Hvorfor læse bioteknologi?
Som bioteknolog kan du både identificere og løse problemer relateret til biologisk produktion. Du kombinerer biologiske og etiske principper med forskellige bioteknologiske teknikker. Og du får en unik værktøjskasse, som har stor værdi for mange virksomheder verden over.Hvad kan jeg blive med bioteknologi?
En del kandidater har fx fået job i Novo Nordisk og Novozymes, mens andre arbejder med forskning i mindre biotekvirksomheder eller på universiteter i Danmark og i udlandet. Du kan også arbejde som rådgiver og konsulent i ministerier og interesseorganisationer.Adgangskrav og optagelse
For at søge ind på bioteknologi skal du opfylde de generelle adgangskrav:
- En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit
eller - En adgangsgivende eksamen med en bestået KU kvote 2-prøve
Desuden skal du have bestået disse fag, når du søger i kvote 1 og kvote 2:
- Dansk A
- Engelsk B
- Matematik A
- Fysik B og Kemi B
- Fysik B og Bioteknologi A
- Kemi B og Geovidenskab A
- Kemi B og Biologi A og Fysik C
Ansøgningsfrister
Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:
- kvote 1: 5. juli kl. 12
- kvote 2: 15. marts kl. 12
Ansøgere med yderligere dokumentation:
- kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12
Opfylder du ikke adgangskravene?
Find ud af, hvad du gør, hvis du ikke opfylder adgangskravene og reglerne for supplering.
Læs mere om eksamener, adgangskrav og supplering
Har du brug for særlig støtte til din uddannelse?
Overvejer du at søge ind på Københavns Universitet, og har du en diagnose, funtionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent?
Har du studeret før?
Der er et par ting, du skal være opmærksom på, hvis du har studeret på en videregående uddannelse før.
| Optagelsestal bioteknologi 2024 | |
|---|---|
| Adgangskvotient | 7,8 |
| Standby-kvotient | 7,0 |
| Optagne | 76 |
| Fordeling i kvote 1 og kvote 2 | 90% / 10% |
| Ansøgninger (heraf i kvote 2) | 290 (123) |
| Aldersgennemsnit | 21,8 |
| Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) | 46% / 54% |
Undervisning og opbygning
Undervisningen veksler mellem forelæsninger, gruppearbejde og laboratoriearbejde. Du får rig mulighed for at omsætte teori til praksis i form af laboratorieøvelser og projekter.
Du kommer til at beskæftige dig med udfordringer, der er relevante for hele samfundet og for industrien. Uddannelsen har tæt kontakt til erhvervslivet, og der er et godt samarbejde mellem studerende og den bioteknologiske industri. Det betyder, at du vil have muligheder for samarbejde med virksomheder og organisationer i løbet af uddannelsen, fx i form af et virksomhedsprojekt. Der vil undervejs også være indlæg fra industrien for at understrege, hvad den faglige viden, du tilegner dig, kan bruges til i den bioteknologiske industri.
Endelig har du også mulighed for at tage på udlandsophold som en del af uddannelsen.
Opbygning
På dit første år og en del af dit andet år (afhængigt af, hvilken specialisering du vælger) følger du obligatoriske fag, som giver dig grundviden inden for bl.a. bioteknologi, kemi og biokemi, matematik og databehandling, fysiologi og molekylærgenetik. Du får også en bred biologisk forståelse.
I molekylærgenetik opbygger du viden om gener og DNA. I biokemi lærer du, hvordan cellen omsætter det genetiske signal til biokemiske processer. I cellebiologi lærer du, hvorfor og hvordan cellerne reagerer. I kurserne om plante- og mikrobiologi bliver det hele sat til at fungere samlet i en organisme.
Du lærer, at alle organismer er meget ens på det molekylærbiologiske plan. Når mikroorganismer, planter og dyr alligevel er forskellige, skyldes det, at organismerne bruger deres arvemateriale forskelligt.
Du får også indsigt i de etiske spørgsmål, som bioteknologiens mange muligheder rejser. Og du vil være meget i laboratoriet og arbejde med eksperimentelle øvelser, hvor du lærer at planlægge, udføre og formidle afgrænsede opgaver og eksperimenter.
På andet år vælger du en specialisering, som du følger resten af uddannelsen. Læs mere om specialiseringerne nedenfor.
Du slutter din uddannelse af med at lave et bachelorprojekt. Her kan du arbejde videre med en problemstilling, som du sammen med en vejleder definerer. Emnet kan være rent teoretisk eller indeholde mindre eksperimentelt laboratoriearbejde.
