var på jobsøgningskurser og havde også et juleassistancejob i servicesektoren, for at komme ud og lave lidt. Jeg fik derefter to praktikpladser igennem jobcentret, hvor det sidste sted ledte til en praktikplads med løntilskud. Imens jeg arbejdede der blev min nuværende stilling slået op, og jeg var så heldig at blive indkaldt til samtale og få jobbet.
Hvilke kompetencer bruger du fra din uddannelse?
Jeg bruger dagligt de kompetencer jeg fik fra Koreastudier rent fagligt i min undervisning, men også i høj grad mine kompetencer indenfor formidling fra min kandidat i Tværkulturelle studier. Som højskolelærer skal jeg formidle til mange mennesker med forskellig baggrund og udgangspunkt, og derfor er viden om formidling og kultur to vigtige aspekter af mit job.
Hvorfor ville du læse koreastudier?
Jeg var super fascineret af Nordkorea, og ville gerne lære mere om Nordkoreas samfund og kultur. Egentlig var jeg ikke så interesseret i det sprogmæssige, men relativt hurtigt inde i første semester opdagede jeg, at det faktisk også er ret spændende at lære koreansk.
Hvordan fik du dit første job?
Et konsulentfirma der lige var begyndt et samarbejde med en koreansk virksomhed tog kontakt til universitetet, som sendte dem videre til mig. De havde nogle kommunikative problemer og nogle kulturelle barrierere der gjorde projektet svært. Til jobsamtalen lagde de vægt på at jeg havde haft studierelevant arbejde, i kraft af at jeg har arbejdet som koreanskunderviser og har deltaget i et par oversættelsesprojekter igennem KU.
Jeg blev ansat i en midlertidig projektstilling hvor jeg hovedsageligt sad med ting, der skulle oversættes, enten fra koreansk til dansk eller dansk til koreansk. Jeg fungerede også som en slags kultur-guide der prøvede at afværge nogle af de her forskellige kulturelle clashes der kan opstå, når man arbejder sammen med mennesker fra en kultur, der er så anderledes end den danske. Det kunne være alt fra at minde danskerne om at man ikke tiltaler koreanere ved deres fornavn, til hvordan forskellige vendinger og ord på engelsk måske kan misforstås af en koreaner.
Hvilke kompetencer bruger du fra din uddannelse?
Generelt har jeg jo brugt mange af mine sprogkompetencer og min kulturviden fra koreastudier, men jeg syntes også at jeg har brugt mange af de generelle analyse- og formidlingskompetencer jeg har fået ved at læse en humaniorauddannelse. Projektet begyndte midt under Corona-krisen, og hver eneste dag sad vi i flere timer og arbejdede sammen med de her koreanere over Microsoft Teams. Det gjorde arbejdet sværere end hvis vi bare kunne været taget til Korea og lave projektet der, så man var nødt til at tænke kreativt i forhold til, hvordan vi bedst fik samarbejdet til at køre, og hvordan vi kunne gøre de her menneske trygge ved at arbejde med os.
Hvad er dit bedste karriereråd til nuværende studerende?
Selvom den generelle interesse for Korea og det koreanske sprog er blevet meget større end da jeg først startede på studiet, er det stadig et nicheområde, og jeg vil anbefale folk at bruge deres valgfagsmoduler til at brede deres faglige område ud. Der er stadig ikke mange steder i Danmark, hvor der specifikt søges efter folk uddannet i koreastudier, men med de rigtige valgfag er der større chance for, at man kan arbejde for firmaer og organisationer, der måske ikke arbejder direkte med Korea.
Jeg vil også opfordre folk til at deltage i studiearrangementer og hjælpe der, hvor man kan. Det kan godt måske godt være svært at forestille sig, at hvis man stiller kaffe frem til en konference, vil det kunne føre til job engang i fremtiden, men det er alt sammen kompetencer, der kan skrives på ens CV. Det kan måske være at det lige netop er det, der ender med at tælle noget i job-ræset på den anden siden af studiet.
Hvorfor ville du læse kinastudier?
Det var lidt en kombination af personlig interesse og et strategisk valg i forhold til den – på det tidspunkt – stigende interesse for væksten i Asien og særligt Kina i både danske og udenlandske medier.
Flere begyndte at fremhæve, at det danske arbejdsmarked ville få brug for folk med Kina-kompetencer i forhold til både det kommercielle potentiale for danske virksomheder på det kinesiske marked, men også politisk i forhold til styrkelsen af det dansk-kinesiske bilaterale samarbejde og større samhandel mellem de to lande.
Hvad laver du i dag?
