Kandidat i humanfysiologi

Du kan placere dit sidefag på forskellige måder afhængigt af, om du vælger et andet fag på SCIENCE (Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet) som sidefag, eller om sidefaget ligger på et andet fakultet. Her kan du se de to fagligt anbefalede forløb:

Uddannelsesforløbet for humanfysiologi med sidefag på SCIENCE:

Obligatoriske kurser: 30 ECTS
Begrænset valgfrie kurser: 15 ECTS
Sidefag: 45 ECTS
Speciale: 30 ECTS

En blok på hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Uddannelsesforløbet for humanfysiologi med sidefag udenfor SCIENCE (fx på Det Sundhedsvidenskabelige eller Samfundsvidenskabelige Fakultet):

Obligatoriske kurser: 30 ECTS
Begrænset valgfrie kurser: 15 ECTS
Sidefag: 75 ECTS
Speciale: 30 ECTS

En blok på hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Begrænset valgfrie kurser

Du skal vælge dine begrænset valgfrie kurser fra listen herunder. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold.

• Exercise Metabolism and Regulation of Skeletal Muscle Adaptations
• Central and Peripheral Cardiovascular adaptations to Exercise Training
• Strength Training and Motor Control
• Physical Activity and Health – Brain and Cardiovascular System
• Physical Activity and Metabolic Health
• Human Performance Optimization
• Fysisk aktivitet og ernæring (Udbydes ikke i 2025/26)
• Cellular and Integrative Physiology
• Molecular Mechanisms in Metabolic Diseases
• Projekt udenfor kursusregi

Jeg har valgt at læse humanfysiologi, fordi jeg interesserer mig for neurofysiologi. Særligt den kognitive og motoriske del af hjernen – og dér giver studiet i humanfysiologi gode muligheder. Samtidig er humanfysiologi et meget bredt felt med mange specialiseringsmuligheder, og det er også den valgfrihed, der har tiltalt mig.

Lige siden jeg på bacheloruddannelsen havde et fag, der hedder motorisk indlæring, som handler om, hvordan motorisk indlæring foregår i hjernen, har jeg næsten kun haft interesse for hjernen, og hvordan fysisk og motorisk aktivitet (fx det at samle legoklodser red.) påvirker vores hukommelse.

Hjernen og nervesystemet kontrollerer alt – alle vores tanker og bevægelser – og er derfor spændende. Man kan intet gøre, hvis hjernen ikke fungerer. Den får det hele til at hænge sammen.

Feedback og sparring fra underviserne

Som specialestuderende bliver jeg nogle gange inviteret med til lectures med internationale forskere. Hver fredag er der oplæg af skiftevis studerende og forskere, som fortæller om deres igangværende projekter, hvorefter erfarne forskere og studerende giver feedback. Jeg synes, at forskerne og underviserne er sindssygt imødekommende, og man får adgang til en masse værdifuld sparring.

Vores speciale skaber ny viden

Som en del af mit specialeprojekt er jeg projektleder på et skoleprojekt, hvor jeg og min specialemakker tester 170 førsteklasse-elever fra tre skoler i matematiske færdigheder, kognitive funktioner og fin- og grovmotorik – før og efter en intervention. Interventionen på skolerne har varet i seks uger.

En gruppe af børn har tre gange om ugen almindelig matematik - undervisning, en anden gruppe har matematik -undervisning ved hjælp af legoklodser, og en tredje gruppe lærer matematik gennem kropslig bevægelse. Det kan fx være, at man lærer matematiske figurer ved at forme dem med kroppen.

Dertil måler vi hjerneaktiviteten på 36 af børnene under løsningen af matematiske problemer. Vi prøver at se på, hvorvidt måden man lærer på har betydning for de matematiske færdigheder, og om det kan relateres til en ændring i hjerneaktivitets-mønsteret. Vores hypotese er, at den multi-sensoriske læring, hvor flere sanser er i spil på én gang, har størst effekt ift. læring. Det bliver spændende at se det endelige resultat.

Hvad der er svært

Mange vil nok synes, at der er meget naturvidenskabelig viden, som man skal kunne udenad på de to første semestre. Det kan være hårdt. Men det er nødvendigt at have teorien på plads, hvis man skal kunne hæve sig op over stoffet og forstå sammenhænge. Det er først dér, man kan bruge det i praksis. 

Der er også en del praktiske øvelser i undervisningen, hvor man sætter teorien i spil. Når vi eksempelvis lærer om muskelfysiologi, kredsløb eller hormoner, laver vi efterfølgende et laboratorieforsøg, hvor man tester det og ser, hvordan det fungerer i virkeligheden. Det kan fx være forsøg på mus, hvor vi piller musklerne ud og undersøger, hvordan muskelfibrene er konstrueret.

Job og fremtid

Mit første mål er at tage en ph.d.-grad om forbindelsen mellem fysisk aktivitet og hjernen. Jeg kunne godt tænke mig en forskerkarriere, så jeg kan være med til at skabe ny viden, der måske kan bruges af skoler til at forbedre undervisningen for børn og unge.

Uddannelsen har også givet mig stærke kompetencer inden for projektledelse, så jeg kan også se mig selv udvikle særlige undervisningsforløb i folkeskolen eller træningsforløb inden for sporten, der inkluderer den nyeste viden om, hvordan fysisk aktivitet påvirker hjernen.