Projektet kan fx omhandle:
- Bioenergi
- Bioaktive stoffer i mikroorganismer eller planter
- Genom-editering
- Biologisk kemi
- Bioinformatik
- Proteinkemi
Få svar på ofte stillede spørgsmål om hverdagen på studiet her
Specialiseringer
På dit andet studieår kan du vælge mellem følgende specialiseringer:
Vælger du den generelle profil i bioteknologi kan du fx gå i dybden med, hvordan vi kan bruge bioteknologi til udvikling af bioenergi. Du kan også beskæftige dig med at udvikle bioaktive stoffer og biomedicin, som bruges i kampen mod sygdomme i dyr og afgrøder.
Eller du kan se på, hvordan vi nemt og billigt kan opspore problematiske fremmedstoffer i miljøet ved hjælp af biosensorer, som bliver selvlysende, hvis de kommer i kontakt med tungmetaller. Du kan også arbejde med genteknologi i fødevarer eller undersøge fødevarers effekt på immunforsvaret, kombineret med fx nye lægemidler.
Specialiseringen indeholder begrænset valgfrie og valgfrie kurser, hvor du selv har indflydelse på sammensætningen af din uddannelse.
De begrænsede valgfrie kurser giver dig mulighed for at præge dit studie ved at vælge blandt en række kurser målrettet bioteknologi-uddannelsen. Det kan være, at du ønsker at vide mere om fx mikrobiologi, biokemi eller data science. De valgfrie kurser vælger du frit selv, enten på Københavns Universitet, på andre universiteter i Danmark eller i forbindelse med et udlandsophold.
Du kan også bruge noget af valgfriheden på projekter uden for kursusregi eller på at lave et virksomhedsprojekt.
Den generelle profil i bioteknologi, inkl. det første års grundkurser ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:
1. år
3. år
| Blok 3 | Blok 4 |
|---|---|
| Begrænset valgtfrit kursus | Begrænset valgtfrit kursus |
| Bioinformatik: metoder og anvendelse | Valgfrit kursus |
| Blok 3 | Blok 4 |
|---|---|
| Bioteknologiens videnskabsteori | Bachelorprojekt |
| Valgfrit kursus |
En blok på hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.
Begrænset valgfrie kurser
Du skal vælge to begrænset valgfrie kurser, svarende til 15 ECTS, fra nedenstående liste (bemærk, at et projekt udenfor kursusregi kan tælle for to kurser):
Vælger du den gymnasierettede specialisering i bioteknologi-biologi, får du indsigt i organismers diversitet, økologi og didaktik, som ruster dig til at formidle og undervise i fagene.
Ligesom den generelle profil indeholder specialiseringen begrænset valgfrie og valgfrie kurser, hvor du selv har indflydelse på sammensætningen af din uddannelse.
De begrænsede valgfrie kurser giver dig mulighed for at præge din uddannelse ved at vælge blandt en række kurser målrettet bioteknologi-uddannelsen. Det kan være du ønsker at vide mere om fx mikrobiologi, biokemi eller genetik. De valgfrie kurser vælger du frit selv, enten på Københavns Universitet eller på andre universiteter i Danmark eller i forbindelse med et udlandsophold.
Du kan også bruge noget af valgfriheden på projekter uden for kursusregi eller på at lave et virksomhedsprojekt.
Den gymnasierettede specialisering i bioteknologi-biologi, inkl. det første års grundkurser ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:
1. år
2. år
| Blok 1 | Blok 2 |
|---|---|
| Begrænset valgfrit kursus | Grundlæggende plantebiologi |
| Biokemi 1 | Basal Fysiologi |
3. år
| Blok 3 | Blok 4 |
|---|---|
| Bioinformatik: metoder og anvendelse | Begrænset valgfrit kursus |
| Valgfrit kursus | Valgfrit kursus |
| Blok 3 | Blok 4 |
|---|---|
| Almen økologi | Bachelorprojekt |
| Bioteknologiens videnskabsteori |
En blok på hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.
Begrænset valgfrie kurser
Du skal vælge to begrænset valgfrie kurser, svarende til 15 ECTS, fra nedenstående liste. Bemærk, at kurset Project in Experimental Molecular Biology tæller for to kurser:
I den gymnasierettede specialisering i bioteknologi-kemi får du indgående viden om uorganisk og organisk kemi. Du får også indblik i økologi og didaktik, der giver dig kompetencer inden for formidling og undervisning i fagene.
Specialiseringen indeholder et begrænset valgfrit kursus, hvor du selv kan vælge om du vil fokusere yderligere på fx statistik, biokemi eller genetik.
