Sundhedsfaglig kandidatuddannelse

Der er ingen uddannelser, der giver retskrav til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Hvis du har gennemført en professionsbachelor inden for det sundhedsfaglige områder, opfylder du alle adgangskrav.

Der er tidligere optaget ansøgere med følgende professionsbacheloruddannelser:

• Bioanalytiker
• Ergoterapeut
• Ernæring og sundhed
• Fysioterapeut
• Jordemoder
• Radiograf
• Sygeplejerske
• Tandplejer

Du kan søge om optagelse på uddannelsen, hvis du har en anden bachelor- eller professionsbachelor, som indeholder minimum:

• 10 ECTS indenfor enten sundhedsfremme og forebyggelse eller folkesundhed
• 5 ECTS indenfor sundhedspsykologi og enten sundhedspædagogik eller kommunikation
• 10 ECTS indenfor teknologiforståelse og anvendt sundhedsteknologi
• 5 ECTS indenfor sundhedspolitik, sundhedsøkonomi eller organisation og ledelse
• 15 ECTS indenfor videnskabsteori og forskningsmetodologi
• 10 ECTS inden for enten observation og vurdering, eller undersøgelse, diagnosticering, behandling og genoptræning eller klinisk beslutningstagning

Din uddannelse skal i indhold og omfang svare til en relevant dansk bacheloruddannelse eller professionsbachelor.

Når optagelsesudvalget vurderer din ansøgning, laver de en helhedsvurdering og lægger vægt på:

• Relevant klinisk erhvervserfaring. Sidste år havde alle optagne mindst 2 års erhvervserfaring.
• Arbejde inden for kvalitetsudvikling eller kvalitetssikring.
• Akademisk arbejde med forskningsrelaterede aktiviteter (bachelorprojekter indgår ikke i denne sammenhæng). Hvis du har indgået i forskningsrelateret arbejde, vil dit selvstændige arbejde blive vægtet.
• Artikler eller abstracts hvor du har været forfatter. Det kan du vedlægge i ansøgningen og beskrive i dit CV.
• Undervisning og uddannelsesplanlægning. Uddannelsesplanlægning kombineret med undervisning vægtes højere end udelukkende undervisning.
• Kurser inden for forskning, statistik, litteratursøgning og lignende.
• Kurser med specialisering inden for et sundhedsfagligt område.

Optagelsesudvalget prioriterer ikke ansøgerne efter karaktergennemsnit, men dine karakterer kan indgå i en helhedsvurdering. Et højt karaktergennemsnit sikrer dig altså ikke en plads på uddannelsen.
 
Indhold og resultater fra din gymnasie- eller HF-uddannelse bliver ikke vurderet, når du søger optagelse på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Vi anbefaler dog, at du supplerer i matematik og engelsk, så du har fagene minimum svarende til B-niveau.

Uanset hvilken uddannelsesbaggrund du har, er det vigtigt, at du har erhvervserfaring inden for det sundhedsfaglige område, efter du har afsluttet din professionsbachelor.

Herunder kan du se, hvor mange der søgte om optagelse de sidste år:

2022: 113 ansøgere

2023: 100 ansøgere

2024: 108 ansøgere

Optagelsesudvalget på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse består af undervisere og studerende. Udvalget vurderer din ansøgning på baggrund af din ansøgning, CV og de udvælgelseskriterier, du kan læse under "Hvordan bliver min ansøgning vurderet?".

Det er sjældent, at nogen takker nej til deres optagelse på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, så uddannelsen har ikke venteliste. Hvis nogen takker nej, vil optagelsesudvalget tage stilling til, hvem der skal tilbydes den ledige plads.  

Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse er bygget op omkring to hovedprincipper: tværfaglighed og selvstændigt arbejde.

På uddannelsen læser du sammen med studerende med forskellige professionsbacheloruddannelser, og det bidrager til forskellige perspektiver på undervisningen. Underviserne og vejlederne på uddannelsen har også forskellige fagligheder, og de har fokus på det tværfaglige samarbejde. De er lektorer og professorer fra Region Hovedstadens Hospitaler med baggrund som sygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre, læger og andet. De indgår i hospitalernes kliniske forskningsmiljøer og bidrager med opdateret viden og vejledning. Der er derudover undervisere, lektorer og professorer fra Institut for Folkesundhed. 

Som sundhedsfaglig kandidat får du derfor en tværfaglig profil, og du kan udføre selvstændigt arbejde med din brede teoretiske viden og kendskab til metoder. 

Undervisningen varierer mellem:

• Problembaseret læring (PBL)
• Forelæsningsrækker
• Selvstudium
• Projektskrivning
• Øvelser

Øvelserne kan fx være inden for:

• Biostatistik
• Forskningsmetodologi
• Design af kliniske studier
• Projektskrivning

Forberedelse

Størstedelen af undervisningen kræver forberedelse, hvor du aktivt deltager i

• gruppearbejde
• diskussioner
• projektarbejde
• øvelser

Kandidatuddannelsen indeholder mundtlige og skriftlige prøver. Uddannelsen afsluttes med et speciale på 30 ECTS, hvor du viser, at du kan anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset, sundhedsrelevant emne.

På den sundhedsfaglige kandidatuddannelse er en del indholdet fastlagt på forhånd. Du har mulighed for at præge uddannelsen med 10 ECTS valgfrie kurser og med dit valg af emne til skriftligt projekt (7,5 ECTS) og dit speciale (30 ECTS). Undervejs skriver du mindre opgaver (porteføljer), som du også kan tilpasse din egen faglige baggrund. 