Der er også gode jobmuligheder inden for rehabilitering efter hjerneskader, anatomiundervisning på professionsbachelorskoler eller som konsulent, hvor man udvikler bedre arbejdsmiljøer og laver sundhedstjek i fx kommuner og virksomheder. Andre arbejder med træning af eliteudøvere i Team Danmark.

Jeg vil anbefale studiet til alle, der har en interesse i, hvordan den menneskelige krop fungerer: Fra man får en tanke om at lave en bestemt bevægelse til den reelle fysiologiske udførelse. Personligt synes jeg, at det er et privilegium at arbejde med det, man brænder for hver dag.

Rune er i dag ph.d. studerende på Syddansk Universitet. Han er samtidig chef for forskning og udvikling i Divisionsforeningen. 

Hvad dækker begrebet humanfysiologi?

Tidligere havde uddannelsen et stort fokus på enten at blive gymnasielærer eller få ansættelse i en af de store idrætsorganisationer som DIF, DGI eller Team Danmark, men den er i stigende grad blevet rettet mod stillinger inden for folkesundhed og sygdomsforebyggelse. Mange får i dag job som kommunale sundheds- eller forebyggelseskonsulenter. 

Mit speciale var et interventionsstudie, hvor vi cykeltrænede en gruppe utrænede unge mænd i otte uger. Den ene halvdel fik et sukkerholdigt produkt under træningen, den anden halvdel et placebo-produkt uden sukker. Vi kiggede så på en række parametre for sundhed og præstation, og det viste sig, at indtagelse af sukker under træningen ikke havde nogen synderlig sundhedsmæssig eller præstationsforbedrende effekt. Alle testpersonerne forbedrede dog deres kondition markant.

Hvad kan man bruge den viden til?

Vi kunne konstatere, at de energidrikke, der ofte indtages i forbindelse med træning og motion, ikke har den store betydning for sundheden eller præstationen. Man kan lige så godt drikke vand og spare pengene.

Du arbejder i Vidensråd for Forebyggelse. Hvad er Vidensrådets centrale opgave?

Vi arbejder med forebyggelse af sygdom og fremme af befolkningens sundhed i bred forstand. Vi samler og formidler den nyeste forskning om forhold, der påvirker befolkningens sundhedstilstand. Vi vil gerne skabe større klarhed om, hvilke sundhedsråd der er gode at følge, eller hvilke der måske ligefrem gør mere skade end gavn. På den måde ønsker rådet at bidrage til at beslutninger om forebyggelse og sundhedsfremme sker med afsæt i den faglige viden.

Hvad arbejder du med lige nu?

Vi har påbegyndt arbejdet med en rapport om supermotionisme. Det handler om, at vi ved, at fysisk aktivitet er sundt, og at meget fysisk aktivitet er meget sundt. Men er der en øvre grænse for, hvornår det ikke længere er sundt, men måske endda bliver direkte sundhedsskadeligt? 

Noget tyder bl.a. på, at store mængder intensiv fysisk træning som fx langdistanceløb og cykling over mange år, kan medføre varige strukturelle forandringer i hjertet. Så ved folk, hvad konsekvenserne er, når de i stigende grad deltager i fx ironman, eller maratonløb? Projektet skal munde ud i en oplysende temarapport rettet mod fagfolk og supermotionisterne selv.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

Jeg er på kontoret fra kl. 8-16, hvor jeg tager mig af mailkorrespondance og telefonsamtaler. Jeg søger og læser også en del videnskabelig litteratur. Men det er varieret med møder med arbejdsgrupper eller forskere. 

Så er der en del temadage og konferencer, og ind i mellem holder jeg også oplæg. Og endelig er der den skriftlige formidling, hvor jeg udover temarapporterne også skriver en del artikler til forskellige fagblade.

Hvilke jobs får man typisk med en baggrund i idræt og human fysiologi? Hvor er dine studiekammerater i dag?

Mange bliver ansat som kommunale idræts- og sundhedskonsulenter. En del bliver stadig gymnasielærere. Og endelig er der en del, der bliver ansat i konsulentfunktioner i idrætsforbundene.

Vil du anbefale uddannelsen til andre?

Det kan jeg love dig. For mig har det været den perfekte uddannelse, og jeg har aldrig bekymret mig om, hvad den skulle føre til. Jeg havde det virkelig sjovt på studiet, fordi jeg dybest set fik lov at beskæftige mig full time med min hobby. Så i dag tager jeg mig ind i mellem til hovedet og tænker, at det jo er helt fantastisk, at jeg får penge for at lave det, jeg holder mest af at lave.

Har du et godt råd til kommende studerende?

Jeg kan huske, at jeg en gang holdt et oplæg for kommende idrætsstuderende, der overvejede at søge ind på uddannelsen. En af de andre oplægsholdere fortalte, hvor vigtigt det var at komme til timerne, lave alle opgaverne og klare sig godt til eksamen. Men min egen erfaring er, at det er mindst lige så vigtigt at sørge for, at man får et godt netværk, der kan være med til at sikre, at man får et job bagefter.

Peter Aagaard arbejder i dag som specialkonsulent i Gladsaxe Kommune.