Den gymnasierettede specialisering i bioteknologi-kemi, inkl. første års grundkurser ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:
1. år
2. år
3. år
| Blok 1 | Blok |
|---|---|
| Bioinformatik: metoder og anvendelse | Videnskabsteori for husdyrvidenskab |
| Uorganisk kemi 1 | Begrænset valgfrit kursus |
| Blok 3 | Blok 4 |
|---|---|
| Almen økologi | Bachelorprojekt |
| Uorganisk kemi 2 |
En blok på hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.
Begrænset valgfrie kurser
Du skal vælge et begrænset valgfrit kursus, svarende til 7,5 ECTS, fra nedenstående liste:
Udlandsophold eller virksomhedsprojekt
Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, møde nye mennesker, få en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du tænke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsmæssig sammenhæng, mens du opbygger forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? Så er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik måske noget for dig.
Hvad er bioteknologi?
Mød to studerende fra uddannelsen i bioteknologi på Københavns Universitet.
Uddannelsestjek
Er uddannelsen noget for mig?
Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i bioteknologi. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Karrieremuligheder
På bacheloruddannelsen i bioteknologi afdækker du geners og proteiners rolle og lærer at forstå cellers og organers opbygning og funktion i levende organismer.
Du får viden om både planter, dyr og mikroorganismer. Du lærer også at bruge avancerede bioteknologiske og molekylærbiologiske metoder og gennemfører laboratorieforsøg og analyser.
FAQ Karrieremuligheder
Som bioteknolog kan du både identificere og løse problemer relateret til biologisk produktion. Du kombinerer biologiske og etiske principper med forskellige bioteknologiske teknikker. Og du får en unik værktøjskasse, som har stor værdi for mange virksomheder verden over.
Når du har gennemført bacheloruddannelsen i bioteknologi, har du opnået kompetencer på en række områder:
- Du har fået omfattende viden inden for basal naturvidenskab og indsigt i organismer.
- Du har kendskab til værktøjer og en innovativ tilgang til at bruge dem.
- Du har fået digitale kompetencer inden for databehandling, statistik og bioinformatik.
- Du har kendskab til bioteknologiske virksomheder og deres arbejde.
- Du har fået indsigt i dine egne faglige og personlige kompetencer og evner til at formidle dem.
- Du kan formidle din viden og dine idéer på videnskabeligt niveau.
Læser du videre på den to-årige engelsksprogede kandidatuddannelse i bioteknologi, har du fremtidssikret dine muligheder for at arbejde med bioteknologi. Den viden, formidlingsevne og de eksperimentelle kundskaber du får på både bachelor- og kandidatuddannelsen, åbner muligheder inden for fx udvikling og forskning i medicinal- og fødevarevirksomheder.
Du har retskrav til kandidatuddannelsen i bioteknologi, hvilket betyder, at du er sikret plads på uddannelsen, hvis du består bacheloruddannelsen i bioteknologi.
Du har også andre kandidatmuligheder, som er oplagte at bygge oven på en bachelor i bioteknologi (nogle er afhængige af, hvilke valgfag du vælger). Alle kandidatuddannelserne er engelsksprogede:
- Agronomi (Agriculture)
- Bioinformatik (Bioinformatics)
- Biokemi (Biochemistry)
- Husdyrvidenskab (Animal Science)
Se de kandidatuddannelser på KU, denne uddannelse giver adgang til
Når du har gennemført kandidatuddannelsen i bioteknologi, har du mange muligheder.
En del kandidater har fx fået job i Novo Nordisk, Novozymes og Chr. Hansen, mens andre arbejder med forskning i mindre biotekvirksomheder eller på universiteter i Danmark og i udlandet. Du kan også arbejde som rådgiver og konsulent i ministerier og interesseorganisationer.
Studieliv
Du læser bioteknologi på Københavns Universitets Frederiksberg Campus. Haven, som er tilknyttet campusområdet, bliver besøgt af både studerende og de lokale beboere. I sommerhalvåret kan du slå et smut forbi drivhuscaféen Væksthuset, som bl.a. byder på friskbrygget kaffe og nysmurte sandwich.
Fredagsbaren A-vej danner ramme om socialt samvær med andre studerende på campus. Desuden er der hele tiden mange internationale studerende på campus, der er med til at skabe et dynamisk og spændende studieliv.
Bioteknologis Facebook-side og Instagram-profil er rigtig gode steder at lære studielivet på uddannelsen at kende. Du bliver klogere på, hvad der foregår på studiet, og møder nogle af de studerende.