Vil du gerne studere i et andet land, kan du fx tage de 10 ECTS som et sommerkursus i udlandet.

På uddannelsen lærer du, hvordan du kan være med til at udvikle pleje-, omsorgs- og rehabiliteringsområderne, så de foregår på et forskningsbaseret grundlag. Det vil sige, at du med den sundhedsfaglige kandidatuddannelse forstærker dit teoretiske grundlag, øver dig i at anvende teorien og går i dybden med det kliniske indhold, du har lært på din mellemlange videregående uddannelse.

Kompetencer

Du kan: 

• udføre klinisk orienteret forskning inden for sundhedsvidenskab og indgå i tværfaglige forskningssammenhænge
• indgå i lærerkollegiet på professionshøjskoler, der uddanner sundhedspersonale
• læse videre på en ph.d.-uddannelse.

Hvis du gerne vil videre i dit fag fx som underviser og forsker, eller du vil arbejde inden for kvalitetsudvikling, kan den sundhedsfaglige kandidatuddannelse være noget for dig.

Med titlen cand.scient.san kan du få arbejde i en bred vifte af sundhedsvidenskabelige fagområder. Du kan fx søge mod

• Professionshøjskoler og universiteter som underviser
• Hospitaler herunder kliniske forskningsenheder og kliniske afdelinger som fx
  • klinisk sygeplejespecialist
  • klinisk specialist i fysioterapi
  • klinisk jordemoderspecialist
• Hospitaler og universiteter som ph.d.-studerende.

Du kan også arbejde med de sundhedsvidenskabelige fagområder i fx

• Private virksomheder og organisationer
• Konsulentvirksomheder
• Nationale og internationale organisationer
• Styrelser og institutioner i staten, regioner og kommuner herunder
  • Sundhedsministeriet
  • Sektorforskningsinstituttet
  • Sygehus- og sundhedsforvaltning.

Der er Åbent Hus én gang årligt. I 2025 kan du deltage i Åbent Hus i slut januar/start februar. Tid og sted følger.

Hvis du vil dykke ned i detaljer om kurser eller specialet, er det en god ide at læse kursusbeskrivelserne. Under Undervisning og opbygning kan du læse om undervisningsformerne på uddannelsen, og du finder et skema, hvor du kan klikke dig videre til alle kursusbeskrivelser. 

Nej, det er ikke muligt at tage uddannelsen som fjernundervisning. Det en forudsætning at møde op, og undervisningen er tilrettelagt sådan, at I har glæde af hinandens input og forskellige fagligheder.

Når du søger ind på uddannelsen, skal du vide, at det er en fuldtidsuddannelse. Studievejledningen anbefaler, at du max. har erhvervsarbejde 10-12 timer pr. uge.

Der ikke er mulighed for at studere på nedsat tid, medmindre der er helt særlige omstændigheder (som fx egen sygdom eller sygdom i nærmeste familie).

Hvis du gerne vil forsætte i dit fuldtidsjob, kan du overveje at søge ind på en masteruddannelse i stedet for. En masteruddannelse er en deltidsuddannelse, der er baseret på, at du arbejder ved siden af og betaler for uddannelsen.

Den masteruddannelse, der minder mest om den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, er Master of Public Health.

Uddannelsen giver mulighed for at få SU, mens du studerer. Hvis du har spørgsmål om SU, skal du ind på www.su.dk.

Det er lidt ligesom, når du søger et nyt job. Du kan godt være kvalificeret uden at få jobbet. Optagelsesudvalget laver en helhedsvurdering af alle ansøgerne og udvælger de 30, der får tilbudt en plads. 

Du kan arbejde på at kvalificere dig ved at se på de udvælgelseskriterier der er anført under adgangskrav og optagelse.

Antal ansøgere og optagne

De sidste tre år har der været 100-150 ansøgere til de 30 pladser.

Tidligere optagnes uddannelsesbaggrund

Der er tidligere optaget ansøgere fra følgende professionsbacheloruddannelser (alfabetisk rækkefølge):

• Bioanalytiker
• Ergoterapeut
• Ernæring og sundhed
• Fysioterapeut
• Jordemoder
• Radiograf
• Sygeplejerske
• Tandplejer

Alle optagne har de senere år haft minimum 1-2 års sundhedsfaglig erhvervserfaring.

Når du søger om optagelse på denne kandidatuddannelse, skal du uploade en pdf på ca. en side, hvor du beskriver, hvordan du er fagligt kvalificeret til kandidatuddannelsen.

Du kan overveje følgende, når du laver beskrivelsen:

Hvilken relevant erhvervserfaring har du, og hvordan er du kvalificeret ud fra de anførte udvælgelseskriterier?

Du skal medsende dokumentation for de aktiviteter, som optagelsesudvalget skal lægge særligt mærke til. Ansættelser behøver du ikke at dokumentere, de står i dit CV, præcis som hvis du søgte et nyt job. Hvis du i dit CV eller i din ansøgning refererer til en artikel, du har skrevet, kan du lægge en kopi af artiklen ved din ansøgning. Det samme gælder en projektbeskrivelse, hvis du har været med i et projekt eller forskning som en del af dit job.

Eksamensbeviser skal altid medsendes.

Dokumentation er individuel, og det er vigtigt, at du bruger din sunde fornuft og lægger det ved, du gerne vil have optagelsesudvalget til at lægge vægt på.

Du kan stadig søge ind på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Det skal dog fremgå af din ansøgning, at du har holdt din faglige viden ved lige for eksempel i form af videreuddannelse og kurser.