Jeg arbejder i dag som projektleder i Copenhagen Capacity, som er den officielle organisation for investeringsfremme og økonomisk udvikling i Greater Copenhagen-regionen.
Mere specifikt er jeg en del af udviklingsafdelingens One-Point Entry platform; et offentlig-privat samarbejde om internationale erhvervsdelegationer til regionen. Her er jeg bl.a. ansvarlig for at omsætte interessen for regionens styrkepositioner og løsninger fra internationale byer, virksomheder og organisationer fra eksempelvis Kina til regional vækst i form af konkrete eksport- og investeringssager og mere internationalt samarbejde. Derudover laver jeg andre udviklingsrelaterede opgaver som koncept- og strategiudvikling, optimering af forretningsprocesser, udvikling af nye forretningsmodeller og projekter, fundraising og meget mere.
Havde du tænkt dine ønsker til karriere/job ind i dit studieforløb?
Ja, jeg var egentlig ret bevidst om, at jeg gerne ville arbejde i krydsfeltet mellem den offentlige og private sektor og det politiske og kommercielle økosystem. Jeg kunne rigtig godt lide, at uddannelsen var så fleksibel. Der var gode muligheder for at specialisere mig inden for det, jeg interesserede mig for. Derfor tonede jeg min uddannelse til den mere kommercielle side via tilvalgsfag og valgte praktikforløb på Udenrigsministeriets handelskontor i Taipei, som arbejder med økonomisk diplomati, public affairs, investerings- og eksportfremme.
Hvordan fik du dit første job?
Jeg blev ansat i Copenhagen Capacity efter at have været i en studenterstilling samme sted.
Hvilke kompetencer er de vigtigste, du har fået med fra din uddannelse?
Udover et indgående kendskab til de samfundsmæssige, politiske og økonomiske aspekter af Kinas udvikling og sprogfærdigheder i moderne mandarin, skal man ikke undervurdere de mere generiske interkulturelle og analytiske færdigheder i forhold til at kunne arbejde tværfagligt samt hurtigt at kunne afkode nyt materiale eller nyt fagområde. Jeg bruger kompetencerne fra min uddannelse i mit job hver dag i forskelligt omfang i alt fra kommunikations- og informationsopgaver til udviklings- og strategiarbejde samt analyser og validering.
Hvad er dit bedste karriereråd til studerende?
Gør dig tanker så tidligt som muligt i din uddannelse om hvad du gerne vil, når du kommer ud på arbejdsmarkedet og specialiser din profil efter det. Du får en skarpere profil som resultat, da der vil være en fin rød tråd i de projekter og opgaver, du har beskæftiget dig med.
Derudover er det en god idé at få så meget erhvervserfaring som muligt og gerne studierelevante jobs så tidligt som muligt, da det kan være en indgang til at lande dit første job. Meld dig ind i foreninger og organisationer relateret til den profil og det job, du gerne vil have– dette, sammen med et studierelevant job, er guld værd i forhold til at få etableret en stærk profil og danner ikke mindst grobunden for et godt professionelt netværk, når du er færdig.
Hvorfor ville du læse kinastudier?
I mit sabbatår var jeg au pair i Djibouti, hvor jeg blev inspireret til at bo i udlandet, så da jeg fandt ud af, at man kunne læse et halvt år i Beijing på Kinastudier, gik mit ønske om at læse et sprog og bo i udlandet op i en højere enhed.
Hvad laver du i dag?
Mit job har flere funktioner, men mit hovedansvar er administrativ programkoordinator for Sino-Danish Centers kandidatuddannelse i nanoscience i Beijing. Derudover er jeg koordinator for forskningssamarbejdet mellem det danske og det kinesiske Nano-Science Center, PA for lederen af Nano-Science Center og så assisterer jeg prorektor med ad hoc opgaver, der har relation til Kina.
Mine opgaver består bl.a. af koordinering mellem danske og kinesiske forskere, planlægning af kandidatuddannelsen, rekruttering af studerende, afrapportering, mødeafholdelse, studiebesøg fra Kina og så skriver jeg virkelig mange mails.
Havde du tænkt dine ønsker til karriere/job ind i dit studieforløb?
Jeg fandt først ud af, at jeg ville arbejde med HIV/AIDS i Kina, da jeg skrev mit speciale, så det var kun mit feltarbejde, der var målrettet mine efterfølgende to jobs som hhv. projektkoordinator hos AIDS-Fondet og frivilligkoordinator hos AIDS Action Committee of Massachusetts (ACC).
Hvordan fik du dit første job?