Frederiksberg Campus
Uddannelsen hører hjemme på Frederiksberg Campus, som ligger mellem Rolighedsvej, Thorvaldsensvej og Bülowsvej på Frederikberg. Her finder du både en stor del af de naturvidenskabelige uddannelser og en mindre del af de sundhedsvidenskabelige uddannelser.
En studiestart for alle
Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her står et hold af tutorer, der allerede går på din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en række sociale og lærerige aktiviteter for alle, så du får en tryg og god start på din nye uddannelse.
Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.
En snak om uddannelsen i bioteknologi
Til Åbent Hus kunne du møde Caroline og Emil, som læser bioteknologi. I videoen fortæller de om uddannelsen.
Mød de studerende
Bioteknologi er meget bredt, men det kan jeg også godt lide ved det. Jeg tror også, at det er charmen ved det, at du selv kan dreje det i den retning, du synes er spændende.
Besøg os
Du har flere muligheder for at besøge os på bioteknologi-uddannelsen. Her kan du få en forsmag på uddannelsen og studiemiljøet.
Åbent Hus
Studerende for en dag
Kontakt vejledningen
SCIENCE Studenterservice
Har du spørgsmål til uddannelsens faglige indhold, adgangskrav,optagelse, studiemiljø eller karrieremuligheder, er du altid velkommen til at kontakte en studie- og karrierevejleder i SCIENCE Studenterservice.
Kontakt SCIENCE StudenterserviceKU bacheloroptagelse
Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere.
Har du spørgsmål til:
- optagelse i kvote 1 eller kvote 2
- ansøgningsprocedurer
- adgangskrav
- studievalg eller studietvivl
- særlig støtte (SPS)
Her ligger uddannelsen
- Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Frederiksberg Campus, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C.
Spørgsmål og svar om studiet
Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.
Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.
Studieåret er delt op i blokke:
- Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
- Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni
Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).
Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.
Det sker i undervisningsugerne
I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende.
Det sker i eksamensugen
I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at
- forberede dig til eksamen
- deltage i eksamen.
Det sker i mellemugen
Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.
Du kan bruge ugen på at
- gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået
- forberede dig til dine næste kurser
- deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
- holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.
Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nyt skema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.
Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.
Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.
På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.
Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.
Sådan er skemagrupperne fordelt
Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.
Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:
- Mandag kl. 8.00-12.00
- Tirsdag kl. 13.00-18.00
- Fredag kl. 8.00-13.00
Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.
Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. En stor del af undervisningen har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.
Undervisningen veksler mellem
- forelæsninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende
- øvelsestimer med teoretiske øvelser i grupper eller individuelt
- laboratorieundervisning med praktiske forsøg
- projektarbejde
Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.
Det er dit ansvar at deltage i undervisningen
På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.
På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen.
Du vil typisk have ca. 20-24 timers undervisning på campus om ugen.
Du har enten to mindre kurser samtidig eller ét stort kursus per blok (et studieår består af fire blokke).
Kurserne er bygget forskelligt op, så din undervisningsuge kan både bestå af hele og halve undervisningsdage. Du kan også opleve at have en helt undervisningsfri dag, som du skal forvente at bruge på selvstudie.
I videoen herunder kan du høre tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fortælle om
- hvor meget undervisning de har
- hvordan de oplever, at det skifter fra blok til blok.
Du skal regne med ca. 20-25 timers forberedelse om ugen inklusiv eksamensforberedelse.
Du planlægger selv din forberedelse
Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet.
Om du kommer til at bruge 20-25 timer på forberedelse hver uge er svært at vide på forhånd. Måske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest spændende eller har let ved. Måske har du brug for mere tid til kurser, du synes er svære.
Når eksamen nærmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer.
Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.
Din forberedelse kan fx bestå i, at du
- skriver rapporter
- regner øvelser
- læser undervisningsmateriale
- laver forskellige former for projektarbejde
Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig
Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.
Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.
På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.
Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.
Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.
Vær med i en studiegruppe
Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.
I din studiegruppe kan du
- forberede dig til undervisningen
- vende din tvivl om det faglige stof
- samarbejde omkring opgaver på studiet.
Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.
Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra lærebøger.
Noget læsestof vil være
- svært, fordi det er helt nyt for dig
- lettere, fordi det bygger videre på det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.
Du vænner dig til det engelske
Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at møde tekster på både dansk og engelsk. Undervisningen på enkelte af dine kurser foregår på engelsk.
Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.
Lignende uddannelser
Bioinformatik
Biologi
Biokemi
Molekylær biomedicin
Fødevarer og ernæring
Naturressourcer