Min mand skulle læse på Harvard, så jeg kimede ACC ned, mens jeg var i Kina på feltarbejde og til sidst gik de med til en kop kaffe, når jeg kom til Boston. Heldigvis havde de brug for en der bl.a. skulle koordinere 450 frivillige til et stort velgørenhedsløb, så jeg fik jobbet - måske de også var trætte af, at jeg blev ved med at ringe til dem.
Hvilke kompetencer er de vigtigste, du har fået med fra din uddannelse?
Mit sprog er naturligvis en ret vigtig kompetence, som jeg heldigvis også får brugt i mit nuværende job. Derudover er evnen til at læse og forstå en større mængde viden og videreformidle den en kompetence jeg også ofte bruger.
Hvad er dit bedste karriereråd til studerende?
Få en LinkedIn profil og connect med ældre studerende fra dit fag, og så vær lidt kæk - aftal en masse uforpligtende kaffemøder og find ud af, hvad en potentiel arbejdsgiver egentlig laver.
Studieliv
Studieliv på ToRS
Uddannelsen hører hjemme på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, også kaldet ToRS, på Det Humanistiske Fakultet. På ToRS er der samlet en del mindre fag, hvilket på mange måder er en fordel, fordi der opstår en god tværfaglig ånd, og udbyttet af diskussioner og samtaler med studerende fra andre fag er meget frugtbart.
På instituttet er der en lang tradition for et hyggeligt og socialt studiemiljø, hvor studerende mødes på tværs for at dele erfaringer og viden, ligesom studerende har en nær dialog med undervisere og forskere.
Som studerende kommer du tæt på flere forskellige faglige miljøer og får adgang til faciliteter, dér hvor du har undervisning. De fleste fag har omfattende biblioteker, som du skal bruge i forskellige sammenhænge, og derudover vil du kunne indgå i de forskellige sociale traditioner, der er på fagene. Mange studerende ser det som en fordel, at uddannelsen giver dig adgang til disse mange steder og oplevelser, så du i løbet af studiet får fornemmelsen af multikultur i videst mulige udstrækning.
ToRS
Fagrådet
Fagrådet består af studerende, som arbejder frivilligt for at varetage de studerendes sociale, uddannelsesmæssige og politiske interesser over for fagets ledelse. Emner kan fx være studiemiljøet, hvordan undervisningen skal tilrettelægges og forbedringer af den gældende studieordning. Fagrådet arbejder desuden sammen med festudvalget og laver ind imellem fælles arrangementer, såsom bogauktioner og debatarrangementer.
Alle studerende er automatisk med i deres fagråd og kan møde op til de annoncerede møder og dele bekymringer og glæder og få indflydelse på, hvordan uddannelserne bliver formet.
Orient Espresso og BARstionen
Orient Espresso er studentercafé for Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Caféen er åben i hverdagene, så du kan hente dig en billig kop - selvlavet - kaffe, spille et spil eller hygge med din læsegruppe. Læs mere på caféens facebookside. I BARstionen, som bruger samme lokaler som Orient Espresso, bliver der blandt andet holdt fredagsbarer, filmaftener og fester i løbet af semesteret, og alle studerende kan give en hånd med som en af BARstionens Aktive venner Læs mere på barens facebookside.
Studielivet på KU
Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet? Læs om hvad der sker på universitetet, når du ikke har undervisning, find ud af hvor du kan bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter osv.Læs om studielivet på KU
Søndre Campus
Undervisningen foregår på Det Humanistiske Fakultet, som ligger på Islands Brygge på Amager. Fakultetet har omkring 8.500 studerende på over 70 bachelor- og kandidatuddannelser og et stort antal tilvalgsprogrammer og kurser inden for efter- og videreuddannelse. Få en rundvisning her:
Kontakt vejledningen
Spørgsmål til ansøgning og optagelse
Kontakt os, hvis du har spørgsmål til:
- den digitale ansøgningsportal
- ansøgningsprocedurer
Mail:
- Kandidatoptag: kaoptag@hum.ku.dk
- Tidligere studerende: indskrivning@hum.ku.dk
Telefon:
- Du kan ringe onsdage mellem kl. 10:00-12:00 på telefonnummer +45 35 32 45 45.
Telefonen er lukket på helligdage, i uge 42 og hele juli.
Spørgsmål til uddannelsens indhold
Har du spørgsmål til:
- uddannelsens faglige indhold
- uddannelsens opbygning
- karrieremuligheder
NB. Du kan ikke på forhånd få vurderet din bacheloruddannelse i forhold til adgangskravene.
Kontakt studievejledningenHer ligger uddannelsen
- Det Humanistiske Fakultet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 8, 2300 København S.